Menneskers styre skal snart vige for Guds styre
1. (a) I hvilken betydning anvendes ordet „styre“ her? (b) Hvordan vil rettænkende mennesker betragte det at være underlagt et styre?
ORDET „styre“ bruges her om udøvelsen af myndighed eller herredømme. Ordet kan også anvendes om den periode hvori en regent eller regering er ved magten, eller om selve regeringen der udøver magten. Det er således i nogle tilfælde synonymt med ordet „regering“, der kommer af det latinske verbum régere, der betyder „at lede“, „at styre lige“. Der er ikke i sig selv noget uønskeligt ved et styre som udøves af en regering. Hvilket rettænkende menneske er ikke tilhænger af at blive „styret lige“ eller „ledet“? Især i betragtning af at vi alle er ufuldkomne, hvem har da ikke brug for at blive „styret lige“ og „ledet“? Den der ivrigt ønsker at styre lige, at gøre det rette, vil være glad for at blive styret i den rigtige retning, at blive ledet og regeret rigtigt, ikke sandt? Mange af os vil — med en verden som den vi har nu. Om kort tid vil menneskeheden få skænket en regering som kan styre lige og lede os i den rigtige retning, og det vil medføre store velsignelser for menneskeheden. Men hvem vil give os et sådant styre?
2-4. Hvorfor kan vi sige at mennesket er godt kendt med forskellige styre- og statsformer, og hvilken interessant oplysning har Encyclopædia Britannica herom?
2 I dag er menneskene godt kendt med forskellige styreformer og har i tidens løb gjort mange erfaringer med dem. Ifølge udviklingslærens tilhængere har der været mennesker på denne jordklode med dens lande og have i umådelige tidsrum, men man kan ikke stole på deres tidsangivelser; der er tale om ubegrundede, ufornuftige og vilde gætterier. Ifølge den mest pålidelige kilde, en nøjagtig historisk beretning om mennesket lige fra dets begyndelse, har mennesket eksisteret her på jorden i næsten seks tusind år. I næsten hele denne tidsperiode har det været underlagt menneskers styre, forskellige styreformer til forskellige tider og forskellige steder på jorden. Hvilke styre- eller regeringsformer har mennesket ikke prøvet, lige fra det grusomme despoti til vor tids republikker og såkaldte „folkedemokratier“? Det store leksikon Encyclopædia Britannica skriver i artiklen om „Regering“ (Government) (i bind 10, udgaven af 1946):
3 „I oldtidens verden var der tre hovedformer for regeringer — despoti i det store sumeriske rige, i Ægypten, Assyrien, Persien og Makedonien; dernæst bystater i Lilleasien, Grækenland og Italien, og endelig det særlige styre i Rom, hvor en bystat lidt efter lidt var blevet verdensrigets center og i løbet af processen havde ændret det republikanske system til et enevælde som kun var begrænset ved at nogle republikanske institutioner og traditioner havde overlevet. . . . Den romerske teori om universelt herredømme levede videre gennem hele middelalderen og bevirkede gennem Det hellige romerske Riges titulære overhøjhed at dannelsen af nationalstater med et større landområde og fuld ret til uafhængighed blev forsinket. Denne proces blev yderligere forsinket på grund af at paverne ligeledes universelt krævede lydighed af folk, og af kirkens regeringssystem, der var effektivt organiseret ved hjælp af den kanoniske lov og de domstole der administrerede den overalt i den kristne verden. . . .“
4 I samme artikel omtaler dette leksikon de virkninger den politiske udvikling i det sekstende århundrede havde på styreformerne, og siger derpå: „NUTIDEN. Hvis den moderne nation-stat klart fremtræder i det sekstende århundrede, falder de moderne regeringsformers historie ligeledes klart i to hovedperioder siden den tid, nemlig perioden før og perioden efter den franske revolution [i det attende århundrede]. . . . Nutidens demokratier er meget varierede i deres regeringsopbygning,“ og der nævnes de fleksible former og de mere strenge former. — Siderne 560-565.
5. Hvilken bog som er langt ældre end Britannica, fortæller om fortidens stater, og hvilken fordel har denne bog fremfor andre bøger?
5 De af oldtidens regeringer som dette leksikon nævner, nemlig det sumeriske (eller babyloniske) rige, Ægypten, Assyrien, Persien, Makedonien, Grækenland og Rom, omtales også i en bog der er langt ældre end dette leksikon. Ja, dele af denne bog blev ligefrem skrevet i Babylonien, Persien, Makedonien, Grækenland og Rom, og giver os således direkte indsigt i styreformen i disse riger. Denne nøjagtige, oplysende og autoritative bog har, skønt den forelå færdigskrevet i det første århundrede efter vor tidsregnings begyndelse, i dag en større udbredelse end Encyclopædia Britannica, og den findes stadig at være en autoritet, selv vedrørende nutidige forhold. Denne bog er Bibelen.
6. Nævn nogle af de ting der gør denne bog enestående.
6 Det er den eneste bog som giver menneskeheden en autentisk beretning om menneskehedens begyndelse og dens historie gennem mere end fire tusind og et hundrede år. Endvidere fører mange af dens forudsigelser eller profetier som endnu ikke er blevet opfyldt, os helt frem til dette tyvende århundrede, ja endog tusind år ind i fremtiden. Denne enestående bog fortæller os en hel del om menneskers styre og om hvad det vil føre til. Det er den eneste bog der giver os den forvisning at menneskers styre snart skal vige for Guds styre. Det kan denne bog gøre fordi den er skrevet under inspiration af Guds usynlige, ledende aktive kraft eller ånd og derfor kommer til os som ord fra Gud, vor Skaber, der til vor frelse har bevaret den indtil i dag.
Hvorfor mange i dag ikke ønsker Guds styre
7. Hvorfor afskyr millioner af mennesker tanken om at blive styret af et „teokrati“?
7 Tanken om at komme under Guds styre er blevet frastødende for millioner af mennesker i dag og bliver det for stadig flere. For dem er det ensbetydende med et teokrati, idet de tillægger dette ord en særlig betydning. Dette ord betyder egentlig gudsstyre, men mange af dem som gør oprør mod tanken om Guds styre, forbinder ordet med et fordærvet, undertrykkende styre udøvet af umoralske, grådige, selviske, totalitære præster og gejstlige som kræver absolut og ubetinget lydighed af alle mennesker, og som også gør krav på deres penge, alt sammen under falske religiøse foregivender. I mange århundreder havde Europa et sådant såkaldt teokrati, det vil sige et præstestyre. Den tid da præster åbent tog del i verdslig politik og prøvede at fastholde de politiske herskere som lydige undersåtter, omtales i leksikonet Encyclopedia Americana (bind 13, udgave af 1956), i artiklen om „Regering“ (Goverment), hvor det hedder:
8. Hvad siger Encyclopedia Americana om forskellige kilder til regeringsmyndigheden?
8 „KILDEN TIL REGERINGSMYNDIGHEDEN. Forskellige mennesker har haft forskellige ideer på forskellige tidspunkter i historien om kilden til regeringsmyndigheden. . . . I mange lande hævdede kongerne i mange år at herske med guddommelig ret. De påstod at de havde fået regeringsmyndigheden direkte af Gud. Mange herskere i Europa anerkendte at paven var Guds direkte repræsentant på jorden, og at de havde modtaget deres myndighed fra paven som Guds repræsentant på jorden. Kongernes guddommelige ret blev fastholdt af nogle herskere så sent som efter år 1600. Jakob I af England (1603-1625) var en standhaftig forsvarer af den guddommelige ret.“ — Side 89.
9. Hvilket indhold har ordet „teokrati“ fået, og hvilke følelser giver folk derfor ofte udtryk for når et sådant teokratisk styre anbefales?
9 Det var ikke blot de tidligere konger i Europa som i Det hellige romerske Riges tid betragtede Roms pave som „Guds repræsentant på jorden“, men paverne selv og det religiøse hierarki under dem såvel som det jævne folk havde den samme opfattelse. Dette pavelige styre gennem hierarkiet blev således betragtet som et teokrati, og det er en af de betydninger som ordbogen siger at ordet „teokrati“ har. Da paverne betragtede sig selv som „Guds direkte repræsentant på jorden“, hævdede de endvidere at de kunne udøve universel suverænitet, et verdensomspændende herredømme. Hvilken kender af Europas historie ved ikke at paverne gjorde krav på retten til at indsætte og afsætte konger? Hvem husker ikke at det var pave Leo III der kronede Karl den Store i Rom juledag år 800? Hvorimod Napoleon Bonaparte kronede sig selv til kejser i nærværelse af en hjælpeløs pave kort tid efter den franske revolution. Det er derfor ikke så mærkeligt at tænkende mennesker i vor tid føler sig frastødt af tanken om at et gudstyre snart skal indføres, når de véd hvilket styre der blev udøvet under pavernes „teokrati“, for de tror at et gudsstyre er ensbetydende med genoprettelsen af et sådant præstevælde!
10. Hvad må nødvendigvis også ske med det religiøst-politiske styre som præster og gejstlige i kristenheden og den hedenske verden udøver?
10 Det er heldigvis ikke tilfældet. Et sådant præsteligt teokrati har blot været en ulykkelig form for menneskestyre. Paver, præster og gejstlige er jo blot ufuldkomne, døende mennesker. Det er åbenbart at det religiøst-politiske herredømme som kristenhedens præster og gejstlige har udøvet, på vanærende måde har stillet Guds styre i et dårligt lys. Derfor, når menneskers styre skal vige for Guds styre, så skal det politisk-religiøse styre som præster og gejstlige i kristenheden såvel som i den hedenske verden har udøvet, også vige og for stedse forsvinde, til stor og varig lettelse for menneskeheden.
Et styre højere end menneskers er uundgåeligt
11. Hvordan kan vi være sikre på at et styre der ikke er af mennesker, vil blive en realitet?
11 Når vi nu taler om at menneskers styre skal vige for et andet styre, opstår spørgsmålet om der kan blive tale om en anden styreform for hele jorden end et menneskestyre? Evolutionisterne og materialisterne vil meget afgjort svare nej! De lukker imidlertid stædigt øjnene for de historiske kendsgerninger. Det er jo da ikke mennesket der styrer resten af det synlige, materielle univers, selv om mennesket opsender raketter og rumskibe. Nej, det er universets Skaber, den almægtige Gud, der styrer dette. Han har Skaberens ret til at styre. Når han nu styrer resten af universet, hvorfor så ikke også jorden? Det er umuligt at hindre ham i det. Blot fordi menneskene nu har levet på jorden i næsten seks tusind år og der i dag er mere end tre milliarder af dem på jorden, har de ikke juridisk ret til jorden og til at styre den. Gud har aldrig givet sin ret som Skaber fra sig, sin ret til at eje og styre jorden og dens beboere. Han styrede jorden da han skabte mennesket og gav mennesket livet her på jorden. Det var for næsten seks tusind år siden. Var der noget forkert eller dårligt ved Guds styre dengang?
12. I hvilken tilstand blev det første menneske skabt, og hvordan beskriver Moses under guddommelig inspiration dette i Femte Mosebog 32:3-6?
12 Overvej følgende: Gud skabte ikke mennesket som et gryntende, dyrisk hulemenneske, der befandt sig et stykke oppe på en eller anden udviklingsstige. Skaberen af hele det herlige univers skabte mennesket som et værk der ville tjene ham til ære og vidne om hans guddommelige skaberevne. Gud selv er fuldkommen og algod, og da han skabte mennesket, skabte han noget fuldkomment. Bibelskribenten Moses, der i fyrre år levede under det gamle Ægyptens styre, blev inspireret af Guds ånd og skrev om Guds skaberværk: „Thi [Jehovas] navn vil jeg forkynde, ære skal I give vor Gud! Han er klippen, fuldkomment hans værk, thi alle hans veje er retfærd! En trofast Gud, uden svig, retfærdig og sanddru er han. Skændselsmennesker sveg ham [De har af sig selv øvet ødelæggende gerninger; de er ikke hans børn, fejlen er deres egen, NW], en forvendt og vanartet slægt. Er det sådan, I lønner [Jehova]? Du tåbelige, uvise folk! Er han ej din Fader og Skaber, den, som gjorde og danned dig?“ (5 Mos. 32:3-6) Af disse inspirerede ord fremgår det klart at Jehova skabte det første menneske fuldkomment.
13. (a) Hvorfor er evolutionsteorien angående menneskets historie falsk og vildledende? (b) Hvordan havde Skaberen, Jehova, i sinde at handle med mennesket som han havde skabt?
13 Det hårede, lavpandede, vildt udseende hulemenneske som evolutionisterne forestiller sig, kunne aldrig være skabt i Guds billede. Den skabelsesberetning som er skrevet af den inspirerede profet Moses, siger at Gud satte sig for at skabe mennesket i sit billede, og at han skabte mennesket sådan. Han skabte også en fuldkommen hustru til den første mand. Da Gud således havde fuldendt sit skaberværk med hensyn til jorden, tog han et overblik over sit værk og bedømte det som „såre godt“. Gud, Skaberen, er den bedste af alle kritikere, og når han sagde at det jordiske skaberværk var „såre godt“, så var det såre godt. (1 Mos. 1:26-31) Alt var således „såre godt“, og mennesket begyndte tilværelsen som en fuldkommen skabning. Dette var et fingerpeg om at Gud, Skaberen, havde til hensigt at herske over fornuftbegavede jordiske skabninger som han kunne handle med på det grundlag at de var fuldkomne, en mand og en kvinde som genspejlede Guds egenskaber og som kunne værdsætte disse egenskaber og som ville være i stand til at vise ham fuldkommen lydighed, i de mindste forhold som i alle andre forhold.
14. Hvilke forhold skulle den fuldkomne mand og kvinde ifølge Guds hensigt leve under, og hvordan fremgår dette klart af den bibelske beretning i Første Mosebog 2:8-15?
14 Hvordan var livsbetingelserne for den fuldkomne mand og kvinde under Guds styre? Måtte de bo under fattige, trange kår i et slumkvarter med en forurenet atmosfære og snavsede omgivelser? Eller måtte de leve i en urskov i stadig fare for at blive angrebet af vilde dyr og giftige slanger? Nej, det ville have været inkonsekvent og ukærligt af Gud, som er fuldkommen. For hans fuldkomne skabninger måtte der være fuldkomne forhold. Et Edens paradis, en glædens have! Som bevis for at Guds styre er godt for dets undersåtter fortæller Første Mosebog 2:8-15 os: „Derpå plantede Gud [Jehova] en have i Eden ude mod øst, og der satte han mennesket, som han havde dannet; og Gud [Jehova] lod af agerjorden fremvokse alle slags træer, en fryd at skue og gode til føde, desuden livets træ, der stod midt i haven, og træet til kundskab om godt og ondt. . . . Derpå tog Gud [Jehova] Adam og satte ham i Edens have til at dyrke og vogte den.“
15. Hvilken evne havde de fuldkomne mennesker der var skabt i Guds billede, og hvad var derfor grunden til at Gud gav det fuldkomne menneske det forbud der nævnes i Første Mosebog 2:16, 17?
15 Gud skabte dette fuldkomne menneske „i sit billede“, og med evnen til at forstå og værdsætte lov og orden. For stadig at minde denne fuldkomne, fornuftbegavede skabning, mennesket, om at det var ansvarligt over for Skaberen og underlagt Guds styre, gav Gud det et simpelt og enkelt forbud, i sandhed en lille begrænsning, men en begrænsning som netop derfor ville bevise hvor fuldkommen dets lydighed var. Første Mosebog 2:16, 17 fortæller: „Men Gud [Jehova] bød Adam: ’Af alle træer i haven har du lov at spise, kun af træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise; den dag, du spiser deraf, skal du visselig dø!’“ Som Skaber og Lovgiver var Gud helt i sin ret til at give sin skabning, mennesket, et sådant bud. Det indeholdt ikke en antydning af at mennesket havde kriminelle tendenser og at en lov måtte til for at hindre det i at følge onde tilbøjeligheder. Budet krævede blot at mennesket beherskede sig på et lille område og således viste at det havde respekt for sin Skaber og fuldkommen kærlighed til sin himmelske Fader.
16. Hvad ville det føre til for mennesket at vise lydighed, og hvad ville det minde det om?
16 Mennesket havde, da det lige var blevet skabt, endnu ikke haft lejlighed til at vise sin usynlige himmelske Skaber lydighed, men ved at holde dette enkle bud ville det efterhånden lære fuldkommen lydighed mod Gud. Det ville minde Adam om at fuldkommen lydighed mod Skaberen, hans Gud og Fader, er betingelsen for at kunne nyde evigt liv i lykke på en paradisisk jord. Det fuldkomne menneske måtte nu afgøre om det ønskede at leve evigt under Guds styre eller ej.
17. Hvilken yderligere lov pålagde Jehova den første mand og kvinde i Edens paradis, og var det en god eller dårlig lov?
17 Det var herefter at Gud i sin kærlighed skabte en fuldkommen hustru til manden og indstiftede ægteskabet. For at oplyse manden og kvinden om hvorfor Gud havde sat dem på jorden og givet dem til hinanden i ægteskabet i Edens paradis, fremsatte Gud mere af sin lov for dette fuldkomne par. Det var ikke en lov der bød dem at afholde sig fra at gøre noget forkert, men en lov som bød dem at gøre godt til jordens ender, og dét under Guds velsignelse. Første Mosebog 1:28 fortæller os: „Og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: ’Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør eder til herre over den og hersk over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr, der rører sig på jorden!“
18. (a) Hvad skulle menneskets herredømme over jorden ikke indbefatte? (b) Hvem skulle da styre mennesket, og med hvilket resultat?
18 Ja, de skulle herske over alle dyrene, men der blev ikke givet nogen befaling om at de skulle herske over alle andre mennesker når deres afkom og efterkommere med tiden ville fylde jorden og underlægge sig den og gøre den til et smukt paradis overalt. Gud gav ikke den første mand og den første kvinde, Adam og Eva, nogen befaling om at oprette et menneskestyre over menneskeheden. Guds styre, som da gjaldt dér i Edens have, skulle fortsætte, og alle Adams og Evas fuldkomne efterkommere skulle være undersåtter under Guds styre. Det skulle være et rent, ideelt teokrati uden menneskelige præster eller paver. Hvad ville det betyde for menneskeheden at leve under et sådant styre som blev udøvet af den usynlige Gud og himmelske Fader? Evigt liv som fuldkomne mennesker i fred og lykke i et jordomspændende paradis!
Menneskers styre begynder
19. Hvordan fik menneskestyret da sin begyndelse på jorden, og hvem var ansvarlig for at et sådant styre begyndte?
19 Hvem ville under sådanne paradisiske forhold og med sådanne vidunderlige og guddommeligt givne mål foran sig, ønske at oprette et menneskestyre på jorden? Ja, hvem indførte det styre som vi i dag har over hele jorden? Hvornår begyndte det? Det var mennesket selv som indførte det, dér tilbage i glædens paradis for næsten seks tusind år siden. Det var kvinden Eva og manden Adam der gjorde det, og de gjorde det før de begyndte at opfylde jorden med fuldkomne efterkommere. De gjorde det med blot en enkelt lille handling, nemlig ved at bryde gudsstyrets lov om ikke at spise af frugten på træet til kundskab om godt og ondt. Adam og Eva blev forledt til at gøre det, ikke af Gud, deres Skaber og Fader, men af en oprører som netop havde vist sig på scenen og som modstod Guds styre, ikke blot på jorden men også i himmelen. På Adams og Evas sprog var ordet for „Modstander“ Satan, og af den grund blev denne første oprører mod Guds styre i himmelen og på jorden i Guds skrevne ord kaldt „Satan“.
20. På hvilken måde antydede Satan at det ville føre til ønskværdige resultater for Eva at bryde Guds lov, og hvilket løfte fremholdt han falskeligt for det første menneskepar?
20 Satan var ikke synlig for Adam og Eva, for han er en overmenneskelig, usynlig åndeskabning. Ved listigt at bruge en slange i Edens have og få det til at lyde som om en menneskelig stemme lød fra den, antydede han først over for den umistænksomme Eva hvor ønskværdigt det ville være at bryde Guds lov og Guds styre og i stedet indføre et menneskestyre på jorden. Angående Guds advarsel om at der var dødsstraf for ulydigt at spise af træet til kundskab om godt og ondt sagde Satan gennem slangen: „I skal ingenlunde dø; men Gud ved, at når I spiser deraf, åbnes eders øjne, så I bliver som Gud til at kende godt og ondt!“ (1 Mos. 3:1-5) Adam og Eva behøvede med andre ord ikke Guds styre for at vide hvad der var godt og hvad der var ondt. Ved at bryde hans lov og spise af den forbudne frugt ville de blive ligesom Gud, deres Skaber, med hensyn til at kende godt og ondt, og de kunne opstille deres egne normer for godt og ondt, ret og uret. De kunne således nyde et menneskestyre, og dette ville give dem uafhængighed og frihed. Har der nogen sinde været en politiker som har brugt et mere tilforladeligt argument end dette?
21, 22. (a) Da nu Eva og dernæst Adam valgte menneskers styre, hvad gjorde Jehova så, og på hvilken måde var dette i virkeligheden barmhjertighed fra hans side? (b) Hvilke fordømmende ord rettede han mod Satan Djævelen?
21 Eva bestemte sig for menneskers styre over menneskeheden og overtalte derpå sin mand Adam til også at vælge menneskers styre. (1 Mos. 3:6, 7, NW) Edens have var Guds jordiske domæne, hvor Guds styre eller teokratiet skulle råde; det var ikke et sted hvor mennesker skulle styre. Derfor drev Gud, Skaberen, dem ud af Edens have efter at have afsagt dødsdommen over dem. Han kunne have eksekveret dødsdommen over dem den selv samme fireogtyve timers dag, men i sin barmhjertighed gjorde han det ikke. Det var hans hensigt at Adam og Eva skulle få afkom, og denne hensigt fastholdt han. Hvorfor? For at han kunne vise deres efterkommere barmhjertighed og genoprette gudsstyret eller teokratiet over dem på jorden. På den måde ville han hævde og fastslå sin universelle suverænitet som den store Teokrat og også retfærdiggøre sin hensigt med at anbringe mennesket på jorden. Det var i virkeligheden denne agtelse for sig selv og sin hensigt der var baggrunden for den krigserklæring han nu fremsatte over for slangen der var et billede på Satan Djævelen:
22 „Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd; den skal knuse dit hoved, og du skal hugge den i hælen!“ — 1 Mos. 3:15.
23. Hvilke bibelske garantier har vi for at Jehova holder fast ved sin oprindelige hensigt, som går ud på at han selv vil styre jorden?
23 Denne hensigt, og alt hvad der er forbundet med den, har Jehova Gud holdt fast ved i alle disse årtusinder, helt frem til i dag. I det første århundrede efter vor tidsregnings begyndelse inspirerede han den kristne apostel Paulus til at skrive følgende til de trofaste kristne i Rom. „Men jeg vil ønske, at I må være vise i det gode og ubesmittede af det onde. Og fredens Gud skal snart knuse Satan under jeres fødder.“ (Rom. 16:19, 20) Endvidere er den sidste bog i Bibelen, Åbenbaringen, ved at gå i opfyldelse i vor tid, og den beskriver ved hjælp af symboler i et syn hvordan Satan Djævelen og hans onde sæd får hovedet knust. (Åb. 19:11 til 20:10) Det er alt sammen en garanti for at Jehova holder fast ved sin oprindelige hensigt. Han vil tilintetgøre Satan, der i ond hensigt indførte menneskers styre på jorden, og han vil genoprette Guds styre, teokratiet, her. Det er derfor helt sikkert at den almægtige Gud kun har til hensigt at lade menneskers styre fortsætte på jorden en begrænset tid. Den tid er nu meget nær ved at udløbe. Det skal vi være glade for.
Menneskers styre fører til ulykke — redningen er Guds styre
24. Anfør eksempler som viser at menneskers styre fra begyndelsen ikke har haft Skaberens velsignelse.
24 Den første mand og den første kvinde gav efter for Satan Djævelen og valgte menneskers styre. Det lod Gud dem så få, ikke i den teokratiske Edens have, men udenfor. Der lod Gud Adam og Eva få et menneskeligt styre, og det har deres efterkommere levet under indtil i dag. Kunne dette styre, i betragtning af den måde det begyndte på her på jorden, blive velsignet af den eneste levende og sande Gud, menneskets Skaber? Svaret på dette spørgsmål findes i svaret på et andet spørgsmål: Er der noget vidnesbyrd om at menneskers styre er blevet velsignet af den Gud hvis styre mennesker har afvist? I overensstemmelse med kendsgerningerne må vi svare nej! Adams og Evas første søn myrdede sin egen gudfrygtige broder og begyndte bagefter at bygge byer, og dermed fulgte alle bystyrets og bylivets problemer. (1 Mos. 4:1-17) Femten hundrede år senere var den beboede jord så fyldt med vold og folks sind så fordærvet, at Gud udryddede det menneskelige samfund og dets byer i en verdensomspændende vandflod. — 1 Mos. 6:1 til 7:24.
25. (a) Hvordan gik det menneskers styre da Vandfloden kom? (b) Hvilken befaling som Jehova havde givet Adam og Eva, blev nu gentaget over for dem der overlevede vandfloden, og hvad er resultatet i vor tid?
25 Havde det ikke været for den verdensomspændende vandflod dengang, ville verdens befolkning i dag have været større, befolkningseksplosionen ville være indtruffet tidligere — og med den alle dens problemer, arbejdsløsheden, mangelen på mad og boliger, skattebyrderne og staternes voksende udgifter. Menneskeheden fik en ny begyndelse. Kun otte overlevede Vandfloden, nemlig fire ægtepar. For en tid var menneskers styre fjernet fra jorden som følge af denne Guds indgriben, Vandfloden. Profeten Noa, som af Gud var blevet instrueret om at bygge den store ark sådan at han selv og hans nærmeste familie kunne overleve, troede på Guds styre. Efter Vandfloden vandrede han fortsat med Gud, ligesom han havde gjort det før Vandfloden. (1 Mos. 6:8, 9; 8:18-22) Jehova Gud gav Noa og hans tre sønner love for hvordan de skulle leve på jorden efter Vandfloden, og som han havde sagt til Adam og Eva, således sagde han nu til Noa og hans sønner at de skulle blive mangfoldige og opfylde jorden med deres efterkommere. (1 Mos. 9:1-7) Er jorden i dag opfyldt, nu mere end fire tusind tre hundrede år efter Vandfloden? Det er der nogle der mener, men den er dog ikke overfyldt; befolkningen er blot dårligt fordelt.
26. (a) Hvordan fik menneskestyret igen en begyndelse af nævneværdigt format? (b) I hvilken henseende var Nimrod ligesom Kain, og var det godt for folket?
26 Det første forsøg på igen at oprette et menneskestyre af nævneværdigt format blev gjort i det fjerde slægtled efter Noa, nemlig på Kusj’ søn Nimrods tid. Læg mærke til hvordan Bibelen i Første Mosebog 10:8-12 beskriver det: „Og Kusj avlede Nimrod, som var den første storhersker på jorden. Han var en vældig jæger for [Jehovas] øjne [i opposition til Jehova, NW]; derfor siger man: ’En vældig jæger for [Jehovas] øjne som Nimrod’. Fra først af omfattede hans rige Babel [eller Babylon], Erek, Akkad og Kalne i Sinear; fra dette land drog han til Assyrien og byggede Nineve, Rehobot-Ir, Kela og Resen mellem Nineve og Kela; det er den store by.“ Begyndelsen til Nimrods rige i Babel eller Babylon var ikke begyndelsen til Guds rige, et teokrati. Det var den egentlige begyndelse til et menneskestyre under Nimrod, der var „en mægtig jæger i opposition til Jehova“. Ligesom morderen Kain begyndte Nimrod at drive folk sammen i byer som han beherskede. Var det godt for menneskene? Det spørgsmål kan vi få svar på ved at se på de kæmpemæssige problemer som det der begyndte så småt dengang, har ført til i dag!
27. (a) Har der været noget gudsstyre siden Nimrods tid, og i bekræftende fald hvornår og hvor? (b) Hvem var konge der, og hvad kaldte Josefus denne styreform?
27 Lige siden Nimrods tid har vi haft menneskers styre på jorden. Har der slet ikke i alle disse tusinder af år været noget gudsstyre, et Guds rige, et teokrati på jorden? Det har der, men kun i mindre format, kun en lille model af det kommende teokrati, det kommende Guds rige. Hvornår var det? Fra året 1513 før vor tidsregnings begyndelse, da profeten Moses levede, og i ni hundrede år derefter, frem til 607 f.v.t. Efter at Gud havde udfriet Moses og hans folk fra Ægypten, som på det tidspunkt var det dominerende verdensrige, samlede Gud dem ved Sinaj bjerg på Den arabiske Halvø. Der organiserede han dem som en nation og gav dem de grundlæggende ti bud og desuden hundreder af andre dermed beslægtede love, foruden en ordning med en tilbedelse der var ren og antagelig for ham. Han gav dem strenge regler og love vedrørende et rent præsteskab der virkelig gjorde nytte. Han gav dem ikke nogen synlig konge. Han var selv deres usynlige himmelske konge, deres lovgiver, deres dommer såvel som deres Gud. (2 Mos. 15:18-21; 19:1 til 20:26; Es. 33:22, NW) Det var, som historikeren Flavius Josefus i det første århundrede kaldte det, et „teokrati“, og det var kun gældende for ét folk på jorden.
28. Var der noget i vejen med dette teokrati, og hvis ikke, hvorfor mistede folket da Skaberens velsignelse og beskyttelse?
28 Som vi spurgte i forbindelse med teokratiet der var i Edens have, spørger vi også nu: Hvad var der i vejen med dette teokrati efter Vandfloden? Der var ikke noget i vejen! Og så længe dette folk levede i harmoni med teokratiet eller gudsstyret, var det under Guds beskyttelse og velsignelse og havde fred og velstand i sit gudgivne land. Kun når folket glemte Jehova Gud, dets konge og hersker, og veg bort fra tilbedelsen af ham og brød hans love, og i stedet fulgte de skikke og former for tilbedelse som de omkringboende hedenske folk havde, kun da kom det i vanskeligheder. Jehova Gud tugtede det ved at tillade at det blev underlagt menneskers styre, som det blev udøvet af de hedenske folk rundt omkring. Først når det hjemsøgte folk sørgede over sin forkerte og utro handlemåde og bønfaldt Gud om igen at måtte komme under hans styre, udfriede han det fra dets undertrykkere og gav det på ny teokratisk frihed og gunst. — Dom. 1:1 til 16:31; 21:25; Ap. G. 13:16-20, NW.
29. Hvorfor har efterkommerne af det folk der blev styret af Gud, ikke et teokrati i dag?
29 Efterkommerne af det folk som dengang var under Guds styre, teokratiet, har overlevet til i dag, selv om der er gået tusinder af år, og de eksisterer endog som en nation. Hvorfor har de som styreform en demokratisk republik i dag og ikke et teokrati? For lang tid siden gav deres forfædre udtryk for manglende tro ved at ønske et menneskestyre som det de hedenske folk rundt om dem havde. De manglede tro på deres usynlige himmelske konge, Jehova Gud, og bad derfor profeten Samuel om at give dem en synlig, jordisk konge.
30. Hvad bød Gud sin profet Samuel at gøre da hans folk bad om en synlig, jordisk konge?
30 Samuel troede på teokratiet, på Guds styre, og han var meget ilde berørt på grund af deres anmodning. Men Jehova Gud sagde til Samuel: „Ret dig i et og alt efter, hvad folket siger, thi det er ikke dig, de vrager, men det er mig, de vrager som deres konge.“ Ledet af Gud fortalte Samuel folket om alle de problemer og byrder det ville medføre for dem at få en synlig, jordisk konge, men folket blev ved med at forlange en sådan konge. (1 Sam. 8:1-22) Gud bød derfor Samuel at salve en jordisk konge over folket. Hvordan virkede denne form for menneskestyre?
Et miniature-gudsrige med en salvet konge
31. Fortæl hvordan Saul, David og Salomon var som konger i Israel.
31 Den første konge der blev salvet var Saul, Kisj’ søn, af Benjamins stamme. Kong Saul svigtede imidlertid. Efter at der var gået nogen tid undlod han at adlyde Guds bud og gik til sidst over til spiritisme, at søge forbindelse med dæmoner. (1 Krøn. 10:1-14; Ap. G. 13:20, 21, NW) Så gav Gud sit folk en anden konge, nemlig den tidligere hyrdedreng fra Betlehem, Isajs søn David, af Juda stamme. David var helt viet tilbedelsen af Jehova Gud, og derfor fik han i form af en pagt det løfte at et evigt dynasti af konger skulle udgå fra hans kongelige slægt. (Ap. G. 13:22; 2 Sam. 2:1 til 7:17) I overensstemmelse hermed blev Davids elskede søn Salomon hans efterfølger på tronen for at regere i Jerusalem som Guds synlige repræsentant. Om dette læser vi i Første Krønikebog 29:23: „Og Salomo satte sig på [Jehovas] trone som konge i sin fader Davids sted; lykken var med ham, og hele Israel var ham lydigt.“ Det var i den vise kong Salomons tid at denne form for teokrati med en synlig, jordisk konge der sad „på [Jehovas] trone“ i Jerusalem, nåede sin største velstand og herlighed.
32. Beskriv hvordan forholdene var for folket under den teokratiske kong Salomons styre. Hvad var dette et profetisk billede på?
32 Sammenlign forholdene i alle de menneskestyrede riger nu i det tyvende århundrede med den historiske beretning om den teokratiske Salomons regering som den findes i Første Kongebog 4:24, 25: „Og han havde fred rundt om til alle sider; og Juda og Israel boede trygt, så længe Salomo levede, hver mand under sin vinstok og sit figentræ, fra Dan til Be’ersjeba.“ Landet var folkerigt, men der var ingen mangel på levnedsmidler, ingen sult eller hungersnød som truede nationen. Første Kongebog 4:20 oplyser: „Juda og Israel var talrige, så talrige som sandet ved havet, og de spiste og drak og var glade.“ Dette var ikke blot et eksempel på at folket blev velsignet under Guds styre, teokratiet, men også, og det var endnu vigtigere, et profetisk billede på de velsignelser der venter menneskeheden under Guds rige, hvor Guds himmelske søn, Jesus Kristus, skal være konge, han som var visere og større end fortidens Salomon. — Matt. 12:42.
33. (a) Hvad var årsagen til at Israel mistede den beskyttelse og de velsignelser det havde erfaret under Salomons teokratiske styre? (b) Hvad skete der med Israels rige som havde skilt sig ud, og hvad skete bagefter med Juda rige som blev regeret af et dynasti af konger af Davids slægt?
33 Når nu folket blev så rigt velsignet under fortidens begrænsede miniature-teokrati, hvorfor nyder efterkommerne af Salomons folk i dag så ikke teokratiets velsignelser, Guds styre? Det svar Guds skrevne ord giver er tydeligt: Tilbedelsen af falske guder, de guder fortidens hedenske nationer dyrkede, sneg sig ind i Jehovas begunstigede og udvalgte folk. Det førte dem bort fra Guds styre og ind under det styre dæmonerne udøvede gennem de dæmondyrkende hedenske folk. Efter kong Salomons død i 997 f.v.t. blev folket splittet i to dele. Den største del eksisterede som et særskilt rige i 257 år og blev til sidst opslugt af det assyriske verdensrige i 740 f.v.t. Den mindre del fortsatte som et rige med Jerusalem som hovedstad og konger af Davids dynasti på tronen i mere end et hundrede år længere, nemlig til 607 f.v.t. Så tillod den almægtige Gud som en opfyldelse af sine egne profetier at riget og hovedstaden Jerusalem blev indtaget af det babyloniske verdensrige. (2 Kong. 25:1-26; 2 Krøn. 36:11-21; Ez. 21:18-27) Denne katastrofe gjorde ende på Guds forbilledlige teokrati på jorden.
34. (a) Hvilket styre kom Guds genoprettede folk under, efter de halvfjerds år i Babylon? (b) Hvordan blev Guds søn Jesus modtaget af jødernes religiøse ledere da han trådte frem på jorden?
34 Siden året 607 f.v.t. har menneskers styre rådet på hele jorden. Det er sandt at Jehova Gud i sin barmhjertighed førte en angrende rest af sit folk tilbage fra fangenskabet i Babylon, efter at Judas land og Jerusalem havde ligget øde i halvfjerds år, men han genoprettede ikke det forbilledlige teokrati blandt sit genrejste folk. Det blev underlagt det persiske verdensrige, indtil Makedonien eller det græske verdensrige overvandt Persien. I det første århundrede f.v.t. fik det romerske verdensrige herredømmet over det, og da kejser Augustus regerede, blev Jesus Kristus født i Davids by, Betlehem, som en kongelig efterkommer af kong David. (Luk. 2:1-20) Jesus beviste at han var den lovede Messias eller Kristus. Han beviste det med sin lære, med de mirakler hvorved han helbredte syge og endog oprejste døde, og ved at opfylde profetierne; og alligevel ønskede Jerusalems religiøse ledere ikke at denne sande arving til kong Davids trone skulle være deres konge og regere over dem i Jehova Guds navn. De anklagede ham falskeligt over for den romerske landshøvding for at være en oprører der påstod at han var konge. Hvis styre foretrak de altså?
35. (a) Hvordan viste disse religiøse ledere at de foretrak menneskers styre fremfor Guds styre? (b) Hvad førte menneskestyret til i år 70?
35 Da den romerske landshøvding spurgte anklagerne: „Skal jeg korsfæste jeres konge?“ svarede pøbelens talsmænd, ypperstepræsterne, der burde have været teokratiske: „Vi har ingen anden konge end kejseren.“ (Joh. 19:1-15) De råbte således på at få menneskers styre i stedet for Guds styre ved Messias af Davids kongelige slægt, og det fik de. Men treogtredive år efter at Jesus var blevet pælfæstet, lagt i en grav og var opstået fra de døde til himmelsk liv, gjorde de oprør mod kejseren, deres konge. Gud hjalp dem ikke, og kejserens menneskestyre sejrede; i år 70 blev over en million oprørere dræbt, 97.000 blev ført bort som slaver, og Jerusalem og dets storslåede tempel blev ødelagt. Alt dette var en opfyldelse af Jesu Kristi profeti hvori han sagde: „Og de skal falde for sværdets od og føres fangne bort til alle hedningerne; og Jerusalem skal nedtrædes af hedninger, indtil hedningernes tider er til ende.“ — Luk. 21:20-24.
Menneskers styre under Satans styre
36. I hvor lang tid har menneskers styre varet ved? Hvis styre har det i realiteten været, og hvem har sagt det?
36 Menneskenes enevældige styre over hele jorden har varet ved til udløbet af hedningetiderne i året 1914. Disse hedningetider begyndte i 607 f.v.t. da Jerusalem første gang blev ødelagt, dengang af det babyloniske verdensrige. Dermed blev det forbilledlige teokrati, Jehova Guds forbilledlige rige med en kongelig efterkommer af kong David på tronen, omstyrtet. Hedningetiderne fortsatte efter at Jerusalem var blevet ødelagt for anden gang, denne gang af det romerske verdensrige. Man kan ud fra Guds skrevne ord Bibelen vise at disse hedningetider skulle fortsætte i 2520 år, nemlig fra Jerusalems første ødelæggelse og frem til året 1914 nu i det tyvende århundrede. I alle disse år har menneskehedens verden lidt under menneskers styre. Det har egentlig været Satans styre, for Jesus Kristus omtalte Satan Djævelen som „denne verdens fyrste“, og den kristne apostel Paulus kaldte ham „denne verdens gud“. (Joh. 12:31; 14:30; 2 Kor. 4:4) Selv ikke da grunden til det vi kalder kristenheden blev lagt i det fjerde århundrede, blev Guds rige eller Guds styre indført, nej, styret forblev satanisk!
37. Hvordan er forholdene på jorden nu efter mere end 2520 års menneskestyre?
37 Nu da hedningetidernes 2520 år er gået, hvad kan menneskers styre så love verden med hensyn til fred, stabilitet, tryghed, velstand og overflod? Hvad kan menneskers styre love med hensyn til opfyldelsen af det hverv som den fuldkomne Adam og Eva fik i Edens have, da de skulle gøre sig til herre over hele jorden og omdanne den til et verdensomspændende paradis, et evigt, lykkeligt hjem for menneskeheden? Jo, efter hedningetidernes udløb i 1914 har menneskestyret medført to verdenskrige og en tid præget af så megen vold og ondskab at det endog overgår Noas dage før Vandfloden. Siden den anden verdenskrig ophørte i 1945 har menneskers styre gjort jorden til et arsenal for atom- og brintbomber i sådanne mængder at alt liv på jorden kan udryddes flere gange med dem. Fattigdommens problem er blevet større end nogen sinde, og samtidig skrider ødelæggelsen af jorden raskt frem.
38. Hvilket bevis har vi for at menneskeheden i vor tid i almindelighed ikke ønsker at jorden skal styres af Gud?
38 Er det i dag sådan at folk i almindelighed ønsker Guds styre, nu da de kan se de vanskeligheder og dødelige farer, de står over for? Næppe. Menneskeheden i almindelighed kæmper ikke blot mod Guds love som de er fremsat i Bibelen, men også mod lovene i Guds skaberværk, som videnskabsmændene omtaler som „naturen“. Til eksempel kan nævnes hvad der blev drøftet og fremlagt på de møder som den amerikanske forening til videnskabens fremme holdt i byen New York i den sidste uge af året 1967. Man talte om hvordan mennesket i denne videnskabelige atom- og rumtidsalder ødelægger sine naturlige omgivelser. Den såkaldte „ligevægt i naturen“ forstyrres. Ilten i atmosfæren som mennesket behøver, reduceres. Vandet og muldjorden forurenes af en moderne industri der først og fremmest søger kommerciel vinding. Det indviklede sammenspil mellem de naturlige processer der muliggør dyrenes og menneskenes liv på jorden, ødelægges.
39. Hvilken advarsel bragte en lederartikel i New York Times under overskriften „Mennesket kontra naturen“?
39 En universitetsprofessor sagde at menneskets omgivelser er ude for en sådan belastning at „et sammenbrud er nær“, og at vor planet, jorden, står over for „en krise som kan ødelægge dens egnethed som bosted for det menneskelige samfund“. Lederartiklen „Mennesket kontra naturen“ i New York Times for den 1. januar 1968 sagde i sit sidste afsnit: „Der er en grænse for hvor mange mennesker der kan leve på jorden. Når den grænse overskrides kan det føre til vældige katastrofer — og nogle af disse katastrofer er måske ikke langt borte. Det som disse drøftelser munder ud i, er en direkte anfægtelse af de populære ideer om ’fremskridt’. Mennesket kan kun overleve hvis de naturlige omgivelser som har frembragt det og gjort livet muligt for det, beskyttes imod de truende kræfter som rettes imod dem ved at mennesket udnytter guddommelige kræfter med alt andet end guddommelig visdom.“
40. Hvordan er det blevet umiskendeligt klart at mennesket ikke er i stand til at styre sig selv?
40 I betragtning af den situation verden i dag befinder sig i, er det umiskendeligt klart at mennesket ikke er i stand til at styre sig selv. Det er ikke i stand til at overleve som følge af dets egne bestræbelser, uden at Gud, som skabte mennesket og gav alle de love som gælder for menneskets omgivelser, yder det hjælp, leder det og velsigner det. Den nød mennesket nu befinder sig i, gør at tiden nødvendigvis må være inde til at Gud overtager styret på jorden for at frelse menneskeslægten.
Guds tid er nær!
41. (a) Bortset fra at menneskets nød gør Guds indgriben nødvendig, hvad andet af større vigtighed spiller da ind? (b) Vil mennesket godvilligt opgive sit herredømme på jorden, og hvis ikke, hvad bliver da nødvendigt?
41 Det er imidlertid ikke blot den nødsituation mennesket er kommet i som byder den almægtige Gud og Skaber at overtage styret på hele jorden og lægge det i hænderne på det messianske rige. Også det forhold at den tid som Gud selv har fastsat nu er inde, byder ham at genoprette gudsstyret på jorden nu. Trods det at de menneskelige herskere og de der politisk støtter dem, føler at menneskets styre absolut må fortsætte dersom en verdenskatastrofe skal undgås, vil Gud der nøje overholder sine tider, gribe ind nøjagtig til tiden og genoprette teokratiet, gudsstyret, på denne planet, på hele jorden. Hans tid er nær, og det er derfor vi siger at menneskers styre snart skal vige for Guds styre. Menneskets styre vil ikke vige godvilligt; de jordiske herskere vil fortsætte med at kæmpe mod Guds rige idet de fastholder deres styre over hele jorden. Menneskets styre må derfor tvinges til at vige, og det sker ved at det nedkæmpes og ødelægges i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved det der kaldes Harmagedon. (Åb. 16:14, 16) Guds styre vil sejre og for evigt råde på jorden.
42. (a) Hvornår ophørte menneskets uafbrudte hedenske herredømme på jorden, og hvordan kan vi være sikre på at det forholder sig sådan? (b) Hvad blev oprettet i 1914, som skal genindføre Guds styre på jorden?
42 At hedningetiderne med menneskers styre under Satans styre udløb i året 1914 er ikke blot noget vi forestiller os. Verdenskrigen der begyndte i det år og blev efterfulgt af hungersnød, pestsygdomme, jordskælv, religiøs forfølgelse, og nød og forvirring blandt alle nationer, nøjagtig som Jesus Kristus havde forudsagt det i sin profeti om „verdens ende“, beviser det. (Matt. 24:3-12; Luk. 21:10, 19) Udløbet af hedningetiderne i dette uforglemmelige år betød at Guds rige med en efterkommer af kong David på tronen, det rige som blev omstyrtet i Jerusalem i 607 f.v.t., nu var genoprettet, ikke i et jordisk Jerusalem i mellemøsten, men i himmelen. Guds opstandne søn, Jesus Kristus, der som menneske på jorden var den retmæssige og evige arving til kong Davids trone, fik nu overdraget regeringsmyndigheden. (Luk. 1:26-37) Dette rige hersker nu i „det himmelske Jerusalem“, langt uden for hedningenationernes rækkevidde, et sted hvor de ikke kan nedtræde det. Ved hjælp af dette himmelske rige med Kristus som konge vil Gud genindføre sit styre på jorden.
43. Gennem hvem vil Jehova afskaffe menneskers styre, og hvad skal der ske med den symbolske slange som oprindelig indførte menneskestyret?
43 Alle oprigtige mennesker som har mistet troen på menneskers styre, har nu god grund til at glæde sig, for menneskers styre skal snart vige for Guds styre. I mere end seksten hundrede år har kristenheden hyklerisk bedt bønnen „Fadervor“, men samtidig har enkelte sande kristne også bedt denne bøn: „Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget vorde dit navn; komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“ (Matt. 6:9, 10) Den himmelske Fader vil ganske afgjort opfylde denne bøn som hans egen trofaste søn Jesus Kristus lærte disciplene. At Guds vilje skal ske her på jorden, ligesom den sker i himmelen, vil sige at Guds styre skal erstatte menneskers styre og indføres overalt på jorden ved hjælp af Guds rige og med Guds himmelske søn Jesus Kristus som konge. Han er i første række Guds kvindes sæd som blev lovet i Edens have for omtrent seks tusind år siden. Han er derfor sæden som vil knuse Slangens, Satan Djævelens, hoved. (1 Mos. 3:15; Rom. 16:20) Det var denne symbolske slange der indførte menneskestyret på jorden og som lige siden oprøret i Eden har søgt at fremme det.
44. (a) Hvilket forbillede, der er fire tusind tre hundrede år gammelt, får i dag en „stor skare“ af mennesker på jorden som elsker Guds styre, til at håbe at de vil overleve verdens ende? (b) Hvordan vil deres indstilling være under Guds styre i den nye ordning på jorden?
44 For fire tusind tre hundrede år siden overlevede Noa og hans familie Vandfloden, som gjorde ende på „de ugudeliges verden“. (2 Pet. 2:5; 3:5, 6) På lignende måde vil i denne generations tid en forholdsvis „stor skare“ af mennesker som elsker Guds styre og som beder om at hans rige må komme, overleve den voldsomme afslutning på menneskers styre på jorden. Under Guds beskyttelse bliver deres håb om at overleve „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon opfyldt, og de får lov at træde ind i Guds nye verdensorden her på jorden. Der vil de af hele deres hjerte underlægge sig Guds styre. De vil ikke være som det troløse folk på profeten Samuels tid, der krævede en synlig, jordisk konge. De vil glæde sig over at have den usynlige himmelske konge over sig som Jehova Gud har givet regeringsmagten, og de vil i kærlighed og tro adlyde ham. De vil blive velsignet under Guds styre ved hans himmelske konge, Jesus Kristus, i langt højere grad end dem der blev velsignet under den vise kong Salomons styre.
45. Hvad vil Guds styre udrette gennem det messianske rige, foruden at det redder en „stor skare“ gennem Harmagedon?
45 Menneskers styre, som i dag støtter sig til et lager af atom- og brintbomber, truer med at udrydde hele menneskeheden. Guds styre ved hans messianske rige vil give mennesker livet. Det vil ikke blot redde dem som overlever Harmagedonkrigen, men det vil også give liv på jorden til milliarder som er døde i de tusinder af år mennesker har styret jorden. Da Jesus Kristus var på jorden lovede han at der skulle ske en opstandelse af de døde som han ofrede sit fuldkomne menneskeliv for. (Joh. 5:25, 28, 29; 11:25, 26) Som himmelsk konge vil han sørge for at denne opstandelse finder sted. Det er så vidunderligt at vi ikke er i stand til at fatte det.
46. Hvad vil menneskeheden få mulighed for under Guds messianske rige, og hvad kan vi derfor nu glæde os over?
46 Alle som får den storslåede gunst at leve på den paradisiske jord under Guds styre som det udøves af hans messianske rige, vil kunne vinde evigt liv i fuldkommen fred og tryghed og opnå fuldkommenhed som mennesker der er skabt i Guds billede og lighed. Menneskers styre ville aldrig kunne hidføre noget sådant. Men Guds styre vil og kan. Hvor glædeligt at menneskers styre nu snart skal vige for Guds styre og det for bestandig!