Sammenkomster efter Kristi død
1. (a) Holdt Jesu Kristi disciple op med at komme sammen fordi han blev henrettet? (b) Hvordan opmuntrede Kristus dem ved deres møder i den vanskelige tid?
DE DER var oplært og udvalgt af Jesus til at blive en del af den kristne menighed, kom ud for en svær trosprøve da Jesus blev henrettet og hans tilhængere i den anledning blev forfulgt. Men selv om de var i stor fare undlod de trofaste iblandt dem ikke at indbyde hinanden til at komme sammen for at tilbede og takke Gud. Således gik det til at der var kristne sammenkomster som Kristus Jesus kunne vise sig ved efter sin opstandelse. Af frygt for jøderne mødtes disciplene bag låste døre, og Jesus viste sig for dem for at opmuntre og opbygge dem. Det må have været en fantastisk oplevelse at være til stede mens Jesus kom lige ind i værelset skønt alle døre var låst, og at høre ham tale igen. De kristne har næppe modtaget sådanne og andre vidnesbyrd om at Jesus var opstået, uden i rigt mål at takke Gud for det der var sket. Jesus arrangerede også selv møder med sine disciple efter sin opstandelse. Da de var forsamlede på et bjerg i Galilæa sagde han til dem: „Mig er givet al magt i Himmelen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.“ — Matt. 28:18-20; Joh. 20:19-22.
2. Hvad fik disciplene at vide sidste gang Kristus var sammen med dem på jorden?
2 Apostlenes Gerninger indledes med en beretning om kristne møder og den vejledning Kristus gav angående det der skulle udrettes i tiden derefter. „Og mens han var sammen med dem gav han dem denne befaling: ’Tag ikke bort fra Jerusalem, men bliv ved med at vente på det Faderen har lovet og hvorom I har hørt af mig; for Johannes døbte jo med vand, men om ikke mange dage skal I døbes i hellig ånd.’ Da de nu var samlet gav de sig til at spørge ham: ’Herre, er det på denne tid du genopretter riget for Israel?’ Han sagde til dem: ’Det tilkommer ikke jer at få kundskab om tider eller perioder som Faderen har anbragt i sit eget myndighedsområde; men I skal få kraft — når den hellige ånd kommer over jer, og I skal være vidner om mig både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og til jordens fjerneste egn.’ Og efter at han havde sagt dette blev han løftet op mens de så på det, og en sky opslugte ham for deres øjne.“ (Ap. G. 1:4-9, NW) Dette var altså sidste gang Jesus Kristus var synligt til stede i en jordisk forsamling.
Grunde til taksigelse på Pinsedagen
3. Hvilken enestående oplevelse fik de kristne som var samlet på Pinsedagen?
3 Efter at Jesus Kristus var steget til himmelen fortsatte hans trofaste disciple på jorden med at mødes for at bede og for at drøfte vigtige åndelige emner. Jødernes festdage gav de kristne mulighed for at mødes på ét sted, og som trofaste kristne benyttede de lejligheden til at samles på pinsedagen dér i år 33. Hvor må enhver kristen som undlod at møde op ved denne lejlighed have ærgret sig. Bibelen siger ikke noget om at de i forvejen fik at vide at der ville ske noget særligt, men hvor må de have været glade for at de ’alle var samlede med hverandre’! Det var en enestående oplevelse for disse omkring hundrede og tyve indviede tjenere for Jehova: „Da lød der med ét fra Himmelen en susen som af et vældigt åndepust, og den fyldte hele huset, hvor de sad Og der viste sig for dem tunger som af ild, og de fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Og de blev alle fyldt med Helligånd, og de begyndte at tale i andre tungemål, efter hvad Ånden indgav dem at forkynde.“ — Ap. G. 2:2-4.
4. (a) Hvad fik Gud ved sin ånd sine tjenere til at gøre denne dag? (b) Hvilke grunde havde de kristne til at takke Jehova ved denne lejlighed?
4 Jehova havde sendt sin aktive kraft, sin hellige ånd, for at få sine indviede tjenere til at påbegynde vidnegerningen. Den mirakuløse kraft fra Gud fik den lille forsamling til at aflægge et stort vidnesbyrd til ære for Guds navn. De kristne forkyndte på mange sprog der blev talt af folk som da opholdt sig i Jerusalem, og det vakte forbløffelse blandt dem der forstod det. Situationen gav Peter lejlighed til at holde et offentligt foredrag. Hans ord var belærende, både for den kristne forsamling og for de ikkekristne der var inden for hørevidde. Peter blev af Jehova Gud ledet til at anvende skriftsteder og magtfulde ræsonnementer for dermed at overbevise de forsamlede om at Jehova Gud virkelig havde udsendt Jesus som Kristus, at de kraftige gerninger Jesus havde gjort var fra Gud, og at Jesus var blevet oprejst fra de døde og nu befandt sig ved Jehovas højre hånd i himmelen. Peters tale tilskyndede og formanede tilhørerne til at lade sig frelse. Så overbevisende var Peters ord at den lille skare kristne fik meget at gøre den dag. Denne skare på omkring hundrede og tyve bestod af både mænd og kvinder, så der var sikkert færre end hundrede mænd som nu fik travlt med at døbe henved tre tusind nye kristne lovprisere af Jehova. Dette åndelige festmåltid som fandt sted på Pinsedagen bragte altså ære til Jehovas navn og var et stort skridt fremad i forkyndelsen af den gode nyhed. Man kan næppe forestille sig at nogen som var til stede ved denne lejlighed ikke følte sig tilskyndet til at takke Jehova. — Ap. G. 2:22-41.
5. Nævn nogle af de velsignelser der fulgte efter Pinsedagen.
5 Fra dette tidspunkt begyndte de kristne under den hellige ånds ledelse med stor energi på en omfattende undervisningskampagne der bredte sig til hele romerriget, ja ud over dets grænser. De blev ved med at holde fast ved apostlenes lære, ved bønnerne, ved møderne og ved lovprisningen af Gud. De havde yndest hos hele folket. „Og Herren føjede daglig nogle til, som lod sig frelse.“ (Ap. G. 2:42, 46, 47) Med tiden blev der oprettet menigheder i hele det område som kaldes Palæstina. Guds tjenere fortsatte med at træde frem for ham med taksigelse, og de så til med stor glæde og interesse mens Jehovas ånd gav den synlige teokratiske organisation vækst og fremgang. Med den store fremgang fulgte der forfølgelse, men Jehova førte hele tiden sine tjenere sikkert igennem den og gav dem stadig større styrke. — Ap. G. 5:14; 6:7; 8:1, 14, 40.
6. (a) Hvordan ledede den hellige ånd arbejdet så væksten kom til at omfatte ikke-jøder? (b) Hvilken andel i at indsamle kristne blev Paulus begunstiget med?
6 I cirka tre og et halvt år erfarede de der havde været sammen med Jesus glæden og begejstringen ved at se store skarer af jøder komme til tro på Jesus Kristus og vende om til den rene tilbedelse af Jehova. Det har sikkert givet dem det indtryk at der var stor vækst på vej. Nu og da må de have spekuleret på Jesu ord om at de skulle være hans vidner til jordens fjerneste egn. De lod sig stadig lede af Jehova, og de blev ikke skuffede. Under indflydelse af den hellige ånd blev Peter ledet til Kæsarea, og dér åbnede der sig helt nye muligheder for udbredelse af den sande tilbedelse idet Jehova lod Kornelius og andre hedninger få adgang til skaren af sine indviede tjenere. Nu var det altså muligt for både hedninger og kødelige efterkommere af Israel at mødes for at tilbede Jehova som kristne. I de næste få år erfarede den kristne organisation en fantastisk vækst. (Ap. G. 11:19-21) Mens det styrende råd bevarede sit hovedsæde, i Jerusalem, blev der sendt udsendinge ud til alle mulige byer og provinser, og de kristne samledes efterhånden til møder i et meget stort område i det første århundrede efter vor tidsregning. Apostelen Paulus fik lov at have en stor andel i denne teokratiske vækst; han samlede folk alle vegne. (Ap. G. 14:21-28) Det er i hans brev til hebræerne vi finder formaningen: „Lad os urokkeligt holde fast ved håbets bekendelse; thi trofast er han, som gav forjættelsen; og lad os give agt på hverandre, så vi opflammer hverandre til kærlighed og gode gerninger, og lad os ikke svigte vor egen menighedsforsamling [lad os ikke forsømme at komme sammen, NW], som nogle har for skik, men formane hverandre, og det så meget mere, som I ser dagen nærme sig.“ — Hebr. 10:23-25.
Velsignelser ved at komme sammen i „de sidste dage“
7. Hvorfor er det så vigtigt for kristne i vor tid at komme sammen?
7 Disse ord af Paulus har sagt de kristne meget lige siden de blev skrevet. Selve de udtryk Paulus anvendte viser at ordene har særlig betydning for dem der lever i „de sidste dage“, for han sagde: „og det så meget mere, som I ser dagen nærme sig.“ Hvis det på noget tidspunkt er vigtigt at man holder urokkeligt fast og opflammer andre til kærlighed og gode gerninger, må det være i „de sidste dage“. Paulus var helt i harmoni med Jesus Kristus da han skrev dette, for Jesus opfordrede også sine tjenere til at komme sammen. Hans udtalelse i Mattæus 18:20: „Thi hvor to eller tre er forsamlede om mit navn, dér er jeg midt iblandt dem,“ vidner om at det er gavnligt at være sammen med andre kristne. De der samles om Kristi Jesu navn modtager velsignelser gennem ham. Og når to eller tre bliver velsignet, vil det samme være tilfældet hvis der er samlet to eller tre hundrede, tyve eller tredive tusind, eller endnu flere. Bibelen indeholder rigeligt med vidnesbyrd om at Kristus Jesus fortsat ser med velvilje på dem der træder frem for Jehova med taksigelse.
8, 9. (a) Hvilke grunde er der til taksigelse i vor tid? (b) Udover den øgede forståelse man har fået af Bibelen, hvad er der da sket som skaber stor glæde hos dem der forkynder Riget?
8 Som vi allerede har set modtog Guds tjenere mange velsignelser når de kom sammen før i tiden. Vi husker de gode oplysninger apostelen Peter blev i stand til at give på Pinsedagen, eller senere da Kornelius fik adgang til den kristne menighed. Når skriftsteder blev forklaret ved sådanne lejligheder havde de forsamlede grund til taksigelse. Men nu, her i den periode Bibelen kalder „de sidste dage“, er der endnu flere grunde til taksigelse. Der er kommet endnu større lys over Guds hensigter. Mange af de begivenheder som er forudsagt i Bibelens profetier, er nu indtruffet. „Hedningernes tider“ som Jesus talte om, er udløbet; året 1914 har været et mærkeår i forbindelse med Guds hensigter, og Jehova har kærligt ladet sine vidner se de begivenheder der kendetegner opfyldelsen af Åbenbaringens tolvte kapitel, som omtaler Rigets fødsel i himmelen og Satans og hans dæmoners nedstyrtning til jorden. Alle vidnesbyrd peger på at det onde snart vil være forbi og at de kristne nu kan løfte hovedet og glæde sig da udfrielsen er nær. — Luk. 21:24, 28.
9 De kristne som lever i „de sidste dage“ er Jehova meget taknemmelige for deres klare forståelse af Mattæusevangeliet, kapitel 24. I årene fra 1914 er betydningen af Jesu udtalelser i Mattæus’ beretning kommet til at stå klarere og klarere. Vigtigheden af at forkynde Kongen og Riget har været åbenbar siden 1922, og Jehova Gud har banet vej for opfyldelsen af Jesu profeti i Mattæus 24:14. Hvis den gode nyhed om Riget skal forkyndes i hele verden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene, må der være nogen til at forkynde. I 1922 var Guds vidner kun få i sammenligning med nu, men Jehova har i sandhed velsignet dem med stor fremgang i antallet af forkyndere af den gode nyhed om Riget. Ikke alene har Jehova Gud ladet medlemmerne af ’den lille hjord’ fremstå, men ved stævner har Guds tjenere også fået forståelse af Åbenbaringen 7:9-17 og er blevet klar over hvem ’den store skare’ er. Forkyndelsen af Rigets gode nyhed er nu nået ud til mere end 200 lande og områder. Allerede for nogen tid siden rundede forkyndertallet en million, og det vokser støt fra år til år. Når der holdes sammenkomster ved særlige lejligheder, for eksempel ved højtiden til minde om Jesu Kristi død, kommer der flere millioner, og også dette tal vokser år efter år. Ja, det er let at finde mange grunde til at træde frem for Jehova med taksigelse her i „de sidste dage“.
10. Hvilke materielle midler er vi yderst taknemmelige for nu, i forbindelse med den åndelige føde?
10 Foruden at velsigne sine tjenere med mange nye forkyndere af den gode nyhed, har Jehova Gud gavmildt stillet de materielle midler til rådighed som er nødvendige for at dette vældige arbejde stadig kan udføres. Guds indviede tjenere har rådighed over produktionsmidler til fremstilling af bibler og bibelske bøger og blade, publikationer som hver eneste måned trykkes i millioner af eksemplarer og som gør deres til at fremme udbredelsen af den gode nyhed i hele verden. Jehova har ladet fremstå mennesker til at udgøre „den tro og kloge tjener“ som Jesus profetisk omtalte i Mattæus 24:45-47, og der har således kunnet vælde en rigelig strøm af åndelige sandheder frem her i „de sidste dage“. Der holdes mangt et åndeligt festmåltid på de åbenbarede sandheder; der sørges for regelmæssig åndelig føde til menigheden af Guds tjenere ud over hele jorden.
11. (a) Hvilke velsignelser er der forbundet med store kristne stævner? (b) Hvorfor er de kristne taknemmelige for at se trofaste brødre bevare deres integritet?
11 Regelmæssigt samles Guds folk for at nyde denne åndelige føde. Dette har udvirket en storslået enhed i tilbedelsen af Jehova Gud i hele verden. Ofte er denne enhed kommet til udtryk ved Jehovas vidners internationale stævner i de senere år. Ja, at sådanne store, stævner har kunnet afholdes, er i sig selv en grund til megen taksigelse til Jehova. Blot ved at se sig omkring vil enhver som overværer et af Guds folks stævner, finde at han har mange brødre og søstre. Nogle af dem har allerede tjent Jehova i mange år. Sådanne venners tilstedeværelse er et godt eksempel, og der er grund til at takke Gud for disse brødre og søstre som har holdt ud i tjenesten år efter år. De der tjener Gud i „de sidste dage“ er fuldstændig klar over at udholdenhed er en nødvendig egenskab og at der findes nogle som modstår udbredelsen af den gode nyhed. Men i dag er det nøjagtig som det var efter pinsedagen år 33. Jehova holder stadig vejen åben. Beskyttende og omsorgsfuldt holder han hånden over sit organiserede folk og giver sine tjenere åndelig styrke så de kan holde ud under mange forskellige forhold og omstændigheder. Nutidens kristne er Jehova dybt taknemmelige for den teokratiske organisation han har opbygget her i tiden, og de føler sig tilskyndet til at sige som apostelen Paulus i Andet Tessalonikerbrev 1:3-5: „Vi er skyldige altid at takke Gud for jer, brødre! som ret er, fordi jeres tro vokser mer og mer, og den indbyrdes kærlighed tager til hos hver enkelt af jer alle, så vi selv roser os af jer i Guds menigheder på grund af jeres udholdenhed og tro under alle de forfølgelser og trængsler, I må udstå. Heri ligger et varsel om Guds retfærdige dom, at I skal agtes værdige til Guds rige, som I lider for.“
12. (a) Hvordan ses det at Kristi befaling i Johannes 13:34, 35 følges i vor tid? (b) Hvilken tilskyndelse til fælles tilbedelse af Jehova finder vi i Salme 95?
12 Som forudsagt i Bibelen består Jehova Guds menighed nu af alle slags mennesker. Det er virkelig en fornøjelse at kunne betragte et så forskelligartet samfund af kristne, og være en del af det. Vi tilskyndes til taksigelse når vi ser at den nye befaling som Jesus udtalte i Johannes 13:34, 35, følges i praksis. Skønt Guds tjenere kommer fra alle nationer, racer og folk, knytter den sande kristne kærlighed dem sammen. De viser alle interesse for hinanden, og ikke blot for sig selv. Jehova har udvirket dette ved hjælp af sin ånds og sit ords forenende kraft. Samlingspunktet for de kristne her i „de sidste dage“ er den fælles tilbedelse af Jehova, og denne tilbedelse kan de regelmæssigt udøve i de over 26.000 kristne menigheder der nu findes rundt om i verden. Ligesom Guds trofaste tjenere i fortiden ønsker hans tjenere i „de sidste dage“ at være forenet i tilbedelsen af ham og at tilskynde andre til at være med, idet de siger: „Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for [Jehova], vor skaber! Thi han er vor Gud, og vi er det folk, han vogter, den hjord, han leder.“ — Sl. 95:6, 7.
13. Hvorfor opfordres alle Vagttårnets læsere til at komme sammen med Jehovas vidner for at tilbede Jehova?
13 Alle Vagttårnets læsere opfordres til regelmæssigt at komme sammen med Jehovas vidner i deres rigssale rundt om i verden. Vigtige grunde taler for at enhver bør være med til at tilbede og takke Jehova Gud. Efter at du på de foregående sider har læst om de velsignelser Jehovas tilbedere har opnået, både i fortiden og i vort århundrede, forstår du sikkert hvor værdifuldt det er at komme sammen med Guds tjenere. Ønsker du at modtage og nyde åndelige velsignelser nu? og i fremtiden? De der har Jehova til Gud og som udgør det folk han vogter, erfarer stor glæde nu og har forvisning om at de vil opnå evigt liv i lykke under hans evige styre. (Sl. 37:9-11) Tilbed Jehova. Kom sammen med andre som tilbeder Jehova, og giv dér taknemmeligt udtryk for din tro på Ham, og du vil ikke blive skuffet. „Skriften siger jo: ’Enhver, som tror på ham, skal ikke blive til skamme.’ Thi der er ingen forskel på jøde og græker; de har jo alle den samme Herre, rig nok for alle dem, der påkalder ham. ’Thi enhver, der påkalder Herrens [Jehovas, NW] navn, skal frelses.’“ — Rom. 10:11-13.
[Illustration på side 443]
De 120 kristne på pinsedagen år 33 må have givet udtryk for stor taknemmelighed over for Gud og glædet sig over at de ’alle var samlede med hverandre’!