Spørgsmål fra læserne
● Vagttårnets litteratur siger at Isak var fem år da han blev vænnet fra. Hvormed begrunder man dette? — H. S., De forenede Stater.
Skønt Bibelen ikke specielt nævner hvor gammel Isak var da han blev vænnet fra, kan vi ikke des mindre konstatere dette ved hjælp af Bibelens beretninger om visse begivenheder. Som vi læser i Apostlenes Gerninger 7:6, 7 sagde Stefanus: „Således talte Gud: ’Hans [Abrahams] afkom skal bo som fremmede i et land, der ikke er deres eget, og dér skal de gøre dem til trælle og mishandle dem i 400 år.’“ — 1 Mos. 15:13.
Hvad ville der ske ved udløbet af denne tidsperiode? Første Mosebog 15:14 svarer: „Dog vil jeg også dømme det folk, de kommer til at trælle for, og siden skal de vandre ud med meget gods.“ Gud eksekverede sine domme over Ægypten i form af ti plager, og derpå drog israelitterne belæsset med ægypternes kostbarheder ud af landet, gik over Det røde Hav og satte kursen mod Sinaj bjerg, hvor de samledes for at tilbede Jehova. — 2 Mos. 7:4, 5; 12:35, 36.
Som vist i den kronologiske oversigt på siderne 320 og 321 i Vagttårnet 1951 og i bogen „Nye Himle og En Ny Jord“ fandt denne udfrielse fra ægyptisk trældom sted i 1513 f. Kr. Eftersom den markerer afslutningen på de fire hundrede års mishandling må denne periode være begyndt i 1913 f. Kr. Ifølge den samme kronologi var Isak fem år på dette tidspunkt.
Det var blevet forudsagt at Abrahams afkom skulle bo som fremmede i et land der ikke var deres eget. Dette gik i opfyldelse fra Isaks fødsel, for hans fader havde forladt sit hjem i Ur og boede som fremmed i det sydlige Palæstina. Ligeledes var det blevet forudsagt at dette afkom skulle komme i trældom, men det kunne ikke siges om deres forhold i den tid de boede som fremmede i Palæstina. Først i 1750 f. Kr. blev Josef af sine brødre solgt som træl og ført til Ægypten, for senere at blive landets førsteminister. Da tiden så var inde blev hans efterkommere tillige med talrige efterkommere af hans tilflyttede brødre, undertrykt og tvunget til at udføre trællearbejde. Det ses således at trældommen, der ophørte i 1513 f. Kr., ikke strakte sig over en periode på fire hundrede år. Men mishandlingen af Abrahams afkom begyndte fire hundrede år før udfrielsen fra Ægypten. Den begyndte da Isak blev vænnet fra, ved hvilken lejlighed Bibelen udtrykkelig gør opmærksom på at Ismael, Saras ægyptiske trælkvindes søn, gjorde nar af Isak. Eftersom de fire hundrede års „mishandling“ begyndte da Isak var fem år og den ifølge beretningen tog sin begyndelse da han blev vænnet fra, må vi drage den slutning at han blev vænnet fra i en alder af fem år. — 1 Mos. 21:8, 9, NW.
I dag, hvor mange kvinder i den vestlige verden ikke vil amme deres egne børn eller hvor de begrænser ammetiden til seks til ni måneder, synes en periode på fem år utrolig lang. Men dr. D. B. Jellife siger i sin bog Infant Nutrition in the Subtropics and Tropics [Spædbørns ernæring i de subtropiske og tropiske lande] at børnene mange steder i verden først bliver vænnet fra når de er atten måneder til to år, at børnene i de latinamerikanske lande ofte bliver ammet i indtil to eller tre år, og at det i Arabien er skik at en moder ammer sit barn til det er mellem tretten og toogtredive måneder. Mange steder fortsætter mødrene diegivningen indtil det næste barn er på vej.
I middelalderens Europa var gennemsnitsalderen for afvænning to år og i makkabæertiden var den tilsyneladende tre år, for i Anden Makkabæerbog 7:27 læser vi om en kvinde der ammede sin søn i tre år. Ikke så få lægefolk hævder at modermælken langt overgår komælk i næringsværdi, og nogle mener at jo længere barnet lever af modermælk des sundere bliver det. I betragtning af at Sara var så lykkelig for Isak og at han ikke alene var hendes første men også hendes eneste søn, er det forståeligt at hun ammede ham i fem år.
Læg også mærke til at den lille Samuel blev sat til at tjene ved templet eller tabernaklet straks efter at han var blevet vænnet fra. Eftersom præsternes sønner først i en alder af tre år blev opført i fortegnelserne over dem der skulle nyde godt af gaverne til templet, må Samuel have været mindst tre år da han blev fremstillet til tjeneste ved templet. Et barn der var alt for lille ville næppe have været til megen hjælp for de voksne der tjente ved Guds hus. — 2 Krøn. 31:16; 1 Sam. 1:22-24.
● Det fremgår af 1 Mosebog 7:4 at Noa syv dage i forvejen fik at vide nøjagtig hvilken dag Vandfloden skulle begynde. Betyder det at Guds folk på forhånd får at vide nøjagtig hvornår Harmagedon bryder løs? — E. G., De forenede Stater.
Det omtalte vers lyder: „Om syv dage vil jeg lade det regne på jorden i fyrretyve dage og fyrretyve nætter og udslette alle væsener, som jeg har gjort, fra jordens flade.“ Noa havde bygget på arken i mange år, og nu, blot syv dage før Vandfloden skulle komme, fortalte Gud ham den nøjagtige dato. Hvorfor? Var det for at tilfredsstille Noas nysgerrighed eller for at opmuntre ham? Nej, det var for at han kunne begynde at bringe dyrene ind i arken. De syv dage var lige nøjagtig tid nok til at Noa kunne nå det.
Vi kan derfor ikke på grundlag af det der står i 1 Mosebog 7:4 drage den slutning at Jehova Gud på et eller andet tidspunkt i fremtiden, et godt stykke tid før Harmagedon, vil meddele sit folk på jorden hvornår Harmagedon skal begynde. Desuden sagde Jesus for længe siden: „Den dag og time kender ingen, ikke engang Himlenes engle, ja ikke engang Sønnen, kun Faderen alene.“ — Matt. 24:36.
Jesus sagde naturligvis ikke at ingen nogen sinde ville vide det forud. Han selv vil uden tvivl blive underrettet nogen tid i forvejen, så han kan mønstre de himmelske hære til slaget.
Der er derimod ingen grund til at meddele jordiske skabninger hvornår Harmagedon begynder. Det profetiske ligger altså i det der skete i løbet af disse syv dage: Noa og hans familie gik ind i arken sammen med alle dyrene for at overleve katastrofen; desuden bragte de al den føde ind som de skulle bruge i den tid de skulle tilbringe i arken, et år og ti dage. Det er især siden 1931 at Guds folk har været optaget af arbejdet med at føre alle retsindige mennesker ind i den modbilledlige ark, den nye tingenes ordning.
Da de sidste syv dage kom og Noa og hans familie begyndte at føre dyrene ind i arken, var det for alle som så til, en tilkendegivelse af at den vandflod Noa havde forkyndt virkelig kom. Vor tids indsamlingsarbejde tjener således i sig selv til at vise en ugudelig verden at Harmagedon er meget nær og vil ramme den nuværende generation. Indtil Harmagedon er der meget at gøre for Guds folk, der må hjælpe retsindige mennesker til at tage standpunkt og drage ind i nutidens ark. Fremfor at spekulere på hvornår Harmagedon begynder, bør alle indviede kristne lytte til Peters formaning: „Eftersom alt dette således skal opløses, hvilken slags mennesker bør I da ikke være med hensyn til en hellig livsførelse og gudhengivne handlinger, mens I venter på og holder jer nær i tanke Jehovas dags nærværelse, på hvilken himlene, der kommer i brand, skal opløses, og elementerne, der bliver stærkt ophedet, vil smelte!“ — 2 Pet. 3:11, 12, NW.