Hvilket forhold er bedst?
DE FLESTE mennesker vil give os ret i at erfaringer som den her beskrevne forekommer. Men samtidig gør de måske opmærksom på at der også er problemer og bekymringer i mange ægteskaber.
Det er fuldstændig rigtigt. Det bekræftes af de stadig stigende skilsmissetal i næsten hvert eneste land jorden over.
Men vil det sige at papirløst samliv er mere holdbart og dermed en bedre vej til lykken?
Hvad er mest holdbart?
Nogle hævder at et forhold man kan vælge at blive i, er stærkere end et man har forpligtet sig til at blive i. Men hvad er egentlig stærkest: Et forhold man kun har lovet at bevare én dag ad gangen indtil der opstår problemer man ikke har lyst til at leve med eller overvinde, eller et hvori parterne er parat til at indrette sig efter uforudsete omstændigheder, og som skal holde længst muligt?
Mange problemer er de samme i et papirløst forhold som i ægteskabet. Det gælder for eksempel spørgsmålet om hvor man skal bo, hvor stor uafhængighed parterne skal have, hvordan det seksuelle samliv skal være, og om man skal sætte børn i verden.
Men når parterne ikke har forpligtet sig ved ægteskab, er der endnu flere problemer, som for eksempel: Hvilke større ting skal man anskaffe, og hvem skal betale dem? Hvem skal vide at parterne ikke er gift, og hvem skal ikke vide det? Hvilke personlige venner kan de invitere på besøg i hjemmet, og hvordan skal de præsentere sig? Hvordan skal man stille sig til sin egen familie og sine nære slægtninge? Her er blot antydet nogle få af de vanskeligheder der kan opstå når parterne ikke har forpligtet sig ved ægteskab.
Fordelene ved at forpligte sig
En 28-årig lærer der nu er gift med sin tidligere samleverske, siger: „Efter et par år begyndte jeg at føle det som om jeg levede i et tomrum. Samlivet gav ikke grundlag for en fremtidsorientering. . . . Vi kunne ikke træffe beslutninger om hvorvidt vi skulle købe hus eller ej, om vi skulle bruge vores penge på dyre ferierejser eller spare op for at stifte familie. Nu er ingen af os fri til at pakke sammen og gå, men udfordringen ligger i at vi kan lægge planer.“
En 34-årig kvindelig forfatter har sagt følgende: „Måske er jeg gammeldags, men ægteskabets forpligtelse får mig til at føle større tryghed. Jeg havde haft så mange forhold der var endt med at mændene pludselig gik deres vej, at min angst for at J —— også ville gå, berøvede mig de kræfter jeg skulle bruge til mit arbejde. Jeg nyder den betryggelse det er at vi over for os selv og verden har vedkendt os at vi har i sinde at holde sammen.“
Sandt nok er folk ikke forskånet for problemer fordi de binder sig i et ægteskab. Men det hjælper dem til at føle sig mere forpligtede til at klare problemerne og til ikke så hurtigt at acceptere en opløsning af forholdet. En ægtemand der skændtes uafbrudt med sin samleverske før brylluppet, siger: „Siden vi blev gift har vi sat mere ind på ikke at skændes. Vi gør os en bestræbelse begge to. Vi har bundet os, så der er ingen fornuft i at slås. Førhen truede vi altid med at gå, men det gør vi ikke mere.“
Ifølge en undersøgelse foretaget af dr. Nancy Clatworthy ved Ohio State University (USA) er ægtepar der ikke har levet sammen før ægteskabet „lykkeligere, og det går dem bedre. Der registreres færre skilsmisser blandt dem“. Et rundspørge blandt 211 par i Australien afslørede at „samlevere drøftede spørgsmålet om at ophæve forholdet . . . langt oftere end de gifte“. Det hed i rapporten at der i forhold med begrænsede forpligtelser „vistes mindre hengivenhed, kærlighed og seksuel trofasthed parterne imellem end tilfældet var mellem ægtefæller“.
Når der er børn
Hvilken samlivsform har vist sig bedst egnet som ramme om børns mentale og fysiske opvækst? Det har utvivlsomt det varige ægteskab med to forældre der vejleder, forsørger og tager sig kærligt af børnene.
Mange som lever sammen lover hinanden at de vil gifte sig hvis kvinden bliver gravid. Men er en ikke planlagt graviditet et godt grundlag at bygge et ægteskab på? Alt for ofte sker det at manden nægter at gifte sig med kvinden når hun er blevet gravid. Er det virkelig modne mennesker der udsætter deres børn for at blive født uden for ægteskab?
Der er vidnesbyrd om at børn i almindelighed vokser op i mistillid til andre mennesker hvis de ved at de blev født uden at forældrene var gift, akkurat som det kan ske med børn fra opløste hjem. Sådanne børn har ikke så let ved at binde sig i et varigt forhold og ser ofte meget kynisk på værdien af kærlighed.
En kærlig fader og moder betyder uendelig meget for et barns udvikling og ligevægt. Den engelske børnepsykiater Arthur Graham siger: „Vi har ikke fundet nogen bedre måde at opfostre et barn på end inden for en families rammer, og alle vore bestræbelser burde gå i retning af at styrke forældrenes evne til at klare opgaven.“
Alle faktorer peger i samme retning: Jo stærkere man er forpligtet, des større sandsynlighed er der for at forholdet bliver til gavn for alle parter. Men hvorfor er det sådan?
En dybere grund
Der er en langt dybere grund til at ægteskabet er den bedste ordning for alle parter og til at man, som dr. Graham siger, „ikke [har] fundet nogen bedre måde at opfostre et barn på end inden for en families rammer“. Det har at gøre med den måde vi er skabt på.
Menneskets sind og dets følelsesliv er tydeligvis meget kompliceret. Hvem kan da sige hvilket forhold mellem mand og kvinde, og hvilken ramme om børneopdragelsen, der er bedst for mennesket?
Skulle man ikke mene at mandens og kvindens Skaber, han der har udtænkt deres forplantningsevne, har den største indsigt i dette? Naturligvis kan den der har skabt de to køn, fortælle os hvorfor han har skabt dem og hvordan forholdet imellem dem virker bedst.
Når vi læser i Bibelen at Gud ’skabte dem som mand og kvinde’, kan vi derfor være sikre på at der lå en hensigt bag. (1 Mos. 1:27) For det første skulle mennesket ikke være alene, og for det andet skulle der frembringes afkom, for kvinden omtales som mandens „medhjælp“. (1 Mos. 2:18) Var der tale om et „prøveægteskab“? Nej, Skaberen svarer i sit ord: „Derfor forlader en mand sin fader og moder og holder sig til sin hustru, og de to bliver et kød.“ (1 Mos. 2:24) Desuden ville et sådant varigt ægteskab give den bedste atmosfære at opdrage børn i. — 1 Mos. 1:28; Ef. 6:4.
Ja, Gud skabte de to køn og bestemte at de skulle leve sammen i et ærefuldt ægteskab og holde sig til hinanden så de udgjorde en familie. Jesus Kristus sagde da også: „Enhver som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.“ (Matt. 19:9) Og Bibelen tilføjer: „Dette er Guds vilje . . . at I afholder jer fra utugt.“ — 1 Tess. 4:3.
Når to mennesker lever sammen uden at have forpligtet sig i vidners nærværelse og fået deres forhold registreret hos myndighederne, betyder det derfor ganske enkelt at de lever i utugt. En sådan uretmæssig forbindelse kan ikke velsignes af Gud og kan ikke føre til en ren samvittighed for dem der gerne vil gøre det rette. — 1 Kor. 6:9, 10; Åb. 21:8; 22:15.
Nogle føler måske at Guds morallove berøver dem forskellige glæder i livet. Men det er overhovedet ikke tilfældet. Hans love er givet til gavn for menneskene, ikke for at fratage dem deres glæde. Det enormt stigende antal veneriske sygdomme, uønskede svangerskaber og aborter, samt den megen hjertesorg som følge af tankeløs ligegyldighed over for Guds morallove, viser at det ikke bringer varige goder at lade hånt om Guds lov.
Tilbage står så spørgsmålet: Hvis ægteskabet er Guds ordning, hvorfor har der da været så mange problemer i ægteskaberne, især i vor generation? Hvad skal der til for at et ægteskab kan blive godt og lykkeligt?
[Tekstcitat på side 6]
Der er vidnesbyrd om at børn i almindelighed vokser op i mistillid til andre mennesker hvis de ved at de blev født uden at forældrene var gift
[Tekstcitat på side 7]
Alle faktorer peger i samme retning: Jo stærkere man er forpligtet, des større sandsynlighed er der for at forholdet bliver til gavn for alle parter
[Tekstcitat på side 7]
Jesus Kristus sagde: „Enhver som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud“