fra jorden. (Dan. 2:44) Som Bibelen siger: „Verden forgår og dens lyst; men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.“ — 1 Joh. 2:17.

Intet — hverken en vandring på månen, en rejse til Mars, eller noget som helst andet — kan forhindre det som Gud vil gøre i den nærmeste fremtid. „I mands hjerte er mange tanker, men [Jehovas] råd er det, der står fast.“ — Ordsp. 19:21.

Mennesker som virkelig elsker livet her på jorden ønsker at ’blive til evig tid’ på jorden, og de vil ile med at skaffe sig kundskab om Skaberen, Jehova Gud, da det er ham der bestemmer deres fremtid. Han vil afgøre hvem der skal dø når denne ordning ophører, og hvem der skal overleve og få liv i den nye tingenes ordning under Guds administration. I den nye ordning vil der ikke som nu være krige, lovløshed, fattigdom, ulykkelige forhold og misbrug af jordens ressourcer.

Når et skib er ved at synke, er det klogeste man kan gøre at arbejde på at overleve og ikke lade sig opsluge af skibets teknologiske finesser. Denne tingenes ordning er ved at gå ned nu. Er man viis vil man gøre som Guds ord siger i Zefanias 2:3: „Søg [Jehova], alle I ydmyge i landet, som holder hans bud, søg retfærd, søg ydmyghed! Måske kan I skjule jer på [Jehovas] vredes dag.“

Derefter, i Guds nye orden, vil vi se hen til himmelens og jordens Skaber for at få at vide hvad hans hensigt er med disse andre himmellegemer i verdensrummet.

„Efter deres arter“

Videnskabsmændene har efterhånden fået bedre kendskab til de processer der bevirker at alt levende udelukkende formerer sig „efter deres arter“. (1 Mos. 1:24) I The World Book Encyclopedia for 1966 står der: „Generne er arvelighedens grundenheder. . . . Genets grundlæggende kemiske forbindelse er DNA. Bogstaverne DNA står for deoxyribonukleinsyre, en af de nukleinsyrer der findes i hver eneste cellekerne.

DNA-molekylet er en tynd tråd med en diameter på kun én firemilliontedel centimeter. Tråden er i virkeligheden dobbelt og ligner en lille bitte spiralformet rebstige. Stigens snoede sider består af fosfat og en slags sukker som kaldes deoxyribose. Trinene består af kemiske forbindelser der kaldes baser. Der er fire forskellige baser i DNA — adenin, thymin, cytosin og guanin. . . .

DNA-stigen deler sig i to hver gang kromosomet deler sig. Hvert trin på stigen deler sig i sine to baser. Resultatet bliver to sidestykker som hver har mange halve trin. Inde i cellen findes der en række reservedele. Hver enkelt reservedel består af et halvt trin og en del af et sidestykke — altså en base som sidder fast på fosfat og deoxyribose. Reservedelene kommer fra den mad vi spiser, eller de bliver fremstillet i vort legeme. De fæstner sig til de to halve stiger. . . . På denne måde bygger stigen en ny halvdel som svarer nøjagtig til den der skilte sig fra den. Resultatet er to DNA-stiger som hver er nøjagtig magen til den første stige før denne blev delt. DNA fordobler sig således hver gang kromosomet deler sig. . . .

Man kan forestille sig DNA som det sæt ’instruktioner’ forældrene giver videre til deres barn. Instruktionerne findes i form af en kode der er udformet på grundlag af basernes rækkefølge langs DNA-molekylet.“ — Bd. 9, s. 192-194.

Under celledelingen, som er en betingelse for væksten og fornyelsen af legemets væv, bliver der altså fremstillet et nyt eksemplar af hvert gen i den oprindelige cellekerne. Muligheden for mange variationer er til stede, men kun inden for de grundlæggende „arter“ som Gud skabte i begyndelsen. Denne proces hvorved der fremstilles nye gener umuliggør en udvikling eller evolution, for DNA-molekylet giver ikke rum for forandringer ud over sin „art“. Som der står på side 146 i Science Year for 1965: „Hvor der før fandtes ét DNA-molekyle, findes der bagefter to DNA-molekyler. Og hvert af disse to er nøjagtig magen til det oprindelige.“