Kære medforkyndere!

I februar fik vi nogle tankevækkende oplysninger om pionertjenesten i et tillæg til Rigets Tjeneste. Har du siden overvejet at tage denne tjeneste op? Har nogen i din familie udtrykt ønske om at blive pioner? Det er afgjort godt at man alvorligt overvejer muligheden for at udvide sin andel i det vigtige arbejde med at forkynde „den gode nyhed“ og gøre disciple. En storslået måde at vise Gud og næsten kærlighed på!

Pionertjenesten kan kræve forandringer i ens daglige liv, og i hvert fald kræver den flid og lyst til at arbejde, men til gengæld er det en tjeneste der bringer store velsignelser. Indtil nu er der blevet afviklet tre klasser af pionerskolen, og alle som har fulgt undervisningen har udtrykt stor taknemmelighed for denne gode foranstaltning, der har styrket og udrustet dem til at fortsætte. En pioner skrev: „Det har været en af de skønneste oplevelser i mit liv; at være samlet med pionerer i én tanke og samme ånd, noget helt uforligneligt — åbenhjertige samtaler og fra lærebogen spørgsmål der gik ’tæt på’, var selvransagende, præcise og aktuelle.“

En anden skrev: „Vi er virkelig blevet åndeligt styrket til fortsat at udføre den vidunderlige tjeneste for vor Gud Jehova . . . Samværet med vore brødre i pionertjenesten er vældig trosstyrkende, vi føler virkelig glæde ved at samarbejde med brødrene på afdelingskontoret. Tak for den kærlige omsorg I viser os. Tak for pionerbogen.“

For flertallet, som ikke kan gå ud i den almindelige pionertjeneste, er der muligheden for at udføre hjælpepionertjeneste en eller flere gange om året. Selv om det ikke har været nemt, har endog medlemmer af forskellige betelfamilier, ved at tage nogle feriedage, været i stand til at lægge deres tid til rette og være hjælpepionerer, hvilket har givet dem store åndelige velsignelser.

Vi håber at hver enkelt vil fortsætte med at tænke på hvordan han eller hun kan øge sin andel i forkyndelsen. Måtte Jehova rigt velsigne jeres bestræbelser for at yde ham hellig tjeneste af hele jeres sjæl. Modtag vore kærligste hilsener.

Jeres brødre på

DET DANSKE AFDELINGSKONTOR

Værdsætter du din lod?

¹ Glæder du dig over den lod du har? Er det den samme lod som den der bragte Guds trofaste tjener David glæde? David skrev: „[Jehova] er min tilmålte del og mit bæger. . . . Snorene faldt mig på liflige steder, ja, en dejlig arvelod tilfaldt mig.“ — Sl. 16:5, 6.

² Læg mærke til at David havde sin „tilmålte del“ i den højeste Gud. Den lod han satte højest, var et godkendt forhold til Jehova og muligheden for at tjene ham. Denne tilmålte del var en dejlig arvelod for ham. I modsætning til de gudløse „dødelige“ byggede David ikke sit liv op om det materielle. Det der virkelig betød noget for ham, var at han altid kunne være sig Jehovas nærhed bevidst. Hver morgen når han vågnede, kredsede hans tanker om den højeste Gud. David ’mættedes’ ved at vide at Jehova altid var med ham, parat til at hjælpe ham. — Sl. 17:13-15.

Sætter du Jehovas tjeneste først?

³ Hvordan med os i dag? Betragter vi ligesom David vort forhold til Jehova og vor tjeneste for ham som en af vore bedste besiddelser? Giver det sig udslag i at vi er travlt optaget af at gøre gode gerninger, herunder at forkynde Riget og gøre disciple? Eller har dagliglivets anliggender, underholdning, en hobby eller andre interesser ført os ind på et sidespor? Når vi må vælge mellem enten at pleje personlige interesser eller at deltage i tjenesten, være med til at gøre rent i rigssalen, besøge en i menigheden der er syg, eller lignende, hvad gør vi da? Er det ofte de personlige interesser der vinder? Har du tid til at se dine yndlingsprogrammer i fjernsynet eller til at læse romaner eller ugeblade, men kan ikke overkomme at læse i Bibelen eller de bibelske publikationer? Bruger du flere timer til legemlig opøvelse eller adspredelse en lørdag eftermiddag, men har ikke tid til at gå i tjenesten om formiddagen fordi der var andet som også skulle gøres? Eller planlægger du gerne din tid sådan at du, når andre nødvendige ting er gjort, kan bruge hovedparten af den tilbageværende tid til at hjælpe andre inden for og uden for menigheden?

⁴ En vigtig måde at hjælpe mennesker uden for menigheden på, er ved at forkynde Riget og gøre disciple. Ingen kan naturligvis fastsætte hvor lang tid vi personligt bør bruge på dette arbejde. Men vil det være konsekvent, hvis man virkelig elsker Jehova, at tænke at det er nok, bare man gør en lille smule — hvis man kunne have gjort meget mere? Kan man sige at man værdsætter muligheden for at tjene Gud og Kristus hvis man bruger mere tid på en hobby eller andre fornøjelser end man bruger på åndelige gøremål? Giver man så virkelig det bedste man har? — Jævnfør Malakias 1:8.

⁵ En dag skal vi stå Gud og Kristus til regnskab, og derfor gør vi vel i at overveje hvordan vi bruger vores tid. (Rom. 14:10; 2 Kor. 5:10; jævnfør Lukas 12:35-40, 47, 48.) Vi har valgt at tjene dem, og dét har bragt os uvurderlige goder, blandt andet tilgivelse af vore synder, guddommelig hjælp og ledelse, og løftet om evigt liv. Den måde vi bruger vores tid på, bør derfor harmonere med det vi er gået ind på at gøre og bør vidne om at vi virkelig værdsætter det Jehova Gud og Jesus Kristus har gjort for os. Vi kan hver især spørge os selv: Ville jeg på nuværende tidspunkt ønske at træde frem for Gud og få mine gode gerninger gået efter? Er jeg villig til at bede som David: „Ransag mig, [Jehova]“? — Sl. 26:2.

⁶ Hvis vi må erkende at vi ikke har brugt vores tid så fornuftigt, er vi måske ængstelige ved at skulle ransages nu. Da bør vi alvorligt tænke på at gøre forbedringer. Tilskyndet af kærlighed til Jehova Gud og Jesus Kristus bør vi ønske at tjene dem af hele vor sjæl. Hvis vi gør hvad vi med rimelighed kan, vil vi ikke have grund til at frygte en grundig ransagelse som kristne. Tværtimod vil vi være lykkelige over at få vort arbejde gået efter, i fuld tillid til at Jehova vil belønne os. — Hebr. 6:10.

⁷ Der er ingen tvivl om at vi gerne vil være som David og finde glæde i vort forhold til Jehova og vor tjeneste for ham. Hvis vi fortsat anser dette for en dejlig arvelod, kan vi se frem til at stå godkendte foran vor Herres, Jesu Kristi, dommersæde, og dermed også foran Jehova Gud.

Jehovas Vidners internationale stævne „Den sejrende tro“

SKÆRPER dette tema din åndelige appetit? Vækker det også dejlige minder om tidligere internationale stævner du har overværet? Hvor trosstyrkende vil det ikke blive at samles med brødre og søstre fra andre lande til det store stævne i Københavns Idrætspark! Du kan i sandhed glæde dig, især hvis du har besluttet at være med alle fem dage og nyde fuld gavn af den righoldige åndelige vejledning og belæring om hvordan vi kan tjene Jehova trofast i den kommende tid.

Ved tidligere internationale stævner har der ofte været et eller andet særligt træk, og stævnet i år vil ikke blive nogen undtagelse! Fredag formiddag bliver der ikke noget program. Formiddagen er derimod helliget et enestående fremstød i forkyndelsen i hele stævnebyen. Alle opfordres til at være med.

Gør derfor alt hvad du kan for at overvære det internationale stævne „Den sejrende tro“. Lad ingen mulighed være uforsøgt. Der venter dig rige velsignelser. De følgende oplysninger vil hjælpe dig til at få fuldt udbytte af stævnet.

Lovpris Jehova med en god opførsel: Ligesom ikke-troende ægtefæller kan vindes uden ord, viser Bibelen at selv modstandere kan vindes for sandheden uden at vi forkynder for dem. Hvordan? Ved vores gode adfærd som de er øjenvidner til. (1 Pet. 2:12; 3:1, 2) Jehovas folks gode opførsel ved stævnerne resulterer i mange gunstige vidnesbyrd og udtalelser. Undertiden har den gjort så stærkt indtryk på nogle at de af den grund har taget imod sandheden. (1 Kor. 14:23-25) Dette er afgjort en tvingende grund til at vi må være opmærksomme på hvad vi siger og gør! — Fil. 2:1-4; Joh. 13:35.

² En journalist på Bornholm skrev i sit blad: „Deltagerne i det bornholmske områdestævne er strømmet til fra hele landet — men ikke for at holde ferie. Omkring friluftsscenen er de bænket fra morgen til aften for at overhøre en strøm af foredrag, vidnesbyrd, skuespil, musik, sang, og sidst, men ikke mindst, forkyndelsen af Jehovas ord. Og det sker i største andægtighed. Den kraftige hedebølge sætter sig ingen spor i retning af mindste tegn på løssluppenhed. I vidnernes lejr findes ingen henkastede øldåser, og der nydes ikke mad uden for de fastsatte spisetider. Al opmærksomhed er koncentreret omkring friluftsscenen.“ Gode manerer som udspringer af kærlighed er også i høj grad med til at gøre stævnet til en fornøjelse for alle som er til stede. Og fremfor alt er en sådan opførsel til ære for vor kærlige himmelske Fader, Jehova, og bringer os hans godkendelse. — Ordsp. 27:11; Hebr. 13:16.

³ Langt de fleste Jehovas vidner har opført sig som ægte og trofaste kristne ved sådanne store stævner. Men sørgeligt nok har der i de senere år været nogle få som har sat resten af Jehovas folk i et dårligt lys. Selv om kun nogle få opfører sig dårligt, går det ud over hele Guds folks gode navn og Jehovas eget navn. Noget af det vi nævner i det følgende vil måske virke chokerende på dig, men vi er kommet til det resultat at det sikkert er bedst at lægge disse problemer åbent frem, sådan at vi, om muligt, kan hjælpe hinanden med at undgå dem for fremtiden.

⁴ Et fåtal af vore brødre har haft en tendens til at blive mere skødesløse med deres adfærd når de er borte fra deres egen menighed. Deres mangel på kristne hæmninger viser sig tit når de ikke er på stævnepladsen men samles efter programmet på restauranter og andre steder. Nogle har endog aftalt at gå på diskotek om aftenen. Det er sket at nogle er taget ud for at danse på verdslige steder, og manglende selvbeherskelse har bragt stor skam over Jehovas vidner og endda ført til umoralitet.