Forstår du betydningen af det du ser?

AT SPISE og drikke hører med til en normal tilværelse. Er det vigtigt? Ja. Er det en nydelse? Absolut. Og alligevel kan begge dele fra tid til anden skabe problemer, som almindeligvis er et resultat af at man enten får for meget eller for lidt.

Vi har alle set billeder fra hungerramte lande af små børn med opsvulmede maver og udmagrede kroppe som langsomt dør af sult. Men vi har også set eksempler på det som dr. Kurt Franke ved universitetet i Göttingen kalder en af vor tids mest almindelige lidelser i velfærdssamfundet, nemlig fedme. I Forbundsrepublikken Tyskland, for eksempel, skulle hver anden voksen og hvert fjerde barn være overvægtig.

At være overvægtig er ikke kun et spørgsmål om udseendet; det udgør også en stor sundhedsfare. Publikationen Tages-Anzeiger advarede for nylig om at „pest, krig, sult og død bliver tæt efterfulgt af en femte apokalyptisk rytter — overflod“! Den tilføjede: „Aldrig før i historien har så mange spist så meget.“ Men giver folk agt?

Sammen med nydelsen af mad går nydelsen af drikkevarer. Hvis man viser mådehold, er der intet i vejen for at man nyder alkoholiske drikke. Men i mange lande stiger forbruget af alkohol. Læg mærke til den procentvise stigning i alkoholforbruget i følgende lande mellem slutningen af 1950erne og begyndelsen af 1970erne: New Zealand 13 procent, Canada 17, Storbritannien 20, Sverige 26, De forenede Stater 32, Irland 41, Danmark 54, Forbundsrepublikken Tyskland 61 og Holland 83.

Det er almindeligt kendt at for meget alkohol kan skabe en række problemer, både for den der drikker og for dem han omgås. Hvis man drikker for meget, skader det leveren og hjernen og kan føre til en for tidlig død. Bladet New Scientist for 26. februar 1981 nævner det velkendte faktum at alkohol dræber hjerneceller, og kommer derefter ind på de huller som disse døde celler efterlader sig, og siger at hjernen hos kroniske alkoholikere er mindre kompakt end hjernen hos ikke-alkoholikere. Stadig flere enkeltpersoner og grupper, deriblandt offentlige institutioner, advarer højt og tydeligt mod et overdrevent alkoholforbrug. Men giver folk agt?

Ikke ifølge den polske videnskabsmand Mikolai Tolkan. På en international kongres om alkoholisme sagde han at alkoholforbruget i Polen var steget med 35 procent i løbet af fem år, og han advarede om at denne verdensomfattende tendens kunne komme til at udgøre en større fare for menneskeheden end atombomben, hvis der ikke blev gjort noget for at standse den. Denne „bombe er allerede begyndt at tikke, men kun få er klar over det,“ sagde han.

Farerne ved for meget eller for lidt

Der er ingen tvivl om at folk overalt er meget optaget af dét at ’spise og drikke’. Nogle fordi de vælger det, andre fordi det er nødvendigt. Hvad er den største fare ved dette? Den ligger ikke i den skade det medfører for den fysiske sundhed — som folk alt for ofte undlader at tage i betragtning, eller som de slet og ret ignorerer — men i den skade det medfører for den åndelige sundhed. Hvad mener vi med det?

En overflod af mad og drikke kan gøre en selvtilfreds og overdrevent selvsikker. Man kan blive egocentrisk af at være så optaget af at tilfredsstille sine fysiske behov. Når man taber sine åndelige behov af syne, kan man gå så langt som til at fornægte Jehova Gud, om ikke i ord, så i handling. Før israelitterne kom ind i det forjættede land, blev de advaret om denne fare: „Når [Jehova] din Gud fører dig ind i det land . . . og du spiser dig mæt, vogt dig da for at glemme [Jehova].“ — 5 Mosebog 6:10-12.

Folk der får for lidt at spise og drikke, kan på den anden side være tvunget til at bruge det meste af tiden i kampen for at holde sig i live. Mad, som er nødvendig for at kunne overleve, bliver dét de først og fremmest er optaget af. Det fortrænger alt andet, de åndelige behov indbefattet.

Et godt eksempel på dette har vi i et forsøg der blev foretaget i De forenede Stater i 1945. En gruppe mænd blev sat på „sultekost“ i seks måneder. Efter forsøget fandt man ud af at denne kost havde givet dem en ubeslutsom og pessimistisk indstilling, havde berøvet dem alt initiativ og havde fået dem til næsten fuldstændig at miste interessen for åndelige spørgsmål.

Når det gælder mad og drikke, kan både frådseri og bekymringer på grund af mangelen på fødemidler skade et menneskes forhold til Gud. En bøn der blev bedt for omkring 2500 år siden af en mand som ønskede at behage Gud, er derfor forståelig og fortsat på sin plads: „Giv mig hverken armod eller rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte brød, at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: ’Hvo er [Jehova]?’ eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds navn men.“ — Ordsprogene 30:8, 9.

Endnu en grund til at give agt

Vor lykke er afhængig af at vi er opmærksomme på de fysiske farer der er forbundet med at få enten for meget eller for lidt at spise og drikke. I sin bjergprædiken nævnte Jesus imidlertid noget andet som er nødvendigt for at være lykkelig. Han sagde: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov.“ (Mattæus 5:3) Hvis vi er så optaget af mad og drikke at det får os til at forsømme vort åndelige behov, vil vi aldrig blive virkelig lykkelige.

Tænk på den ulykke der ramte de mennesker der levede før vandfloden på Noas tid, fordi de ikke ’erkendte deres åndelige behov’. De var så optaget af at ’spise og drikke’ at ’de ikke gav agt før vandfloden kom og rev dem alle bort’. — Mattæus 24:38, 39.

Jesus kom ind på denne katastrofe da hans disciple spurgte ham: „Hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ I sit svar sagde han: „Ligesom Noas dage var, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være.“ (Mattæus 24:3, 37) De der levede på Noas tid var så optaget af at ’spise og drikke’ og af andre dagligdags gøremål at de ikke gav agt på Noas advarsel om den kommende vandflod. Sådan vil det også være, sagde Jesus, i „de sidste dage“, når han kommer igen. — 2 Timoteus 3:1.

Uanset hvor man vender sig hen, kan man se at folk i dag er optaget af at ’spise og drikke’ i en sådan grad at det ofte får dem til at forsømme det åndelige. Der bliver forkyndt et advarselsbudskab, men giver folk agt?

Et endnu vigtigere spørgsmål er dette: giver DU agt?

[Illustration på side 19]

Er der fare forbundet med at være for optaget af at spise og drikke?