Uafhængighed

Definition: En tilstand hvori et menneske er eller hævder at være frit stillet eller ubundet i forhold til andre, ikke underlagt deres ledelse eller indflydelse. Da mennesket har fået en fri vilje, har det et naturligt ønske om et vist mål af uafhængighed. Men drives ønsket for vidt fører det til ulydighed eller endog oprør.

Opnår man sand frihed ved at kaste vrag på Bibelens normer?

Rom. 6:16, 23: „Ved I ikke at hvis I bliver ved med at fremstille jer for en som trælle for at adlyde ham, er I hans trælle fordi I adlyder ham, enten syndens med død til følge eller lydighedens med retfærdighed til følge? . . . For den løn synden betaler er døden, men den gave Gud giver er evigt liv ved Kristus Jesus, vor Herre.“

Gal. 6:7-9: „Bliv ikke vildledt: Gud kan man ikke narre. For hvad et menneske end sår, dette skal han også høste; for den der sår med henblik på sit kød, skal høste fordærv af sit kød, men den der sår med henblik på ånden, skal høste evigt liv af ånden. Så lad os ikke give op med hensyn til at gøre det der er rigtigt.“

Kønsmoral: „Den der øver utugt synder imod sit eget legeme.“ (1 Kor. 6:18) „Den der begår ægteskabsbrud med en kvinde . . . ødelægger sin sjæl.“ (Ordsp. 6:32) (Hvad angår homoseksualitet, se Romerbrevet 1:24-27.) (Fri sex kan umiddelbart virke tiltalende. Men det medfører tragiske sygdomme, uønskede svangerskaber, aborter, jalousi, dårlig samvittighed, følelsesmæssige forstyrrelser, og helt afgjort Guds mishag, og af ham afhænger vort fremtidige liv.)

Materialistisk stræben: „De der gerne vil være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse. For kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt, og ved at tragte efter denne kærlighed er nogle blevet ført vild fra troen og har stukket sig selv overalt med mange smerter.“ (1 Tim. 6:9, 10) „Jeg vil sige til min sjæl: ’Sjæl, du har mange gode ting liggende til mange år; gør dig det behageligt, spis, drik, vær glad.’ Men Gud sagde til ham: ’Du ufornuftige, i denne nat kræves din sjæl af dig. Hvem skal så have de ting du har oplagret?’ Således går det den der samler sig værdier men ikke er rig hos Gud.“ (Luk. 12:19-21) (Materielle besiddelser fører ikke til varig lykke. Den nødvendige arbejdsindsats for at blive rig medfører ofte et ulykkeligt familieliv, et nedbrudt helbred og åndeligt forfald.)

Alkoholmisbrug: „Hvem har ve? Hvem har ubehag? Hvem har stridigheder? Hvem har bekymring? Hvem har sår uden grund? Hvem har slørede øjne? De der sidder længe over vinen, de der kommer for at prøve den blandede vin. Til sidst bider den som en slange, og den udskiller gift som en giftsnog.“ (Ordsp. 23:29, 30, 32) (Til at begynde med synes man at spiritussen hjælper en til at glemme sine problemer, men den løser dem ikke. Når man bliver nøgtern igen, er problemerne der stadig væk, og nye er ofte kommet til. Alkoholmisbrug ødelægger et menneskes selvrespekt, dets helbred, dets familieliv, dets forhold til Gud.)

Stofmisbrug: Se siderne 364-370, under emnet „Stofmisbrug“.

Dårlig omgangskreds: Hvis nogle fortalte dig at de vidste hvordan man kunne tjene en masse penge uden at arbejde ret meget, ville du så slutte dig til dem? „Gå ikke med dem på vejen; hold din fod fra deres sti. For deres fødder løber efter ondt, og de skynder sig for at udgyde blod.“ (Ordsp. 1:10-19) Hvis nogen ikke tilbeder Jehova men lader til at være et pænt menneske, ville du så anse ham for at være den rigtige at blive ven med? Sikem var søn af en kana’anæisk høvding, og Bibelen siger at han var „den der nød størst ære i hele sin faders hus“. Alligevel ’tog han Dina og lå hos hende og krænkede hende’. (1 Mos. 34:1, 2, 19) Skulle det spille nogen rolle for dig at andre mennesker ikke tror på de sandheder du har lært fra Guds ord? „Bliv ikke vildledt. Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ (1 Kor. 15:33) Hvordan ville Jehova mon synes om at du valgte nogle der ikke elsker ham, som dine venner? Til en konge af Juda som gjorde dette, sagde Jehovas talsmand: „På grund af dette er der kommet harme over dig fra Jehova.“ — 2 Krøn. 19:1, 2.

Hvem har tilskyndet menneskene til at tage sig den frihed at træffe afgørelser uden at tage hensyn til Guds befalinger?

1 Mos. 3:1-5: „Slangen [der blev brugt som Satans talerør (se Åbenbaringen 12:9)] . . . sagde til kvinden: ’Er det virkelig rigtigt at Gud har sagt I ikke må spise af hvert eneste træ i haven?’ Hertil sagde kvinden til slangen: ’Af frugten på havens træer har vi lov at spise. Men med hensyn til at spise af frugten på det træ der er midt i haven har Gud sagt: „I må ikke spise af den, nej, I må ikke røre ved den, for at I ikke skal dø.“’ Da sagde slangen til kvinden: ’I skal visselig ikke dø. For Gud véd at den dag I spiser af den, vil jeres øjne blive åbnet, og I vil blive som Gud og kende godt og ondt.’“

Hvilken ånd er det der bevæger den som tilsidesætter Guds vilje for at kunne opfylde sine egne ønsker?

Ef. 2:1-3: „Jer gjorde Gud levende skønt I var døde i jeres overtrædelser og synder, i hvilke I tidligere vandrede i overensstemmelse med tingenes ordning i denne verden [som beherskes af Satan], i overensstemmelse med herskeren over luftens myndighed, den ånd som nu er virksom i ulydighedens sønner. Ja, blandt dem har vi alle tidligere færdedes i harmoni med vort køds ønsker, idet vi gjorde hvad kødet og tankerne ville, og vi var af natur vredens børn ligesom de andre.“

På hvilke områder må de der vil tjene Gud, for enhver pris undgå en uafhængig indstilling?

Ordsp. 16:18: „Stolthed går forud for fald, og en hovmodig ånd forud for snublen.“

Ordsp. 5:12: „Du må sige: ’Hvor har jeg dog hadet tugt og mit hjerte ringeagtet retledning!’“ (En sådan indstilling kan føre til alvorlige vanskeligheder, som det fremgår af sammenhængen.)

4 Mos. 16:3: „De samlede sig mod Moses og Aron [som Jehova havde sat over sit folk] og sagde til dem: ’Nu kan det være nok med jer, for hele forsamlingen er hellig, alle som én, og Jehova er i dens midte. Hvorfor ophøjer I jer da over Jehovas menighed?’“

Jud. 16: „Det er dem der knurrer og klager over deres lod i livet, idet de vandrer efter deres egne ønsker, og deres mund taler overmodige ord, mens de beundrer personligheder for egen fordels skyld.“

3 Joh. 9: „Diotrefes, som gerne vil være først iblandt dem, tager ikke imod noget fra os med respekt.“

Ordsp. 18:1: „Den der holder sig for sig selv, søger kun det han selv længes efter; han farer frem mod al praktisk visdom.“

Jak. 4:13-15: „Hør nu, I som siger: ’I dag eller i morgen vil vi rejse til den og den by og tilbringe et år dér, og vi vil gøre forretninger og opnå fortjeneste,’ I som ikke ved hvad jeres liv vil være i morgen. For I er en tåge der viser sig for en kort tid og derefter forsvinder. I stedet burde I sige: ’Hvis Jehova vil, skal vi leve og også gøre dette eller hint.’“

Under hvis kontrol står den der har så stor trang til uafhængighed at det får ham til at efterligne den verden der er uden for den kristne menighed? Og hvad er Guds syn på dette?

1 Joh. 2:15; 5:19: „Elsk ikke verden eller det der er i verden. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham.“ „Hele verden ligger i den ondes magt.“

Jak. 4:4: „Enhver der ønsker at være ven med verden, gør sig derfor til fjende af Gud.“