Luk villigt din hånd op for de nødlidende
VOR GUD Jehova går foran med hensyn til at vise gavmildhed. Det skyldes ikke simpelt hen at han ejer alt og sidder inde med de nødvendige midler. Nej, grunden er at han er indbegrebet af kærlighed og enhver gavmild følelse. Som den ædle sanger i Israel tolkede det: „Du [Jehova] åbner din hånd og mætter alt, hvad der lever, med hvad det ønsker.“ (Sl. 145:16) Han lader regnen falde og solen skinne, selv over dem der mindst fortjener det. (Matt. 5:45) Hvor betænksom og omsorgsfuld er han ikke over for alle os små skabninger på denne lille planet!
Dem der nærmer sig ham i tilbedelse, belærer han om at stræbe efter at ligne ham i hans adfærd over for andre. Engang i en svunden tid, af nutidens såkaldt vise mænd betragtet som „primitiv“, gav denne gavmilde Gud sine tilbedere følgende befaling: „Du skal villigt lukke din hånd op for din nødlidende og fattige broder i dit land.“ (5 Mos. 15:11) Med indprentning af denne lære ville der ikke være behov for store velgørenhedsfremstød eller -kampagner; ingen behøvede at betale store gager til folk der levede af at samle penge ind. Alle ville tage ved lære og følge det eksempel der er sat af Ham der „giver gavmildt til alle og uden at bebrejde“. — Jak. 1:5.
De der tilbeder Jehova i dag har også lært at vise gavmildhed. Deres herre og mesters, Jesu Kristi, ord har gjort et dybt indtryk på dem; han sagde: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ (Apg. 20:35) De har også erfaret sandheden i disse ord, for de lægger mærke til om der er nødlidende i deres nabolag, og uden at skilte med det deler de deres materielle goder med dem. Og hvor hurtigt har de ikke tilbudt sig og insisteret på at deltage i særlige hjælpeforanstaltninger, så snart de har hørt om trosfæller andre steder på jorden der er blevet ramt af katastrofer! De lukker villigt og gavmildt deres hænder op for de nødlidende.
Deler en kosteligere gave med andre
Jehovas folk har imidlertid erfaret at der findes en form for nød der er langt større, en nød som har ramt millioner jorden over, en nød som Kristus Jesus henledte opmærksomheden på under sin særlige tjeneste her på jorden. Da han ved en lejlighed talte til en stor skare nødlidende gav han dette råd: „Arbejd ikke for den mad der forgår, men for den mad der forbliver til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer.“ (Joh. 6:27) Og atter sagde han: „Der står skrevet: ’Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hver udtalelse der kommer fra Jehovas mund.’“ — Matt. 4:4.
Der er altså noget som har større værdi end disse livsfornødenheder, brød og vand. Jesu apostle var klar over dette. Da en vanfør tigger for eksempel henvendte sig til Peter og Johannes, sagde Peter: „Sølv og guld ejer jeg ikke, men hvad jeg har, det giver jeg dig: I Jesu Kristi, Nazaræerens, navn, gå!“ Hvad var det de skænkede ham? Ikke blot helbredelse, skønt det i sig selv var forunderligt nok. Det er indlysende at det hos tiggeren vakte en inderlig påskønnelse af den i hvis navn helbredelsen var sket, Jesus fra Nazaret, og af Ham der sendte Jesus til verden, Jehova Gud. Beretningen fortæller videre at han „gik omkring og sprang og priste Gud“ på vej ind i templet. — Apg. 3:6-8.
I dag har Jehovas Vidner ikke denne mirakuløse evne til at helbrede folk for deres fysiske svagheder, men de er glade for og ivrige efter at dele det de har med andre. Og hvad har de så? Værdsættelse af Jehova Gud og kundskab om hans hensigt med menneskeslægten og jorden, som den kommer til udtryk i Bibelen. For at dele denne kundskab med andre går de ud på byens gader og ud i omegnen for at finde mennesker der vil lytte til de oplysninger de kan tilbyde. Det er livgivende oplysninger, for Jesus sagde i en bøn til sin Fader: „Dette er ensbetydende med evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste sande Gud, og om den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ — Joh. 17:3.
De kristne vidner ofrer mange timer i denne tjeneste, og de afholder selv udgifterne derved. På den måde delagtiggør de rundhåndet andre i de goder de har fået fra Gud. Selv om mange af de mennesker de kommer til ikke forstår hvorfor de gør det, eller måske endda betvivler ærligheden i deres motiv, fortsætter de i deres arbejde med at søge efter dem der er det værd, mennesker der kan lære at værdsætte Bibelens budskab.
En ting som er værd at bemærke: Ingen behøver fortælle en oprigtig Jesu discipel hvor meget han bør yde de trængende i retning af materiel og åndelig hjælp. Nej, for det bibelske princip i Femte Mosebog 16:17 gælder dem: „Enhver skal komme med, hvad han kan give efter den velsignelse, [Jehova] din Gud giver dig.“ Og hvem véd hvilket mål af velsignelse hver enkelt har fået af Gud? Kun Gud og Kristus Jesus og den pågældende selv. Så når en kristen tænker på alle de velsignelser den gavmilde Gud har udøst over ham, behøver han ingen tilskyndelse til at dele med andre. Et taknemmeligt hjerte bevæger ham til at gøre det.
Organiseret for at kunne give
Med tanke på hvor uopsættelig nødvendigt det er at millioner af mennesker rundt om på jorden hører det livgivende budskab om Guds rige, har de kristne vidner organiseret sig for at kunne nå ud til dem. Med dette formål har de dannet selskaber i forskellige lande, som for eksempel Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab her i Danmark. I overensstemmelse med lovens krav i disse mange lande tager disse selskaber sig af det rent praktiske. De sørger for trykning og forsendelse af bibler, håndbøger og andet materiale til bibelstudium på snesevis af sprog; de administrerer de beløb Jehovas Vidner og velvillige mennesker yder som bidrag; de sørger for at sende rejsende tilsynsmænd ud for at betjene menighederne, og en mængde andre beslægtede hverv varetages af disse selskaber.
Ingen af disse selskabers ledende medarbejdere er lønnede. Alle er glade for at ofre deres tid og kræfter til fremme af denne tjeneste i forbindelse med forkyndelsen af „denne gode nyhed om riget“ jorden over. (Matt. 24:14) I øvrigt har mange mænd og kvinder givet afkald på lejligheden til at opnå indbringende stillinger med tillokkende muligheder, alt sammen for at tage del i det arbejde som er nødvendigt for at trykke, færdiggøre og forsende bibelske publikationer til snart sagt enhver plet på kloden. De tjener på over 90 afdelingskontorer og trykkerier som opretholdes af Jehovas Vidner i lige så mange lande. De er lykkelige for at de kan give de bedste år af deres liv i en højst uselvisk tjeneste, for hvilken de til gengæld får kost og logi samt et beskedent beløb til personlige udgifter.
Alle disse selskaber, afdelingskontorer og trykkerier med deres personale, tjener under ledelse af Jehovas Vidners styrende råd, et råd der repræsenterer alle de åndssalvede tilbedere af Jehova Gud på jorden og handler på deres vegne. Således samvirker alle Jehovas folks viede kræfter i en effektiv udførelse af det arbejde Gud har bestemt skulle gøres før afslutningen af den gamle tingenes ordning. (Mark. 13:10) Over 2.000.000 Jehovas vidner er organiseret i den verdensomspændende undervisning og forkyndelse. De er alle sammen glade for at deltage i vidnegerningen dér hvor de bor. De mennesker de ikke selv kan forkynde for i andre områder og lande, når de ud til i forening, nemlig i kraft af den verdensomspændende organisations arbejde. De sender deres beskedne bidrag til afdelingskontoret i det land hvor de bor. I Danmark sendes bidragene til Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab, Kongevejen 207, 2830 Virum. Giro 6 40 34 68.
De ord Guds egen søn udtalte i sin bjergprædiken er altså højst passende i vor tid: „Lykkelige er de som hungrer og tørster efter retfærdighed, for de vil blive stillet tilfreds.“ (Matt. 5:6) Den gavmilde Gud bevæger ved ånden sine tilbedere på jorden til at følge hans ledelse og yde de trængende millioner åndelig hjælp. Samtidig glemmer de ikke at dække det materielle behov som værdigt trængende måtte have. Og disse loyale tilbedere af den Gud fra hvem enhver fuldkommen foræring kommer, påskønner inderligt alle de samvirkende redskaber ved hvilke de i fællesskab kan række hånden ud og yde deres bidrag og gaver til hungrende og tørstende mennesker i det fjerne.
Vi der tilbeder en sådan Gud nyder sandelig et stort privilegium! Vi kan efterligne hans gavmildhed og dermed vise at vi er hans sønner og døtre. Vor glæde er stor når den inspirerede beskrivelse af et gavmildt menneske kan møntes på os: „Salig den, der ynkes og låner ud . . . ; til fattige deler han rundhåndet ud, hans retfærdighed varer evindelig.“ — Sl. 112:5, 9.