Tower of London — Et historisk monument over en turbulent fortid

Tower of London — Et historisk monument over en turbulent fortid

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I STORBRITANNIEN

VED Themsens bred i det østlige London er bybilledet domineret af en af verdens mest berømte bygninger — Tower of London. Dette store fæstningsværk, borgkompleks og fængsel har i næsten tusind år spillet en vigtig rolle i Englands turbulente historie. Konger, dronninger, hoffolk, gejstlige, politikere og dommere har passeret igennem dets porte — nogle kom ud igen under stor hyldest, andre blev aldrig set igen i levende live. Hvorfor blev Tower bygget, og hvilke dramatiske begivenheder inden for dets mure har øvet indflydelse på historiens gang i England?

Kongelig fæstning

Da hertug Vilhelm af Normandiet invaderede England i 1066, opførte han en række borge for at sætte skræk i de fjendtligsindede angelsaksere. Den mest frygtindgydende bygning blev rejst i London. Til at begynde med havde man opført et fæstningsanlæg af træ i det sydøstlige hjørne inden for de gamle romerske mure, men det blev hurtigt erstattet af en stor stenbygning kaldet Great Tower. Denne næsten kvadratiske bygning, der var 36 meter lang og 32 meter bred, og som ragede 27 meter op, indgød frygt i de lokale indbyggere. Da en senere konge lod bygningen hvidte, blev den kendt som White Tower.

Efterfølgende konger udvidede bygningen med tårne af forskellig størrelse og omgav arealet med to massive ringmure og en dyb voldgrav. Dette gjorde den til en af de mest uindtagelige fæstninger i Europa. Det skete faktisk at monarker måtte søge tilflugt bag murene for at undslippe oprørske undersåtter. Når der var borgerkrig, var det dem som fik herredømme over Tower, der vandt krigen. Tower blev nemlig betragtet som et symbol på magt og myndighed. I mere fredelige tider når konger skulle krones, var denne fæstning udgangspunkt for pompøse processioner. I perioder tjente den også som residens for kongen og hans hoffolk. De boede i rigt udsmykkede sale, hvor de beværtede deres venner med overdådige festmåltider. Kongens fjender fik dog en anden modtagelse.

Statsfængsel

Man har kendskab til at der helt tilbage i år 1100 sad en fange indespærret i Tower, men Tower var ikke et helt almindeligt fængsel. Det var nemlig forbeholdt højtstående personer. Nogle af de prominente fanger var besejrede konger fra Skotland og Frankrig samt adelige og gejstlige der var faldet i unåde eller blevet forrædere. Fra tid til anden blev nogle henrettet eller endda myrdet. Henrik VI blev slået ihjel i Tower, og det samme blev den 12-årige Edward V og hans yngre bror.

Fangerne blev anbragt hvor som helst der var plads, og de blev enten holdt under streng bevogtning eller fik lov til at vandre frit omkring på borgområdet. Nogle fik korte fængselsstraffe. William Penn, som senere grundlagde den amerikanske koloni Pennsylvania, var fængslet i otte måneder på grund af sin religiøse opfattelse. Andre blev indespærret i længere tid. Den franske konges nevø, hertug Karl af Orléans, blev efter et tabt slag taget til fange. Efterfølgende blev han med jævne mellemrum fængslet i Tower gennem en periode på 25 år indtil der blev betalt en enorm løsesum. Sir Walter Raleigh, som var hofmand, forfatter og opdagelsesrejsende, fordrev tiden, 13 lange år, med at skrive sit værk History of the World inden han midlertidigt blev løsladt og senere henrettet.

Et stigende antal henrettelser

Towers ry for at være et sted hvor fanger fik en hård behandling, går egentlig tilbage til reformationen. Henrik VIII, der havde et brændende ønske om at få en mandlig arving, brød med den katolske kirke og begyndte at henrette dem der nægtede at anerkende ham som overhoved for den engelske statskirke. Henriks anden hustru, Anne Boleyn, der ikke kunne føde ham en søn, blev anklaget for forræderi og ægteskabsbrud og blev halshugget i Tower sammen med sin bror og fire andre. Katarina Howard, den femte af Henriks hustruer, led samme skæbne. Desuden blev mange adelige af kongelig herkomst der kunne udgøre en trussel mod tronen, anbragt i Tower og henrettet på skafottet.

Da Henrik VIII’s unge søn Edward VI, som var protestant, blev konge, fortsatte han de grusomme henrettelser. Han døde inden der var gået seks år, og blev efterfulgt af Henriks datter Maria, en nidkær katolik. Hun sørgede hurtigt for at få den 16-årige Lady Jane Grey og hendes unge ægtemand halshugget. De havde begge været brikker i et spil om magten. Nu var det de protestantiske fjender der skulle dø. Marias halvsøster Elizabeth tilbragte mange ængstelige uger som fange i Tower inden hun blev løsladt. Men da hun selv blev dronning, fængslede og henrettede hun dem der nægtede at opgive deres katolske tro eller gjorde modstand mod hendes styre.

Selv om tusinder har været fængslet i Tower, er kun fem kvinder og to mænd blevet halshugget inde på Towers område. De slap for den ydmygelse at blive henrettet offentligt. Tre af disse kvinder var dronninger — Anne Boleyn, Katarina Howard samt Jane Grey, der blot sad på tronen i ni dage. De fleste andre henrettelser, som regel i form af halshugning, fandt sted på det nærliggende Tower Hill for øjnene af store menneskemængder der trængtes for at følge med. Til skræk og advarsel for andre spiddede man det afhuggede hoved på London Bridge’s jerngitter, og det hovedløse lig transporterede man tilbage til Tower, hvor det blev begravet under gulvet i et kapel. Med tiden blev kapellet gravsted for over 1500 ofre.

Nogle fanger blev torteret for at aftvinge dem en tilståelse, men det skete almindeligvis kun med myndighedernes tilladelse. I 1605 blev Guy Fawkes, der forsøgte at sprænge kongen og parlamentet i luften i den såkaldte krudtsammensværgelse, strakt ud på en pinebænk i Tower for at få ham til at afsløre navnene på sine medsammensvorne inden han blev henrettet.

I en kort periode i 1600-tallet kom England og Tower under Oliver Cromwells og parlamentets herredømme, men efter at Karl II var kommet på tronen igen, blev der sendt færre fanger til Tower. I 1747 var Tower Hill skueplads for den sidste halshugning, men Tower mistede ikke helt sin rolle som statsfængsel. Under den første verdenskrig blev 11 tyske spioner fængslet i Tower og henrettet af en eksekutionspeloton. Under den anden verdenskrig internerede man i en kort tid krigsfanger i Tower, deriblandt Rudolf Hess, som var Hitlers stedfortræder. Det sidste offer som døde inden for dette fængsels mure, var spionen Joseph Jakobs, der blev skudt i august 1941.

Vagtkorpset og kronjuvelerne

Tower har siden det blev bygget, haft vagter til at passe på fangerne og bygningerne. Men det særligt udvalgte vagtkorps, yeoman warders, stammer helt tilbage fra 1485. Dengang ankom fangerne ofte med båd til Tower og gik ind gennem Traitor’s Gate (forræderens port). Når den anklagede var på vej tilbage fra sin rettergang, holdt folk øje med hvordan fangevogteren, som blev kaldt yeoman gaoler, holdt sin økse. Et økseblad der vendte mod fangen, var et tegn på at der snart ville finde endnu en henrettelse sted.

I dag vogter dette vagtkorps stadig Tower, og vagterne fungerer som velinformerede guider for de mange besøgende. Ved ceremonielle lejligheder er de klædt i strålende dragter i tudorstil, i dette tilfælde røde og gyldne uniformer med en pibekrave i halsen. Men til hverdag er de klædt i mørkeblå og røde viktorianske uniformer. Vagterne bliver populært kaldt beefeaters, ’oksekødsspisere’, et navn der sandsynligvis opstod i perioder med hungersnød, og man gav dem navnet for at nedgøre dem. Mens indbyggerne i London manglede mad, fik disse vagter altid tildelt en ration oksekød for at sikre at de forblev loyale mod landets monark.

Den såkaldte yeoman raven master har ansvaret for de store ravne som holder til på Tower. Ifølge gammel overtro vil England blive ramt af ulykke hvis fuglene en dag flyver bort. Derfor sørger man for at fuglenes vinger er stækkede.

Vagterne ved Jewel House bevogter de berømte britiske kronjuveler, som offentligheden har kunnet få at se siden det 17. århundrede. Verdens største diamant, Cullinan I, som har en meget fin slibning, er en af de uvurderlige ædelstene der er indsat i de kroner, rigsæbler og sceptre der stadig anvendes af kongefamilien.

Zoologisk have, møntfabrik og våbenlager

I begyndelsen af det 13. århundrede holdt kong Johan uden Land løver i Tower, men det kongelige menageri tog først rigtig form da hans efterfølger, Henrik III, fik tre leoparder, en isbjørn og en elefant af europæiske herskere. Selv om det var meningen at dyrene kun skulle være til fornøjelse for kongen og hans hof, kunne hele London nyde synet af isbjørnen når den med et reb om sig svømmede ud i Themsen for at fange fisk. I årenes løb blev samlingen af fremmedartede dyr udvidet, og fra og med dronning Elizabeths tid var menageriet åbent for publikum. Det lukkede i 1830’erne da dyrene blev flyttet over i den nyligt åbnede zoologiske have i Regent’s Park i London.

En større afdeling af Royal Mint (Storbritanniens møntfabrik) producerede mønter i over 500 år på Towers område. En af de travleste perioder i fabrikkens historie var under kong Henrik VIII da man fremstillede mønter af sølv der var konfiskeret i nogle nyligt nedlagte klostre. På Tower bevogtede man vigtige statsdokumenter og juridiske optegnelser, og man fremstillede og oplagrede militært udstyr for kongen og hans hær.

Et minde om fortiden

I dag er Tower of London en af Storbritanniens største turistattraktioner. Tower har næsten ikke forandret udseende i tidens løb. Når man går omkring på de brolagte gader og rundt om de grå og uhyggelige tårne, bliver man uvægerlig mindet om den vold og lidelse og de menneskelige tragedier der har udspillet sig inden for murene op gennem århundrederne. Dets turbulente fortid er sammenfattet på en lille plade dér hvor skafottet var opstillet på Tower Hill. Pladen er til minde om ’dem der mistede livet for deres tro, land eller idealer, og om de lidelser de i mange tilfælde måtte gennemgå’.

[Illustrationer på side 13]

Anne Boleyn

Katarina Howard

Jane Grey

William Penn

[Kildeangivelser]

Anne Boleyn og Katarina Howard: Fra bogen Heroes of the Reformation, 1904; Jane Gray: Fra bogen The World’s Famous Events; William Penn: Fra bogen The Library of Historic Characters and Famous Events, Vol. V, 1895

[Illustration på side 13]

Et tårnværelse der senere blev brugt til fanger

[Kildeangivelse]

[Illustration på side 14]

Yeoman gaoler

[Kildeangivelse]

[Illustration på side 15]

Nogle af kronjuvelerne

[Kildeangivelse]

[Illustration på side 15]

En sølvmønt med billede af Henrik VIII

[Kildeangivelser på side 12]