Hvordan vi henter trøst fra Bibelen
„Dine lovbud fra fordum, [Jehova], kom jeg i hu og fandt trøst.“ — Sl. 119:52.
1, 2. (a) Hvilken virkning kan musik have? (b) Hvordan er musik nævnt i Bibelen i forbindelse med Jehova Gud?
FØR i tiden havde den ensomme hyrde der i mellmøsten vogtede sine får på den åbne mark, ofte et eller andet musikinstrument, for eksempel en fløjte, hos sig. Ved at spille på den kunne han bryde nattens stilhed og i sin ensomhed finde adspredelse og trøst i musikken. Musik kan både røre følelserne og have en beroligende virkning der giver fred og tilfredshed.
2 Det er derfor passende når salmisten om Jehova Guds retfærdige lovbud siger: „Dine vedtægter blev mig til sange i min udlændigheds hus. Om natten kom jeg dit navn i hu, [Jehova], jeg holdt din lov.“ (Sl. 119:54, 55) En dygtig harpespiller kunne få en harpe til at frembringe de skønneste toner mens han sang lovsange til Gud. „Jubler i [Jehova], I retfærdige,“ udbrød salmisten og tilføjede: „For de oprigtige sømmer sig lovsang; lov [Jehova] med citer, tak ham til tistrenget harpe; en ny sang synge I ham, leg lifligt på strenge til jubelråb! Thi sandt er [Jehovas] ord, og al hans gerning er trofast.“ (Sl. 33:1-4) David glemte ikke de melodier og digte der dannede sådanne kompositioner, for han sagde: „Jeg vil huske mit strengespil om natten; med mit hjerte vil jeg gruble, og min ånd skal omhyggeligt granske.“ — Sl. 77:6, NW.
3. Hvilken virkning har Bibelen på dem der vender sig til den for at få åndelig hjælp?
3 Ligesom musik kan virke beroligende og frembringe en følelse af tilfredshed, således kan Jehova Guds ord, Bibelen, også have en gavnlig og trøstende virkning på dem der vender sig til det for at få åndelig hjælp. Det er ikke usædvanligt at ufuldkomne mennesker som står over for vanskelige situationer, bliver grebet af depression, sorg eller frygt. Men de ord der under guddommelig inspiration blev skrevet for flere hundrede år siden, blev nedfældet som en vejledning for kristne for at vi „ved udholdenhed og ved den trøst, skrifterne giver, kan bevare vort håb“. — Rom. 15:4.
Hvordan man får bugt med depression
4. Er de kristne der i vor tid gribes af depression, uden bibelske fortilfælde? Forklar.
4 „Det er håbløst. ’Det er som om alt hvad jeg gør er forkert. Jeg er en fiasko!“ Sådanne udtalelser er ikke usædvanlige. Der er mange der giver udtryk for sådanne følelser. Selv trofaste, kristne kan til tider blive ofre for depression. Bibelen viser imidlertid at nogle af Jehovas trofaste tjenere i fortiden også blev grebet af sådanne følelser. Da Esau for eksempel tog sig hetittiske kvinder til hustruer, var det Isak og Rebekka „en hjertesorg [kilde til bitterhed, NW]“. Og det fik den ulykkelige Rebekka til at sige: „Jeg er led ved livet for Hets døtres skyld; hvis Jakob tager sig sådan en hetittisk kvinde, en af landets døtre, til hustru, hvad skal jeg da med livet!“ (1 Mos. 26:34, 35; 27:46) Under sin svære prøve talte Job som en mand der følte at Gud havde forladt ham. (Job 29:2-5) Nehemias, der var bekymret over Jerusalems og dets mures ødelagte tilstand, var modfalden da han stod over for kong Artaxerxes. (Neh. 2:1-3) Apostelen Peter var så deprimeret og ulykkelig over at han havde fornægtet Jesus Kristus at han „græd bitterligt“. (Luk. 22:62) Apostelen Paulus sagde om sine trængsler og følelser: „På alle måder er vi hårdt trængte, men ikke indestængte, tvivlrådige, men ikke fortvivlede, forfulgte, men ikke forladte, slået til jorden, men ikke slået ihjel.“ (2 Kor. 4:8, 9) Det var sikkert fordi nogle af de kristne i Tessalonika var plaget af nedtrykthed at Paulus formanede deres trosfæller til at ’trøste de modfaldne’. (1 Tess. 5:14) Så det at kristne i dag kan blive grebet af depression mangler ikke fortilfælde. Men hvad kan man gøre for at få bugt med modløshed?
5. Hvordan kan man bedst løse problemer? Giv et eksempel.
5 Somme tider bliver et menneske deprimeret fordi det har flere forskellige alvorlige problemer at slås med. Livet bliver glædesløst fordi disse problemer hober sig op til en stor byrde. Men i stedet for at betragte dem som en sådan stor byrde, hvorfor så ikke så vidt muligt løse problemerne hver for sig? Det er langt bedre at bestræbe sig for at løse ét problem ad gangen end at forbinde alle disse problemer med hinanden og blive grebet af håbløshed. En kristen kvindes ægtefælle er måske imod hendes religion. Dette er ét problem, og hun kan måske med held løse det ved at anvende sådanne inspirerede råd som findes i Første Petersbrev 3:1-6. Det kan også være at børnene har opført sig uopdragent i skolen. Dette er et andet problem. Muligvis behøver hun blot at fortælle sin mand om det så han kan træffe sine forholdsregler. Eller måske børnene har brug for at få forklaret Guds krav, således som det omtales i Ordsprogene 6:16-19. Måske der er opstået en uoverensstemmelse mellem denne kvinde og en anden kristen. Dette er et problem for sig, og kristne bør løse sådanne problemer på den måde Kristus fremholdt. (Matt. 18:15-17) I stedet for at blive deprimerede fordi vi betragter forskellige problemer der ikke har noget med hinanden at gøre, som om de udgør ét stort problem, bør vi løse disse problemer hver for sig, og på en virkningsfuld måde, ved at anvende Guds ord i vort liv.
6. Hvilken forbindelse har depression med ens livsførelse og den hvile man får?
6 Tilstrækkelig hvile og søvn er også nødvendig. Det kan være man ikke tilrettelægger sin tid rigtigt. Man bliver måske oppe sent om aftenen, ser fjernsyn eller har travlt med en eller anden form for adspredelse, for blot at finde at den gode virkning man havde håbet at opnå derved, ophæves af den nedtrykthed der ofte griber en når man er udkørt. For at undgå eller for at bekæmpe depression er det vigtigt med en harmonisk livsførelse og tilstrækkelig hvile.
7. Hvilke skriftsteder kan være til opmuntring for den der er nedtrykt fordi han ikke har mange materielle ejendele?
7 Nogle kristne har ikke mange materielle ejendele; de er ikke materielt rige. Dette kan måske give anledning til utilfredshed eller depression. Men tænk på Jesus Kristus. Han sagde engang: „Ræve har huler, og himmelens fugle reder; men Menneskesønnen har ikke det sted, hvor han kan lægge sit hoved til hvile.“ (Luk. 9:58) Men var Jesus alligevel ikke lykkelig? Jo sandelig, for han gjorde sin himmelske Faders vilje. (Hebr. 10:5-9; Sl. 40:7-9) Han behøvede ikke mange materielle ejendele for at være tilfreds. Han sagde rent ud: „Se til, at I vogter jer for alskens havesyge; thi selv om et menneske har overflod, afhænger hans liv ikke af det, han ejer.“ Jesus beviste dette ved hjælp af en lignelse hvoraf det fremgik at man ikke bliver bevaret i live blot fordi man har „meget gods liggende, nok for mange år“. Livet afhænger af om man er rig hos Gud. (Luk. 12:13-21) Kristus formanede sine disciple til ikke at være bekymrede for ting som føde og klæder, og han viste at Gud kender disse behov og sørger for at de der ’søger hans rige’ får hvad de har brug for. — Luk. 12:22-31.
8. (a) Hvilket eksempel har vi i Jesus og hans apostle med hensyn til materielle rigdomme? (b) Hvorfor er tiden ikke inde til at være deprimeret over at man mangler eller har knapt med materielle ting?
8 Under sin førmenneskelige tilværelse i himmelen kunne Kristus glæde sig over åndelige ting af langt større værdi end materielle rigdomme. (Joh. 1:1-3; Kol. 1:15-17) Alligevel gav han afkald på alt dette for at blive et menneske. (Fil. 2:5-8) Som et fuldkomment menneske på jorden klarede Jesus sig uden materielle rigdomme og verdslig pragt, og i ham har sande kristne der ikke er velhavende, et ypperligt eksempel på gudfrygtig tilfredshed. Peter og de andre apostle gav afkald på mange materielle ting for at følge Jesus; Peter sagde selv engang: „Se, vi har forladt alt og fulgt dig.“ (Mark. 10:28) Men blev de ikke rigt belønnet? Dengang vandrede de sammen med Jesus Kristus og hørte ham tale som menneske her på jorden. I dag kan de glæde sig over storslåede velsignelser sammen med ham i himmelen idet de på grund af deres trofasthed til døden er blevet oprejst til himmelsk liv. (Åb. 2:10; 11:18; 1 Kor. 15:20, 23, 50-52) Det er naturligvis ikke alle kristne der har et himmelsk håb. Men kristne som har et jordisk håb forstår at der er storslåede velsignelser i vente her på jorden for dem der er trofaste, og at det ikke vil vare længe før de erfarer den fuldstændige opfyldelse af disse ord: „Hærskarers [Jehova] gør på dette bjerg et gæstebud for alle folkeslag med fede retter og stærk vin, med fede, marvfulde retter og stærk og klaret vin.“ (Es. 25:6) Netop nu dækker Jehova et rigt åndeligt bord for dem der elsker ham, og han vil skænke en endnu større overflod af åndelige og materielle gaver til dem der nyder hans gunst. Om ham sagde salmisten med rette: „Du åbner din hånd og mætter alt, hvad der lever, med hvad det ønsker.“ (Sl. 145:16) Tiden er ikke inde til at føle stor utilfredshed eller til at give efter for depression på grund af knaphed eller mangel på materielle ting. Tiden er inde til at hente trøst fra Bibelens løfter om de storslåede ting der venter os, og til at tjene Jehova loyalt, og med glæde.
9. (a) Hvad bør modløse kristne bede om? (b) Hvad sagde Jesus, Paulus og Peter om bekymringer?
9 Kristne som af forskellige grunde plages af depression, gør vel i at bede til Jehova om hans hellige ånd og om hans hjælp til at opdyrke glæden, en af åndens frugter, så de kan udstråle den. (Luk. 11:13; Gal. 5:22, 23) Jesus formanede: „Derfor må I ikke være bekymrede for dagen i morgen; thi dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.“ (Matt. 6:34) Apostelen Paulus anbefalede bøn, ikke ængstelig bekymring, som et hjælpemiddel da han skrev til filipperne: „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alle ting jeres ønsker komme frem for Gud, idet I beder og bønfalder under taksigelse; så skal Guds fred, som overgår al forstand, bevare jeres hjerter og jeres tanker i Kristus Jesus.“ (Fil. 4:6, 7) Peter sagde ligeledes: „Så ydmyg jer da under Guds vældige hånd, så han til sin tid kan ophøje jer. Kast alle jeres bekymringer på ham, thi han har omsorg for jer.“ (1 Pet. 5:6, 7) Ja, Jehova har virkelig omsorg for dem der sætter deres lid til ham. Det er naturligvis ikke forkert at tænke på et problem og at tage praktiske og passende skridt til at løse det dersom det er muligt. Men når vi har gjort hvad vi kan for at løse problemet, kan bekymringer ikke udrette mere, og de kan aldrig erstatte bønnen. David sagde meget betimeligt: „Vælt din vej på [Jehova], stol på ham, så griber han ind.“ — Sl. 37:5.
Hvordan man kan udholde sorg
10. Hvordan reagerede David, Abraham og Jesus da en kær slægtning eller nær ven af dem døde?
10 Da kong David hørte om Absaloms død blev han grebet af sorg og brast i gråd idet han klagede: „Min søn Absalom, min søn, min søn Absalom! Var jeg blot død i dit sted! Absalom, min søn, min søn!“ (2 Sam. 18:33) Flere hundrede år før havde Abraham sørget og grædt over sin elskede hustru Sara, da hun døde. (1 Mos. 23:2) Jesus Kristus følte også stor sorg da hans ven Lazarus døde, for „Jesus græd“ før han gik hen til graven for at opvække ham fra de døde. (Joh. 11:35) Sorgen kan have mange forskellige årsager, men en slægtnings eller nær vens død giver i sandhed grund til at føle stor, somme tider næsten overvældende sorg.
11. Hvilken trøst kan kristne hente fra Bibelen når en kær ven dør?
11 Når døden kræver en kær ven, er det kun naturligt at man gribes af sorg. Ligesom apostelen Paulus er kristne imidlertid klar over og har tillid til at der vil komme „en opstandelse både af retfærdige og uretfærdige“. (Ap. G. 24:15) Derfor sørger de ikke „ligesom de andre, der ikke har noget håb“. (1 Tess. 4:13) Det er Jehova Gud der afgør hvem der skal have en opstandelse, og milliarder af døde vil blive oprejst. Bibelens løfter herom er trøstende. Man kan især hente trøst fra Bibelen når den afdøde var en trofast kristen. Hvis vedkommende for eksempel havde håb om en jordisk opstandelse, vil han eller hun inden ret længe, i Kristi tusindårsrige, blive vækket af dødens søvn til liv her på jorden. (Åb. 20:11-13) Man er i regelen ikke bedrøvet særlig længe fordi en kær ven tager på en lang rejse, for man venter at se ham igen når han vender tilbage. Dersom man indtager en lignende holdning over for en sådan trofast kristen vens død, kan det være en hjælp til at lindre sorgen.
12. (a) Hvornår gælder ordene i Prædikeren 7:1? (b) Hvad vil den efterladte kristne gøre vel i at samle tankerne om, og hvilket løfte kan faderløse og efterladte hente trøst fra?
12 Salomon sagde engang: „Godt navn er bedre end ypperlig salve, dødsdag bedre end fødselsdag.“ (Præd. 7:1) Dette er sandt hvis et menneske, når døden indtræffer, har skaffet sig et godt navn hos Gud, på grund af sine gudfrygtige gerninger, for da har han eller hun håb om en opstandelse. Sorgen over at man har mistet en af sine kære øges ofte hvis man bliver ved at mindes tidligere oplevelser som man har haft med den afdøde. Men hvor langt bedre er det ikke at være optaget af de vidunderlige fremtidsudsigter som Guds ord lover. Den efterladte kristne bør i bøn se hen til Jehova „al trøsts Gud“, efter hjælp. (2 Kor. 1:3) Han eller hun bør forsøge at samle tankerne om de vidunderlige løfter Jehova har givet i Bibelen og hente trøst fra dem. Der er også trøst at hente i det bibelske løfte om at Jehova kærligt vil tage sig af faderløse og efterladte som elsker ham. I en inspireret sang udbrød David: „Syng for Gud, lovsyng hans navn, hyld ham, der farer frem gennem ørknerne! [Jehova] er — hans navn; jubler for hans åsyn, faderløses fader; enkers værge; Gud i hans hellige bolig, Gud, som bringer ensomme hjem; fører fanger ud til lykke.“ — Sl. 68:5-7.
Hvordan man bekæmper frygt
13. Hvilken virkning kan frygt have på et menneske?
13 I vor tid står menneskeheden over for mange forskellige farer, og jorden hjemsøges af frygt. Selv de der har indviet sig til Gud, kan til tider blive grebet af denne højst skadelige følelse. Om frygt har man sagt følgende: „På mange mennesker har frygt en langt alvorligere virkning end den mest frygtede sygdom. Under epidemier er den rædsel sygdommen fremkalder, ofte lige så dødbringende som infektionen — den lammer organismen, berøver legemets modstandskraft dens naturlige elasticitet og ødelægger sindets evne til at bevare håbet, og gør selv de mennesker til sygdommens ofre der på grund, af alder og kræfter skulle have den bedste mulighed for at undgå den. Frygt er åndelig gift og helbredets og lægevidenskabens største fjende; den er ofte livsfarlig i sin sygelige udvikling og fører til forskellige former for sindssyge; på samme måde som tro har helbredt flere sygdomme end lægerne nogen sinde har ordineret medicin for, er frygten langt mere ødelæggende end den værste fysiske sygdom.“ — The Encyclopedia Americana, 1958-udgaven, bind XI, side 74.
14. Hvor kan de der tror på Jehova hente trøst trods de frygtindgydende forhold overalt på jorden?
14 Det siger derfor sig selv at der er gode grunde til at undgå eller overvinde en sådan frygt. Mennesker der tror på Jehova kan se fremtiden i møde uden ængstelse, for selv om forholdene på jorden forværres og giver anledning til frygt, kan de hente trøst fra Jesu Kristi ord. Efter at han havde berettet om de frygtindgydende begivenheder der skulle kendetegne disse „sidste dage“, sagde han: „Men når dette begynder at ske, da skal I rette jer og løfte jeres hoveder, thi jeres forløsning nærmer sig.“ (Luk. 21:25-28) Peter gav også en inspireret formaning til at sky verdslig frygt idet han sagde: „Nær ingen frygt for det de frygter, lad jer heller ikke forurolige.“ — 1 Pet. 3:14, NW.
15. Hvad bør man gøre fremfor at lade sindet dvæle ved noget der skaber frygt?
15 Hvis vi lader sindet dvæle ved noget der skaber frygt, er det ikke sandsynligt at vi vil gøre fremskridt med hensyn til at overvinde denne følelse. Vi bør derfor bestræbe os for at erstatte sådanne tanker med tanker der frembringer andre følelser. Det er altid klogt og gavnligt at fylde sindet med åndeligt sunde tanker. Apostelen Paulus skrev: „I øvrigt, brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er sømmeligt, hvad der er retskaffent, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt lov, al dyd og alt, hvad der er ros værd: det skal I have i tanke!“ — Fil. 4:8.
16. (a) hvilken frygt omtaler Bibelen rosende? (b) Hvilke velsignelser høster de der har denne frygt?
16 Alligevel er der en frygt som Bibelen omtaler rosende. Det er ikke en sygelig frygt, men den rette og gavnlige frygt for at mishage Jehova Gud. I de sidste vers af Prædikerens bog hedder det således: „Enden på sagen, når alt er hørt, er: frygt Gud og hold hans bud! Thi det bør hvert menneske gøre. Thi hver en gerning bringer Gud for retten, når han dømmer alt, hvad der er skjult, være sig godt eller ondt.“ (Præd. 12:13, 14) Jehova har altid støttet dem der har den rette frygt for ham. Patriarken Abraham var en sådan mand, og om ham læser vi i Første Mosebog 15:1: „Nogen tid efter kom [Jehovas] ord til Abram i et syn således: ’Frygt ikke, Abram, jeg er dit skjold; din løn skal blive såre stor!’“ David sagde: „Skal jeg, end vandre i dødsskyggens dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din kæp og din stav er min trøst.“ (Sl. 23:4) De der frygter Jehova vil kunne stå fast, selv om der indtræffer frygtindgydende begivenheder rundt omkring dem, og de kan føle på samme måde som der gives udtryk for i Salme 46:2-4: „Gud er vor tilflugt og styrke, en hjælp i angster, prøvet til fulde. Derfor frygter vi ikke, om jorden end bølger og bjergene styrter i havenes skød, om end deres vande bruser og syder og bjergene skælver ved deres vælde.“
17. Hvorfor skal vi ikke frygte mennesker eller dæmoner?
17 Nogle lider af menneskefrygt, men Jesus sagde: „Frygt ikke for dem, som dræber legemet, men ikke kan dræbe sjælen; frygt snarere for ham, som kan ødelægge både sjæl og legeme i Helvede.“ (Matt. 10:28) Mennesker kan i værste fald ikke gøre andet end at tage ens nuværende liv. Men Gud kan tilintetgøre et menneske i Gehenna hvorfra der ikke findes nogen opstandelse og derfor intet fremtidigt liv som en sjæl. Selv dæmonerne kan ikke forhindre et menneskes opstandelse. Kristne bør derfor ikke frygte dem. Disse onde åndeskabninger kan heller ikke opnå kontrol over en Guds tjener så længe vedkommende drager fuld nytte af Jehovas åndelige foranstaltninger ved at studere Bibelen og de kristne publikationer, overvære menighedens møder; bede til Gud og være trofast optaget af den kristne tjeneste. En kristen der gør dette er iklædt den beskyttende åndelige rustning som Gud har tilvejebragt. (Ef. 6:11-18) Skulle det imidlertid hænde at en kristen blev grebet af frygt, bør han bede til Jehova om hjælp ligesom David gjorde: „Jeg søgte [Jehova], og han svarede mig og friede mig fra alle mine rædsler.“ — Sl. 34:5.
18. Hvilken form for virksomhed kan hjælpe os hvis vi gribes af depression, sorg eller frygt?
18 Hvis vi somme tider gribes af depression, sorg eller frygt, vil vi finde det yderst gavnligt at øge vore bestræbelser for at hjælpe andre, for eksempel gennem en større indsats i tjenesten. Dette vil højst sandsynligt få vore tanker bort fra vore egne store problemer. Jehova trøster os så vi kan „trøste dem, der er stedt i alle hånde trængsler, med den trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud“. (2 Kor. 1:4) At hjælpe andre er i sig selv, et berigende arbejde. — Ap. G. 20:35.
19. (a) Hvad har uden tvivl hjulpet Guds tjenere til at holde sig oppe under de mest prøvende omstændigheder? (b) Hvad er det der ganske afgjort vil fjerne skadelige og nedbrydende følelser hos medlemmerne af Kristi åndelige legeme og den ’store skare’?
19 Tænk også på at de nuværende prøver og trængsler kun er kortvarige, især nu hvor vi står på selve tærskelen til Jehovas lovede nye orden. (2 Kor. 4:16-18; 2 Pet. 3:11-13) Noget der uden tvivl har hjulpet Guds tjenere til at holde sig oppe under de mest prøvende omstændigheder, for eksempel når de har været udsat for brutal forfølgelse eller er blevet fængslet, er dette at de har holdt sig det vidunderlige håb for øje. Paulus formanede: „Vær glade i håbet.“ (Rom. 12:12) „For at få den glæde, der ventede ham, udholdt [Jesus] korset uden at ænse skammen.“ Hvis de kristne følger hans eksempel vil de ikke blive trætte og modløse i deres sjæle. (Hebr. 12:2, 3) Jehova hjælper de trofaste på nødens og trængselens dag, hvilket også fremgår af Salme 37:39, 40: „De retfærdiges frelse kommer fra [Jehova], deres tilflugt i nødens stund; [Jehova], hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres tilflugt.“ De der tilhører Kristi åndelige legeme og som er døde trofaste, er opstået til himmelsk liv, og dette har allerede fjernet de ufuldkomne menneskelige følelser de engang havde og som kan have voldt dem ulykke og sorg. Den ’store skare’ af trofaste kristne som i dag har et jordisk håb, har udsigt til at opnå menneskelig fuldkommenhed, og denne vil naturligvis ikke være ledsaget af skadelige og nedbrydende følelser. — Åb. 7:9, 10.
20. Hvordan kan vi finde trøst?
20 Tænk altid på Jehovas lovbud og find trøst derved. (Sl. 119:52) Hent trøst og hjælp fra Bibelen. Lad den opmuntre dig, ligesom smuk, lindrende musik. Sørg for til stadighed at være blandt dem på jorden der bevarer deres lykke ved at synge lovsange til Jehova. „Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.“ — Sl. 147:1.