-
Læs Bibelen sammen med din familieVagttårnet – 1978 | 1. februar
-
-
finder læseren et grundlæggende princip som han i tankerne kan forbinde med andre udtalelser i Guds ord og med fordel genkalde sig hvis han skulle blive fristet til umoralitet.
Se de bibelske hændelser for dig
Under læsningen af de bibelske beretninger kan familiens medlemmer prøve at genopleve begivenhederne. Hvis stoffet læses med varme, følelse og begejstring, kan man danne sig sindbilleder af hvad der sker. Forsøger man at se en begivenhed for sig, vil det hjælpe én til at forstå og huske det der skete for så lang tid siden.
Lad os tage et eksempel: Familien læser måske Dommerbogen, kapitel 7. Prøv at forestille jer hvad der sker. Tag for eksempel versene 19 til 22. Gideon og de tre hundrede tapre mænd der er hos ham har netop taget opstilling i udkanten af midjanitternes lejr. Klokken er omkring 22.00; det er ved begyndelsen af „den midterste nattevagt“, og vagtposterne er netop blevet stillet ud. Mørket hviler over fjendens sovende lejr. Gideon og hans mænd er udstyret med horn og store vandkrukker der dækker faklerne i deres venstre hånd. Pludselig blæser de tre hundrede mand i hornene og slår de store vandkrukker itu. I ligefrem hører hornene og fornemmer braget af krukkerne der smadres. De tre afdelinger, hver på hundrede mand, blæser i hornene, knuser de store krukker, fatter mere sikkert om faklerne og istemmer et råb: „[Jehovas] sværd og Gideons!“ I ser og hører det hele! Nu spejder I over mod midjanitternes lejr. Hvad er det? Mens Gideon og hans tre hundrede mand bliver stående på deres pladser, farer alle midjanitterne skrigende op og flygter! De tre hundrede mand fortsætter med at blæse i hornene, og Jehova sætter den ene midjanits sværd op mod den andens. Midjanitterne er slået på flugt. Jehova har givet sejren!
Eller lad os sige at familien læser Ruts bog i Bibelen. I ser for jer moabitterinden Rut, der sammen med sin svigermoder, enken No’omi, er på vej tilbage til Betlehem, og I hører Rut sige: „Dit folk skal være mit folk, og din Gud skal være min Gud.“ (Rut 1:16) Snart ser man Rut flittigt optaget af at sanke aks bag høstfolkene på Boaz’ mark. Senere roser Boaz hende og siger: „Enhver I mit folks port ved, at du er en dygtig kvinde.“ (Rut 3:11) Boaz gifter sig med Rut i overensstemmelse med loven om svogerægteskab; ved Boaz får hun en søn i No’omis sted og bliver derved en af Davids, og siden Jesu Kristi, stammødre. — Rut 4:17-22; Matt. 1:1, 5, 6.
Vil beretningen om de tre trofaste hebræere, Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego, ikke være spændende læsning for børnene og de unge i familien? Sikkert. Og når faderen læser beretningen højt, kan han gøre den levende og tilskynde familiens medlemmer til at forestille sig hvad der sker. Dér har vi denne kæmpestore guldbilledstøtte der rager højt op over Durasletten! Satraperne, landshøvdingerne, statholderne, overdommerne og de andre embedsmænd er forsamlet. Så gives signalet.
-
-
Hvilken tid på døgnet?Vagttårnet – 1978 | 1. februar
-
-
Hvilken tid på døgnet?
I Bibelen er tiden opdelt i ’timer’ og ’vagter’. Når man skulle tælle dagtimerne begyndte man ved solopgang, omkring klokken 6. Herudfra kan man, når man læser udtryk som „den tredje time“, „den sjette time“ og „den niende time“, regne sig frem til hvilken tid på dagen det er, ved at tælle fra den første time, timen fra klokken 6 til 7 om morgenen. (Matt. 20:3, 5) Således ville for eksempel dagens „tredje time“ falde i tidsrummet fra klokken 8 til 9. Nattens første „time“ faldt i tidsrummet fra omkring klokken 18 til 19, hvorfor nattens timer skal tælles fra dette tidspunkt. — Apg. 23:23.
Forud for Roms besættelse af landet delte jøderne natten i tre ’vagter’. Den første ’vagt’ strakte sig fra cirka klokken 18 til 22. „Den midterste nattevagt“ begyndte omkring klokken 22 og sluttede ved 2-tiden. (Dom. 7:19) Den tredje vagt, „morgenvagten“, varede fra klokken cirka 2 til solopgang, omkring klokken 6. — 2 Mos. 14:24.
Senere antog jøderne den græske og romerske praksis med at dele natten i fire ’vagter’. Den første gik fra omkring klokken 18 til 21, den anden fra 21 til 24, den tredje fra midnat til klokken 3, den fjerde fra klokken 3 til solopgang, cirka klokken 6.
-