Er latter gavnlig for helbredet?

SYNES De at livets daglige pres gør Dem anspændt og gør det vanskeligt for Dem at slappe af? Bevirker det til tider at De føler Dem træt og deprimeret? Så er latter måske den helt rigtige medicin for Dem. Latter får en til at slappe af så anspændtheden mindskes og ens humør bliver bedre.

Man ved at følelserne har stor indflydelse på legemet. Vrede og raseri kan for eksempel fremme eller endog forårsage sådanne lidelser som astma, hudsygdomme, mavesår og fordøjelsesbesvær.

På den anden side kan den afslappede og muntre sindsstemning der er knyttet til latter beskytte en mod de nedbrydende virkninger skadelige følelser har. Ganske vist ler folk der har tendens til raseri og sygelig frygt også en gang imellem, men deres latter bevirker ikke en vedvarende afslappet holdning. Det er kun mennesker der bevarer en optimistisk indstilling trods modgang som har virkelig nytte af latteren.

Der er nogle som mener at selve latteren er gavnlig for legemet. Da der ikke er nogen hulrum i underlivet, virker de energiske bevægelser af mellemgulvet under latter efter sigende som en udmærket motion for de indre organer. Som følge heraf fungerer de bedre, blodcirkulationen forbedres og affaldsprodukter udskilles lettere. Latter hjælper altså legemet til at afværge sygdomme.

Hjertet er et af de vigtige organer man mener har gavn af den massage det får når man ler. Det betyder at latter kan gøre det lettere for hjertet at udføre den enestående opgave det er at pumpe blodet rundt i de cirka 160.000 kilometer blodkar og derved føre næring og ilt ud til cellerne. Det er meget sigende at man har bemærket at latter påvirker blodtrykket. Ved en undersøgelse fandt man ud af at en hjertelig latter fik for højt blodtryk til at gå ned og for lavt blodtryk til at gå op med ti eller flere millimeter.

Den største og vigtigste kirtel i kroppen, leveren, menes også at have gavn af en hjertelig latter. Hos unge mennesker holdes leveren i god form ved motion, for eksempel ved at man løber, hopper og kaster. Når man bliver ældre har leveren godt af en hjertelig latter.

Når vi betragter de mange vigtige funktioner leveren har, kan vi forstå hvor værdifuld latter kan være for os. Leveren fjerner forskellige affalds- og giftstoffer fra blodet. Den omdanner overflødigt sukker i blodet til glykogen. Glykogenet opbevares så i leveren og frigøres som sukker når blodet har brug for det. Leveren oplagrer også vitaminer og mineraler, og den både laver og opbevarer blodproteiner som albumin, globulin og fibrinogen. Endnu et produkt der fremstilles af leveren er galde. Denne væske er en hjælp til at fordøje maden.

Da latter har vist sig at være gavnlig for fordøjelsen tyder det på at den øger tilførselen af galde. For øvrigt foregår størstedelen af fordøjelsesprocessen i tyndtarmen. Det lader altså til at tyndtarmen også har gavn af den massage den får når man ler.

Endnu en fordel: Latterens rytmiske tryk på tyktarmen siges at hjælpe den til at udtømme ekskrementerne fra kroppen.

Et ligevægtigt syn

Skønt latter er gavnlig har den „sin tid“, som den vise kong Salomon sagde. (Præd. 3:1, 4) Selv gode ting kan, når de overdrives, være skadelige. Latter er ingen undtagelse. Læg mærke til hvad der siges i Illustrated Medical and Health Encyclopedia (side 1345): „Latter er altså, som enhver anden af kroppens funktioner, en mekanisme der bør bruges nok, men ikke for meget. Overdreven motion eller overdreven brug af en hvilken som helst af det menneskelige legemes funktioner bidrager ikke til dets bedste udvikling.“

Hvis man ler for meget kan man undertiden komme til at kaste op. For megen latter kan, især hos børn, bevirke at blærens og endetarmens lukkemuskler pludselig slappes, med pinlige resultater til følge. Nogle læger tror endog at latter kan være farlig for dem der har hjerte- eller åndedrætslidelser.

Selvfølgelig er sådanne dårlige fysiske følger af latter ret sjældne. Der er en vigtigere grund til at holde latter under kontrol. Først og fremmest bør den beherskes i situationer hvor det ville være upassende at le. Tankeløs latter kan skurre i andres ører. I stedet for at være en kilde til opmuntring kan en sådan latter gøre andre mismodige. Bibelen sammenligner den med tjørnekvistens støjende knitren under en gryde. — Præd. 7:6.

Til tider må vi tage et nøgternt overblik over vort liv. Hvis vi finder ud af at vi bruger for megen tid på pjanket latter og ikke skaber os et godt navn ved at øve rette gerninger, har vi grund til at være misfornøjede med os selv, at være kede af vor opførsel og foretage en ændring. Så får vort hjerte det bedre, hvilket den vise kong Salomon erkendte. — Præd. 7:3.

For at være en kilde til opmuntring må vi stræbe efter at føle oprigtigt med andre, at glæde os eller sørge på passende tid og sted. Vi vil uselvisk glæde os med andre når der hænder dem noget godt og de sprudler af glæde. Samtidig bør vi være vågne over for muligheder for at trøste dem der har været ude for modgang. Hvor ville det være upassende at glemme dem og blot sorgløst lade som om der intet var i vejen!

Det er godt at le på rette tid og sted. Men det er endnu vigtigere at udvikle et behageligt og muntert gemyt. Dette vil i højere grad gøre Dem til en kilde til opmuntring for andre end hvis De ler blot for latterens skyld, og det vil gavne Dem mentalt, fysisk og følelsesmæssigt.