• Titelblad/Udgiverside
    Paradiset genoprettes til menneskeheden — ved Teokratiet!

    • Tilegnet den himmelske Teokrat, i forventningen om det paradis han vil genoprette på jorden som menneskets evige hjem

      Forkortelser for bibeloversættelser der er benyttet i denne bog

      AT — An American Translation, af J. M. P. Smith og E. J. Goodspeed.

      AV — Authorized eller King James Version, 1611.

      By — The Bible in Living English, af Steven T. Byington, A. B., Ballard Vale, Massachusetts, U.S.A. (Udgivet i 1972)

      Dy — Romersk-katolsk oversættelse til engelsk af den latinske Vulgata, udarbejdet i Douay og Rheims, 1610.

      Gd — Gammel dansk oversættelse, Det gamle Testamente af 1871 og Det nye Testamente af 1907.

      Je — The Jerusalem Bible, romersk-katolsk oversættelse til engelsk fra fransk, 1966.

      JP — The Holy Scriptures, af The Jewish Publication Society of America, 5712/1952. (Copyright 1917)

      Mo — A New Translation of the Bible, af James Moffatt, 1922.

      NW — New World Translation of the Holy Scriptures, 1971-udgaven.

      Ro — The Emphasised Bible - A New Translation, af Joseph B. Rotherham 1897.

      RS — Revised Standard Version, 1952.

      Yg — Young’s Literal Translation of the Holy Bible, af Robert Young, 1862.

      Citater uden nærmere angivelse er fra den autoriserede danske oversættelse, Det gamle Testamente af 1931 og Det nye Testamente af 1948.

      Forkortelserne f.v.t. og e.v.t. efter årstal betyder henholdsvis „før vor tidsregning“ og „efter vor tidsregning“ og angiver årstallet før eller efter år 1 e.v.t.

  • Vort grundlag for at håbe på dets genoprettelse
    Paradiset genoprettes til menneskeheden — ved Teokratiet!

    • Kapitel 1

      Vort grundlag for at håbe på dets genoprettelse

      1. På hvilken måde adskiller beretningen om Paradiset sig fra udviklingsteorien?

      BERETNINGEN om Paradiset, den have som var menneskets oprindelige, fuldkomne hjem, er ikke nogen myte, ikke noget eventyr. Den har intet tilfælles med udviklingsteorien, der blev fremholdt i oldtidens Babylon og senere af hedenske græske filosoffer i det femte og fjerde århundrede før Kristus, og som nu atter er blevet taget op her i de sidste par hundrede år.a

      2. Hvorfor har menneskene brug for at Paradiset snart genoprettes?

      2 I Paradiset var alt smukt og fredeligt, ja alt var lykkeligt, sundt og livsopretholdende, men denne fornemme bolig, der var som en hel naturpark, mistede menneskene hurtigt. I næsten seks tusind år har menneskene nu forsøgt at klare tilværelsen uden for denne glædens have. Resultatet ses både i den tilstand der nu præger jorden og i den der kendetegner menneskeheden. Efterhånden som verdenssituationen her i vor generation forværres og bliver mere og mere truende, bliver én ting klarere og klarere, mere og mere sikker: Hvis menneskeslægten skal overleve, må Paradiset snart genoprettes her på jorden. Intet ville være bedre eller mere ønskværdigt for hele menneskeheden.

      3. Hvilket håb om et paradis fremholdes for os, og af hvem?

      3 Det synes næsten for godt til at være sandt — Paradiset i al sin pragt vil blive genoprettet, ja udbredt på hele jorden, og en talløs skare af retskafne mennesker der lever i dag, vil stadig være at finde på jorden når denne storslåede genoprettelse tager sin begyndelse. Det vil betyde at de får lejlighed til at leve evigt på en paradisisk jord, i fuldkommen fred, sundhed og lykke! Men håbet om dette er blevet fremholdt for os af ingen ringere end Jesus Kristus, kristendommens, ikke kristenhedens, grundlægger. Beretningen om Paradiset er lige så lidt en myte eller en legende som beretningerne om denne mand er det. Der findes overvældende historiske beviser for at han levede på jorden som et fuldkomment menneske for nitten hundrede år siden. Flere som fulgtes med ham i hans gerning har efterladt os en øjenvidneskildring af hvad han sagde og gjorde — om hans udadlelige liv, hans uretfærdige og voldsomme død, og hans mirakuløse opstandelse fra de døde.

      4, 5. Hvad sagde Jesus om det første ægteskab og om skilsmisse, idet han omtalte noget der skete i Paradiset?

      4 Denne bemærkelsesværdige mand, Jesus Kristus, omtalte menneskenes oprindelige paradis og nævnte ligeledes det kommende. Det gik sådan til: Det var i første halvdel af år 3, og Jesus Kristus befandt sig på den østlige side af floden Jordan, i den romerske provins Peræa. Nogle mænd som var kendt med religiøse love henvendte sig til ham og spurgte om det burde være let for en mand og en kvinde at opnå skilsmisse. Nutidens lovgivere skulle interessere sig for hvad Jesus Kristus svarede disse mænd. Ifølge et øjenvidne sagde han:

      5 „’Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: „Derfor skal en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød?“ Så er de da ikke længere to, men ét kød. Derfor: hvad Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.’ Da siger de til ham: ’Hvorfor har Moses da befalet, at når man giver sin hustru et skilsmissebrev, kan man skille sig fra hende?’ Han siger til dem: ’Det var på grund af jeres hårdhjertethed, at Moses tillod jer at skille jer fra jeres hustruer; men fra begyndelsen har det ikke været således. Og jeg, siger jer, at den, der skiller sig fra sin hustru af anden årsag end utugt og gifter sig med en anden, han bedriver hor.’“ — Mattæus 19:3-9.