Hvor er Gud?

KRIG i Vietnam. Både soldater og civile bliver slået ihjel. De der er religiøse beder om hjælp. Men hvor er Gud?

I Iran mister toogfyrre livet på grund af oversvømmelser. Epidemier hjemsøger tætbefolkede områder i Congo, og tusinder lider og dør. De religiøse råber til himmelen om barmhjertighed og hjælp. Læger strømmer til i stort tal. Nødhjælpsorganisationer tilbyder deres bistand. Men hvor er Gud?

To verdenskrige har hjemsøgt denne generation. Jøder er blevet myrdet i millionvis. Kristne vidner for Jehova har lidt i koncentrationslejre, og mange er døde. Forbrydelserne stiger i antal. Moralen er brudt sammen. Disse sørgelige tilstande får mange til at spørge: Hvis Gud er til, hvor er han så?

Blot fordi nogle påstår at Gud ikke eksisterer, vil det ikke sige at de har ret. Man må søge de rigtige steder når man vil finde noget. Det gælder også når man søger Gud. At man ikke har fundet ham, ændrer intet ved den kendsgerning at Gud lever, at han er til! Muligvis har mange søgt ham de forkerte steder.

Menneskene har ned gennem tiden tillagt deres guder de samme behov som mennesker. Det skyldes at det er guder som de selv har opfundet, som udelukkende er blevet til i deres egen fantasi. Kineserne byggede sig pagoder hvori de stillede deres guder, araberne byggede moskeer, japanerne, templer, og folkene i kristenheden, kirker. Men finder de Gud i disse bygninger?

Den kristne apostel Paulus sagde ligeud til athenerne at „Gud, som har skabt verden og alt, hvad der er i den, han, som er Himmelens og jordens Herre, bor ikke i templer, gjorte med hænder“. — Ap. G. 17:24, 25.

Tænk på disse inspirerede ord! Vi finder altså ikke Gud i katedraler, templer, kirker, helligdomme eller andre synlige bygninger der er „gjorte med hænder“. Universets store Skaber kan ikke rummes i livløse jordiske bygningsværker, hvor prægtige de end måtte være. Da kong Salomon indviede det tempel han havde bygget i Jerusalem sagde han i sin bøn: „Men kan Gud da virkelig bo på jorden? Nej visselig, Himlene, ja Himlenes Himle kan ikke rumme dig, langt mindre dette hus, som jeg har bygget!“ (1 Kong. 8:27) Salomon erkendte klogt hvordan Guds forhold er til jorden og bygningsværker på den.

Er det desuden ikke blevet meget tydeligt i dag at mange religiøse institutioner har vendt sig bort fra Bibelen og er blevet stadig mere verdslige, ja endog centre for sociale eller politiske foretagender? Hvordan kan man forvente at finde Gud disse steder?

Nogle religiøse ledere i dag benægter endog Guds eksistens. En jødisk rabbiner, leder af en synagoge, indrømmer frimodigt at han er ateist. Vil denne mand kunne føre sin hjord til den sande Gud? Kan de der går til hans synagoge forvente at finde Gud? Næppe.

Mange andre religiøse ledere, deriblandt protestanter og katolikker, benægter Bibelen som Guds inspirerede ord. Nogle præster, biskopper og andre gejstlige forkaster Bibelens beretning om Adam og Eva, nægter at tro på beretningen om Vandfloden, gør nar af „jomfrufødselen“, af Jesu opstandelse fra de døde, og så videre, i det uendelige. Hvordan kan disse mænd indgive andre tro eller så meget som vise andre hen til Gud, når de — hvad de selv indrømmer — ikke tror på Gud eller på hans ord? — Jak. 3:11, 12.

Gud lever og er nær!

Som modsætning hertil er det velgørende at læse Paulus’ forsikring om at Gud lever, at han „giver alle liv og ånde og alt andet“, og at han „ikke er langt fra en eneste af os“. (Ap. G. 17:25, 27) Ja, Gud lever, som hans profet sagde: „Er du ikke fra en fjern fortid, o Jehova? O min Gud, min Hellige, du dør ikke.“ (Hab. 1:12, NW) Hvor ufornuftigt at tage imod solen, regnen, og den luft vi indånder, og så sige at Gud, som skænker os disse ting, ikke eksisterer eller er død! Vi skulle hellere gøre som Jesus Kristus sagde og vise os som vor himmelske Faders børn, for „han lader sin sol stå op . . . og lader det regne“. (Matt. 5:45) Og den sande Gud har ikke alene givet os sol, regn, liv og ånde, men han har givet os alt andet. Skaberen, Jehova, lever og er ikke langt borte!

Men hvor er han? Jesus Kristus sagde at han er „i Himlene“. Gud bor altså i himmelen: „Himlen er min trone.“ (Matt. 6:9; Es. 66:1) Salomon sagde at Gud er højt hævet over jorden, at end ikke himlenes himle kunne rumme ham. Hvordan kan det da være at han „ikke er langt fra en eneste af os“, som apostelen sagde?

Gud er nær fordi kundskaben om ham er nær, nemlig i hans ord, Bibelen, den eneste bog hvorigennem vi kan lære ham at kende, en kundskab der kan føre til evigt liv. Dér får vi at vide hvorfor jorden er fyldt med elendighed, hvorfor endog Guds tjenere bliver forfulgt, og hvornår det vil få en ende. — Joh. 17:3.

Gud er nær fordi han bor hos sit folk på jorden. Det vil ikke sige at han bor i de enkelte mennesker. Hvordan kan han det, hvis ikke engang himlenes himle kan rumme ham? Men det betyder at Gud ved hjælp af sin hellige ånd eller usynlige virkekraft indgiver dem et levende håb og tilskynder dem til at følge en vej der behager ham. Han holder dem oppe under prøve. Det er apostelen Paulus der åbenbarer denne sandhed for os. Han siger: „Ved I ikke, at I er Guds tempel, og Guds Ånd bor i jer?“ (1 Kor. 3:16) „Vi er jo den levende Guds tempel, thi Gud har sagt: ’Jeg vil bo og vandre iblandt dem og være deres Gud, og de skal være mit folk.’“ — 2 Kor. 6:16.

Derfor kan man sige at Guds bolig på jorden også er hos hans salvede folk, mennesker der har Guds ånd og som bærer hans ånds frugter, der er „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed, afholdenhed“. — Gal. 5:22, 23.

Hvis man gerne vil vide hvor Gud er, må man altså først afgøre hvem der er Guds folk. Dér, i disse menneskers liv, i deres arbejde, i deres adfærd, vil man finde Guds ånd virke. Dér vil man finde Gud.

Så siger [Jehova]: Himlen er min trone og jorden mine fødders skammel. Hvad for et hus vil I bygge mig, og hvad for et sted er min bolig? Alt dette skabte min hånd, så det fremkom, lyder det fra [Jehova]. Jeg ser hen til den arme, til den, som har en sønderknust ånd, og den, som bæver for mit ord. — Es. 66:1, 2.