Hvad siger Bibelen?

Hvornår begynder et menneskes liv?

DEN 21. september 1989 var en mærkedag for femte retskreds i staten Tennessee, USA. Den dag fældede distriktsdomstolen nemlig dom i en sag angående forældremyndigheden over nogle „nedfrosne“ befrugtede menneskeæg. Domstolen skulle afgøre hvem af de fraskilte forældre der skulle have forældremyndigheden. Først måtte den imidlertid tage stilling til et andet spørgsmål: Skal et foster betragtes som ejendom eller som et menneskeligt væsen?

En verdenskendt genetiker, professor Jerome Lejeune fra Paris, bekræftede over for retten at det enkelte menneskes liv begynder på sin helt specielle måde i undfangelsesøjeblikket og at „så snart det er undfanget, er et menneske et menneske“. Professoren sagde til retten at fostre allerede som befrugtede æg (zygoter) er „små menneskelige væsener“! — Kursiveret af os.

Da dr. Lejeune blev spurgt om han mente at zygoten skulle have samme rettigheder som et voksent menneske, svarede han: „Det kan jeg ikke sige noget om, for det ved jeg ikke. Jeg kan blot bevidne at zygoten er et menneskevæsen, og så er det op til dommeren at afgøre om dette menneskevæsen skal have samme rettigheder som andre. . . . Når De spørger mig som genetiker om dette er et menneske, må jeg svare at eftersom det er levende og det tilhører arten menneske, må det være et levende menneske.“

Hovedsagelig på baggrund af dr. Lejeunes erklæring, som ikke blev modsagt, kom domstolen til følgende tre interessante konklusioner:

◻ „Lige fra befrugtningsøjeblikket er menneskefosterets celler i allerhøjeste grad unikke, differentierede og specialiserede.“

◻ „Menneskefostre er ikke ejendom.“

◻ „Menneskelivet begynder ved undfangelsen.“

Hvad siger Bibelen om menneskelivets begyndelse?

Livet begynder ved undfangelsen

Jehova Gud er „livets kilde“ og „ved ham lever vi og bevæger vi os og er vi til“. (Salme 36:9; Apostelgerninger 17:28) Hvornår begynder livet ifølge Skaberens udsagn? Skaberen betragter et barns liv som dyrebart, selv på de første udviklingsstadier efter undfangelsen. Mere end 3000 år før omtalte retsafgørelse inspirerede Gud sin profet til at skrive:

„Du skærmede mig i min moders liv. Jeg vil prise dig fordi jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt. Underfulde er dine værker, ja, det ved min sjæl til fulde. Mine knogler var ikke skjult for dig da jeg blev frembragt i det skjulte [i livmoderen], blev vævet [hvilket hentyder til venerne og arterierne der ligner farvet stoftråd som kroppen er gennemvævet af] i jordens dybder [poetisk beskrivelse af mørket i livmoderen]. Dine øjne så mig som foster, og i din bog var alle dets dele skrevet op.“ — Salme 139:13-16.

Fra undfangelsesøjeblikket udvikler fosteret sig efter et helt bestemt mønster som om det adlød instruktionerne i en meget stor bog. „Informationsmængden i zygoten ville,“ fortæller dr. Lejeune, „hvis den blev omsat til edb-sprog og lagt ind i en computer, sætte maskinen i stand til at udregne det næste der skal ske. Denne informationsmængde er så enorm at ingen kan måle den.“

Det ufødte barns liv er dyrebart

Det ufødte barn i livmoderen er altså ikke blot en klump væv. Det er værdifuldt, og derfor erklærer Gud at man bliver krævet til ansvar hvis man gør det fortræd. I Guds lov i Anden Mosebog 21:22, 23 siges der advarende: „I det tilfælde at nogle mænd slås med hinanden og derved støder til en gravid kvinde og hun nedkommer, men der ikke sker nogen dødelig ulykke, skal der ubetinget kræves skadeserstatning af ham efter hvad kvindens ejer pålægger ham; og han skal betale den gennem dommerne. Men hvis der sker en dødelig ulykke, så skal du betale sjæl for sjæl.“

Nogle bibeloversættere gengiver versene sådan at det ser ud som om loven udelukkende taler om kvindens liv. Men i den hebraiske grundtekst sigtes der både til moderens og barnets liv.a Det at få foretaget abort for at undgå at få et uønsket barn er altså forsætligt manddrab.

Nogle hævder at et menneskefoster ikke er menneskeliv eftersom det ikke kan leve uden for livmoderen. Men sådan kan man ikke ræsonnere. De færreste vil vel betvivle at et netop født spædbarn er et menneske. Og hvor længe kan et spædbarn leve hvis det overlades til sig selv? Det er fuldstændig hjælpeløst og er, ligesom det ufødte barn, ude af stand til at klare sig selv. Det har behov for husly, varme og føde, noget som kun et voksent menneske, for eksempel dets moder, kan give det.

Distriktsdomstolens retsafgørelse var derfor i harmoni med Guds ord, Bibelen, der siger at livet begynder ved undfangelsen. Det ufødte barns liv er ikke et fremmedlegeme som man bare kan fjerne. Menneskelivet er helligt, ikke kun efter at det har forladt livmoderen, men allerede mens det befinder sig dér.

[Fodnote]

[Kildeangivelse på side 26]

Windsor Castle, Royal Library. 1970 Her Majesty The Queen