Unge spørger:

Skal man være bange for hvad andre mener?

Hvad ville du gøre i følgende situationer?

● En af dine venner ryger, og han tilbyder dig en cigaret mens andre af dine venner ser på det. Du synes det er forkert at ryge. De venter alle sammen på at se hvad du vil gøre.

● Nogle af dine skoleveninder begynder at snakke om at gå i seng med deres venner. Du vil gerne forblive moralsk ren. En af pigerne siger til dig: „Jeg kender den helt rigtige for dig. Han vil faktisk gerne træffe dig. Kom over til mig efter skoletid i dag; han kommer også. Mine forældre er ikke hjemme, så I kan være alene.“

● Du befinder dig i en bil sammen med fire andre drenge. En af dem tager et glas med små røde piller frem, putter en i munden og giver glasset til ham ved siden af. Han griner tager en pille og sender glasset videre til den næste. Alle fire har taget af pillerne, og du er den sidste til at få glasset. Du tøver. Og en af drengene råber: „Kom nu, din tøsedreng! Hvad er der galt, er du bange?“

● Du bliver drillet fordi du er venlig over for en ny pige i skolen der kommer fra en bydel der ikke er „fin“ nok. Det lader til at de alle sammen viser dig en kold skulder hver gang du er i nærheden af den nye pige.

DU HAR måske selv været udsat for et gruppepres der minder om det vi har beskrevet i rammen. Du siger muligvis: „Jeg er ikke bange for hvad andre mener,“ men situationer som disse kan gøre det meget svært ikke at give efter og mene og gøre det samme som ens jævnaldrende.

Ingen bryder sig om at blive drillet for at være anderledes. For nogle unge er det værre end døden at være anderledes, og at blive drillet for det. En fjortenårig dreng begik selvmord og efterlod denne besked: „Jeg elsker dig, far, men jeg kan simpelt hen ikke fortsætte med at leve. Jeg kan ikke holde ud at blive drillet . . . i skolen.“ Hvor tragisk! Men det viser hvor stor magt drillerierne har og hvilken indre smerte de medfører. Har du nogen sinde været bange for hvad dine kammerater mon ville tænke? Har gruppepres fået dig til at ændre mening om hvad der er rigtigt og hvad der er forkert? Måske føler du dig i klemme mellem dine forældre og dine jævnaldrende.

Men du må se i øjnene: Du kan ikke gøre alle tilpas. Hvis du er bange for at sige nej til dine kammerater, ender det med at du må sige nej til nogle andre. Måske til dig selv — til din egen mening om hvad der er rigtigt og hvad der er forkert — eller til dine forældre. Så de spørgsmål du må besvare, er: Hvem vil jeg sige nej til? Hvis meninger og følelser skal betyde mest for mig? Med andre ord: Du må prioritere. Det kræver . . .

Omtanke

Mange unge lader andre tænke for sig. De følger mængden i stedet for selv at afgøre hvad der er bedst. En femtenårig pige, Robin, indrømmer for eksempel at hun begyndte at ryge fordi alle andre gjorde det. Men hun tilføjer: „Senere tænkte jeg: ’Jeg bryder mig ikke om det. Hvorfor gør jeg det så?’ Nu ryger jeg ikke mere.“ Ved at tænke selvstændigt opbyggede hun mod til at trodse sine kammerater. Det er helt naturligt at nogle unge tvivler på sig selv. Måske føler du dig endda ikke helt sikker på hvad der er rigtigt og hvad der er forkert.

Ordsprogenes bog i Bibelen kan hjælpe dig. Den kan „give de tankeløse klogskab [og] den unge kundskab og omtanke“. Enhver der følger dens råd vil dermed få værdifuld „vejledning“. Hvordan? — Ordsprogene 1:1-5, NW.

Først og fremmest kan de inspirerede råd i Ordsprogene hjælpe dig til selv at træffe dine afgørelser. Du behøver ikke at støtte dig til dine kammeraters råd og vejledning. Ordsprogenes bog kan hjælpe dig til at forstå hvis meninger du bør bekymre dig om, for den vil vise dig hvilke principper der er gode og værd at forsvare. Her følger nogle eksempler på praktisk vejledning:

„Den vise frygter og vender sig fra ondt, men tåben er rasende og selvsikker.“ (Ordsprogene 14:16, NW) En der er viis og har omtanke bliver ikke „selvsikker“ og ser ikke stort på andres meninger. Han eller hun siger ikke: ’Ingen skal bestemme over mig!’ „Hør på råd og tag ved lære, så du til sidst bliver viis.“ (Ordsprogene 19:20) Ja, det vil være til dit eget bedste at lytte til de mennesker der kan fortælle dig om „[Jehovas] råd“, hans vejledning, som findes i Bibelen. Men tænk dybt over vejledningen. Prøv at se grundlaget for den og dermed gøre den til din egen mening. — Ordsprogene 19:21.

Ifølge Ordsprogene 2:11-19 (NW) vil omtanke kunne værne dig mod at handle forkert, og den vil beskytte dig mod mennesker der er stridslystne eller umoralske. Når dine kammerater lægger mærke til at du foretrækker at tænke selvstændigt og forsvare gode og rigtige principper, kan du imidlertid forvente at få problemer.

Hadet fordi du viser omtanke

„En mand [eller kvinde] med omtanke hades.“ (Ordsprogene 14:17, NW) En ung mand eller pige der opøver sin tænkeevne og ikke vil lade sig påvirke af et negativt gruppepres, bliver ofte upopulær og udsat for spot og drillerier. Men behøver det at bekymre dig?

Tænk over dette: Hvem har mest karakterstyrke — den der ikke kan styre sine følelser og sit temperament, eller den der kan sige nej til urette ønsker? (Se Ordsprogene 16:32.) Hvilket mål har disse ’spottere’ med deres liv? Har du det samme mål? Er de der driller og spotter dig måske bare misundelige fordi du har kundskab og omtanke? „Spotter søger visdom, men finder den ikke, til kundskab kommer forstandig [den der har omtanke] let.“ (Ordsprogene 14:6) Misunder de dig, og spotter de dig blot for at dække over deres egen usikkerhed?

Flygt fra den underfundige snare

„Frygt for mennesker leder i snare, men den, der stoler på [Jehova], er bjærget.“ (Ordsprogene 29:25) På Bibelens tid kunne en snare være en fælde med lokkemad. Når et intetanende dyr spiste af lokkemaden, smækkede fælden i. Lad ikke dit ønske om at være populær lokke dig i en fælde eller snare og få dig til at bryde dine egne gode principper. Du kan undgå menneskefrygt; det har andre unge gjort.

Debbie havde for eksempel i nogen tid fulgt mængden i stedet for at tænke selvstændigt. Da hun var atten indlod hun sig på en vild og ubehersket opførsel; hun drak for meget og tog narkotika. Men så begyndte Debbie at studere Bibelen sammen med Jehovas vidner. Hun lærte at stole på Jehova ved at opdyrke et nært forhold til ham. Det hun lærte fik hende til at tænke på en ny måde.

„Jeg besluttede at jeg ikke ville opføre mig ligesom den flok unger,“ siger Debbie. Hun sagde til sine venner: „Nu kan I gøre som I vil, og jeg gør som jeg vil. Hvis I vil være gode venner med mig må I respektere de normer jeg respekterer. I må undskylde, men jeg er ligeglad med hvad I mener. Nu ved I hvad jeg vil.“

Hun erfarede at nogle af hendes kammerater begyndte at respektere hende mere, især en ung pige der spurgte Debbie ud om hendes religiøse overbevisning og endog bad hende om råd. „De reagerede ikke alle sammen positivt,“ siger Debbie, „men jeg fik det ikke så lidt bedre med mig selv da jeg først havde besluttet hvad jeg ville.“

Hvad med dig? Ville du også få større respekt for dig selv hvis du udviklede din tænkeevne og standhaftigt modstod menneskefrygten? Hvorfor ikke bede et af Jehovas vidner om hjælp?

[Illustration på side 20]

Ønsket om at være populær kan virke som lokkemad der får dig til at gå i en fælde og bryde dine egne gode principper

[Illustration på side 21]

Ligesom en fugl undslipper fra en fælde, kan du undslippe menneskefrygtens snare