Vær villig til at yde mere i tjenesten
1. Hvad er det folk frygter i vore dage?
SE dig engang omkring. Hvad er det der er fælles for hele verden og alle mennesker? Frygt! Det er lige meget om man kaster et blik på nationer, lokale samfund, familier eller enkeltpersoner, for overalt hersker frygten. Og hvad er det folk er ængstelige for? De frygter krig. De frygter usikkerhed. De frygter sult. De frygter sygdom. De frygter deres medmennesker. De frygter regeringsmagten. De frygter kundskab. De frygter døden.
2. Hvordan er nogle mennesker blevet befriet for verdens frygt, og hvad har frigjort dem?
2 Men hvor mange mennesker frygter Gud, det vil sige, frygter for at mishage ham og gå glip af hans godkendelse, velsignelse og beskyttelse i disse vanskelige tider? Man vil sikkert sige at det er meget få mennesker der gør det. Det er også rigtigt. Alligevel findes der tusinder og atter tusinder af mænd, kvinder og børn som har et sundt og inspirerende mål i livet og ikke er grebet af verdens frygt. Hvordan kan det være? De elsker Gud, og den fuldkomne kærlighed driver jo frygten ud. (1 Joh. 4:18) Hvad er så det der gør disse mennesker så glade og frie, hvad er det der adskiller dem fra andre? Det at de har indviet sig til Jehova Gud, den Højeste, og har ladet sig døbe som et offentligt symbol herpå.
3. Fandt Jehova behag i at hans søn indviede sig og lod sig døbe? Begrund dit svar.
3 Som det blev påvist i den foregående artikel er det uomgængeligt nødvendigt at lade sig døbe for derved offentligt at tilkendegive at man har indviet sig til at tjene Skaberen, Jehova Gud. Man lader sig døbe fordi man ønsker at behage Gud, ikke mennesker. Glædede det Jehova, Faderen, at sønnen Jesus lod sig døbe? Beretningen siger: „Da Jesus var blevet døbt, steg han straks op af vandet, og se, Himlene åbnedes, og han så Guds Ånd dale ned som en due og komme over ham. Og se, der lød en røst fra Himlene, som sagde: ’Denne er min Søn, den elskede; i ham har jeg velbehag.’“ — Matt. 3:16, 17.
4. (a) Hvad foretog Jesus sig efter dåben for yderligere at vinde Guds godkendelse? (b) Hvilken slutning må vi som kristne nå til?
4 Efter sin dåb bestræbte Guds søn sig for yderligere at vinde Guds godkendelse. I beretningen hedder det: „Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig, at jeg skal gå med glædesbud til fattige. Han sendte mig for at udråbe for fanger, at de skal få frihed, og for blinde, at de skal få deres syn, for at sætte fortrykte i frihed og udråbe et nådeår fra Herren.“ (Luk. 4:18, 19) Her ser vi Jesus optaget af den fornemste gerning et menneske kan påtage sig, nemlig forkyndelsen af Guds ord. Var folk betaget af det de hørte når han forkyndte Guds rige som menneskenes eneste håb? Tog de med glæde mod hans budskab? Beretningen siger: „Alle gav de ham deres bifald, og de undrede sig over de livsalige ord, som udgik af hans mund.“ (Luk. 4:22) Hvis Kristus er et eksempel alle kristne bør efterfølge, må alle kristne så ikke også være forkyndere der offentligt bekendtgør den gode nyhed om Guds rige? (1 Pet. 2:21) Vi kan ikke komme til anden slutning når vi læser skriftsteder som Romerne 10:10-15 og Johannes 21:15-17.
5. På hvilken måde skal kristne gå i Jesu fodspor? Forklar hvad der skal forstås ved en „villig“ tjeneste.
5 Kristne skal ikke alene følge i Mesterens spor ved at forkynde men også ved at have samme sindelag som han. Om Jesus Kristus udtalte Jehovas ord profetisk: „Se, jeg kommer, i bogrullen er der givet mig forskrift; at gøre din vilje, min Gud, er min lyst, og din lov er i mit indre.“ (Sl. 40:8, 9) Her er selve sagens kerne: Jesus efterkom villigt sin Faders befaling. Han tjente ikke Gud af tvang eller med forbehold, men gav helhjertet og gavmildt og uden karrighed. At være villig vil sige at man er glad for, rede til og parat til at gøre, yde eller give noget, og at man ikke tøver eller nøler dermed.
6. Hvad er det der ifølge en kirkeleder er så hårdt tiltrængt i kirkerne i dag?
6 Denne beskrivelse svarer ikke helt til den almindelige kirkegænger af i dag! Den 2. juli 1961 udtalte nu afdøde dr. Robert McCracken over for menigheden i Riverside Church i New York at kirkerne har brug for mænd og kvinder der med krop, sjæl og sind vil tjene Gud og næsten og føle sig stærkere engageret. Dr. McCracken pegede på at Jesus var et eksempel til efterfølgelse: „Ingen har nogen sinde taget Kristus som en selvfølge. Med den personlighed han havde, skabte han i den grad furore at myndighederne måtte likvidere ham. Ægte kristendom er altid eksplosiv. . . . I den religiøse verden som et hele er der næppe noget der er at beklage så meget som det manglende initiativ og den manglende foretagsomhed, drivkraft og opfindsomhed.“
7. Hvorledes beskrev et tysk kirkeblad Jehovas vidner som en modsætning til den almindelige åndelige sløvhed?
7 Modsætningen til denne åndelige sløvhed er den iver der kendetegner de indviede kristne, Jehovas vidner. Det tyske kirkeblad Gemeinschaftsgruss gjorde gældende at kirkens medlemmer svigtede den aktive indsats. I en artikel indrømmedes det: „Vi burde skamme os — over for hvem? Over for Jehovas vidner.“ Derpå forklarede artiklen at alle Jehovas vidner yder en tjeneste, og den rejste så spørgsmålet om det menneske som ikke aktivt yder en indsats kan regnes for at være medlem af menigheden, hvorpå det lød: „Ifølge Bibelen er han det ikke. . . . Vi burde derfor skamme os over for denne sekt. Men denne skam er kun sekundær. Vi må desuden skamme os over for Gud, når vi tænker på at vi overalt har menigheder der kalder sig med hans navn men at kun nogle få i dem arbejder for ham. Guds navn berøves derved sin hellighed.“
Tjene med fornuft
8. Hvad vil det være farligt for kristne at gøre i dag?
8 Hvor betydningsfuldt er det derfor ikke at vi gør Guds gerninger! (Joh. 9:4) Men er det alt hvad det drejer sig om? Skal kristne være tilfredse med at yde Gud så lille en tjeneste som muligt, mens de, måske bare midlertidigt, samler opmærksomheden om materielle ønsker? Selv om det vil tiltale nogle, skal kristne dog ikke give sig af dermed. Hvorfor ikke? Fordi det er farligt. Bibelen advarer: „Derfor bønfalder jeg jer, brødre, ved Guds medlidenhed om at fremstille jeres legemer som et levende, helligt, Gud antageligt offer, en hellig tjeneste med fornuft. Og ophør med at lade jer forme efter denne tingenes ordning, men bliv forvandlet gennem en fornyelse af jeres sind, for at I kan forvisse jer om hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje.“ (Rom. 12:1, 2, NW) Vi kan ikke tjene både Gud og rigdom, sagde Jesus. — Matt. 6:24.
9. (a) Forklar hvordan vor fornuft har betydning for vor dygtighed i forkyndelsen. (b) Vis hvilke fordele det har for os at lede bibelstudier med andre.
9 Læg mærke til at vi skal gøre brug af vor fornuft under den forvandling der vil gøre det muligt for os at udføre vor tjeneste med større dygtighed. Fornuft vil sige evnen til at tænke, dømme eller skønne rigtigt, at drage rigtige slutninger. Her står vi ved selve kernen i sagen. Hvis vi ønsker at udføre vor tjeneste efter Kristi mønster og nå til et modent kristent stade, må vi nødvendigvis anvende vor evne til at tænke rigtigt. Det er hovedsagelig et spørgsmål om hvorvidt vi lader de vigtigste ting komme i første række og lægger mere vægt på det åndelige end det materielle. I denne endens tid er der for eksempel mange mennesker som har fået en nøjagtig kundskab om Jehovas hensigter. Alene i tjenesteåret 1962 ledede Jehovas vidner 654.210 bibelstudier hver uge, og nogle af de mennesker der studeredes med indviede sig til at gøre Jehovas vilje. Tænk på hvilken vældig virkning et sådant studium af Bibelen kan have på en god jord, gode hjerter! Sandhedens sæd kan dér slå rod, vokse frem og til sidst bære frugt. Triste og bitre mennesker er blevet glade og begejstrede forkyndere af den gode nyhed. Lade og ligegyldige er blevet pålidelige og fulde af energi. Vredagtige eller ligefrem hidsige temperamenter er blevet rolige, beherskede mennesker med agtelse for sig selv. Ja, det personlige studium af Bibelen er en god investering der giver et rundeligt udbytte. Men er dette så alt hvad det drejer sig om? Slet ikke! Kristne søger ikke bare at udvikle en smuk personlighed, for det ville blot ære dem selv. De ønsker imidlertid at ære Jehova ved at bringe ham lovprisningsofre, læbers frugt. (Hebr. 13:15) Det vil sige at de må være forkyndere der bringer budskabet fra hus til hus. De ønsker at være nyttige og brugbare redskaber for Jehova i den nye verdens stadigt voksende samfund.
10. Hvad skal vi gøre for at opnå åndelig modenhed? Hvilket råd giver Paulus i denne forbindelse?
10 Måske har du i dette øjemed studeret Guds ord indtil nu og har allerede kendskab til at det er Guds hensigt at skabe en retfærdig, ny verden. Efterhånden har du lært så meget at du er blevet overbevist om at du bør indvi dig til Jehova. Hvis du ikke er nået hertil, vil vi opfordre dig til at fortsætte med at tilegne dig kundskab så du til sidst kan tage dette skridt som fører til livet. (Joh. 17:3) Lad bestandig de vigtigste ting komme i første række. Først og fremmest skal det åndelige altid rangere højere end det materielle. Læg et program der omfatter daglig læsning af Bibelen og forberedelse til alle menighedens møder. Paulus giver alle kristne dette råd: „Skønt I efter den tid, der er gået, burde kunne være lærere for andre, trænger I til, at man på ny skal lære jer de første begyndelsesgrunde i Guds ord; og det er kommet så vidt med jer, at I trænger til mælk og ikke til fast føde. Thi enhver, der endnu får mælk, forstår ikke rigtig tale, da han endnu kun er spæd; men den faste føde er for de fuldvoksne, for dem, som gennem brugen har fået sanserne opøvet til at skelne mellem godt og ondt.“ (Hebr. 5:12-14) En glimrende opfordring og tilskyndelse til at arbejde henimod større modenhed! Og der gives ikke noget bedre tidspunkt at begynde end netop nu! Jehovas gerning vokser overalt i verden og i mange lande, hvorfor der er stærkt brug for dygtige lærere og forkyndere.
11. (a) Hvilke undervisningskurser har vi adgang til hver uge? Hvor? Hvorfor er de så vigtige? (b) Vis hvorfor det er forstandigt at overvære menighedens møder regelmæssigt.
11 Hvordan kan vi hver især vokse til større modenhed og blive dygtige lærere? Foruden at vi privat må studere Bibelen er det nødvendigt at vi flittigt kommer sammen med vore medkristne ved alle menighedens møder. Vi må træffe den faste beslutning at vi regelmæssigt vil overvære alle de undervisningskurser Jehova har tilvejebragt for at vi kan oplæres i vor tjeneste. I hver af Jehovas vidners 22.166 menigheder i 189 lande og områder i hele verden afholdes der ugentligt fem sådanne undervisningskurser. Der gives undervisning i oplæsning fra Bibelen, i at tale offentligt, og i hvordan man skal bære sig ad i forkyndelsen, samt andre „fag“ med tilknytning til Bibelen. Og alle disse kurser kan man deltage i vederlagsfrit. Der optages aldrig kollekt ved møderne. Disse kurser er i høj grad åndeligt opbyggende og styrkende i disse kritiske tider da menneskers tro stilles på en streng prøve. (1 Pet. 1:7) Betragt venligst dette som en indbydelse til at overvære et af ugens møder eller dem alle, hvis ikke du allerede gør det. Paulus sagde: „Lad os give agt på hverandre, så vi opflammer hverandre til kærlighed og gode gerninger, og lad os ikke svigte vor egen menighedsforsamling, som nogle har for skik, men formane hverandre, og det så meget mere, som I ser dagen nærme sig.“ (Hebr. 10:24, 25) Vær opmærksom på den advarsel, den indtrængende tone, den kærlighed og tilskyndelse der ligger i den formaning Jehova giver her. Hvis vi skal være sikre på at modtage de nyeste åbenbarede sandheder der tilflyder os gennem den organisation Jehova Gud benytter som sin kanal, må vi endelig overvære alle disse møder. Og de der nylig er begyndt at komme i den nye verdens samfund, bør huske på at deres tilstedeværelse er et frisk pust i menigheden og liver den op. Ja, der er tvingende grunde til at vi danner den gode vane at komme regelmæssigt til møderne, hvis vi ikke allerede gør det. Regelmæssig mødedeltagelse er en sikker vej til større modenhed.
12. Hvorfor er det så betydningsfuldt at „vidne“?
12 Efterhånden som vi bliver mere modne og ligevægtige vil vi holde mere og mere af tjenesten. Hvilken ubeskrivelig forret og hvilken velsignelse er det ikke at forkynde den gode nyhed om Guds rige og at trøste de mennesker der sukker og jamrer over de vederstyggeligheder som øves i deres midte! (Ez. 9:4-6) At det er af yderste vigtighed at budskabet forkyndes, fremgår tydeligt af følgende udtalelse, fremsat af Ralph W. Sockman, der er præst i New York: „Så længe kirkens medlemmer ikke kan gøre rede for hvad deres tro har gjort for dem, har kirken ikke mulighed for at udfylde rollen som en uundværlig og energisk institution.“ Videre udtalte han: „Vi har brug for dem der kan træde i skranken og vidne om hvad der bor i deres hjerter. . . . Vor tro bliver aldrig levende førend vi går levende ind for den.“ Og idet han henviste til Jehovas vidner som et eksempel sagde han: „De gør en nyhed ud af deres tro. De forkynder hvad den levende Kristus har gjort for dem personligt.“
13. Hvilken forret og belønning venter dem der villigt repræsenterer Jehova Gud ved at tjene som forkyndere?
13 Ja, det er ved at deltage i dette betydningsfulde arbejde og delagtiggøre andre i den gode nyhed om Guds rige at vi kan følge i Mesterens, Jesu Kristi, fodspor. Hvilken anden beskæftigelse overgår den i betydning? Gives der nogen større forret eller noget større ansvar end at være en Jehovas tjener ligesom Jesus Kristus var det? Når vi villigt tager del i denne lønnende gerning, vil vi daglig blive mindet om at vi er helt afhængige af Jehova Gud og at det er påkrævet at lære hvordan vi på bedste måde skal repræsentere den største personlighed i universet. Tænk på de styrkende ord David udtalte: „[Jehova] kender de uskyldiges dage, deres arvelod bliver evindelig; de beskæmmes ikke i onde tider, de mættes i hungerens dage.“ Endvidere sagde David: „Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans afkom tigge sit brød.“ — Sl. 37:18, 19, 25.
Yd mere
14, 15. Forklar hvordan Paulus så på forkyndelsen.
14 Den gode nyheds forkyndere, der villigt søger at udrette mere i tjenesten, mindes apostelen Paulus’ ord: „I Efesus bliver jeg til pinse; thi der er åbne døre for mig ind til et stort og virkningsfuldt arbejde.“ (1 Kor. 16:8, 9) Efter at Paulus havde indviet sig og var blevet døbt blev der lagt et stort ansvar på hans skuldre, og han måtte udfolde en energisk virksomhed. Han varetog sine pligter godt og gerningen bragte ham stor glæde. Han sagde: „Der er større lykke ved at give end ved at modtage.“ (Ap. G. 20:35, NW) Om nogen gav var det Paulus, og det lige til sin sidste stund. Er du villig til at ofre dig selv i forkyndelsen af den gode nyhed om Guds rige? Er du parat til at gå ind ad den åbne dør til et virkningsfuldt arbejde, således som Paulus gjorde?
15 For at behage Gud må vi villigt dele vor kundskab om Riget med andre, og i den forbindelse bør vi tage ved lære af Paulus’ råd til de første kristne i Rom. „Vi har forskellige nådegaver efter den nåde, som er os givet; er det profetisk gave, så lad os bruge den, efter som vi har tro til; eller en tjeneste, da lad os tage vare på tjenesten; eller om nogen er lærer, da på lærergerningen; eller om nogen formaner, da på formaningen; den, der uddeler almisse, skal gøre det uden bagtanke; den, som er forstander, skal være det med iver; den, som øver barmhjertighed, skal gøre det med glæde.“ — Rom. 12:6-8.
16 Hvad er det der vil være os en stor hjælp til at blive modne? Hvilken gavn har vi af at opdyrke disse frugter?
16 Væbnet med denne indstilling kan vi taknemmeligt og trofast opfylde vort indvielsesløfte. Ja, for at kunne blive døbt må vi være moralsk og åndeligt rene. For til stadighed at have Guds godkendelse må vi forblive rene i ord og i handling. Vi må aldrig bringe vanære over Jehovas navn eller over hans organisation. Guds tjenere må derfor ustandselig have i tanke at de skal vokse til modenhed, og en stor hjælp i den retning vil det være at opdyrke åndens frugter. (Gal. 5:22, 23) Hvad mener vi nu hermed? Disse egenskaber, (Guds ånds frugter) er glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed, og selvbeherskelse. Efter at vi er blevet døbt må vi med jævnlige mellemrum ransage os selv for at se om vi bærer disse frugter. Der må være fremskridt at spore, selv om vi synes det går langsomt. Og går det vitterligt kun langsomt fremad, har det alligevel den allerstørste betydning at vi hver især vokser til modenhed og når et højere åndeligt stade. Og hvorfor det? For at vi med Jehovas hjælp kan holde os fri af Djævelens anslag i disse kritiske tider før Harmagedon.
17. (a) Forklar hvorledes Jehovas organisation hjælper os til at gøre Guds vilje. (b) På hvilke måder bør vi vise respekt for Jehovas organisation?
17 Endnu en stor hjælp til at gøre Guds vilje har vi i den organisation hvormed Jehova leder sit folk og retsindige mennesker. Intet af det vi har lært er noget vi selv er kommet frem til. Vi har en lærer! Jesus sagde: „Der står skrevet hos profeterne: ’Og de skal alle være oplært af Gud.’“ (Joh. 6:45; Es. 54:13) Al vor kundskab har vi modtaget i kraft af den ordning som det behager Jehova at anvende nu i tiden, nemlig de salvede, åndsavlede vidner der udgør den „tro og kloge tjener“ omtalt i Mattæus 24:45-47. Denne tjenerskare har lige siden 1884 anvendt Watch Tower Society som et juridisk redskab, og det vigtigste redskab til udbredelse af Bibelens sandheder har siden 1879 været bladet The Watchtower, og det er det stadig. Hav dyb respekt for denne ordning, eftersom den har Jehovas velbehag. (Hebr. 12:9) Denne respekt skal ikke alene vises selve organisationen men også de mænd som Jehova har anbragt i ansvarsfulde stillinger i organisationen. Vi bør stole på vore prøvede og trofaste brødre og skønne på det store arbejde de gør, for de skal stå til regnskab for vore sjæle. — Hebr. 13:17.
18. (a) Hvilken betydning har det gode eksempel for de mange nye der slutter sig til organisationen? (b) Gør rede for hvorfor kristne må lære at være udholdende.
18 Ikke alene vil vi i vore bestræbelser for at vokse til modenhed opnå mange velsignelser og glæder, men vi vil også foregå alle dem der nu kommer ind i organisationen i stort tal med det rette eksempel. Intet virker mere inspirerende på retsindige mennesker end at se hvor mønsterværdigt andre indvier sig uforbeholdent til Jehova, lader sig døbe og bevarer deres uangribelighed i Jehovas styrke. (Matt. 5:16) Når vi holder os nær til Jehova, daglig beder ham om at velsigne og lede os, når vi flittigt arbejder sammen med hans organisation og følger den, vil vi ikke blive uvirksomme og gå glip af livet. Når vi én gang er kommet ind på livets vej, må vi fortsætte ad den og bestandig stile efter at komme i mål og vinde belønningen. Vi må aldrig blive trætte af at gøre det gode. Vi skal derimod finde større og større glæde ved tjenesten og ivrigt søge udveje for at yde en større tjeneste. — 1 Kor. 9:24; Åb. 2:10.
19, 20. (a) Nævn nogle måder hvorpå kristne kan yde en større tjeneste. (b) Hvorledes vil de der holder trofast ud blive belønnet?
19 Vil du yde så meget i tjenesten at du regelmæssigt forkynder den gode nyhed i tre eller fire timer hver måned? Vil du villigt gøre så meget ud af din tjeneste at du, efter at have forkyndt fra hus til hus, vil vende tilbage til interesserede mennesker og lede bibelstudier hos dem? Vil du være villig til at yde lidt mere i tjenesten og anvende ti timer om måneden til forkyndelsen? Vil du villigt yde en sådan indsats i forkyndelsen at du med tiden vil være kompetent til at virke som tilsynsmand for Guds hjord eller som assisterende tjener hvis behovet skulle opstå? Husk hvad Paulus sagde: „Denne udtalelse er troværdig. Hvis en mand rækker efter et tilsynsembede, attrår han en skøn gerning.“ — 1 Tim. 3:1, NW.
20 Der er mange måder hvorpå vi villigt kan yde en større tjeneste, og mange er de velsignelser som Jehova har i beredskab til sit indviede folk. Tænk blot på den nye, retfærdige verden han har lovet dem der gør hans vilje! Men lad os også nu i tiden vise at vi til fulde forstår betydningen af den kristne indvielse og dåb, idet vi befrier os for denne verdens frygt og bliver levende eksempler på kristen udholdenhed og styrke. Ikke alene vil vi have et sundt og inspirerende mål i livet, men allerede nu vil vi føle tilfredshed og glæde. Derfor, smag og se at Jehova er god, for hans velsignelse vil hvile over alle dem der forbliver trofaste mod ham i disse kritiske tider forud for Harmagedon da vi hver især vil gøre hvad vi kan for villigt at yde mere i tjenesten. — Åb. 21:1-5; Sl. 110:3.