Hvordan vil du takke for hans miskundhed?
1, 2. (a) Hvor værdifuldt er vort liv, men hvad sagde David i Salme 63:4 om livet? (b) I hvilken forstand var det sådan? (Job 14:1, 2; Jak. 4:14)
KAN noget være mere dyrebart end livet? Uden livet kan man ikke nyde eller få gavn af noget som helst. Men læg mærke til hvad salmisten David sagde til Jehova Gud: „Din nåde [Miskundhed, 1871-overs.] er bedre end liv.“ — Sl. 63:4.
2 David sagde faktisk at han hellere ville miste livet end miste Jehovas gunst. Alt hvad David i al fremtid ville komme til at eje eller nyde gavn af, afhang nemlig af Gud. David huskede også på at Jehova i mange tilfælde havde vist ham barmhjertighed og loyalt havde støttet ham. Dette var alt sammen et vidnesbyrd om Guds miskundhed. For David var denne miskundhed vigtigere end hans daværende korte liv som menneske. (1 Krøn. 29:14, 15) Har du det på samme måde? Er miskundheden, den loyale kærlighed, fra ham der kan give dig evigt liv, ikke mere dyrebar for dig end det nuværende liv, der varer så kort?
3. Hvordan reagerede David på Jehovas miskundhed, og hvad kan vi passende spørge os selv om?
3 Men David ikke blot erkendte værdien af Jehovas miskundhed. Han gjorde mere end det. Læg mærke til hvordan han reagerede: „Thi din nåde [Miskundhed, 1871-overs.] er bedre end liv, mine læber skal synge din pris. Da vil jeg love dig hele mit liv.“ (Sl. 63:4, 5) Ja, hans dybe taknemmelighed for denne miskundhed tilskyndede ham til at lovprise og takke Gud. Som vist i den foregående artikel har vi personligt mange grunde til at takke Jehova for hans miskundhed. Derfor skulle dét at takke og prise ham, være en uadskillelig del af vort liv. Er det det for dig? Går der somme tider en hel dag eller mere uden at du tænker på Gud eller nævner ham i dine samtaler? Eller taler du ofte om Jehova, idet du spontant priser ham for hvad han er og for hvad han gør? Giver du dagligt udtryk for den indstilling der nævnes i Salme 107:21, 22?
4. Hvorfor er det nødvendigt at vi forkynder den gode nyhed i denne forbindelse?
4 En måde hvorpå man kan takke Jehova for hans miskundhed, er ved at tale med andre som endnu ikke tilbeder ham. (Apg. 14:1-3; 20:24) Budskabet om den gode nyhed kan redde deres liv. Vi kan derfor med rette finde glæde i at forkynde den gode nyhed vidt og bredt. — Rom. 10:9-15.
5. (a) Hvordan kunne vi komme til at forkynde om noget negativt? (b) Hvorfor er sådanne oplysninger dog alligevel på sin plads?
5 Sande kristne ved at det de fleste har lært om Gud og om Bibelen, består i falske læresætninger og en forvanskning af Bibelens lære. Derfor kunne det nemt ske at vi ubevidst lod vor forkyndelse blive domineret af det negative. Man kunne spørge sig selv hvor ofte man i sin forkyndelse taler om hvad Bibelen ikke lærer — at den ikke lærer om en treenig Gud eller et brændende helvede, at den ikke lærer at mennesket har en udødelig sjæl eller at jorden skal brændes op. (Joh. 14:28; Ez. 18:4; Præd. 9:5, 10; 1:4) Det er sandt at de mennesker vi forkynder for, behøver hjælp for at få rettet deres forkerte overbevisning. Ved at vise dem hvori det forkerte består, kan vi måske hjælpe dem til at skelne mellem sand og falsk religion. Men vi bør passe på at vi ikke udelukkende taler om det negative.
6. Hvorfor skulle vor ’offentlige bekendelse’ indbefatte mange positive ting?
6 Vor ’offentlige bekendelse’ burde også indbefatte mange positive ting om Jehova, for vi bringer ham et „lovprisningsoffer“. (Hebr. 13:15; jævnfør Salme 107:21, 22.) Vi kan for eksempel lægge vægt på hvad Jehova ER. Vi kan vise at han „er ene den Højeste“. (Sl. 83:19) Vi kan forklare at det kan føre til evigt liv hvis man virkelig kender ham og hans søn. (Joh. 17:3) Og vi kan fremhæve nogle af hans storslåede egenskaber som drager mennesker til ham — hans barmhjertighed, hans uovertrufne visdom, hans indsigt, hans gavmildhed, hans trofasthed og, naturligvis, hans miskundhed. — 5 Mos. 32:4; Jak. 1:17; Sl. 84:12.
7. Hvordan kan vi lægge vægt på Guds miskundhed, og med hvilket resultat?
7 Vi bør hver især undersøge vor egen ’offentlige bekendelse’ for at finde ud af hvordan vi kan lægge mere vægt på disse positive sider. Hvis du for eksempel leder et regelmæssigt bibelstudium med din familie eller andre, kunne du gøre noget for at fremhæve Guds miskundhed. Under drøftelsen af en bibelsk tildragelse eller en side af Guds hensigt kunne du ganske kort forklare hvad den lærer os om vor Gud. Eller du kunne spørge eleven hvad det der drøftes, hjælper ham til at forstå om Jehova. Det vil bringe eleven nærmere til Jehova, gøre Gud mere virkelig og personlig for ham, og tilskynde ham til at lære mere om denne vidunderlige Gud og til at prise ham. — Sl. 147:1, 11.
Hvordan vi kan sige tak i vore samtaler
8. Ved hvilke andre lejligheder kan vi takke Jehova for hans miskundhed?
8 Det er ikke kun når vi prøver at undervise andre i Bibelens sandheder at vi bør tale om Jehova og hans miskundhed. Hvad med vore daglige samtaler? Jesus sagde: „For af hjertets overflod taler munden.“ (Matt. 12:34) Hvis vi virkelig værdsætter Guds miskundhed, burde det kunne høres på vor daglige tale. Det var tilfældet med salmisten, der skrev: „Det er godt at takke [Jehova], lovsynge dit navn, du Højeste, ved gry forkynde din nåde [Miskundhed, 1871-overs.], om natten din trofasthed.“ — Sl. 92:2, 3.
9. (a) Hvad er den almindelige indstilling til at tale om Gud? (b) Hvordan står dette i kontrast til vor indstilling? (Sl. 107:31, 32)
9 Du har sikkert lagt mærke til at de fleste, selv kirkegængere som hævder at tilbede Gud, er utilbøjelige til at tale om Gud og hans hensigter. Og de er især utilbøjelige til at vise at de har et personligt forhold til Gud; at gøre dette forekommer dem enten naivt eller direkte pinligt. Denne tendens kan delvis skyldes at de, når det kommer til stykket, faktisk ikke har noget personligt gudsforhold. Men i betragtning af hvor udbredt denne tendens er, bør vi hver især spørge os selv: ’Er jeg blevet påvirket af denne utilbøjelighed til at tale om et personligt gudsforhold? Undgår jeg også i mine samtaler at vise at Gud har en plads i mit liv og i mine tanker?’ Jehova er afgjort en del af vort liv og skulle være i vore tanker. Vi søger hele tiden hans velsignelse og ledelse. Derfor bør vi heller ikke tøve med at tale om ham, at nævne ham i vore samtaler og at give udtryk for vor interesse for hans gerninger og hensigter.
10. Hvilken bibelsk vejledning må vi følge idet vi taler regelmæssigt om Gud?
10 Vi ønsker naturligvis ikke at give et selvretfærdigt indtryk. Husk at andre let kan fornemme det hvis vor religiøsitet er kunstig eller påtaget. Jesus fordømte jødernes hykleriske religiøse ledere fordi de kun viste deres fromhed for at blive set og hørt. (Matt. 6:1-5) Alligevel tilskynder Bibelen os til at prise og takke Jehova uophørligt. Så mens vi giver agt på vejledningen i Mattæus 6:1-5 og passer på ikke at lyde selvretfærdige, taler vi om ham. Beskedent og med overbevisning kan vi tale om hans gerninger og handlemåde, og komme ind på hvordan han har handlet med os eller hvilket forhold vi har til ham.
11. Hvilke lejligheder har vi til at nævne Gud i vore samtaler, i tråd med det der siges i Salme 34:2?
11 I løbet af dagen taler du uden tvivl om mange ting med din familie, dine kristne venner eller andre, enten i skolen, på dit arbejde eller i nabolaget. Måske indbyder situationen til at tale om Gud på en oprigtig og naturlig måde. Taler du for eksempel om at tage en tur til stranden eller i skoven for at slappe af og nyde Jehovas skaberværk? Du sætter pris på Skaberværkets skønhed og den ro der præger naturen. Hvorfor så ikke nævne det?
12. Hvordan kan vi tale om Gud når vi har en samtale med nogle som ikke er sande tilbedere?
12 Selv når du taler med en ikke-troende kan du sikkert, idet du viser skønsomhed, komme til at tale om Gud, idet du for eksempel kort kan nævne den glæde du har af de ting som din Skaber har skabt. (Apg. 4:24; 14:15) Ingen skulle blive forbavset over at du nævner Gud i dine daglige samtaler, for er han ikke i dine tanker og har indflydelse på hvad du gør eller afholder dig fra at gøre? Nogle taler måske med dig om hvordan du opdrager dine børn, idet de har lagt mærke til hvor godt det lykkes for dig. Kunne dit svar indeholde et kort udtryk for taknemmelighed mod Gud for hans vejledning, der sætter dig i stand til at handle klogt på dette område? (Sl. 19:8) Måske kommenterer en arbejdskammerat det at du bruger noget af din ferie til at overvære et kristent stævne i, fremfor at bruge hele ferien til at slappe af i. Du kunne venligt svare at du er glad for at lære mere om Skaberens vilje og miskundhed. (Sl. 100:3-5) Vi ved ikke hvilken god virkning sådanne korte bemærkninger kan have — måske kan de få nogle til at tænke på Gud. Men vi nævner ikke Gud udelukkende af hensyn til dem der hører på os. Vi taler om Gud og hans gerninger fordi det fylder vort hjerte og derfor ligger os på læben. — Sl. 45:2.
13. (a) Hvorfor skulle det være endnu mere naturligt for os at nævne Gud når vi taler med vore trosfæller? (b) Hvordan kunne vi gøre dette?
13 Hvis vi med skønsomhed og beskedenhed ofte nævner Gud når vi taler med ikke-troende, er det forståeligt at vi også vil gøre det hyppigt når vi taler med vore trosfæller. Vi har lettere ved at tale med vore medkristne om det vi gør, om vore planer, vore indtryk og så videre. Skulle vi derfor ikke i sådanne samtaler være tilbøjelige til at nævne Gud og hans gerninger, som Salme 92:2, 3 siger? Du arbejder måske sammen med andre i rigssalen. Du kunne da give udtryk for din værdsættelse af hvordan Gud har velsignet menigheden. Vi modtager en ny bibelstudiebog. Hvis du oprigtigt betragter dette som et vidnesbyrd om Jehovas kærlige godhed, hvorfor så ikke nævne det når du taler med andre? Hvad med de interessante nye forklaringer der findes i den? Vær glad for at tale med dine brødre om dette, men på en beskeden måde så du undgår at give et selvretfærdigt indtryk. Ved at indflette åndelige emner i dine samtaler vil du opbygge alle.
Vær vågen for grunde til at vise taknemmelighed
14. Hvilken indstilling bør vi opdyrke med hensyn til Guds godhed?
14 Hvad nu hvis en eller anden gav dig en skål med sand hvori der var blandet små bitte jernstykker? Det ville være vanskeligt at samle jernstykkerne fra i hånden. Men du kunne nemt samle dem fra med en magnet. Et hjerte der er fyldt med taknemmelighed mod Jehova er ligesom en magnet. Med et sådant hjerte kan vi hver dag nemt finde utallige vidnesbyrd om hans godhed og gavmildhed, der er mere værdifuld end jern, ja mere værdifuld end guld. Hvis vi er vågne for sådanne vidnesbyrd om Guds godhed, vil det være let og naturligt for os at prise ham og takke ham for hans godhed. — Ordsp. 3:3, 4, 13-18.
15. Nævn nogle eksempler på noget vi kan takke Jehova for. (Ef. 5:20)
15 Jehovas skaberværk, som vi altid er omgivet af, er simpelt hen fyldt med ting der minder os om hans kærlige foranstaltninger for menneskeheden i almindelighed. Måske ser du et par kattekillinger lege i græsset. Du kan ikke lade være med at klukle ad deres kåde krumspring. Får det dig til at tænke på Jehova og den glæde han må have af sit skaberværk? Bibelen siger at han er en ’lykkelig Gud’. (1 Tim. 1:11) Så når du ser kattekillinger, oddere eller andre dyr lege, tænker du da på Guds sans for glæde og humor? Kan du lide et dejlig saftigt æble eller en forfriskende melon en varm sommerdag? (Sl. 145:8, 15-17) Eller er du i stand til at genkalde dig duften af bestemte blomster eller duften af frisk hø eller nyslået græs? Hvis vi glæder os over sådanne ting, er det da ikke passende at vi takker Jehova fordi han betænksomt gav os vore sanser og sørgede for sådanne vidunderlige ting som vi kan nyde?
16. Hvilken virkning kan det have på andre at vi er vågne for at nævne Guds godhed?
16 En familie i den nordlige del af staten New York var midt i et måltid da sønnen på fire år pludselig sagde: „Mor, er det ikke godt at Jehova har sat ansigtet foran på os, så vi kan spise.“ Selv om drengen talte med et barns troskyldighed, tog han dog ikke tingene for givet. Hans åbne og oprigtige bemærkning fik alle der sad omkring ham, til at tænke på Jehova og til endnu mere at værdsætte hvad han har gjort. Vore bemærkninger om Guds miskundhed som vi erfarer mens vi tjener ham, kan udvirke det samme.
I sang og bøn
17, 18. (a) Hvordan brugte israelitterne sang når de takkede Gud? (b) Hvad viser Markus 14:26 at Jesus og apostlene gjorde? (Apg. 16:25)
17 Endnu en måde hvorpå vi kan sige Jehova tak for hans miskundhed, er i sang. Det at synge har længe været et træk ved den sande tilbedelse. (2 Mos. 15:1-21; Sl. 1-150; 2 Krøn. 29:27; Åb. 15:3, 4) Ved templet i Jerusalem havde visse levitter det privilegium at spille mens andre sang. Det er værd at lægge mærke til formålet med dette. Bibelen siger at de skulle „gøre tjeneste og . . . takke, love og prise [Jehova], Israels Gud“. Hvorfor? „Thi hans miskundhed varer evindelig!“ — 1 Krøn. 16:4, 41, 42; 9:33.
18 Har du i den forbindelse nogen sinde tænkt på at Jesus og hans apostle også sang? Det gjorde de, og de nød det. Markus 14:26 viser at de den sidste aften de var sammen her på jorden, sang lovsange. Sædvanligvis sang jøderne ved påskemåltidet Salme 113 til og med 118. Det er derfor sandsynligt at Jesus og de elleve trofaste apostle afsluttede dette måltid med at synge Salme 118, som både begynder og slutter med ordene: „Tak [Jehova], thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig.“
19. Hvordan skulle vores indstilling være til sang i menigheden? (Ef. 5:18, 19)
19 Kristne i dag har også lejlighed til gennem sang at udtrykke deres pris og tak til Jehova for hans miskundhed. Ser du en mulighed for dette i de bibelske sange der synges ved Jehovas Vidners møder? Eller har du under sangen travlt med andre ting? Eller former du blot ordene med læberne mens dit sind er optaget af andre ting? Dette kan let ske. Hvor langt bedre ville det ikke være hvis vi i stedet betragtede disse kristne sange som et middel hvormed vi kan sige Jehova tak for hans miskundhed!
20. (a) Hvordan kan vi i bøn takke Gud for hans miskundhed? (Kol. 1:9-12) (b) Hvordan er Daniel et godt eksempel for os i denne forbindelse, ifølge Daniel 6:11?
20 Bøn er også en måde hvorpå vi kan takke Jehova for hans miskundhed. Du beder sikkert regelmæssigt. Men kunne du i højere grad takke og prise Gud i bøn? Det er så let at komme i vane med blot at anmode om noget til sig selv, sin familie, menigheden og andre. Hvis du har børn bliver du uden tvivl glad når de kommer til dig efter råd og hjælp. Men hvordan ville du føle det hvis din søn eller datter kom og sagde: „Far! Ved du hvad? Vi holder så meget af dig. Du er bestemt over for os, og det respekterer vi dig for, men du er også kærlig. Du er vores bedste ven.“ Du ved hvor glad du selv ville blive for at høre sådanne oprigtige ord. Hvordan tror du så at Gud føler det når vi i vore bønner giver udtryk for tak og pris? Profeten Daniel var et godt eksempel i denne henseende. Bibelen siger direkte at han priste Gud i bøn. — Dan. 6:11.
21. Hvordan kan vi i vore bønner udtrykke mere end almindeligheder?
21 Det vil være godt hvis vi i vore bønner specielt nævner hvordan Gud har vist os godhed. Har du nogen sinde lyttet til et barn der bad, og hørt det takke Gud for chokoladeisen, sejlturen eller skoleferien? Kunne vi ikke også være specifikke, i stedet for blot at takke Gud i generelle vendinger? Hvis du har haft en god oplevelse i forkyndelsen, kan du takke Gud for den. Hvis du har modtaget en gave, har du uden tvivl takket den der gav dig den. Men hvad med at takke ham som har skabt alle ting? Har du haft gavn af Bibelens vejledning i forbindelse med et svært problem? Da kan du takke Gud i bøn. Og hvis du får det privilegium at lede andre i bøn, kunne du nævne specifikke eksempler på Guds velsignelse som alle de tilstedeværende er taknemmelige for. — Sl. 42:9.
22. På hvilke måder kan vi altså takke Jehova for hans miskundhed, og hvilken indstilling giver vi da udtryk for?
22 Der er afgjort mange vidnesbyrd om at Gud viser os miskundhed som sine godkendte tjenere. Vi kan iagttage dem hver eneste dag hvis vi er vågne for dem. (Sl. 107:43, NW) Og vi kan hver især vise taknemmelighed for dette ved at tale om vores Gud. Hvordan? Hvornår? I vort forkyndelses- og undervisningsarbejde. I vore daglige samtaler med vore medkristne og andre. Og i sang og bøn. Ja, mens vi venter den tid da hele skabningen sammen vil prise Jehova sådan som det beskrives i Salme 150, kan vi personligt have en fuld andel i at gøre det allerede nu. Derved vil vi give udtryk for samme indstilling som David gav udtryk for i Salme 59:17, 18: „Jeg vil lovsynge om din styrke, juble hver morgen over din nåde; . . . Dig vil jeg lovsynge, du, min styrke, thi Gud er mit værn, min nådige Gud.“