Hører du til dem Gud vælger?
„Gud har valgt det tåbelige i verden, for at han kunne gøre de vise til skamme.“ — 1 Korinter 1:27.
1. Hvorfor har mange valgt at blive tåber i verdens øjne?
HVIS du vidste at et bestemt stykke arbejde var vigtigt, ville du så skubbe det fra dig som uvæsentligt blot fordi andre fandt at din indsats var et tegn på dumhed og svaghed? Der er naturligvis ingen der bryder sig om at blive stemplet som en tåbe eller en svækling — ikke engang et barn. Men hvad nu hvis det var en meget intelligent myndighedsperson der bød dig at udføre dette betydningsfulde arbejde? Ville du så ikke være villig til at bide stoltheden i dig og gøre arbejdet? Det er netop hvad millioner af mennesker op gennem historien har gjort. Hvad er det da for et arbejde disse mennesker har påtaget sig, og hvem har budt dem at gøre det? Vi finder svaret i Paulus’ første brev til de kristne i den gamle by Korint.
2. Hvad regnes for tåbelighed i verden?
2 Paulus advarede de kristne i Korint mod at lade deres gudsdyrkelse afhænge af hvad der var populært, og skrev i den forbindelse: „For talen om marterpælen er tåbelighed for dem der går til grunde, men for os som frelses, er den Guds kraft. Der står jo skrevet: ’Jeg vil lade de vises visdom gå til grunde, og de forstandiges forstand vil jeg feje til side.’ Hvor er den vise? Hvor er den skriftlærde? Hvor er debattøren fra denne tingenes ordning? Har Gud ikke gjort verdens visdom tåbelig? For eftersom, i Guds visdom, verden gennem sin visdom ikke fik lært Gud at kende, besluttede Gud gennem tåbeligheden i det der forkyndes at frelse dem der tror.“ — 1 Korinter 1:18-21.
3. Hvilket budskab, der regnes for tåbelighed i verden, har Gud til hensigt at lade forkynde over hele jorden?
3 For de såkaldt vise og intellektuelle i denne verden er det en tåbelighed at tale om at Kristus udgød sit blod på marterpælen. De spotter tanken om at man ved at tro på Kristi offer kan opnå evigt liv i en retfærdig ny orden. Set fra deres synspunkt er det ren og skær fantasi at Kristus skulle være oprejst fra de døde og nu er den mægtige konge i Guds himmelske rige. Og dog er det den almægtige Guds hensigt at dette opmuntrende budskab skal gøres kendt over hele verden. Enhver der ønsker at være en tjener for ham, giver han derfor den opgave at forkynde denne gode nyhed om hans rige. Siden dette budskab er en tåbelighed for de vise og intellektuelle i denne verden, hvem benytter Gud da til at forkynde det? Lyt til det inspirerede svar fra Guds eget ord:
4. (a) Hvem benytter Gud til at forkynde sit budskab? (b) Hvordan virker det på de vise i verden at han vælger sådanne mennesker?
4 „For I ser på hans kaldelse af jer, brødre, at ikke mange vise efter kødet blev kaldet, ikke mange mægtige, ikke mange af fornem herkomst; men Gud har valgt det tåbelige i verden, for at han kunne gøre de vise til skamme; og Gud har valgt det svage i verden, for at han kunne gøre det stærke til skamme; og Gud har valgt det ringe i verden og det der ses ned på, det der ikke er noget, for at han kunne gøre det der er noget til intet, så at intet kød skulle prale over for Gud.“ — 1 Korinter 1:26-29.
5. Hvad er afgørende for om man hører til dem Jehova vil vælge at bruge?
5 Hører du til den slags mennesker Gud vælger til at udføre sit arbejde på jorden i dag? Hvis du gør, må du være forberedt på at verden vil anse dig for at være en tåbe. „Denne verdens visdom er nemlig tåbelighed i Guds øjne,“ siger Bibelen. (1 Korinter 3:19) For at være en brugbar tjener for Jehova Gud må man altså være villig til at påtage sig en opgave der får en til at ligne en tåbe i verdens øjne. Har vi eksempler fra fortiden der ikke alene viser at verden betragtede Guds tjenere som tåbelige, men også at Gud betragtede verdens visdom som en tåbelighed?
Eksempler fra fortiden
6. Hvordan kunne det gå til at det Noa gjorde var tåbeligt i verdens øjne, og dog afspejlede Guds visdom?
6 Noa påtog sig en opgave der var tåbelig i menneskers øjne, men ikke i Guds. Forestil dig hvad det vil sige at bygge en kæmpestor, kasselignende bygning på det tørre land, med et rumfang på 36.800 kubikmeter, beregnet til at flyde på vandet. Tilsyneladende et temmelig virkelighedsfjernt foretagende, der måtte vække latter. Det virkede absurd for disse mennesker at det skulle være Jehova Guds vilje at gøre ende på verden. Så vidt de kunne se var det dumt af Noa at forkynde sådan et budskab. (2 Peter 2:5) Men det var i virkeligheden deres livsform, deres handlemåde, der i Guds øjne var tåbelig. De ødelagde jorden, og vakte derved Guds vrede. (1 Mosebog 6:5) Noa var altså villig til at blive betragtet som en tåbe i forbindelse med at Gud åbenbarede sin visdom og magt.
7. Hvorfor virkede Moses’ adfærd tåbelig, men hvad blev resultatet?
7 Ville du for at behage Gud give afkald på rigdom og storhed, og i stedet finde dig i at blive mishandlet? Det gjorde Moses. Skønt han var „oplært i al ægypternes visdom“, forlod han villigt denne livsform og valgte i stedet den skam der hviler over Guds salvede. (Apostelgerninger 7:22; Hebræerne 11:24-26) I den ægyptiske verden har man uden tvivl fundet Moses’ adfærd tåbelig, men verdens visdom viste sig at være tåbelighed da Ægyptens vise mænd blev ydmyget af ti plager og nationens militærmagt blev ødelagt af Gud i Det røde Hav. Eksempler som disse viser at menneskers visdom i virkeligheden er tåbelig i Guds øjne. Den kan på ingen måde sammenlignes med den Almægtiges visdom og magt.
8. (a) Fra hvilket samfundslag kom størstedelen af de første kristne? (b) Hvilken virkning havde deres forkyndelse alligevel på de verdsligvise?
8 Hvordan forholdt det sig med de første kristne? En professor i historie har skrevet: „Størstedelen af de første kristne var mennesker af ringe herkomst; de kom fra de lavere lag af den klasse der udgjordes af håndværkere og handlende i de større byer.“ (The Ancient World [Oldtidens verden], af Joseph W. Swain) Kristi disciple i det første århundrede var ganske rigtigt almindelige mennesker, hvilket deres fjender da også henledte opmærksomheden på. (Apostelgerninger 4:13; Johannes 7:48) Og dog gjorde Kristi disciples visdom i tale de verdsligvise til skamme. De fattede ikke Guds hellige hemmelighed om Kristus og Riget; for dem var denne tale en tåbelighed. Som Bibelen siger: „Denne visdom har ingen af denne tingenes ordnings ledere lært at kende, for hvis de havde kendt den, ville de ikke have pælfæstet herlighedens Herre.“ — 1 Korinter 2:7, 8.
Guds forkyndelsesarbejde
9. (a) Hvem kom den vejledning Jesus gav, i virkeligheden fra? (b) Hvad måtte Jesu disciple gøre for at kunne forkynde Rigets budskab for dem der fortjente det?
9 Jesus Kristus lagde Guds visdom for dagen både i det eksempel han satte og de anvisninger han gav på hvordan forkyndelsesarbejdet skulle udføres. Han sagde: „Jeg [gør] intet . . . på eget initiativ; men jeg siger disse ting sådan som Faderen har undervist mig.“ (Johannes 8:28) Jesus gik direkte ud til folk med budskabet om Riget. Han underviste dem offentligt og i hjemmene. Tænk et øjeblik over den vejledning han gav sine disciple, de tolv og de halvfjerds som han sendte ud for at forkynde. Vi kan læse denne vejledning i Mattæus 10:1-14 og i Lukas 10:1-12. Jesus sagde til sine disciple at de skulle opsøge folk. „Hvor I kommer ind i en by eller landsby, dér skal I finde frem til hvem i den der fortjener det,“ sagde han. Ja, de skulle finde dem der ville høre. Og hvad skulle disciplene så fortælle dem? „I [skal] forkynde og sige: ’Himlenes rige er kommet nær,’“ fortalte Jesus dem. — Mattæus 10:7.
10. (a) Hvilken vejledning gav Jesus om hvordan man indledte en samtale? (b) Hvad skulle hans disciple gøre hvis der ikke blev vist interesse? (c) Hvad kan man sige om visdommen i Kristi vejledning?
10 Jesus gav endda vejledning om hvordan man indledte en samtale. Han sagde: „Hvor I går ind i et hus skal I først sige: ’Måtte dette hus have fred.’ Og hvis der er en fredens ven dér, vil jeres fred hvile over ham. Men hvis ikke, vil den vende tilbage til jer.“ (Lukas 10:5, 6) De skulle blive hos de mennesker der reagerede positivt på budskabet om Riget. Men hvis husets herre ikke var interesseret, skulle de blot gå videre. Hvor var det i grunden en enkel og ukompliceret vejledning, og dog er den tilstrækkelig detaljeret til at fortælle forkyndere helt op til vor tid hvad man skal sige og hvordan. Er det ikke netop hvad man ville forvente af Guds visdom?
11. (a) Hvad skulle ifølge Jesus være temaet i hans disciples forkyndelse? (b) Hvad må vi gøre hvis vor forkyndelse skal være effektiv? (c) Hvordan kan man ved hjælp af skriftsteder vise at Riget vil løse de problemer der nævnes i paragraffen?
11 Som vi tidligere har været inde på, var det Riget der skulle være det vigtigste i forkyndernes budskab. „[I skal] stadig sige til dem: ’Guds rige er kommet nær til jer,’“ lærte Jesus de halvfjerds disciple. (Lukas 10:9) Også vi bør have dette tema i tanke, for vort ansvar som forkyndere er at hjælpe dem der lytter til os, til at forstå hvordan Riget kan være en god nyhed for dem personligt. Vi må altså forkynde Rigets budskab på en sådan måde at de føler at netop de kan bruge det, ved at fremlægge det så det passer til hvert enkelt menneskes behov. Hvorfor ikke lægge vægt på det Riget vil udvirke som vil tiltale tilhøreren mest, alt afhængigt af vedkommendes behov og interesser? Ved at anvende skriftsteder som Esajas 45:18 og Salme 37:29 kunne vi for eksempel vise dem hvordan Riget vil udvirke at jorden efter Guds hensigt vil blive omdannet til et paradis hvor menneskene vil leve evigt. Ved at bruge de nødvendige skriftsteder kunne vi dernæst vise dem hvordan Riget vil løse nedenstående problemer.
Sygdom: Esajas 35:5, 6; Åbenbaringen 21:3, 4.
Død: Esajas 25:8; 26:19; Johannes 5:28, 29; 1 Korinter 15:26.
Mangel på fødevarer: Esajas 25:6; Salme 67:7; 72:16.
Boligproblemer: Esajas 65:21-23.
Krig: Salme 46:9, 10; 72:7, 8.
Kriminalitet og vold: Salme 37:9, 10; Ordsprogene 2:22.
Forurening: Åbenbaringen 11:18.
12. (a) Hvordan finder forkynderen ud af hvad den besøgte har brug for? (b) Hvad er hemmeligheden ved at være en dygtig forkynder?
12 Hvordan finder man ud af hvad den besøgte har brug for? For det første må man være god til at lytte, villig til at høre på hvad han har at sige. Man må stille spørgsmål og lytte opmærksomt til svaret, idet man ikke straks begynder at forsvare sig hvis reaktionen ikke lige er den man havde regnet med. Et Jehovas vidne der har været med i forkyndelsesarbejdet i mere end 25 år, siger: „Jeg forsøger at få den besøgte med i samtalen med det samme. På den måde finder jeg ud af hvad der interesserer ham, i stedet for bare at fortsætte med det jeg har forberedt mig på at sige.“ En anden erfaren forkynder har lagt mærke til dette: „Når vi står og fremsiger en hel prædiken vil vi kun nå deres ører, ja, måske vil vore ord blot forsvinde i den blå luft.“ Hemmeligheden ved at være en dygtig forkynder er i virkeligheden at være oprigtigt interesseret i mennesker, ligesom Jesus var. (Mattæus 9:36-38) Lad folk mærke at du er interesseret i dem som mennesker, og at du virkelig selv tror på den gode nyhed du kommer med. Som et Jehovas vidne udtrykker det: „Hvis man bare taler mekanisk kan de kun komme til en slutning — at man ikke selv er overbevist.“
En uundværlig forkyndelsesmetode
13. Hvordan viser Bibelen at de første kristne adlød Kristi retningslinjer hvad angår forkyndelsen?
13 Som vi har set, opfordrede Jesus Kristus sine disciple til at bringe Rigets budskab ud til folk i hjemmene. Apostlene fulgte hans anvisninger, og lagde Guds visdom for dagen ved at anvende denne uundværlige forkyndelsesmetode. Den bibelske beretning siger: „Hver dag fortsatte de med, i templet og fra hus til hus, uden ophør at undervise og at forkynde den gode nyhed om Messias, Jesus.“ (Apostelgerninger 5:42) Senere, da apostelen Paulus så tilbage på det evangelieforkyndelsesarbejde han havde udført sammen med sine medkristne, sagde han: „Jeg . . . holdt mig [ikke] tilbage fra at meddele jer noget som helst af det som var gavnligt, eller at undervise jer offentligt og fra hus til hus. Men jeg aflagde et grundigt vidnesbyrd for både jøder og grækere om sindsændring over for Gud og tro på vor Herre Jesus.“ — Apostelgerninger 20:20, 21.
14. Hvad viser at forkyndelsen fra hus til hus giver gode resultater?
14 Skønt Guds tjenere tid efter anden er blevet spottet og betragtet som tåber fordi de forkynder Riget på denne apostolske måde, viser resultaterne at den har Guds godkendelse. For eksempel foretog den britiske sociolog Bryan Wilson en undersøgelse af Jehovas Vidners vækst i Japan, og kom til dette resultat: „De fleste [58,3 procent] af dem der er blevet Jehovas vidner siger at deres interesse blev vakt ved at de fik besøg af en forkynder.“ For år tilbage sagde den katolske præst John A. O’Brian til omkring 200 præster på St. Joseph-seminariet i New York: „Hemmeligheden ved Paulus’ helt enestående resultater var at han utrætteligt gjorde brug af hus-til-hus-metoden for at hverve tilhængere. Det virker ironisk at denne apostolske metode nu benyttes af ikke-katolske sekter, især Jehovas Vidner.“
Hvorfor man bør planlægge sin forkyndelse
15. Hvorfor er det vigtigt at vi lægger en plan for vor forkyndelse fra hus til hus?
15 Er det ikke sandt at det er nødvendigt at lægge en plan hvis man skal have vigtige ting fra hånden? Du har sikkert sat bestemte tider af til at spise og sove, såvel som til at gå i skole eller på arbejde. Hvis man skal have tingene gjort, er det vigtigt at have en plan. Det samme kan siges om vor forkyndelse fra hus til hus. Eftersom Satan Djævelen kæmper for at hindre den gode nyhed om Guds rige i at nå frem til folk, må vi nødvendigvis have en plan hvis vi skal kunne deltage regelmæssigt i forkyndelsen af Riget. Ellers kan det let gå sådan at vi ’simpelt hen ikke kan få tid’ til at deltage i dette arbejde. (1 Korinter 9:16) Og så har Satan nået sit mål.
16. Hvilke eksempler viser værdien af at have en plan for sin forkyndelse?
16 En læge der har været et Jehovas vidne i over 25 år, siger at han finder det nødvendigt at have en plan for forkyndelsen. Ejeren af en stor kvægfarm i De forenede Stater siger: „Omkring 1944 gik det op for mig at jeg kun ville komme ud i tjenesten hvis jeg satte en bestemt dag til side til det.“ Han tilføjer: „Jeg tager stadig en dag fri hver uge til at gå i tjenesten.“ En kristen ældste, der også er advokat, har fundet at det at have en bestemt plan for tjenesten sætter ham i stand til at anvende i gennemsnit femten timer om måneden i forkyndelsen. Hvis han har juridisk arbejde der skal gøres om lørdagen, planlægger han at gøre det om eftermiddagen, så han kan gå i tjenesten om formiddagen. — Jævnfør Kolossenserbrevet 4:5.
Vær en værdig repræsentant for Gud
17. Hvad må vi passe på med hensyn til klædedragt når vi går i forkyndelsen?
17 Selv om verden regner os for tåber på grund af det livgivende budskab vi bringer, må vi passe på at vor fremtoning ikke på nogen måder skader budskabet. Hvis vi går til yderligheder i klædedragt, for eksempel er for modeprægede eller for usoignerede, kunne det skade budskabet. I de mere velhavende distrikter kan det være nødvendigt at være særlig opmærksom på sit udseende. Betyder det at man må have en dyr garderobe? Nej. En dygtig forkynder, der har rejst meget sammen med sin mand, plejer at lægge omhyggeligt mærke til hvordan folk i distriktet klæder sig, og så vælger hun en afdæmpet stil der passer til den lokale skik og brug. Hvor beskeden vor garderobe end er, vil den være tilstrækkelig hvis vort tøj er rent, presses og velordnet. Hvis du har jakke på, har du så fået syet de manglende knapper i? Hvis du har slips på, er alle pletterne så blevet fjernet? Hvornår er dine sko sidst blevet pudset? Husk at din pæne, værdige fremtoning vil vække respekt for dit budskab. — Titus 2:10.
18. (a) Belys med et eksempel værdien af at klæde sig på en måde der passer til lokal skik og brug. (b) Hvorfor er det bedst at undgå at være overdrevent velklædt?
18 En søster fortæller at hun begyndte at gøre mere ud af sin påklædning, med det resultat at en dame som før ikke havde villet tale med hende, nu inviterede hende ind. Efter en dejlig samtale ud fra Bibelen, spurgte den besøgte: „Hvilken kirke repræsenterer De forresten?“ Svaret, Jehovas Vidner, overraskede den besøgte. Hun havde aldrig før inviteret Jehovas vidner ind. Da søsteren spurgte hende om hvorfor hun så havde inviteret hende ind, svarede den besøgte at det skyldtes at søsteren var „så smagfuldt påklædt“. Kvinden følte sig bevæget til at lytte til det hun havde at sige. Det endte med at hun fik et bibelstudium. I fattigere kvarterer kan det på den anden side give et dårligt indtryk hvis vi er alt for velklædte. Det kunne se ud som om man tænkte ’jeg er bedre end andre’. Hvilket distrikt vi end arbejder i, eller hvem vi end forkynder for, må vor klædedragt og hele fremtoning altså give et tiltalende, og ikke frastødende, indtryk af Rigets budskab. — 1 Korinter 9:19-23.
19. (a) Hvordan bliver man et menneske som Gud vælger? (b) Hvilket eksempel satte Kristus i denne henseende? (c) Hvilke privilegier er det muligt at opnå hvis man er villig til at blive betragtet som tåbelig af verden?
19 Det er i virkeligheden kun os selv der kan besvare spørgsmålet: Hører jeg til dem Gud vælger? Han vælger ikke efter forstandsevner eller position i verden. Nøglen til at blive valgt af Gud er villighed til at udføre hans arbejde, på hans måde, på trods af at denne verden vil betragte én som tåbelig eller svag. Jesus Kristus satte eksemplet. Han var villig til at blive regnet for en tåbe af sine samtidige for at blive „visdom fra Gud“ for sine disciple. (1 Korinter 1:30) Hvis du er villig til at forkynde budskabet om Riget, der regnes for en tåbelighed af verden, vil Jehova Gud kunne bruge dig som et af sine vidner, og du vil kunne glæde dig over den velsignede gave som evigt liv i hans retfærdige nye orden er.
Kan du besvare disse spørgsmål?
■ Hvilken tale er en tåbelighed for verden?
■ Hvordan viste Noa og Moses at det verden anser for tåbeligt, i virkeligheden afspejler Guds visdom?
■ Hvilke anvisninger gav Jesus sine disciple med hensyn til forkyndelsen?
■ Hvilken måde at forkynde på er uundværlig, og hvad viser at den giver gode resultater?
■ Hvorfor er det vigtigt at planlægge sin forkyndelse?
■ Hvordan bør vi være klædt når vi deltager i forkyndelsen?
[Illustration på side 15]
Før Jesus sendte sine disciple ud at forkynde, lærte han dem hvordan de skulle bære sig ad
[Illustration på side 17]
Der er bibelsk baggrund for at forkynde fra hus til hus