„Du er min Søn, . . . Bed mig, og jeg giver dig hedningefolk til arv . . . med jernspir skal du knuse dem.“ Det er en given sag at Satan Djævelen vil kæmpe imod Guds rige og føre krig imod Guds trofaste tjenere, således som Åbenbaringen 12:17 forklarer.

Sammenhængen giver os et fingerpeg om hvornår de begivenheder som kapitel tolv forudsiger skal indtræffe: „Folkeslagene vrededes, men nu er din vredes dag kommet.“ Hvornår vrededes folkeslagene eller nationerne som de aldrig før havde gjort det? Det var i 1914, ikke sandt? Dette år markerer derfor det tidspunkt da disse begivenheder skulle begynde at finde sted. — Åb. 11:18.

En eller anden vil måske undre sig over at Satan Djævelen har adgang til himmelen. Læser man imidlertid Job 1:6 og 2:1 vil man se at Satan er til stede i himmelen midt iblandt Guds sønner eller engle. Ordene i Jesu mønsterbøn udelukker heller ikke at Satan i perioder har befundet sig i himmelen. Hvorfor ikke det? Fordi Jesus ikke byder os at bede om at Guds vilje skal ske på jorden som den da skete i himmelen. Han byder os at bede om at Guds vilje må ske både i himmelen og på jorden: „Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ — Matt. 6:10, NW.

Denne ildrøde drage er nu blevet fordrevet fra himmelen, hvorfor „hans vrede er stor fordi han ved han har en kort tidsperiode“. I Harmagedonslaget, som hastigt nærmer sig, bliver han kastet i afgrunden i tusind år. Derefter vil han blive løst en lille tid for at menneskene kan prøves, og så skal han lide evig undergang i ildsøen, den anden død. — Åb. 12:12; 16:14, 16; 20:1-3, 7-10; 21:8.

Dyret som steg op af havet

OM dyret som steg op af havet skrev apostelen Johannes: „Jeg så et dyr stige op af havet; det havde ti horn og syv hoveder og på hornene ti kroner og på hovederne gudsbespottelige navne. Og dyret, som jeg så, lignede en panter, og det havde fødder som en bjørn og gab som en løve; og dragen gav det sin kraft og sin trone og stor magt. Og jeg så, at et af dets hoveder var som såret til døden, men dets dødshug blev lægt. Og hele jorderig fulgte undrende efter dyret.“ — Åb. 13:1-3.

Det græske ord hvorfra „dyr“ er oversat er theríon, som betyder et farligt vilddyr, et rovdyr. Beskrivelsen af dette vilde dyr minder om Daniels profeti hvori der forekommer flere dyr, et som lignede en løve, et andet der lignede en bjørn, et tredje som lignede en panter, og så videre. Daniel forklarer selv at de repræsenterer bestemte verdensmagter, blandt andre Medo-Persien og Grækenland. Dyret som stiger op af havet eller afgrunden er analogt hermed, og havet står som udtryk for „folk og skarer og folkeslag og tungemål“. — Åb. 17:15; Dan. 7:1-8; 8:1-22.

Dette vilde dyr må naturligvis repræsentere jordiske, menneskelige, synlige regeringer. Dyrets