Hvad siger Bibelen?

Er det syndigt at hejse eller sænke et flag?

EN BRANDMAND i en by i Ohio fik af sin overordnede besked på at hejse et flag over brandstationen og senere at tage det ned igen. Han afslog høfligt at gøre det. Som følge heraf blev han fritaget for tjeneste én dag. Ved en senere lejlighed afslog han igen at gøre det, og blev igen suspenderet én dag. Da han for tredje gang afslog at hejse og sænke flaget, blev han afskediget fra brandvæsenet.

Brandmanden opfattede dét at hejse eller sænke flaget som en religiøs handling der gik imod hans samvittighed. For ham var denne handling i strid med Bibelens vejledning angående afgudsdyrkelse, for eksempel formaningen om at ’flygte fra afgudsdyrkelsen’ (1 Kor. 10:14) og forbudet mod at fremstille eller dyrke afgudsbilleder. — 2 Mos. 20:4, 5.

Sagen blev forelagt den stedlige domstol, som afgjorde den i kommunens favør. Derefter blev sagen appelleret til en højere instans, til staten Ohios appelret. Appelretten skulle tage stilling til om brandmanden var blevet nægtet den religionsfrihed der garanteres i De forenede Staters grundlov.

Ohios appelret omstødte den lavere domstols kendelse. Den traf den afgørelse at byen skulle genansætte manden som brandmand. I sin forklaring gav domstolen udtryk for følgende syn på det at hejse og nedtage et flag: „Vi finder at denne handling er en ceremoni, eftersom de normer Kongressen har fastsat for at gøre de patriotiske skikke ensartede, kræver at flaget hejses med friskhed og nedtages med ceremoniel anstand . . . Det skal hejses eller sænkes med ærbødighed og respekt.“

Domstolen erklærede videre: „Vi kan ikke betvivle oprigtigheden af sagsøgerens tro, ej heller rimeligheden af den opfattelse at deltagelsen i dette ritual eller denne ceremoni har Guds mishag.“ Domstolen tilføjede: „Religiøs samvittigheds-, tros- og handlefrihed kan kun begrænses hvis det sker for at hindre alvorlig og overhængende fare for interesser som staten ifølge loven må beskytte . . . Det er der ikke tale om her.“

I en sag af lignende art har skolekommissionen i Californien godkendt en bestemmelse som tillader eleverne at nægte at deltage i flaghilsenceremonien uden at dette bliver påtalt. De kan forholde sig tavse når troskabseden fremsiges. Egentlig blev dette spørgsmål allerede afgjort i 1943, da De forenede Staters højesteret afsagde en kendelse mod tvungen flaghilsen. Afgørelsen i Californien bekræfter blot gyldigheden af den tidligere afgørelse.

Hvad flaghilsen og troskabsed angår, så er disse ting klart forbundet med et ritual eller en ceremoni og kommer således direkte ind under det der siges i Anden Mosebog 20:4, 5, Første Korinterbrev 10:14 og andre skriftsteder i Bibelen. Det er grunden til at Jehovas vidner ikke deltager i flaghilsenceremonier.

Brandmanden i Ohio fik imidlertid ikke pålæg om at fremsige nogen ed mens han hejste eller sænkede flaget. Alligevel betragtede han handlingen som syndig, som noget der gik imod hans samvittighed. Og domstolen forsvarede hans ret til at sige nej, så længe han blot ikke truede nogens liv, ejendom eller velfærd.

Imidlertid kan der være andre som føler at de med god samvittighed kan hejse eller sænke et flag når det ikke er forbundet med nogen religiøs ceremoni, et ritual, en hilsen eller en troskabsed. En portner ved en offentlig institution kan for eksempel have flere faste pligter hver dag, deriblandt at hejse flaget og at tage det ned igen. Selv om han er en bibeltro kristen, synes han måske at han udmærket kan udføre denne opgave, eftersom den ikke er forbundet med ritualer af nogen art.

Når nogle kristne ikke ville gøre det, hænger det sammen med at deres samvittighed ser strengere på visse ting der ikke specielt behandles i Bibelen. Selve den handling at hejse eller at sænke et flag er nemlig ikke direkte omtalt i Bibelen. Hvis en kristen føler at det strider mod hans samvittighed at udføre denne handling, eftersom flaget til andre tider har tilknytning til bestemte ritualer eller ceremonier, gør han ret i ikke at gå imod sin samvittighed i denne sag. Men en anden kristen, som ikke føler at det berører hans samvittighed når der ikke er noget ritual med i billedet, kan med god ret udføre den samme handling, eftersom Guds lov ikke direkte forbyder det.

Denne opfattelse stemmer med hvad Bibelen siger om personlige samvittighedsspørgsmål. Lad os anføre et eksempel. I det første århundrede var afgudsdyrkelse almindeligt udbredt, og som et led i nogle afguderiske ceremonier blev der ofret kød til afguderne. De der spiste dette kød ved disse ceremonier tog del i afgudsdyrkelsen. Efterhånden gik nogle af disse afgudsdyrkere over til kristendommen og hørte op med at dyrke afguder. På grund af deres fortid som afgudsdyrkere nærede de modvilje mod at spise kød der blev solgt på kødtorvet, hvis det forinden havde været brugt i et afgudstempel.

Men egentlig var der ikke noget i vejen med kødet. Det havde ikke på noget tidspunkt tilhørt afguden, eftersom et livløst afgudsbillede hverken kunne tage imod eller eje noget. I virkeligheden havde kødet hele tiden tilhørt Gud, som ejer „jorden og dens fylde“. (1 Kor. 10:26) Derfor kunne en anden kristen, hvis samvittighed ikke lod sig forstyrre af kødets tidligere anvendelse, købe det og spise det uden at synde mod sin samvittighed, eftersom man ikke udførte nogen direkte religiøs handling ved at købe eller spise kødet.

Både den der spiste dette kød og den de vægrede sig ved at spise det, fulgte altså Kristus og tjente Gud. De havde begge Guds godkendelse, eftersom deres handlinger i begge tilfælde var inden for de grænser Gud havde afstukket med sine love og principper.

Men hvis en kristen der spiste kød som tidligere var ofret til afguder, derved kom til at forurolige en andens samvittighed som var mere følsom, burde han naturligvis ikke spise kødet mens denne var til stede. — 1 Kor. 10:28.

På samme måde må spørgsmålet om hvorvidt det er syndigt at hejse eller sænke et flag, besvares på grundlag af de foreliggende omstændigheder — om det er forbundet med en ceremoni og om den enkelte kristne kan gøre det med god samvittighed. Én vil måske på grund af sin samvittighed bede sin overordnede om at få en anden til at gøre det. Men en anden kan føle at eftersom det ikke er forbundet med noget egentligt ritual, kan han godt hejse og nedtage et flag, ligesom han varetager andre daglige pligter, som for eksempel at åbne vinduer og låse døre op. Når de hver især bevarer deres samvittighed ren vil de kunne sige ligesom apostelen Paulus: „Jeg har levet mit liv for Gud med en fuldstændig ren samvittighed indtil denne dag.“ — Apg. 23:1.