En mand som valgte at adlyde Gud

I 1937, hvor forskellige ideologier gav spændinger i mange europæiske lande, stod sande kristne over for nogle svære valg. Hvem skulle de adlyde? Gud eller mennesker? (Apostelgerninger 5:29) Unge mænd i den værnepligtige alder var klar over at deres lydighed mod Gud kunne koste dem livet.

En af de unge mænd der stod over for et sådant valg, var den 19-årige spanier Antonio Gargallo. Da han blev indkaldt til militærtjeneste af general Francos nationalistiske styrker, havde borgerkrigen i Spanien allerede stået på i et år. Året før var Antonio blevet døbt som et af Jehovas Vidner, og han havde læst den bibelske vejledning om at Guds tjenere bør forblive neutrale og end ikke lære at føre krig. (Esajas 2:4; Johannes 17:16) Antonio ønskede ikke at være soldat og at slå sine landsmænd ihjel. Han forsøgte derfor at flygte til Frankrig. Men han blev pågrebet og bragt til en kaserne i Jaca, i provinsen Huesca, ved den franske grænse.

En militærdomstol stillede ham et ultimatum: Han kunne vælge mellem at bære våben eller at blive henrettet. Antonio valgte at adlyde Gud. Kort før sin henrettelse skrev han følgende brev til sin mor og søster, som ikke var Jehovas Vidner:

„Jeg er blevet arresteret og dømt til døden uden at blive bragt for en civil domstol. I aften mister jeg livet. Men bliv ikke kede af det, og græd ikke . . . , for jeg har adlydt Gud. Det er alligevel ikke så meget jeg mister, for hvis det er Guds vilje, får jeg et nyt og bedre liv. . . . Jeg føler en dyb ro efterhånden som min sidste time nærmer sig. Modtag dette sidste knus fra en søn og broder som elsker jer meget højt.“a

Tre soldater har fortalt at Antonio på sin vej til henrettelsesstedet sang lovsange til Jehova. Den slags ofre bemærkes både af Gud og hans søn. Vi kan være forvissede om at trofaste kristne, som for eksempel Antonio, vil få deres belønning i form af en opstandelse. — Johannes 5:28, 29.

[Fodnote]