Længes du efter „de gode gamle dage“?
„MAN laver nu ikke biler som i gamle dage.“ „Mors køleskab holdt i mange år, men nu er det tredje gang vores er gået i stykker på to år.“ „I gamle dage var det hele ligesom meget bedre og mere fredeligt.“
Lyder dette bekendt? Du har uden tvivl hørt andre udtale sig på denne måde, og måske har du selv sagt noget i samme retning. Mange mennesker længes efter det man kalder „de gode gamle dage“. De tænker med glæde tilbage på hvordan det var engang, og de foretrækker det sådan fremfor som det er nu.
Men var „de gode gamle dage“ i alle henseender bedre end det er nu? Noget som gør dette spørgsmål endnu mere aktuelt, er Bibelens råd der lyder: „Spørg ikke: ’Hvoraf kommer det, at de gamle dage var bedre end vore?’ Thi således spørger du ikke med visdom.“ (Præd. 7:10) Hvad ligger der i dette råd? Betyder det at vi skal ignorere den kendsgerning at kriminaliteten øges mere end nogen sinde, at flere familier opløses og at der er mere forurening nu end tidligere? Hvordan kan vi se ligevægtigt på sagen, og hvordan kan et ligevægtigt syn bidrage til at vi opnår større tilfredshed nu?
Der er mange grunde til at folk taler med vemod om „de gode gamle dage“. Nogle tænker på at visse ting, såsom biler, maskiner, tøj eller huse, tilsyneladende var bedre førhen. Andre tænker måske mere på den almindelige levevis eller den ånd der var fremherskende for år tilbage. Det vil være lærerigt at undersøge begge dele.
Var alting bedre?
Med hensyn til forarbejdede varer er der nok ikke megen tvivl om at den håndværksmæssige udførelse i almindelighed var bedre førhen. Håndværkerne nærede en vis stolthed over det de lavede. Det kunne man se på det færdige produkt. For år tilbage var det ikke så sandsynligt at sandsynligt at man ville opleve sjusket malerarbejde eller finde løse skruer i en ny ovn, bil eller cykel. Den snedker der lavede et skab var som regel en håndværker af den gamle skole, og han var klar over at han arbejdede for de mennesker han boede iblandt; derfor udførte han sædvanligvis et godt stykke arbejde.
Men bortset fra den håndværksmæssige udførelse, er vore dages produkter da ringere? Svaret er i mange tilfælde nej. Set fra et teknisk eller praktisk synspunkt er de fleste blevet forbedret. Tænk for eksempel på hvor tit man før i tiden måtte i gang med det møjsommelige arbejde at afrime køleskabet, og køleskabet holdt ikke engang tingene rigtig kolde. Nu har de nye modeller ofte både separat dybfryser og automatisk afrimning. Det er sandt at det er mere kompliceret, og der er flere dele der kan gå i stykker. Men er vi ikke glade for disse forbedringer? Ville mange mon være parate til at vende tilbage til de køleskabe vore mødre havde, eller til de meget enkle isskabe som man engang brugte?
Noget lignende gælder nye huse eller biler. Nogle synes måske at deres gamle bil var mere solid end den de har nu. Men var den lige så komfortabel og sikker at køre i som de nyere modeller? Den var sikkert vanskeligere at starte når det var koldt, den var tungere i styretøjet, og der skulle flere kræfter til at bringe den til standsning end det er tilfældet med biler i dag, der har et bedre tændingssystem, bedre styretøj og bedre bremser. Dengang skulle man også skifte olie og tændrør betydeligt oftere end man behøver i dag.
Hvad angår materialer som plastic eller polyester, synes vi måske ikke de virker så „naturlige“ som træ, læder, bomuld eller uld. Men kunststoffer kan have deres fordele som vi måske er tilbøjelige til at overse. Spørg den kvinde der hver uge måtte blåne og stive skjorter, om hun savner det. Moderne skjorter og bluser der fremstilles af en blanding af naturlige og syntetiske fibre skal almindeligvis ikke stryges så meget, og de er mindre modtagelige for snavs. Og måske koster de betydeligt mindre end hvis de var fremstillet udelukkende af naturlige stoffer.
Nej, vore dages produkter har også deres gode sider. Almindeligvis holder de længere, kræver mindre vedligeholdelse og har mange arbejdsbesparende fordele som er meget værdifulde i den forjagede verden vi lever i. Hvorfor er der da så mange der mindes „de gode gamle“ dage med vemodig længsel? Hvad var anderledes dengang?
Først og fremmest ser det ud til at mange af de tekniske fremskridt er blevet gjort på bekostning af andre værdier. For at kunne masseproducere de mere komplicerede tekniske produkter har man industribyer med mange fabrikker, og man anerkender at de er hovedårsagen til det nuværende forureningsproblem. Den industrialiserede levevis har også berørt arbejderne. De er kommet til at føre et mere hektisk, nervøst liv, ligesom de lever i mere snavsede, mindre sunde omgivelser. Det er gået ud over menneskers følelsesliv og ligevægt. Ganske vist siger Bibelen at menneskets Skaber misbilliger „dem der ødelægger jorden“ og at han har til hensigt at fjerne dem fra jorden. (Åb. 11:18) Men som det er nu, lever vi stadig med de forstemmende problemer der er forbundet med vore dages industrialisering, og som gør at folk er rastløse og længes efter „de gode gamle dage“.
Andet end materielle ting
Den udbredte længsel efter „de gode gamle dage“ er imidlertid ikke blot en romantisk tilbagelængsel der overser de tekniske fremskridt der er gjort. Som tidligere nævnt, længes nogle mennesker især efter den livsform eller ånd der var fremherskende dengang. De anerkender nok at de produkter der fremstilles i dag, i visse henseender overgår de produkter der blev fremstillet før i tiden, men dét alene giver dem ikke tilfredshed. De føler måske personligt at de har et eller andet fundamentalt behov som ikke bliver tilfredsstillet i samme grad som tidligere. Endvidere spekulerer nogle tænkende mennesker måske på om denne grundlæggende mangel på tilfredshed eventuelt bidrager til det generelle moralske forfald som vi ser på trods af de materielle frem skridt. — 2 Tim. 3:1-5.
Lad os derfor undersøge hvorfor der tilsyneladende hersker en anden ånd eller indstilling i dag, og hvad vi kan gøre ved det.