Vi betragter verden

Problemer med det fredsbevarende arbejde

„For ti år siden nød FN’s fredsmissioner så stor anseelse at de medvirkende fik tildelt Nobels fredspris for deres samlede indsats,“ skriver Torontoavisen The Globe and Mail. „Nu får de der deltager i fredsmissionerne — civile, politifolk og soldater — både ris og ros.“ Hvad skyldes denne forandring? „Et helt centralt problem er den moderne konflikts beskaffenhed. Vore dages krige bliver som regel ikke ført af velorganiserede hære hvis mål og ideologi er klart defineret, men af politiske partier og generaler, der hverver halvvoksne drenge som lejesoldater. Kampen foregår ikke mellem flere stater, men i én stat med det formål at få herredømmet over den,“ oplyser Globe. Avisen tilføjer: „I stedet for at kontrollere at aftaler om våbenhvile overholdes, står FN’s fredsbevarende styrker derfor midt imellem to stridende parter hvis mål — og somme tider også ledelsesstruktur — ikke står klart, og hvis ønske om fred er tvivlsomt.“

Ny etik medfører vold i sporten

Ifølge det franske tidsskrift L’Express behandlede de franske fodboldmyndigheder 20.825 disciplinærsager i fodboldsæsonen 1997/98, hvilket er rekord; der har ligeledes været en betydelig stigning i voldelige episoder i andre sportsgrene. Ifølge forskeren Richard Pfister er en af årsagerne til den megen vold „behovet for at vinde. Når penge er vigtigere end prestige, og kampens udfald vigtigere end spilleglæden, kan man let drage den slutning at ’alt er tilladt’.“ Når folk der betragtes som forbilleder, kan udvise en voldelig adfærd uden at de tilsyneladende bliver straffet, tager volden sig uskyldig ud i de unges øjne, og de føler sig opmuntret til at efterligne den.

Brevduer duer stadig

Politiet i den indiske stat Orissa har et avanceret kommunikationsnetværk, men vil alligevel ikke indstille driften af sin „post på vinger“, et korps på 800 brevduer, skriver The Indian Express. Ifølge generaldirektøren for politiet i Orissa, B. B. Panda, har duerne i de sidste 50 år dannet en livsvigtig forbindelseslinje ved oversvømmelser og cykloner, og de er stadig praktiske når den trådløse kommunikation bryder sammen. Da byen Banki for eksempel blev oversvømmet i 1982, var duerne det eneste forbindelsesled mellem byen og politiets hovedkontor i Cuttack. Det første hold duer i Orissa blev taget i brug i 1946. Det bestod af en belgisk brevduerace der var i stand til at flyve 800 kilometer i træk med en hastighed af 80-90 kilometer i timen. Fuglene, der kan blive 15 til 20 år gamle, bliver holdt i tre centre, og 34 politibetjente tager sig af dem. Panda siger: „Det virker måske gammeldags at bruge duer i mobiltelefonens tidsalder, men de yder fortsat staten Orissa en god og trofast tjeneste.“

Skoleundervisning en mangelvare

Ifølge Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, der blev vedtaget ved FN’s Generalforsamling i 1948, er undervisning en grundlæggende rettighed. Selv om man har gjort sig mange prisværdige bestræbelser, er målet langtfra nået. „Halvtreds år efter at Verdenserklæringen om Menneskerettighederne blev vedtaget, er der stadig 130 millioner børn i den skolesøgende alder der ikke går i skole,“ oplyser den tyske avis Allgemeine Zeitung Mainz. „Det betyder at 20 procent af jordens børn ikke får nogen grundlæggende uddannelse.“ Ifølge Reinhard Schlagintweit, der er formand for FN’s Børnefond i Tyskland, ville det koste cirka 7 milliarder dollars (48 milliarder kroner) at sende alle verdens børn i skole. Det er meget mindre end det beløb europæerne årligt bruger på is, eller det som amerikanerne hvert år giver ud til kosmetik, og det er kun en brøkdel af verdens samlede militærudgifter.

Et katastrofetruet Asien

„Seks af verdens 10 største katastrofer sidste år ramte Asien. De krævede 27.000 menneskeliv og kostede 38 milliarder dollars [262 milliarder kroner],“ skriver South China Morning Post. Blandt katastroferne var de altødelæggende oversvømmelser i Bangladesh og Kina og skovbrandene i Indonesien, der spredte røg til de omkringliggende lande. „Asien rammes af flere naturkatastrofer end noget andet område i verden,“ oplyser FN’s Økonomiske og Sociale Kommission for Asien og Det Fjerne Østen. „Specielt i Asien vil en af de største udfordringer i det 21. århundrede være at minimere risikoen for katastrofer.“

Derfor kan man ikke kilde sig selv

„Når du kilder det rigtige sted, kan du gøre selv en fuldvoksen mand komplet hjælpeløs. Men selv den mest kildne kan være helt rolig: man kan ikke kilde sig selv,“ skriver The Economist. Ifølge den nyeste forskning skal årsagen findes i lillehjernen, den del af hjernen der styrer kroppens motorik. Forskerne mener at lillehjernen ikke kun koordinerer bevægelserne, men også spiller en rolle med hensyn til at forudsige deres virkninger på sanserne. Når man kilder sig selv, forventer lillehjernen derfor denne kilden og undertrykker fornemmelsen. Når man bliver kildet af en anden, falder lillehjernens forudsigelser ikke sammen med det øjeblik sanseorganerne bliver stimuleret, og fornemmelsen bliver ikke undertrykt. I en lignende artikel har The New York Times opsummeret det på følgende måde: „Hjernen kan mærke når det er én selv der er årsag til den kildrende fornemmelse, og giver den lav prioritet for at være mere modtagelig over for udefrakommende stimuli, der måske kræver mere opmærksomhed.“

Morsealfabetets efterfølger

Morsealfabetet blev opfundet i 1832 „og har spillet en uvurderlig rolle for udviklingen inden for handel og i historisk sammenhæng,“ siger Roger Cohn fra det organ i FN der regulerer den internationale søfart. Morsealfabetet har været international norm og er blevet brugt af nødstedte skibe lige siden 1912, det år da Titanic signalerede SOS — tre prikker, tre streger og tre prikker — skriver The Toronto Star. Men fra den 1. februar 1999 transmitterer et nyt satellitsystem, som Den Internationale Søfartsorganisation har indført, en datapakke til „et verdensomspændende netværk af søredningstjenester“ så snart man trykker på en slags „rød knap“ på skibets satellitterminal. Ud over fartøjets 9-cifrede kendingsnummer kan dataene omfatte „klokkeslæt, skibets position og hvilken nødsituation der er tale om. Meldingen kan være uspecificeret, eller man kan vælge én af 12 muligheder fra brand og oversvømmelse til slagside og sørøveri,“ oplyser The Toronto Star. Nostalgisk tilføjer avisen: „Morsesignalerne blev i sin tid brugt til at bringe verden nogle af historiens bedste nyheder: Da henholdsvis Første og Anden Verdenskrig sluttede, blev det meddelt offentligheden ved hjælp af morsealfabetet.“

Helbredsproblemer forbundet med sko

„Læger antyder at hver sjette har alvorlige fodproblemer der ofte kan føres tilbage til fodtøjet,“ oplyser The Toronto Star. Ondt i knæene, ømme hofter, smerter i lænderegionen og hovedpine kan også være et fingerpeg til én om at man skal være opmærksom på hvilke sko man går i. „Det er vigtigt at huske at det ikke er skoene der giver sig, men fødderne,“ skriver avisen. „Man må ikke købe sko i den tro at de vil tilpasse sig foden. Hvis de ikke er behagelige at have på i forretningen, bør man lade være med at købe dem.“ Man bør gøre sine skoindkøb om eftermiddagen fordi „fødderne normalt bliver lidt hævede i løbet af dagen“, og man bør „vælge sko der har den rigtige pasform fortil, hvilket er mere afgørende end pasformen ved hælen.“ Statistisk set har kvinder flest fodproblemer og -deformiteter fordi 90 procent af dem „formodentlig går med sko der er for små, og som klemmer“, og „høje hæle fører til mange af de mest alvorlige deformiteter“. Avisen tilføjer: „Man må heller ikke glemme at smerten først opstår når skaden er sket.“

Bibelen udgives i Kina

„Kina har udgivet mere end 20 millioner eksemplarer af Bibelen i de sidste tyve år, og siden begyndelsen af 90’erne er Bibelen blevet en af de mest populære bøger i landet,“ oplyser Xinhua News Agency. Ifølge professor Feng Jinyuan, der er tilknyttet Instituttet for Verdensreligioner under Det Kinesiske Akademi for Samfundsvidenskab, har kristne i Kina ret til at købe to eksemplarer. Der er allerede blevet udgivet over 20 forskellige udgaver, „heriblandt engelske udgaver med kinesiske oversættelser, kinesiske udgaver med traditionelle og forenklede skrifttegn og udgaver på etniske minoritetssprog, alle sammen både i en studieudgave og en udgave i mere handy format“. Desuden har man udgivet en del bøger der indeholder beretninger fra Bibelen, og man forventer at deres salgstal vil overstige Bibelens. „Bibelen har siden begyndelsen af 90’erne været nummer 32 på listen over de mest toneangivende bøger i landet,“ hævder artiklen, men „i det store og hele øver religionen mindre indflydelse på kinesere end på vesterlændinge.“