Var Jesu fader et menneske?

PÅ DENNE tid af året retter mange mennesker opmærksomheden mod Jesus fra Nazaret. Uden tvivl har denne mand mere end nogen anden påvirket menneskeheden i retning af det gode. Hans bemærkelsesværdige liv har fængslet mange forfattere og fået dem til at skrive om ham. Imidlertid bestrider mange af disse forfattere hvad Bibelen siger om at Jesus blev født af en jomfru og at Skaberen, Jehova Gud, var hans fader, og de påstår at han havde et menneske til fader.

Ja, flere og flere religiøse ledere, både protestanter og katolikker, er af denne mening. For eksempel søger en teologiprofessor i tidsskriftet Theology Today for juli 1971 at vise at Jesu fader enten var Marias elsker eller hendes mand Josef. En professor fra Cambridge skrev i The Expository Times for februar 1969 at „fra det strengt historiske synspunkt er der meget få pålidelige data man kan henvise til med henblik på Jesu undfangelse ved en jomfru“. Han afviser beretningerne i de første to kapitler af Mattæus- og Lukas-evangeliet og siger: „Der er ingen andre henvisninger i Det nye Testamente som nogen historiker . . . ville forstå som en påstand om at Jesus blev undfanget af en jomfru uden en menneskelig fader.“ Og en skribent i Continuum, et katolsk tidsskrift (vinteren-foråret 1969), hævder: „Jomfrufødselen er en mytologisk eller billedlig fremstilling af det teologiske mysterium om frelsens ufortjente natur. . . . De der fandt på historien . . . brugte billeder . . . til at repræsentere deres forståelse af den messianske begivenhed.“

Lad os undersøge dette spørgsmål nærmere. Hvad viser Bibelen virkelig er tilfældet? Var Jesu fader et menneske, eller var Skaberen, Jehova Gud, i virkeligheden hans fader?

Lad os først og fremmest bemærke at det ikke ville overstige Guds magt at lade Jesus blive til uden en jordisk faders medvirken. Som det træffende er blevet bemærket: „Hvis Gud skabte det første menneske — Adam — uden en menneskelig moder, kunne den samme Gud så ikke frembringe den anden Adam — Kristus — uden en menneskelig fader?“ Visselig! Men de der gør indsigelse mod Jesu jomfrufødsel, gør sædvanligvis også indsigelse mod Bibelens skabelsesberetning. Som en af disse kritikere udtrykker det: „Jeg for mit vedkommende kan ikke gå med til at Gud frembragte Adam uden en moder.“

Men de der accepterer Bibelen som Guds inspirerede ord har ingen vanskelighed ved at tro at Han, der fra første færd skabte Adam med sædceller og skænkede kvindekønnet evnen til at undfange og føde børn, også kunne frembringe en sædcelle adskilt fra noget menneske, og anbringe den i en jomfru og således få hende til at undfange uden nogen mands medvirken. Hvis vi i det hele taget tror på Gud, må vi også indrømme at han har disse evner, ikke? Det er bemærkelsesværdigt at engelen brugte netop dette argument som svar på Marias spørgsmål om hvordan hun skulle undfange eftersom hun ikke havde haft omgang med nogen mand. Engelen sagde: „Thi for Gud er ingenting umuligt.“ — Luk. 1:36, 37.

Evangeliernes vidnesbyrd

Man rejser den indvending at de eneste beretninger vi har om Jesu fødsel er dem vi finder hos Mattæus og Lukas, og at disse to også er de eneste der fortæller os om Jesu barndom og ungdom. Markus undlod uden tvivl at fortælle om Jesu fødsel og barndom for at være kortfattet, og apostelen Johannes gjorde det sikkert fordi han først og fremmest var interesseret i supplerende stof der ikke var taget med af andre evangelieskribenter.

Mattæus fortæller os at Maria blev frugtsommelig ved Guds ånd før hun havde haft samleje med Josef, som hun var trolovet med. Han fortæller også hvordan Josef reagerede på at Maria var gravid, og at Guds engel forsikrede ham om hvordan det var gået til. Ydermere fremhæver beretningen at Josef ikke havde haft samleje med hende før hun havde født Jesus. (Matt. 1:18-25) Lukas underretter os om de selv samme kendsgerninger, men alt sammen fra Marias synspunkt. Der er en halv snes punkter som både Lukas og Mattæus nævner. (Luk. 1:26-35) Det stod altså klart for Mattæus og Lukas at Gud, og ikke et menneske, var Jesu fader. Endog Markus kan siges at vidne indirekte om denne kendsgerning. Hvordan det? Derved at han i stedet for at berette at folket spurgte: „Er han ikke tømmermandens søn?“ fortæller at de spurgte: „Er han ikke tømmermanden, søn af Maria?“ — Matt. 13:55; Mark. 6:3.

Et yderligere vidnesbyrd om at Jesus har Gud, og ikke et menneske, til fader, har vi i de stemmer der hørtes fra himmelen da Jesus blev døbt, og i forbindelse med forklarelsen på bjerget. Disse stemmer sagde: „Denne er min Søn, den elskede; i ham har jeg velbehag.“ Hvilket stærkere vidnesbyrd kunne vi ønske om at Jesus havde Gud, og ikke et menneske, til fader? — Matt. 3:17; 17:5; Mark. 1:10, 11; 9:7; Luk. 3:21, 22; 9:35.

Apostelen Johannes vidner i sit evangelium om det samme. Hvordan det? Ved at han fortæller at Jesus havde en førmenneskelig tilværelse, blev brugt af Gud i forbindelse med skabelsen og var Guds „enbårne“ søn. Hvordan kunne noget menneske da have været hans fader? — Joh. 1:1-3, 14.

Jesu og Paulus’ vidnesbyrd

Med hensyn til Jesus selv ser det ud til at han endog som tolvårig vidste at Gud var hans fader. For da Josef og Maria efter at have ledt efter ham i tre dage fandt ham i templet, sagde han til dem: „Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders hus?“ (Luk. 2:41-50) Det tempel var ikke Josefs hus, men Guds!

Ydermere vidnede Jesus gang på gang under hele sin tjeneste om at Gud, og altså ikke et menneske, var hans fader. Han fortalte at han havde haft en førmenneskelig tilværelse („Før Abraham blev til, er jeg“) og at han var kommet ned fra himmelen og senere skulle vende tilbage til himmelen. Hvordan kunne Jesus have haft en førmenneskelig tilværelse og være kommet til jorden hvis det var Josef der havde givet ham livet? — Joh. 3:13; 6:41, 62; 8:23, 56-58; 17:5.

Apostelen Paulus vidner om de samme sandheder. Gang på gang henviser han til Jesu førmenneskelige tilværelse, og han fortæller at Jesus kom til jorden og at han efter sin opstandelse vendte tilbage til himmelen. Ganske vist vidner Paulus ikke om jomfrufødselen med så mange ord; men at Gud og ikke et menneske var Jesu fader, er underforstået i det Paulus skrev. — Rom. 8:3; 1 Kor. 15:47; Gal. 4:4; Fil. 2:7, 8; Kol. 1:15-17; Hebræerbrevet, kap. 1 og 2.

Hvorfor var Jesu fader ikke et menneske?

Hvis Jesu fader havde været et eller andet ufuldkomment menneske og ikke Gud, kunne Jesus ikke have fuldført hensigten med at han blev sendt til jorden. Det var bydende nødvendigt at Gud, ikke Josef eller et andet menneske, var Jesu fader, for Jesus måtte være uden synd for at være „Guds lam, som bærer verdens synd!“ (Joh. 1:29) Alle i hele menneskeheden er syndere på grund af Adams overtrædelse. (Rom. 5:12, 19) Da det forholder sig sådan kan ingen give Gud en løsesum for sin broder. (Sl. 49:8-10) Som Job bemærkede: „Ja, kunne der komme en ren af en uren! Nej, end ikke én!“ Alle, bortset fra Jesus, er ’født i misgerning og undfanget i synd’, som også kong David indrømmede da han bønfaldt om barmhjertighed. — Job 14:4; Sl. 51:7.

Da Jesus havde Gud og ikke et menneske til fader, var han „uberørt af det onde og ubesmittet, skilt ud fra syndere“. Med rette kunne han udfordre sine modstandere — ingen af dem kunne overbevise ham om nogen synd. (Hebr. 7:26; Joh. 8:46) Da han var fuldkommen kunne han „give sit liv som løsesum for mange“. Og da han havde givet sit liv som en løsesum blev han „mellemmand imellem Gud og mennesker“, i stand til at tilbyde en „soning for vore synder“ såvel som „for hele verdens“. — Matt. 20:28; 1 Tim. 2:5, 6; 1 Joh. 2:2.

Endvidere var det Guds hensigt at hans søn Jesus skulle give et enestående eksempel på at en fuldkommen menneskeskabning kunne bevare sin integritet til trods for alt hvad Djævelen kunne gøre, og Djævelen gjorde virkelig sit yderste for at få Jesus til at bryde sin integritet, både ved fristelser og ved forfølgelse. (Matt. 4:1-10; Joh. 19:1-18) At det havde været Djævelens hensigt at vende alle mennesker bort fra Gud, ses af at han forførte Adam og Eva og af hans pralerier og anstrengelser for at vende Job bort fra Gud. — 1 Mos. 3:1-19; Job, kap. 1 og 2.

Overvejelse af diverse indvendinger

Til trods for alle de foregående vidnesbyrd er der mange der kommer med indvendinger. For eksempel bemærker de at Jesus gang på gang omtales som søn af Josef. Sandt nok, men eftersom Josef ved at tage Maria som hustru da hun var gravid faktisk adopterede Jesus som sin søn, kunne Jesus omtales som hans søn. Almindeligvis omtales adoptivbørn som børn af de fædre der har adopteret dem, ikke sandt? Desuden var det højst sandsynligt dem som ikke var fortrolige med kendsgerningerne der omtalte Jesus som Josefs søn. Når Jesu fjender spottede ham og sagde at de ikke var født i hor, betød det ikke nødvendigvis at de havde underretning om at Jesus ikke var Josefs søn. Hvorfor ikke? Fordi de i samme forbindelse stemplede Jesus som samaritaner og dæmonbesat, hvilket de givetvis vidste var usandt. — Joh. 8:41, 48.

Endvidere angriber mange Jesu jomfrufødsel med den begrundelse at de første to kapitler hos Mattæus og Lukas skulle være tilføjet senere, og af en anden skribent. Men der er absolut intet grundlag for denne påstand. For at nævne blot én ting er de nævnte kapitlers skrivestil nøjagtig den samme som de følgende kapitlers. Bemærk for eksempel Mattæus’ mange henvisninger til De hebraiske Skrifter, noget der er karakteristisk for ham, og Lukas’ lægesprog i disse to kapitler, som er karakteristisk for ham. Ej heller er der vidnesbyrd fra noget manuskript der støtter sådanne påstande. For eksempel er der vidnesbyrd om at Markus 16:9-20 og Johannes 7:53-8:11 blev tilføjet senere af en anden skribent; men der findes overhovedet intet vidnesbyrd fra noget manuskript der anfægter autenticiteten i de første to kapitler hos Mattæus og Lukas. Hverken de ældste græske manuskripter eller de forskellige versioner og oversættelser antyder noget sådant. Dette støttes yderligere deraf at de tidlige skribenter efter aposteltiden, såsom Irenæus, Tertullian, Ignatius, Aristides, Justinus Martyr, Origenes og andre, alle accepterede evangelieberetningerne om at Jesus blev født af en jomfru. Som en autoritet udtrykker det: „Fædrenes vidnesbyrd angående jomfrufødselen er enstemmige og ubestridte.“a

Det at de fleste kendte pergamentmanuskripter af De kristne græske Skrifter kun går tilbage til begyndelsen af det fjerde århundrede, har nogle brugt som et argument for at de omstridte kapitler måske ikke forekom i de originale skrifter. Men i betragtning af at der findes andre, endnu ældre, bevarede manuskripter, har sir Frederick Kenyon i sin bog The Bible and Archaeology sagt: „Mellemrummet mellem de originale skrifters tid og de ældste manuskripter vi kender, er så lille at det ikke betyder noget, . . . Vi kan betragte Det nye Testamentes bøgers ægthed og generelle integritet som endeligt fastslået.“

En anden indvending man fremsætter er at de to beretninger hos Mattæus og Lukas ikke stemmer overens. Det er sandt at de ikke er identiske, men der er ingen modsætning mellem dem. Ja, på adskillige af de mest betydningsfulde punkter bekræfter de hinanden — de siger for eksempel at Jesus blev født mens Herodes (den Store) herskede over Palæstina, at Jesus blev undfanget ved Guds hellige ånd og blev født af en jomfru, at Maria var trolovet med Josef der var af Davids slægtslinje, at sønnen ved guddommelig ledelse blev kaldt Jesus, at han skulle være frelser og befrier, og så videre.

At en jomfrufødsel er i modstrid med videnskaben er en anden indvending der fremsættes. Men som en videnskabsmand har bemærket, kan ingen i dag sige at noget er umuligt. Alt hvad man kan sige er at noget er usandsynligt på grundlag af den nuværende viden. Og den kendsgerning står tilbage at der i naturen er talrige eksempler på partenogenese, det vil sige at hunkønnet føder uden den mandlige sædcelles medvirken.

Andre har gjort indsigelse med den begrundelse at hedenske myter fortæller om jomfrufødsler. Men det gør de ikke. De fortæller om dæmoner eller dyr der lever sammen med „jomfruer“, så at disse ikke længere er jomfruer — et langt spring fra Bibelens beretninger om Jesu fødsel. I virkeligheden blev begrebet jomfru ikke kun anvendt om kvinder der aldrig havde haft samleje, for i oldtiden omfattedes prostituerede såvel som ugifte kvinder der havde født børn, af udtrykket. Ej heller kan Mattæus og Lukas anklages for at have indlemmet myter eller legender i deres evangelier. Det er næsten meningsløst at tale om legender når det drejer sig om øjenvidner.

Skribenterne Mattæus og Lukas var ikke enfoldige tåber. Den ene var skatteopkræver og den anden læge. Deres skrifter bærer præg af den samme ærlighed, oprigtighed og åbenhjertighed der kendetegner alle de andre af Bibelens bøger. Eftersom de øvrige skrifters vidnesbyrd er i overensstemmelse med deres evangelier, og eftersom der, som vi har set, er begrundelse for at Jesus simpelt hen måtte have Skaberen som fader og ikke et menneske, så svarer de der elsker sandheden nej til spørgsmålet: „Var Jesu fader et menneske?“

[Fodnote]