Gå! Gør disciple

1, 2. (a) Hvilken ny og større betydning ville udtrykket „jordens fjerneste egne“ få efterhånden som tiden gik? (b) Hvordan viste Jesus at den kristne missionsbefaling rakte videre end til de kristne i det første århundrede?

Både i tid og i udstrækning rakte Jesu sidste befaling om at hans disciple skulle være vidner til jordens fjerneste egne, langt videre end til de første kristne. (Apg 1:8) De første kristne dengang gjorde et stort arbejde for at forkynde „den gode nyhed“ så langt omkring som de kunne komme „i hele verden“ eller „blandt al skabningen under himmelen“ på deres tid. (Kol. 1:5, 6, 23) Men disse udtryk ville få en ny og større betydning efterhånden som tiden gik og den voksende befolkning bredte sig på de seks kontinenter og de utallige øer, ja bogstavelig talt „til jordens fjerneste egne“.

² Jesus vidste at det ville gå sådan. Til gavn for alle sine disciple — ikke blot de kristne i det første århundrede men alle kristne ned gennem tiden, og især de kristne der levede på jorden ved „afslutningen på tingenes ordning“ — sagde han efter sin opstandelse:

„Al myndighed i himmelen og på jorden er blevet givet mig. Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet i døber dem I Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ — Matt. 28:18-20.

3. Hvilket arbejde måtte Jesu disciple påtage sig, ifølge en professor?

³ Af disse ord fremgår det at den befaling Kristus gav sine disciple den dag han for til himmelen, ikke ville blive fuldstændig opfyldt i det første århundrede. Den ville stå ved magt lige indtil „afslutningen på tingenes ordning“. Hvem ville påtage sig denne opgave? I forbindelse med Apostelgerninger 1:8 skriver professor F. F. Bruce meget interessant: „Ligesom Jesus selv ved sin dåb var blevet salvet med den hellige ånd og kraft, sådan skulle hans disciple nu også salves og udrustes til at fortsætte hans gerning. Denne gerning ville bestå i at aflægge vidnesbyrd — et tema der er fremherskende i den apostolske forkyndelse overalt i Apostelgerninger (jfr. kap. 2:32; 3:15; 5:32; 10:39; 13:31; 22:15, m.m.). En gammeltestamentlig profet havde kaldet Israel til at være Guds vidner i verden (Es. 43:10; 44:8); det hverv Israel som folk betragtet ikke havde opfyldt, blev taget op af Jesus som den fuldkomne Herrens Tjener, og af ham givet videre til hans disciple.“

4. Siden hvornår har resten adlydt denne befaling, og hvorfor har dette krævet en vældig tro?

⁴ Ja, befalingen til at være vidner til jordens fjerneste egne og til at gøre disciple af folk af alle nationerne ved „afslutningen på tingenes ordning“, er blevet givet videre til den salvede rest af det åndelige Israel, der kollektivt udgør Jehovas „tjener“ og hans „vidner“. (Es. 43:10-12) Disse har trofast adlydt denne befaling, især siden 1919. Men hvordan kunne disse få tusind åndsavlede kristne nå ud til de milliarder af mennesker der lever spredt „til jordens fjerneste egne“? Alene at tænke på at påtage sig en sådan opgave krævede en vældig tro!

5. Hvad har hjulpet nutidens kristne til at udbrede budskabet til jordens ende?

⁵ Læs Jehovas Vidners historie i nutiden,a og du vil se at et af de vigtigste hjælpemidler i forkyndelsen af Rigets budskab har været bladet Vagttårnet og dets søsterblad Vågn op! (tidligere Den gyldne Tidsalder, derefter Ny Verden). Disse bibelske tidsskrifter er blevet spredt i milliarder af eksemplarerb på over 100 sprog og til jordens fire hjørner.

„Rytterhærene“

6, 7. (a) Hvordan skildres den salvede rest symbolsk i Åbenbaringen, kapitel 9, og hvad har de rådighed over? (b) Hvad er disse et billede på? (c) Hvilken kommentar indeholder bogen „Guds hemmelige rådslutning fuldbyrdet“ til denne profeti?

⁶ I Åbenbaringen, kapitel 9, skildres den salvede rest symbolsk ved „fire engle“ eller budbringere der bliver udfriet fra fangenskabet under Babylon den Store „ved den store flod Eufrat“. (Versene 14, 15) Disse befriede budbringere har rådighed over ’rytterhære’ hvis tal er „to gange ti tusind gange ti tusind“ eller 200.000.000, der benyttes til, i symbolsk forstand, at „dræbe“ en stor del af menneskeheden. (Versene 16-19) „Hestene“ i dette syn er et billede på de midler som den salvede rest bruger til offentligt at forkynde Jehovas domsbudskaber, der især er rettet imod kristenheden, den mest dadelværdige del af „Babylon den Store“ (den falske religions verdensimperium).

⁷ I bogen „Guds hemmelige rådslutning fuldbyrdet“, der forklarer dette fascinerende syn, hedder det: „Disse symbolske ’hestes’ angreb tog stærkt til da man begyndte at tilbyde Vagttårnets blade på gaderne, fra hus til hus, og fra forretning til forretning.“ (Siderne 245-247) Selv om disse symbolske heste også indbefatter bøger, brochurer og traktater, er der ingen tvivl om at bladene har spillet, og stadig spiller, en meget vigtig rolle i forkyndelsen af Rigets budskab „til jordens fjerneste egne“.c

8. Hvordan har den salvede rest adlydt Kristi befaling om at ’gå og gøre disciple’?

⁸ Medlemmerne af den salvede rest har ikke alene nidkært og modigt ført disse symbolske rytterhære mod den falske religions bastioner, men de har også efterkommet Kristi befaling om at ’gå og gøre disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem’. Siden 1935 har et stigende antal mennesker læst de domsbudskaber der er blevet rettet imod den falske religions verdensimperium, og de har adlydt Guds befaling om at ’gå ud fra Babylon den Store’. (Åb. 18:1-4) De har indviet sig til Jehova Gud og er blevet døbt „i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn“. Eftersom de selv er blevet hjulpet af Vagttårnet og Vågn op!, har de sluttet sig til den salvede rest og hjælper den med at udbrede disse glimrende blade vidt og bredt, ja, „til jordens ende“. — Es. 49:6.

Er du en aktiv forkynder af „den gode nyhed“?

9. Hvilken pligt påhviler alle kristne?

⁹ Befalingen om at være vidner „til jordens fjerneste egne“ og om at ’gå og gøre disciple af folk af alle nationerne’ gælder alle der hævder at være kristne. Alle indviede Jehovas vidner bør derfor være fast og urokkeligt besluttede på at være med i opfyldelsen af denne gudgivne befaling.

10. (a) Hvad bør medlemmerne af ’den store skare’ huske? (b) Men hvilken indstilling har nogle?

¹⁰ Hvis du tilhører ’den store skare’ der er beskrevet i Åbenbaringen 7:9-17, bør du huske at du, for at ’komme ud af den store trængsel’, må blive ved med at sige: „Frelsen skylder vi vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet,“ og du må ikke holde op med at ’yde Jehova hellig tjeneste dag og nat i hans tempel’. I den senere tid har nogle imidlertid anlagt det synspunkt at det er tilstrækkeligt at overvære højtiden til minde om Kristi død en gang om året, at holde sig à jour med den gængse bibelkundskab ved at læse Vagttårnsselskabets publikationer, at overvære møderne fra tid til anden og at lade sit lys skinne ved blot at leve et pænt liv og aflægge uformelle vidnesbyrd hvis og når lejligheden byder sig.

11. Adlyder man Kristi befaling ved blot at leve et pænt liv? Forklar.

¹¹ Men er det nok? Hvordan skulle det kristne vidnesbyrd være blevet aflagt „til jordens fjerneste egne“, hvis de første kristne og nutidens salvede rest blot var forblevet hvor de var og havde levet et pænt liv? For at ’gøre disciple af folk af alle nationerne’ måtte de først „GÅ“! Ja, de måtte tage ud og forkynde „fra hus til hus“ eller „i hjemmene“. (Apg. 5:42, Ny Verden-oversættelsen; den danske autoriserede oversættelse) Denne offentlige forkyndelse er en uundværlig del af vor hellige tjeneste.

12. Hvad har nogle måske glemt, og hvad opfordres disse nu til at gøre?

¹² Hvor står du? Har du været en forkynder af Riget der fandt en indre glæde ved at forkynde „den gode nyhed“ og Jehovas domme ved hjælp af de symbolske heste, især Selskabets blade? Hvis du har ladet hænderne synke eller endog helt er holdt op med at forkynde, skyldes det så at du har tabt den åndelige betydning af denne virksomhed af syne, nemlig at hjælpe den salvede rest med at forkynde „et nådeår fra [Jehova], en hævnens dag fra vor Gud“? (Es. 61:1, 2, 5) I så fald er det på høje tid at du atter finder denne glæde ved igen at blive travlt optaget af Jehovas tjeneste.

Har du vanskeligt ved at udtrykke dig?

13, 14. (a) Hvorfor har nogle måske holdt sig tilbage fra at forkynde fra hus til hus? (b) Hvilke praktiske forslag gives her for at hjælpe dem til at overvinde deres frygt?

¹³ Måske har du prøvet at forkynde fra hus til hus men finder det vanskeligt, fordi du ikke er så god til at udtrykke dig. Eller måske tilhører du de millioner som glæder sig over at læse Selskabets blade og over at komme sammen med Jehovas vidner i deres rigssale, men som aldrig har taget del i forkyndelsen fra hus til hus, fordi de er bange for ikke at vide hvad de skal sige. Du er udmærket klar over at der skal aflægges et vidnesbyrd „til jordens fjerneste egne“ og at der skal gøres disciple af „folk af alle nationerne“, men du føler bare ikke at du er i stand til at stå over for folk ved dørene. Du ved at du burde gøre det, og du opfylder de bibelske betingelser, men du føler ikke at du magter det. Dit hjerte er fyldt med værdsættelse af Guds ords sandheder, men dine ben nægter simpelt hen at bære dig ud til den første dør, fordi du er bange for at dine læber ikke kan forme de ord du har brug for. Hvad kan du gøre ved det?

¹⁴ Du kunne begynde med at tage din bibel og læse Romerbrevet 10:8-15. Det skulle få det til at krible i dig efter at komme ud og ’forkynde godt nyt om gode ting’. Bed også til Jehova om styrke — ja, til ’ham som giver kraft’. (Fil. 4:13; jævnfør Apostelgerninger 1:8.) Næste gang du kommer i rigssalen eller til menighedens bogstudium, bed så en af de kristne ældste om at få en samarbejdsaftale med en forkynder der har nogen erfaring i at forkynde „den gode nyhed“ fra hus til hus. Denne forkynder forventer ikke at du lige fra begyndelsen skal kunne føre bibelske samtaler med dem I besøger. Han eller hun vil højst sandsynligt foreslå at I bruger lidt tid sammen til at se på de nyeste numre af Vagttårnet og Vågn op! før I sammen går fra dør til dør for at tilbyde disse udmærkede blade til offentligheden.

15. Hvorfor er bladarbejdet en ideel form for tjeneste når man ønsker at opnå erfaring i at forkynde fra hus til hus og i at oprette hjemmebibelstudier?

¹⁵ Vidnearbejdet med bladene er en ideel form for tjeneste når man er på begynderstadiet eller man på ny skal i gang med at forkynde og gøre disciple. Det er uden tvivl en af de letteste og bedste former for tjeneste når man skal ud blandt folk og opnå erfaring i forkyndelsen fra hus til hus. Hvert nummer af bladene indeholder nye emner man kan tale om. Hvis du desuden kommer igen hos alle dem der har modtaget et blad, vil du snart have en liste over folk du kan besøge regelmæssigt med de sidste numre. Lidt efter lidt kommer du til at kende disse mennesker. Sådanne artikler som „Har du tænkt over . . .?“ (i Vågn op!) vil hjælpe dig til at indlede en samtale og endog begynde et bibelstudium. Læs den første paragraf for den besøgte, stil det første trykte spørgsmål (underoverskriften) — og giv den besøgte lejlighed til at svare — før du læser den næste paragraf og de skriftsteder der måtte være henvist til. Gå så videre til det næste spørgsmål (underoverskriften), og fortsæt på denne måde, alt efter hvor megen tid den besøgte har. Hvorfor ikke prøve det? Du vil blive forbavset over den glæde og tilfredshed du opnår ved regelmæssigt at yde Jehova en sådan „hellig tjeneste“.— Åb. 7:15.

I unge, få gang i „hestene“!

16. Hvilke skriftsteder viser at unge kristne også kan være med?

¹⁶ Det at være „vidner . . . til jordens fjerneste egne“ er et ansvar der påhviler alle kristne, både unge og gamle. Den profetiske Salme 110 siger om Kristus:

„Fra Zion udrækker [Jehova] din vældes spir; hersk midt iblandt dine fjender! Dit folk møder villigt frem på din vældes dag; i hellig prydelse kommer dit unge mandskab til dig som dug af morgenrødens moderskød.“ (Sl. 110:2, 3)

En anden messiansk salme taler om „jomfruer“ der skulle være Kristi bruds ’veninder’. (Sl. 45:14, 15) Begge disse passager sigter til den salvede rest og til ’den store skare’, der rent bogstaveligt indbefatter et ’ungt mandskab’ og „jomfruer“. I unge må derfor også ’møde villigt frem’ og loyalt samarbejde med den rest af den salvede brudeskare der stadig befinder sig på jorden, den rest der symbolsk skildres ved de „fire engle“ der leder „rytterhærene“ mod Satans religiøse verdensimperium. — Åb. 9:15-19; 21:2, 9.

17. På hvilken måde yder mange unge mænd og kvinder „hellig tjeneste“?

¹⁷ Mange unge mænd og kvinder udfører „hellig tjeneste“ på Jehovas Vidners hovedkontor i Brooklyn og på de 97 afdelingskontorer der findes rundt omkring på jorden. Dér udfører de villigt forskellige opgaver som direkte er forbundet med fremstillingen og forsendelsen af de symbolske heste — publikationer der både indeholder domsbudskaber vedrørende „hævnens dag fra vor Gud“ og trøstende sandheder om „et nådeår fra [Jehova]“. (Es. 61:1, 2) Alle disse villige arbejdere er ikke blot med til at gøre disse „heste“ klar til brug på arbejdsmarken, men de tager også selv del i den egentlige tjeneste, idet de gør udstrakt brug af „hestene“, især bladene.

18. (a) Hvordan viser andre unge kristne at de er restens nidkære medarbejdere? (b) Hvordan betragter Kongen og hans „brødre“ deres nidkærhed?

¹⁸ Andre unge kristne „møder villigt frem“ og viser at de er den salvede rests nidkære medarbejdere ved at tjene som „pionerer“, det vil sige at de bruger mindst 1000 timer om året i den offentlige forkyndelse. Den nidkærhed alle disse unge kristne lægger for dagen, værdsættes i høj grad af Kongen Jesus Kristus og hans salvede „brødre“ her på jorden. — Jævnfør Mattæus 25:34-40.

19. Hvilken opfordring gives der her til alle andre unge kristne?

¹⁹ Men der findes mange tusind andre unge mænd og kvinder i Jehovas folks menigheder. Møder I ’villigt frem på Kristi vældes dag’? Eller lader I de symbolske „heste“ hobe sig op på jeres værelse eller ligge sovende i jeres forkyndertaske? Få gang i disse „heste“! Tag ud i tjenesten om eftermiddagen når I kommer fra skole, i weekenden og i de forskellige ferier I har i årets løb. Hjælpepionertjenesten giver jer en vidunderlig mulighed for at ’møde villigt frem’ og yde „hellig tjeneste“. Og bladarbejdet er en gren af den kristne forkyndelse der er særlig velegnet for jer unge. Det er en tjeneste I kan klare, og den giver gode resultater.

Aktive vidner lige til enden

20, 21. (a) Hvilken befaling gav Kristus de kristne i det første århundrede og dem der lever i „de sidste dage“? (b) Hvilket vidnesbyrd har en professor fremsat? (c) Hvordan har Jehovas vidner benyttet bladene i denne forbindelse?

²⁰ Til de første kristne sagde Jesus: „I skal være vidner om mig . . . til jordens fjerneste egne.“ (Apg. 1:8) Til de kristne der lever i „de sidste dage“ eller „endens tid“ sagde han profetisk: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ — Matt. 24:14; Dan. 12:4; 2 Tim. 3:1.

²¹ Den jødiske ypperstepræst, en ærkefjende af de første kristne, måtte forbitret indrømme: „Se! I har fyldt Jerusalem med jeres lære.“ (Apg. 5:28) I sin bog These Also Believe skriver historikeren, professor Charles S. Braden: „Jehovas Vidner er bogstavelig talt nået ud over hele jorden med deres vidnesbyrd. . . . Det kan i sandhed siges at ingen enkelt religiøs gruppe i verden har lagt større iver og udholdenhed for dagen i et forsøg på at udbrede den gode nyhed om Riget end Jehovas Vidner.“ Selv om den salvede rest i 1919 kun udgjorde et antal på nogle få tusind, tog den udfordringen op. Ved den hellige ånds „kraft“ og med stadig mere hjælp fra den voksende ’store skare’, er restens medlemmer i sandhed „bogstavelig talt nået ud over hele jorden med deres vidnesbyrd“. Fra 1919 til 1980 har disse kristne spredt over fire trekvart milliard eksemplarer af Vagttårnet og dets søsterblad (Den gyldne Tidsalder; Ny Verden nu Vågn op!).

22. Hvad viser kendsgerningerne, og hvad opfordres vi derfor alle til at gøre?

²² Disse to glimrende bibelske blade har været og vedbliver med at være vigtige hjælpemidler i arbejdet med at forkynde indtil jordens fjerneste egne og gøre „disciple af folk af alle nationerne“. (Matt. 28:19, 20) Kendsgerningerne viser at der stadig må aflægges et stort vidnesbyrd. Derfor ’til hest’, alle I trofaste kristne vidner! Få gang i disse „heste“ og lad dem komme ud på arbejdsmarken, og måtte Jehova fortsat velsigne jeres flittige brug af Vagttårnet og Vågn op!

[Fodnoter]

[Oversigt på side 19]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Verdensomfattende udbredelse af bibelske publikationer

Traktater & småbøger

1879-1917:

419.078.170 (Inkl. blade)

1918:

102.775

1919-80:

2.322.888.592

I alt:

2.742.069.537

Blade

1879-1917:

—

1918:

13.140

1919-80:

4.767.784.340

I alt:

4.767.797.480

Indbundne bøger

1879-1917:

9.894.056

1918:

256.609

1919-80:

450.642.739

I alt:

460.793.404

I alt

1879-1917:

428.972.226

1918:

372.524

1919-80:

7.541.315.671