Hvorfor sige Gud tak?

FOR nogle mennesker synes der måske ikke at være nogen grund til at sige Gud tak i vor tid. Den forfærdelige trussel om en atomkrig hænger stadig som en dødbringende sky over menneskeheden, videnskaben vedbliver med at frembringe masseødelæggelsesvåben, kommunisterne forsøger trods alt ihærdigt at svække det i forvejen spændte forhold mellem Øst og Vest, radioaktivt nedfald fra atombombeforsøg truer menneskeslægtens sundhed, leveomkostningerne stiger stadig, forbrydelserne tager til, o.s.v. Verden frembyder et trist billede for den der ønsker at leve i lykke, fred og sikkerhed. Når man betragter verden med dens dårlige frugter kunne man måske spørge: Hvorfor takke Gud for det?

Men der er andre ting mennesker kan være Gud dybt taknemmelige for. De vil måske tage sådanne ting for givne, men i værdi overgår de langt hvad denne verden kan byde på. Livet, for eksempel, er så dyrebart at det vil være umuligt at ansætte dets værdi. Og dog er det en gave fra Gud. Er du så forhærdet at du tager livet for givet, som om Gud skyldte dig det? Burde man ikke daglig sige ham tak for det?

Tager du maden du spiser for givet, i den tanke at du ikke skylder nogen tak for den, eftersom du selv tjente de penge den blev købt for? Ser du sådan på det, glemmer du at det er Skaberen, og ikke dine penge, der har tilvejebragt maden. Som en gave skænkede han mennesket kornet, hvilket betyder at du kan få brød, gryn og andre næringsmidler. Han skabte også grøntsagerne og frugterne som mennesket anvender til føde. Han bestemte at de stadig skulle frembringe frugt efter deres arter, så mennesket altid ville have tilstrækkeligt at spise. „Jeg giver Eder alle urter på hele jorden, som bærer frø, og alle træer, som bærer frugt med kærne; de skal være Eder til føde.“ — 1 Mos. 1:29.

Skulle en gave der er så nødvendig for livets opretholdelse modtages med ligegyldighed den ene dag efter den anden uden så meget som en tak til Giveren? Det er kun berettiget at du siger Jehova Gud tak for den mad du spiser. Det ville ikke alene udtrykke din påskønnelse, men også være en anerkendelse af ham som den virkelige Giver. Meget passende påpeger apostelen Paulus at den mad du spiser bør „nydes med taksigelse“. (1 Tim. 4:3) Det gjorde Jesus og hans apostle altid. De spiste aldrig et måltid uden først at fremsige en tak til Gud. „Jesus tog nu brødene, takkede og delte dem ud til dem, som havde sat sig.“ (Joh. 6:11) I Apostlenes Gerninger omtales at apostelen Paulus takkede før han spiste: „Han [tog] brød og takkede Gud for alles øjne og brød det og begyndte at spise.“ (Ap. G. 27:35) Begge var de Gud taknemmelige fordi han fremskaffede alt hvad mennesket har brug for af føde.

Det er måske kun en ganske lille ting at sige tak før et måltid, men det er ret at gøre det. På den måde giver vi jævnligt udtryk for den værdsættelse og anerkendelse vi skylder Gud.

Når vi tænker på solen, regnen, og meget andet i forbindelse med jorden som vort liv er afhængigt af, finder vi mange grunde til at sige Gud tak. At tage imod alle disse materielle gaver fra ham uden at udtrykke vor påskønnelse, ville være topmålet af utaknemmelighed. Hvis en gave af meget stor værdi bliver dig skænket af et andet menneske, er du uden tvivl dybt taknemmelig og vil ikke undlade at give udtryk derfor. Men tilskyndes du til det samme ved de så meget bedre gaver som kommer fra Gud, eller er du fuldstændig uberørt?

Folk fejrer måske hvert år en særlig taksigelsesdag, således som det er tilfældet i Amerika. Men hvor mange, selv af dem som fejrer denne dag, takker i virkeligheden Gud? Tænker de ikke mere på at spise, drikke og more sig, end på de mange gaver Gud har skænket dem? Kan man sige at man frembærer tak til Gud når man hengiver sig til et overdådigt måltid? Tak til Gud kommer ikke fra maven men fra hjertet. Den udtrykkes med munden. „Jeg vil prise Guds navn med sang og ophøje ham med tak.“ (Sl. 69:31) „Lad i alle ting jeres ønsker komme frem for Gud, idet I beder og bønfalder under taksigelse.“ — Fil. 4:6.

Foruden de materielle gaver fra Gud, hvilke vi daglig burde sige tak for, er der også åndelige gaver som skulle fremkalde en tak på vore læber. Gud har forsynet os med en skreven beretning om sine tanker, hensigter, principper og love. Denne sandhedens bog, Bibelen, er en uvurderlig åndelig gave som kan lede mennesket på den måde der tjener dets interesser bedst. Den viser vej til evigt liv. Men hvor mange mennesker takker Gud for den, ja hvor mange studerer den?

Genløsningsofferet var et udtryk for Guds ufortjente godhed mod menneskeslægten. Ved det kan gudhengivne mennesker, når Guds tid er inde, befries for deres menneskelige ufuldkommenhed og dødens forbandelse. Det åbnede endog vejen for at mennesker, som er døde kan vende tilbage til livet. En så kærlig foranstaltning fra Skaberens side kan man i sandhed ikke ofte nok sige tak for. Det samme gælder Guds løfte om at befri jorden for de gudløse og tillade de ydmyge at eje den i fred under Guds riges retfærdige herredømme. „Thi ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på HERREN [Jehova], skal arve landet.“ — Sl. 37:9-11.

I sin kærlighed har Gud gennem sit ord og sin organisation af trofaste vidner sørget for åndelig føde til menneskene. På denne måde udfries tusinder og atter tusinder fra den åndelige hungersnød i verden. I taknemmelighed bringer de „Gud lovprisnings-offer, det er frugt af læber som offentligt forkynder hans navn“. (Hebr. 13:15, NW) I hans omsorg for at give de ydmyge på jorden åndelig føde har vi endnu en grund til at takke ham.

Selv om der blandt det verden har at byde på, er så uendelig lidt som kan tilskynde mennesker til at sige tak, tilbyder Jehova Gud os meget som vi kan være taknemmelige for. Vær ikke utaknemmelig; tag ikke imod hans gaver uden at vise værdsættelse. Udtryk din påskønnelse af dem ved daglig at sige Gud tak.