Hvad er der ved at ske med denne verden?

ETHVERT fornuftigt menneske kan se at der er noget galt med denne verden. Alle steder vil folk gerne have noget ud af livet, men aldrig før har så meget stillet sig hindrende i vejen som nu.

Det bliver for eksempel stadig vanskeligere at opretholde en rimelig levestandard, eftersom priserne ustandselig stiger. Dertil kommer at kriminalitet, familielivets opløsning, fattigdom, samfundsuroligheder, krige og andre store problemer plager menneskeheden.

Efterhånden som tilværelsen bliver mere stresset, siger flere og flere at de ikke kan se nogen vej ud af alle disse problemer. Det var imidlertid netop det Jesus Kristus forudsagde med tanke på vor tid, da han sagde at der skulle blive „angst blandt nationerne, som ved hverken ud eller ind“. — Luk. 21:25.

I begyndelsen af 1979 blev der føjet en ny og meget betydningsfuld faktor til denne „angst blandt nationerne“. For første gang i den internationale kommunismes æra førte kommunistiske lande krig indbyrdes.

„KRIG I DET RØDE BRODERSKAB,“ forkyndte overskriften i en leder i New York Times. Avisen gjorde opmærksom på følgende:

„De synger ’Internationale’ på alle sider af den asiatiske front i denne uge, mens de begraver de kommunistiske fædres håb med ligene af deres sønner.

Der var engang da kommunisterne . . . følte sig som brødre der ikke kunne bekrige hinanden . . . det røde broderskab troede at de eneste krige der herefter kunne opstå mellem landene — ja som i virkeligheden var ’uundgåelige’ — var dem som skyldtes de indre uoverensstemmelser der er uløseligt forbundet med kapitalismen.“

Dog er det en kendsgerning at fjendskabet mellem de kommunistiske lande har vokset sig større i den sidste snes år, og i begyndelsen af 1979 brød det altså ud i åben krig, da det kommunistiske Vietnam trængte ind i det kommunistiske Cambodja. Kina, der tog parti for Cambodja, trængte så ind i Vietnam, der blev støttet af Sovjetunionen, og spændingen steg mellem Kina og Sovjetunionen. Krigen rystede hele verden. Dagbladet Times gjorde opmærksom på hvor stor betydning denne krig havde:

„Den konflikt der i denne weekend bredte sig fra Cambodja til grænsen mellem Kina og Vietnam og medførte fjendtlig ordveksling mellem Kina og Sovjetunionen, beviser endeligt at ingen ideologi gør mennesker immune over for folke- og racestridigheder eller aggression og chauvinisme. Mens et afmægtigt Forenede Nationer ser til, vover ubesindige regeringer, tilsyneladende uden at økonomiske interesser står på spil, sig ud i storkrig. Den uhyggelige nationalisme har endnu en gang sejret over menneskeheden.“

Ligesom enhver anden tidligere politisk ideologi har kommunismen vist sig ude af stand til at indføre fred og enhed blandt alle mennesker. Artiklen i Times kom til denne slutning: „Nationerne lever som nationer altid har levet, efter de lovløses lov.“

Er du nedslået over de mange triste begivenheder der har fundet sted i din levetid? Det er mange mennesker. Men hvis begivenhederne betragtes i lyset af Bibelens profetier, giver de grundlag for optimisme og håb for fremtiden.

Hvorfor det? Fordi disse begivenheder alle er en del af det tidernes tegn som Jesus nævnte i sin profeti. Tegnet afstikker vor tid som enestående i menneskehedens historie; ingen senere tidsperiode vil blive præget af så strenge forhold som den nuværende. — Matt. 24:3.

Jesus sagde at denne tidsperiode ville blive indledt med en række af verdensbegivenheder man aldrig før havde set. Han sagde: „Nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige.“ Han nævnte flere ting; blandt andet skulle der være „store jordskælv, og det ene sted efter det andet tilfælde af pest og hungersnød“. — Matt. 24:7; Luk. 21:10, 11.

Denne kombination af begivenheder uden fortilfælde tog sin begyndelse med den første klodeomspændende krig, den vi nu kalder den første verdenskrig. Den kostede livet for 9.000.000 soldater og 5.000.000 civilpersoner. Dette blodbad var så enormt at en tysk soldat optændt af gru skrev: „Denne generation har ingen fremtid, og den fortjener det heller ikke.“ Han kom sandheden nærmere end han måske forestillede sig.

I krigens kølvand fulgte andre betydningsfulde begivenheder som var med til at opfylde profetien. En dræbende epidemi, den spanske syge, kostede over 20.000.000 mennesker livet. Ødelæggende jordskælv ramte lande som Italien, Kina og Japan og sendte flere hundrede tusind mennesker i døden. Man kan med rette sige at begivenhederne omkring den første verdenskrig var „en begyndelse til veer“, som Jesus havde forudsagt. — Matt. 24:8.

En barsk mindelse om denne begyndelse kan iagttages den dag i dag. Hver eneste dag i 1979 har belgiske militærstyrker ved hjælp af elektronisk udstyr opsporet og opgravet gennemsnitlig én ton ueksploderede artillerigranater fra første verdenskrig, alene på de belgiske slagmarker.

Og så blev den anden verdenskrig dog et endnu værre inferno; i den dræbtes 55 millioner mennesker. Grufulde nye metoder og krigsmaskiner blev taget i brug.

En uhyggelig mindelse om denne konflikt får man hvis man besøger Pearl Harbor på Hawaii. Et monument er rejst hen over det sunkne slagskib Arizona, i hvis skrog 1000 medlemmer af besætningen fik deres grav og stadig hviler. Her er altså endnu et uhyggeligt vidnesbyrd om hvor omfattende ødelæggelser mennesket formår at iværksætte, og hvor lidt det formår i retning af at løse sine problemer.

Den voldens og anarkiets ånd som de styrende har lagt for dagen over for hinanden i vor tid, har påvirket befolkningerne. Som resultat heraf har kriminalitet, vold og anden form for samfundsskadelig adfærd bredt sig med epidemisk hast, hvilket har fået en medarbejder ved New York Post til at skrive:

„Livet er sandelig så traumatisk og så fyldt med rædsel at man må have strudsemave hvis man skal klare at læse dagens aviser. På TV-skærmen fremhæves dødskampen i livlige farver.

Hvornår er det slut, tænker man — med drabene, lemlæstelserne, de brådne pander, de mishandlede børn, de vilkårlige mord for en tier og et billigt armbåndsur? . . .

Volden i 1970erne er meget passende blevet kaldt ’vor sjæls kræft’. . . . Ingen voksen kan huske noget tilsvarende i deres tid.“

Ja, vi oplever den usædvanlige og strenge tidsperiode Jesus talte om da han forudsagde „angst blandt nationerne, som ved hverken ud eller ind“. Men betyder det at der ingen udvej er?

Nej, for da Jesus profeterede om „angst blandt nationerne, som ved hverken ud eller ind“, fortsatte han: „Men når disse ting begynder at ske, da ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres befrielse nærmer sig.“ (Luk. 21:28) Men hvordan kan vi ’løfte vore hoveder’ med glæde og håb når vi er omgivet af så megen ulykke?