Jomfrufødselen — kan vi tro på den?
HVIS Jesus, Guds søn, virkelig blev født af en jomfru, må man indrømme at der var tale om et mirakel af historiske dimensioner. Men kan vi tro på at det er sket? Og har det nogen som helst betydning for vort liv?
Nogle af dem der ikke tror på jomfrufødselen, siger at den er uvidenskabelig og at den strider imod „naturlovene“. Hvad mener videnskabsfolk om det? Har den senere tids opdagelser inden for genetikken kastet lys over spørgsmålet?
Er den videnskabeligt mulig?
Forplantning uden mandlig medvirken kaldes partenogenese [af græsk: parthenos, der betyder „jomfru“, plus „genese“]. I den senere tid har videnskabsfolk med held eksperimenteret med partenogenese hos pattedyr. Tidsskriftet The Economist for 1. august 1981 beretter: „Fosterudvikling uden sæd er den naturlige forplantningsform hos mange laverestående dyrearter. . . . Man forsker i partenogenese ved hjælp af laboratoriemus. Der findes flere forskellige måder hvorpå man kunstigt kan aktivere et ubefrugtet museæg.“
Doktor M. B. V. Roberts fra Marlborough College i England skriver ligeledes: „Et ubefrugtet æg blev fjernet fra en hunkanin, aktiveret . . . og sat tilbage i livmoderen. Kaninen havde i forvejen fået hormonbehandling, og dens livmoderslimhinde var derfor rede til implantationen. En normal udvikling fulgte, og et tilsyneladende normalt afkom kom til verden.“
Kan vi nu ud fra dette slutte at Gud fremkaldte Marias graviditet ved på en eller anden måde at aktivere et ubefrugtet æg? Nej. Af nedenstående ramme vil det fremgå hvorfor. Hvis Marias førstefødte havde modtaget begge kromosomer (X) fra hende, måtte barnet nødvendigvis være blevet en pige.
Noget andet må altså have været involveret ved undfangelsen af Jesus. Engelen forklarede Josef hvad dette var: „Det der er avlet i hende skyldes hellig ånd.“ (Mattæus 1:20) Vi ved ikke nøjagtig hvordan dette gik til. Men vi må medgive at hvis et menneske til en vis grad kan manipulere med befrugtningsprocessen i et laboratorium, kan det bestemt ikke overstige universets Skabers og Livgivers magt at gøre det samme og overføre sin søns liv fra himmelen til en jomfrus moderliv.
Religiøs fordrejning
Som vi har set retter nogle imidlertid en anden indvending mod jomfrufødselen. Det drejer sig om den religiøse fordrejning af Bibelens beretning der er foregået i århundredernes løb. Det lader til at både den romersk-katolske og den ortodokse kirke var uvillige til at erkende at Maria ikke indtog en særstilling i den kristne menighed da hun havde fuldført sin opgave med at føde Guds søn. Op gennem tiden har de taget skridt til at ophøje hende til at være næsten ligestillet med deres opfattelse af Gud som en treenighed.
Ved det andet kirkemøde i Konstantinopel i år 553 e.v.t. erklæredes Maria „evig jomfru“, hvilket ville betyde at hun trods sit ægteskab med Josef levede i cølibat og at de aldrig havde seksuel omgang eller fik børn sammen. I 1854 forkyndte pave Pius IX Marias „ubesmittede undfangelse“. Ifølge denne lære var hun beskyttet mod enhver arvesynd fra Adam; ja, hun var ude af stand til at synde. I 1950 ophøjede pave Pius XII det til en trosartikel at Maria, ved afslutningen af sit liv som menneske, var blevet optaget legemligt i himmelen. Og siden 1950 har man i Vatikanet grundet over om jomfru Maria mon overhovedet døde.
Trods kirkernes officielle lære har vi god grund til at spørge om Maria forblev „evig jomfru“ efter Jesu fødsel, eller hun senere fik børn med Josef. Har det nogen betydning? Ja, hvis sandheden har betydning. Hvad fortæller Bibelen?
Mattæus skrev at Josef „ikke [havde] omgang med [Maria] før hun havde født en søn“, nemlig Jesus. (Mattæus 1:25) Angående betydningen af ordet „før“ i denne forbindelse, hævder den katolske udgave af Revised Standard Version, udgivet af Catholic Truth Society i London: „Dette betyder blot at Josef intet havde at gøre med undfangelsen af Jesus. Det antyder ikke noget om hvad der senere skete.“
Der er dog intet grundlag i Bibelen for at antage at intet skete senere, at Josef og Maria aldrig fik et normalt ægteskab. Ingen profetier så meget som antyder noget sådant, ingen guddommelige krav forlangte det. Deres intime samliv og de børn der blev følgen havde ingen konsekvenser for Jesu jordiske tjeneste eller hans virksomhed i himmelen senere hen. Evangelierne støtter langtfra forestillingen om Maria som evig jomfru; der siges tværtimod at Jesus var Marias førstefødte og at han havde halvbrødre og halvsøstre. Markus skriver at Jesus forkyndte i synagogen i sin hjemby Nazaret, og mange genkendte ham. De fleste var forbløffede over Jesu måde at undervise på og sagde: „Er det ikke tømreren, Marias søn og broder til Jakob og Josef og Judas og Simon? Og er hans søstre ikke her hos os?“ — Markus 6:2, 3; Lukas 2:7.
Katolske teologer gør gældende at disse ’brødre og søstre’ i virkeligheden var fætre og kusiner. Men opslagsværket New Catholic Encyclopedia (bind 9, side 337) vedgår at „de græske ord . . . hvormed slægtskabet mellem Jesus og disse slægtninge betegnes, betød helbroder og helsøster“. De omstridte ord er adelphos og adelphé. Det græske ord for fætter er imidlertid anepsios, og for slægtning: syggenon. (Kolossenserne 4:10; Lukas 1:36) Der er ingen grund til at tro at evangelieskribenterne er kommet til at forveksle disse ord. (Jævnfør Markus 6:4; Lukas 14:12.) Der er altså heller ingen grund til at mene at Josef og Maria ikke fik børn efter Jesu fødsel.
Var Jesus både Gud og menneske?
En senere fordrejning af den enkle beretning i Bibelen går ud på at barnet der blev født ikke fuldt og helt var et menneske, men var en inkarnation. Den anglikanske kirkes anden trosartikel lyder således: „. . . Guddommen og mennesket blev sammenføjet i én person, for aldrig at blive adskilt, og heraf er der én Kristus, sand Gud og sandt menneske.“
De religioner der har antaget treenighedslæren mener at Jesus, mens han befandt sig på jorden, bar de to naturer i sig. Men Bibelen støtter ikke denne tanke. Apostelen Paulus skrev om Jesus: „Da ’børnene’ har del i blod og kød, fik også han på lignende måde del i de samme ting, . . . Han måtte derfor blive sine ’brødre’ lig i alle henseender.“ (Hebræerne 2:14, 17) Hvordan kunne han blive „sine ’brødre’ lig i alle henseender“ hvis han var Gud og menneske i én person? Paulus skrev til filipperne om „Kristus Jesus, som, skønt han var i Guds skikkelse . . . tømte sig selv og tog en træls skikkelse på og fremtrådte i menneskers lighed“. (Filipperne 2:5-7) Denne himmelske gudssøn afførte sig altså helt „Guds skikkelse“ for at iføre sig menneskelig natur, ja, for at blive et menneske. Hvad jomfrufødselen indebærer, samt grunden til at han måtte være et menneske helt igennem, og ikke både Gud og menneske, vil vi se nærmere på i næste artikel.
[Ramme på side 6]
Vidnesbyrd fra den tidlige menighed
Ifølge Kirke-Leksikon for Norden er der fra ’den efterapostolske tid’ i urkristendommen mange vidnesbyrd om troen på Jesu ’underfulde fødsel af jomfruen Maria’. Hos apologeten Aristides finder vi ’aldeles sikker hentydning til jomfrufødselen’. Justinus Martyr hævder både i sin ’Apologi’ og i ’Samtalen med jøden Tryfon’ at Kristus var født af en jomfru. Tertullian og Irenæus bevidner ligeledes troen herpå. Klemens Alexandriner siger at Kristus er „undfanget i en jomfrus liv“, og Origenes spørger: „Hvem har ikke hørt om Jesu fødsel af en jomfru?“
Senere, siger dette leksikon, er jomfrufødselen blevet fornægtet af forskellige unitariske og rationalistiske retninger lige indtil den nyeste tid; ’men den kristne menighed har over for denne fornægtelse holdt fast ved jomfrufødselen som et væsentligt led af troen’. — Bind II, s. 670, 671.
[Diagram på side 5]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Kvindens æg indeholder to X-kromosomer. Mandens sædcelle har et X- og et Y-kromosom. Hver af forældrene bidrager med et kromosom. Hvis to X-kromosomer forbindes, bliver barnet en pige. Hvis et X- og et Y-kromosom forbindes, bliver det en dreng.
Partenogenese der fremprovokeres i et laboratorium får ægcellen til at dele sig og vokse, og afkommet (XX) må derfor blive af hunkøn.
Denne form for partenogenese kan ikke være forekommet i Marias tilfælde, da hendes førstefødte (Jesus) var af hankøn. Eftersom hun var jomfru må Y-kromosomet være kommet til veje ved et mirakel, netop som Bibelen fortæller.