Vis venlighed mod andre
„En mand der ejer kærlig godhed handler lønnende med sin egen sjæl.“ — Ordsp. 11:17, NW.
1, 2. (a) Nævn nogle eksempler på hvordan man kan vise andre venlighed. (b) Hvorfor er venlighed en så vigtig egenskab?
HVIS du gerne vil at andre skal vise venlighed mod dig, så prøv at vise venlighed mod dem. Den smule omtanke og anstrengelse det kræver, medfører stor lykke. Prøv at sætte dig i den andens sted. Lad os forestille os at vi kører hjem om aftenen og bliver forsinket af en bil der er kørt fast. Skulle vi nu blive utålmodige og give os til at tude i hornet? Hvor langt bedre ville det ikke være at tilbyde sin hjælp? Eller vi sidder ved morgenbordet og et af børnene kommer til at vælte mælkeflasken. Ville barnet nu bryde sig om i en vred tone at få at vide at det har båret sig klodset ad? Det er langt bedre at prøve med lidt venlighed. Vi skulle behandle andre som vi gerne selv vil behandles, for det er venlighedens sande væsen.
2 Venlighed er vederkvægende. Vi sætter især pris på denne egenskab fordi der er så mange der ikke er venlige. Vi læser om forældre der prygler deres børn og om vold af enhver art, men det er sjældent vi ser overskrifter der fortæller om nogen der har udvist en usædvanlig venlighed. Eftersom vi måske af naturen er tilbøjelige til at behandle andre som de behandler os, gør vi vel i at huske Jehovas formaning: „Jeg ønsker venlighed [eller: godhed] og ikke slagtoffer.“ (Hos. 6:6, AS, fodnoten) Det er langt bedre at vise venlighed fra begyndelsen, end at skulle bringe et offer fordi vi har talt hårdt til og fornærmet nogen. Uvenligheden huskes nemlig stadig.
3. Hvorfor bør vi vise sand venlighed, og hvordan er det muligt?
3 Ligesom Jehova har vist os en overmåde stor godhed, må vi vise andre godhed, selv om de måske ikke er modtagelige for den. Dette er muligt ved hjælp af Guds ånd. Blandt dem der ikke tror på Gud og følgelig ikke bærer nogen frugt af hans ånd, ser man ofte en udvortes venlighed, men den er ikke ægte. Så snart man vender ryggen til, ændres smigeren til uvenlighed. Men kristen venlighed må være mere end en tynd fernis af høflighed og elskværdighed. Sande kristne ønsker at lægge sand varme, kærlighed og hensynsfuldhed for dagen, den ægte venlighed der er en frugt af Jehovas ånd. Selv om dette til tider er vanskeligt, er der ingen grund til at blive mismodig, for vi har en ypperstepræst, Kristus Jesus, der forstår vore skrøbeligheder. Vi opfordres til „med frimodighed [at] træde frem for nådens [den ufortjente godheds, NW] trone for at få barmhjertighed og finde nåde [ufortjent godhed, NW] til hjælp i rette tid“. — Hebr. 4:15, 16.
En frugt af ånden
4. (a) Hvordan kan man opdyrke venlighed? (b) Hvordan er denne egenskab forbundet med kærlighed?
4 Eftersom venlighed i Bibelen betegnes som en frugt af Guds ånd, betyder det at den kan opdyrkes som enhver anden frugt. (2 Pet. 3:18, NW) Man kan få denne frugt til at vokse hvis den får den rette pleje og opmærksomhed. Nu især må vi få venligheden til at vokse i os ved at studere Guds ord og det gode eksempel som troens mænd i fortiden har sat ved at vise venlighed. Vi må gøre det ved at komme sammen med mennesker der lægger denne åndens frugt for dagen, og ved at følge det eksempel som Kristus Jesus, der nu sidder på den ufortjente godheds trone, har sat, og de anvisninger han har givet. Jehova kræver venlighed af os. Der siges i Mika 6:8 (NW): „Han har fortalt dig, o jordiske menneske, hvad der er godt. Og hvad andet kræver Jehova til gengæld af dig end at øve ret og at elske venlighed og at vandre beskedent med din Gud?“ Hvis vi er sande børn af Gud, vil vi derfor ikke blot vise venlighed, men elske at vise venlighed. Det hebraiske ord der her gengives med venlighed, er det samme som det der andre steder i New World Translation oversættes med kærlig godhed. Venlighed er i Bibelen forbundet med kærlighed, fordi venlighed udspringer af kærlighed. Hvis vi nærer kærlighed til Gud og til vor næste, vil vi vise venlighed.
5, 6. (a) Hvad indbefatter venlighed, og hvordan lægger man denne egenskab for dagen? (b) Hvad sagde Jesus om venlighed?
5 Venlighed nævnes som den femte af Guds ånds frugter. Den er et vidnesbyrd om at man ønsker at gøre godt, at være godgørende, hensynsfuld og hjælpsom. Frugterne af Guds ånd er kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed og selvbeherskelse. Der findes ingen lov mod disse egenskaber, for de er alle opbyggende og gavnlige. Vi finder at venlighed hjælper til at løse problemer. Det er venlighed der får en til at være taktfuld. Den er grundlaget for gode manerer og sand tiltrækning. Den gør det lettere at tilgive, men den hjælper også en til at stå fast for det der er ret, og den vil drage de interesserede mod Jehova og mod sandheden. — Gal. 5:22, 23, NW.
6 Kristen venlighed indbefatter at man er hensynsfuld over for alle, at man har medfølelse med og interesse for andre. Venlighed er ikke blot noget man viser for selv at opnå noget, eller noget man kun viser familie, venner eller arbejdskammerater. Prøv også at vise venlighed mod fremmede. Jesus sagde at hvis en myndighedsperson beder én om at følge ham én mil på vej, skulle man gå to mil med ham. Ikke blot sine venner, men også sine fjender skal man vise venlighed og hensyn. „Elsk jeres fjender, og gør godt, og lån uden at vente noget igen, så skal jeres løn være stor, og I skal være den Højestes børn; thi han er god imod de utaknemmelige og onde.“ — Luk. 6:35, 36.
7. Hvordan kan vi iføre os venlighed, og hvad fører det til?
7 Man kan overvinde ligegyldighed eller modstand mod Rigets budskab ved at vise venlighed. Når den kristne lægger en tålmodig, venlig og imødekommende indstilling for dagen, kan det efter nogen tids forløb gøre sin virkning på den anden part. Guds ånd vil hjælpe en til at have denne indstilling. I Kolossenserbrevet 3:12, 13 får vi formaningen: „Så ifør jer da som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed [eller: venlighed], ydmyghed, sagtmodighed, tålmodighed; bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden; ligesom Herren tilgav jer, således skal også I gøre!“ Venlighed er ikke noget man ifører sig den ene dag og lader ligge derhjemme den næste. Det er en egenskab der kræves af kristne til alle tider.
8. Hvilken egenskab er ønskelig hos et menneske, og hvordan kan vi lægge den for dagen?
8 Spørg derfor dig selv: Bestræber jeg mig for at være venlig? Hvis nogen er uvenlig mod mig, er jeg så uvenlig mod den næste jeg møder? Lader jeg mit dårlige humør gå ud over min familie? Gør du det, skal du ikke blive overrasket når du ser dine børn behandle husets kæledyr dårligt. Hvorfor ikke i stedet være et fast bolværk mod uvenlighedens bølger? Det er hjemme man må begynde, og det er sig selv man må begynde med. Husk at „det ønskværdige hos det jordiske menneske er kærlig godhed“. — Ordsp. 19:22, NW.
Venlighed i familien
9. Hvordan kan man vise venlighed i familien?
9 Hvis der skal herske en venlig atmosfære i familien, må alle, faderen, moderen og børnene, gøre deres del. Ægtemændene bør ikke tage alt hvad deres hustruer gør, som en selvfølge, men bør give udtryk for deres anerkendelse når der er lejlighed til det. Er det sådan hos jer at når nogen siger noget pænt, siger den anden part: ’Hvad er det så du gerne vil have?’ Hvor langt bedre er det ikke at hustruen viser at hun værdsætter sin mands arbejde, og at ægtemanden lader sin hustru vide at han glæder sig over hendes mad og at hun holder hjemmet pænt. Gør du det? Det er vigtigt ikke at have to sæt leveregler: at være høflig og hensynsfuld over for fremmede, men uvenlig, grov og taktløs over for dem der står en nærmest.
10. Nævn nogle eksempler på hvordan man kan vise venlighed i hverdagen.
10 Det er ofte sandt at handlinger siger mere end ord. Venlighed kan man derfor ikke alene vise med sin tale men også med sine handlinger derhjemme. Det kan være en ganske lille ting, noget uventet, men det bringer glæde og giver udtryk for ens følelser. Det er ikke nødvendigt at ægtemanden giver sin kone en buket blomster, men det er i høj grad venligt af ham hvis han gør det. Det kan også være at hustruen ikke føler sig rigtig rask. Så vil en håndsrækning når der skal vaskes op eller børnene skal gøres i stand, blive værdsat mere end en gave. Prøv at lade venlighed være din gave.
11. Hvad siger Bibelen med hensyn til venlighed i tale?
11 Hustruen kan gøre meget til at skabe en venlig atmosfære i hjemmet. Hvis hendes mand endnu ikke nærer det håb Bibelen giver, kan hun måske drage ham til sandheden med sit venlige eksempel. Ordsprogene 31:26 siger om en god hustru: „Den kærlige godheds lov er på hendes tunge.“ (NW) I stedet for en undtagelse skulle det være en lov eller handleregel for hustruen. Det betyder at hun må tænke før hun taler. Ægtemanden må også holde denne lov. Når denne regel gælder i hjemmet, vil vi opdage at venlighed løser problemer. Som der så enkelt siges i Efeserbrevet 4:32: „Vær gode [venlige] mod hverandre.“ Det er vigtigt at være venlig i sin tale. Vi bør ikke tro at det var en ren og skær formalitet når Abraham, Lot og endog Jehova sagde „vær så venlig“; de var klar over venlighedens betydning. — 1 Mos. 18:3, 4; 19:2; 22:2; alle i NW.
12. På hvilke måder kan man vise børnene venlighed?
12 Det er vigtigt for familiens lykke at forældrene viser venlighed mod børnene, og de må også sørge for at denne egenskab udvikles i dem. Husk at de gør som de ser jer forældre gøre. Ros dem derfor når de klarer sig godt i skolen eller i tjenesten på arbejdsmarken, eller hvis de har givet en god kommentar til dagens tekst. Forældrene bør ikke opirre eller irritere deres børn. Det er en god ting hvis forældrene organiserer familien i venlighed, så børnene ved hvad der forventes af dem og så de opbygges åndeligt ved hjælp af en god teokratisk timeplan. Børn har naturligvis brug for opmuntring og endog tugt hvis de skal følge en plan for forberedelsen af deres studium og for de pligter de har fået tildelt i huset. Venlighed er ikke ensbetydende med sentimentalitet eller med at man lader tingene gå deres skæve gang. Misforstået venlighed kan føre til ungdomskriminalitet. Det er ikke venlighed mod børnene når forældrene ikke tager sig af hvilke kammerater de omgås, ikke bryder sig om hvordan de opfører sig ved møderne, eller ikke følger med i hvordan det går med deres studium af Guds ord, men blot lader børnene passe sig selv og gøre tingene på deres egen måde. Børnene kan nemt få det indtryk at forældrene er ligeglade med hvad de foretager sig. Selv om børnene på grund af umodenhed måske ikke forstår at værdsætte at forældrene holder et vågent øje med dem, så siger ordsproget dog at ’revser du den vise, så elsker han dig’, og det vil dit barn også gøre. Nogle forældre forkæler deres børn og giver dem alt hvad de har mulighed for at give dem. En undersøgelse på en skole i Idaho i Amerika viser imidlertid at ikke en eneste af de elever der fik rent ug havde bil, mens 83 procent af dem der dumpede, havde. De forældre der havde givet deres børn en bil, havde naturligvis ment det som en venlighed mod børnene, men det var det ikke fra et pædagogisk synspunkt.
13. Hvordan kan man være venlig mod sig selv og høste velsignelse af det?
13 Til sidst: vær venlig mod dig selv. Hav en god plan for dit studium og din tjeneste og overhold den. Det betyder måske at du må lukke for fjernsynsapparatet og gå i seng for at få tilstrækkelig søvn, så du kan være frisk til den næste dag. Det betyder måske at du må bekymre dig mindre for de materielle ting og bruge mere tid til de åndelige. Men den der er venlig mod sig selv på denne måde, vil have fred og tilfredshed i sindet, og vil være lykkelig for dagens velsignelser. Det vil alt sammen bidrage til den enkeltes og hele familiens lykke. — Luk. 12:19-21.
Venlighed i menigheden
14. Nævn nogle måder hvorpå man kan vise venlighed i menigheden.
14 Andre der fortjener vor venlighed er vore åndelige brødre og søstre. Selv om vor egen familie måske har trukket sig tilbage fra os på grund af budskabet fra Guds ord, har vi fået brødre og søstre i hundredfold i den kristne menighed. (Mark. 10:29, 30) Vi kan vise dem venlighed på mange måder: måske på vor vej gå ind og opmuntre en der er syg, måske bringe en ældre pioner i menigheden noget lækkert at spise, eller måske gøre lidt arbejde i huset for en syg søster. Andre hjælper de nye med at forberede opgaver til den teokratiske skole. En broder har påtaget sig den ekstra opgave at bringe en invalid søster der sidder i rullestol, til møderne. Mange kører langt for at tage interesserede og venner med til menighedens møder. De der modtager denne venlighed kan til gengæld vise deres værdsættelse ved at tilbyde at være med til at dele udgifterne. I den første kristne menighed blev Tabita husket og rigt velsignet fordi hun havde vist venlighed ved at være „rig på gode gerninger“ og give „mange almisser“. — Ap. G. 9:36-42.
15. Hvilken formaning gav Paulus og Peter til kristne tjenere?
15 I hver eneste menighed er det vigtigt at tjenerne opdyrker venlighedens gave. Paulus viste i sit brev til tessalonikerne at han som tjener ’havde færdedes med mildhed iblandt dem, som når en moder hæger om sine børn, og at han havde opmuntret hver enkelt af dem som en fader sine børn, så de kunne vandre Gud værdigt’. (1 Tess. 2:7, 11, 12) Dette er et udmærket eksempel på hvordan tjenerens indstilling bør være til menigheden. I Efeserbrevet 3:2 taler apostelen om „den husholdergerning over Guds ufortjente godhed som blev givet mig, med jer for øje“. (NW) Paulus forstod at ligesom han havde modtaget Guds ufortjente godhed, sådan havde han ansvaret for som husholder at bruge den til gavn for andre, især hedninger. Peter sagde også: „Som gode husholdere over Guds mangfoldige nåde [ufortjente godhed, NW] skal I tjene hverandre, hver med den nådegave, han har fået.“ (1 Pet. 4:10) Det bliver måske nødvendigt for tilsynsmanden at formane, irettesætte og vejlede, men han vil gøre det i venlighed, i erkendelse af at venlighed tiltrækker, men uvenlighed frastøder.
16. Hvordan kan man vise venlighed ved møderne?
16 Hver eneste i den kristne menighed har mulighed for at vise venlighed over for andre. I stedet for at blive irriteret over at en søster med flere børn ikke kan styre dem, (hvilket hun sikkert gerne ville) kunne du måske tilbyde at sidde hos dem for at hjælpe til. Det er en venlighed både mod en selv og andre ikke at tillægge sig den uvane at komme for sent til møderne, hvorved man forstyrrer andre og selv går glip af vigtige oplysninger. Hvis det ikke kan undgås at man kommer for sent, kan man holde sig bagest i salen hvor så få som muligt vil blive forstyrret. En broder der vil vise venlighed, kritiserer ikke strengt en ældre broder, men taler til ham som til en fader. De yngre kan også vise venlighed ved at tale med de ældre eller tilbyde dem deres hjælp. — 1 Tim. 5:1-3.
Hensigten med den ufortjente godhed
17, 18. Hvorfor bør man vise venlighed over for fremmede?
17 Fra tid til anden får nogle lejlighed til at åbne deres hjem for talere der kommer på besøg eller for en zonetjener og hans hustru. I sit tredje brev viser den aldrende apostel Johannes at vi har pligt til at tage gæstfrit imod sådanne mennesker, da godgørenhed har sit udspring hos Gud. (3 Joh. 5-8) Hvis vi sår venlighed, vil vi også høste venlighed. Selv det at give en af Jesu disciple et bæger koldt vand, vil blive husket af Jehova. (Matt. 10:41, 42) Bibelen indeholder mange gode eksempler på venlighed mod fremmede, som dengang Elias blev venligt modtaget af enken i Zarepta. (1 Kong. 17:8-24) Denne fattige enke tilbød under hungersnøden profeten den sidste rest af hvad hun havde, og blev rigt velsignet for det. Bagefter holdt Jehova hende forsynet med mel og olie, og oprejste senere hendes søn fra døden.
18 I Apostlenes Gerninger 28:2 fortæller Paulus hvordan han og andre led skibbrud på øen Malta, hvor de indfødte viste dem en „usædvanlig menneskevenlighed“. (NW) Trods kulden og regnen kom de ud, lavede et bål og tog imod de skibbrudne fremmede og viste dem stor hjælpsomhed, hvorfor de fik en gunstig omtale i Guds ord. Uden tvivl gengældte Paulus denne venlighed ved at velsigne dem åndeligt med de ting han fortalte dem. (Ap. G. 28:30, 31) Vi gør også vel i at vise venlighed mod fremmede. Som Hebræerbrevet 13:2 (NW, 1950-udgaven) siger: „Glem ikke venlighed mod fremmede, for ved den har nogle uden at vide det beværtet engle.“
19. Hvordan kan vi vise at vi ikke forfejler Guds ufortjente godheds hensigt?
19 I dag viser Jehovas folk en enestående venlighed ved at dele sandheden med andre. Apostelen giver os følgende formaning: „[Vi beder] jer også indtrængende om ikke at tage imod Guds ufortjente godhed og forfejle dens hensigt.“ Nu er det tiden da Rigets budskab forkyndes, nu på „frelsens dag“. Vi ønsker derfor ikke på nogen måde at give „anledning til snublen for at der ikke skal findes fejl ved vor tjeneste; men i enhver henseende anbefaler vi os som Guds tjenere . . . ved venlighed, ved hellig ånd, ved kærlighed uden hykleri, ved sandfærdig tale, ved Guds kraft“. (2 Kor. 6:1-7, NW) Uanset hvilken situation vi befinder os i, kan vi anbefale os, ikke alene ved vor kundskab fra Guds ord og måden vi reagerer på under vanskeligheder, men også ved at vise at vi bærer åndens frugter, deriblandt venlighed.
20. Hvordan viste Jesus venlighed i sin tjeneste?
20 Hvis vi viser venlighed, betyder det at vi efterligner Gud. Her har Jesus på enestående måde vist os vejen da han forkyndte sandheden. Efter at Johannes Døber havde udpeget ham som Guds lam, fulgte to af Johannes’ disciple efter Jesus og spurgte hvor han boede. Jesus opfordrede dem til at følge med og se. Efter at have tilbragt resten af dagen sammen med Jesus sagde Andreas til sin broder Simon: „Vi har fundet Messias.“ Ja, Jesus viste gæstfrihed og venlighed ved at tale om Guds ord. — Joh. 1:41; 2 Kor. 8:9, NW.
21. Hvordan kan man vise venlighed i tjenesten i dag?
21 Jehovas vidner i dag viser venlighed ved at bringe andre livets budskab, komme på genbesøg og lede bibelstudier uden at bede om noget til gengæld. Herunder viser vi venlighed ved at være taktfulde og høflige og give os tid til at lytte til hvad den besøgte har at sige. Det er let at være skarp eller sarkastisk over for en der er uforskammet, men husk at Jehova kræver venlighed. Mere end én gang har et mildt svar åbnet et menneskes sind for sandheden. Mens en der er umoden måske vil give et syrligt svar, vil den der er moden forstå at dette ikke på rette måde repræsenterer venlighedens Gud.
22. Hvorfor er det ikke udtryk for venlighed at fortie sandheden?
22 At tale med venlighed betyder naturligvis ikke at man pakker tingene ind eller udvander sandheden, for man kan godt være venlig og samtidig sige tingene rent ud. Jesus talte stærke ord til præstestanden, men han talte med venlighed og tålmodighed til dem der havde fårets sindelag. Det er ikke venligt at holde sandheden tilbage, selv om den måske gør ondt i begyndelsen. Selv om det gør ondt at blive opereret, vil glæden ved at blive rask igen opveje al smerten. Så hvad enten man er syg fysisk eller åndeligt, vil man forstå og værdsætte den venlighed der vises en. Venlighed kan åbne lukkede ører for sandheden. Det viser en oplevelse som en søster har haft. Hun var begyndt at studere med en kvinde der boede sammen med sin aldrende moder. Moderen, der var irlænder, var meget fjendtligt indstillet og sagde til vidnet at hun ikke skulle komme, men datteren gik så til forkynderens hjem og fortsatte studiet her. Dette syntes moderen endnu mindre om, og hun gik til sidst ind på at vidnet igen kom i deres hjem for at studere. Nu vidste søsteren at gamle mennesker ofte bliver overset og føler sig tilsidesat og derfor havde hun taget nogle blomster med til moderen. Efter den tid fattede den ældre dame lidt efter lidt interesse for sandheden og sagde til sidst: „Jeg har været rigtig ond ved Dem, men De viste bare venlighed til gengæld. Jeg tænkte før i tiden at det eneste jeg havde at se frem til, var at blive gammel og dø, men nu åbner der sig et nyt liv for mig.“ Venlighed hjalp altså denne dame til at ændre sit syn på sandheden.
23. Hvordan kan vi vise at vi er Jehovas børn?
23 Ligesom Jehova endog viser venlighed mod de utaknemmelige og onde og giver dem regn og sol, føde og husly, kan vi også vise venlighed mod dem der nu afviser sandheden. Herved viser vi at vi ikke er børn af denne tingenes ordning, men at vi bærer Jehovas ånds frugter som hans børn. (Matt. 5:43-46). Den venlige opførsel som Jehovas vidner har lagt for dagen ved deres stævner, har været et storslået vidnesbyrd til Jehovas ære. Som en cafeteria-bestyrer i New Zealand sagde: „Jeg har aldrig før mødt så høflige, venlige og betænksomme mennesker.“
24. Hvad vil venlighed ikke sige? Begrund svaret.
24 Endelig kan man vise venlighed i familien og menigheden ved at stå fast for det som er ret. Venlighed er ikke svaghed. Det betyder ikke at se igennem fingre med det der er forkert. En sådan misforstået venlighed kan føre til lovovertrædelse, både for børns og voksnes vedkommende, og lovovertrædelse i åndelig henseende kan blive følgen i menigheden hvis tilsynsmanden anser venlighed for manglende fasthed når de rette principper skal håndhæves. Det er aldrig venligt at opfordre andre til at gøre noget der ikke stemmer med Guds vilje; hvis en kristen begynder at vige bort fra Jehovas vej, viser man ikke venlighed ved at undlade at vejlede eller endog tugte når det er fortjent. Peter gav engang Jesus et dårligt råd. Det var dengang Jesus havde fortalt at han skulle lide og dø. Peter sagde da: „Vær god mod dig selv, Herre.“ Men Jesus vendte ryggen til og sagde: „Vig bag, mig, Satan!“ (Matt. 16:22, 23, NW) Peter fik en irettesættelse, og den var fortjent. Hans ord, der var ment som en venlighed, stemte ikke overens med Jehovas hensigt. Venlighed må altså være nøje forbundet med sandheden og med kærlighed til Gud.
25. Hvilke bestræbelser gør Satan sig for at modvirke venligheden?
25 Satan vil gerne skabe splittelse i kristne hjem og menigheder og således forhindre Guds ånd i at virke. Splittelser i menigheden på grund af personlige uoverensstemmelser eller stridigheder om ubetydelige ting, vil hindre Jehovas ånd i at have frit løb og holde tjenestens frugter tilbage, men Jesu disciple kendes på den kærlighed de lægger for dagen, og kærlighed skjuler skrøbeligheder og ufuldkommenhed, ja, en mangfoldighed af synder. Imidlertid må alle der nærer håb om at komme til at leve i Guds nye tingenes ordning, også være på vagt og beskytte menigheden mod dem der vil bruge Guds ufortjente godhed som en undskyldning for løsagtig adfærd. — Jud. 4, NW.
26. På hvilken måde kan venlighed hjælpe os til at have et godt forhold til andre?
26 Venlighed vil hjælpe os til at få et bedre forhold til andre. I stedet for at blive ophidsede og anspændte bør vi lade Jehovas ånd råde. En mild, venlig og barmhjertig indstilling er forbundet med venlighed, og det er afgjort langt bedre at vise venlighed til at begynde med, end at skulle lappe på et ulykkeligt forhold. Hvis du finder at der i din familie er en tendens til gnidninger, eller at der mangler kærlighed, eller at der måske endog undertiden høres skarp og skurrende tale, så prøv at opdyrke denne åndens frugt. Selv om andre i huset måske er imod sandheden, vil en venlig indstilling fra den kristnes side være som olie på oprørte vande.
27. Hvorfor er venlighed en så vigtig egenskab for kristne?
27 Det er ved Jehovas ufortjente godhed vi har fået udsigt til evigt liv; vi bør derfor vise andre en lignende godhed. (Ef. 2:5-8, NW) Ligesom vi bestræber os for at opdyrke Rigets frugter under vor tjeneste på arbejdsmarken, sådan ønsker vi at opdyrke Guds ånds frugter. Hvis vi gør det, viser vi at vi adlyder Guds godheds lov. Den vil ikke blot være på vor tunge men i vort hjerte og sind, og vi vil gøre den til en del af vor nye personlighed. Vi vil opdage at den medvirker til at løse vore problemer og gør det let at tilgive. Venlighed virker opbyggende på den måde at den tilskynder andre til at reagere på samme måde. Den hjælper os til at drage andre til Jehova med vore ord og gerninger. Når vi lægger denne åndens frugt for dagen, vil vort håb og vor tillid til Jehova ikke føre til skuffelse. For at vandre med Jehova må vi altså elske venlighed, for Jehova kræver venlighed, selv midt i en uvenlig verden. Venlighed og godhed fører til liv. — Rom. 2:4; 5:2, NW.
[Illustration på side 278]
Venlig betænksomhed over for andre