Hvordan du kan vise taknemmelighed for det Jesus har gjort

GERNINGER er et bedre udtryk for taknemmelighed end ord. Hvis du værdsætter det Jesus har gjort for dig, vil du derfor i gerning ønske at vise din tro på ham som menneskehedens frelser. Det er faktisk betingelsen for at man kan gøre sig håb om at få gavn af Jesu offer. Husker du at der i Johannes 3:16 taltes om tro? Dette bibelske udtryk indebærer mere end blot bevidst at anerkende at Jesus døde for os. Det indbefatter gerninger der er en følge af denne tro.

Læg mærke til de anvisninger Peter gav sine jødiske tilhørere kort efter pinsedagen i år 33: „I skal derfor ændre sind og vende om for at få jeres synder slettet ud.“ (Apostelgerninger 3:19) Der stilles altså et tosidet krav. På den ene side må vi oprigtigt modstå de syndige tilbøjeligheder i vort sind og legeme. På den anden side må vi anråbe Gud om tilgivelse for vore synder, på grundlag af Jesu offer. — 1 Johannes 2:1, 2.

Efterlign Jesu eksempel

Colin, der i 24 år har været en døbt kristen, blev engang spurgt hvorfor han er taknemmelig for det Jesus har gjort. Han svarede: „Jeg sætter pris på hans genløsningsoffer, men det er hans eksempel der hjælper mig mest. Hans liv tjener som et forbillede til efterlignelse for mig.“

Hvis vi er virkelig taknemmelige, ønsker vi da ikke at efterligne Jesu eksempel i ydmyghed, underkastelse og selvopofrende kærlighed? Hvis vi med læberne svarer ja, hvad svarer vi da med vores holdning og gerninger? Hvordan ville du for eksempel reagere hvis du fik tildelt en opgave der ville fremme den sande tilbedelse men som krævede ydmyghed og ofre af dig, for eksempel at vaske gulve i et kristent mødelokale? Ville du, i påskønnelse af Jesus og hans himmelske Fader, være villig til at påtage dig en besværlig opgave som mange ville mene lå under deres værdighed? Jesus ydmygede sig ved at gøre andre en tilsvarende tjeneste. — Johannes 13:2-17; Filipperne 2:7, 8.

Lad os overveje endnu et eksempel. Misforståelser er ofte årsag til hårde ord og sårede følelser. Hvad ville de fleste gøre hvis de var i stue med andre, hvoriblandt der var nogle som havde fornærmet dem dybt? Hvad ville du gøre? Ville du af taknemmelighed mod Jesus og Jehova villigt tage det første skridt til, i en rolig og mild ånd, at få bilagt uoverensstemmelsen med den part der havde fornærmet dig? Det har Jesus og hans himmelske Fader gjort over for den syndige menneskehed. — Romerne 5:6-10; 1 Johannes 4:9-11.

Jesus gav ikke alene afkald på sin himmelske herlighed for at blive menneske og derpå opofre sit jordiske liv som menneskehedens genløser, men han ydede også en uvurderlig tjeneste i sin lærergerning. Intet andet menneske har som Jesus Kristus og på så magtfuld en måde øvet en god indflydelse på menneskeheden. Han var en uforlignelig lærer. Han underviste os om Guds navn, personlighed og hensigter og om Guds vilje med menneskene. — Johannes 7:45, 46.

Et fremragende eksempel på Jesu undervisning finder vi i Bjergprædikenen. Deri fremsatte han den såkaldte „gyldne regel“: „I [skal] gøre mod andre, som I ønsker, at de skal gøre mod jer.“ (Mattæus 7:12, Ny Testamente — på hverdagsdansk) Han fortalte også hvad der var de to vigtigste bud i Loven: ’Elsk Jehova Gud af hele dit hjerte, din sjæl, dit sind og din styrke, og elsk din næste som dig selv.’ (Markus 12:29-31) Desuden må man ikke glemme hans profetier, hvis opfyldelse så tydeligt viser hvor vi befinder os ifølge Guds tidsplan. — Mattæus, kapitlerne 24 og 25.

Jesus underbyggede sin undervisning med sine gerninger og efterlod os det ideelle, fuldkomne eksempel til efterfølgelse. Han indledte sin løbebane med at fremstille sig til udelukkende at gøre sin Faders vilje og derpå symbolisere det ved at lade sig døbe i vand. Gud sendte først og fremmest Jesus til jorden for at han skulle vidne om sandheden. Umiddelbart før sin død kunne Jesus sige til sin Fader: „Jeg har herliggjort dig på jorden, idet jeg har fuldført den gerning du har givet mig at gøre,“ og: „Jeg har gjort dit navn kendt for de mennesker du gav mig ud af verden.“ — Johannes 17:4, 6.

Det var Jesu mening at andre skulle efterligne hans eksempel. Det fremgår tydeligt af hans egne og andres ord. „Kom, følg mig,“ og: „Kom så og følg mig,“ sagde Jesus ifølge Mattæus 4:19 og 19:21. „Kristus led for jer, hvorved han efterlod jer et forbillede så I kan følge lige i hans fodspor,“ og: „Bliv efterlignere af mig, ligesom jeg igen er det af Kristus,“ skrev apostlene Peter og Paulus. — 1 Peter 2:21; 1 Korinther 11:1.

Vis taknemmelighed for det Jesus Kristus som den store Lærer og det store Forbillede har gjort for dig, ved stadig at sætte dig godt ind i den lære han underviste i. Det kræver regelmæssigt studium af Guds ord, især De kristne græske Skrifter, hvori Jesu lære findes. Du vil behøve hjælp til at forstå og påskønne det du læser, og det vil derfor være klogt at drage nytte af bibelstudiehåndbøger som er skrevet med dette mål for øje.a Gør også en samvittighedsfuld bestræbelse for at anvende det du lærer, i din dagligdag. Ja, der kræves handling. Jesus bemærkede: „Ikke enhver som siger til mig: ’Herre, Herre,’ vil komme ind i himlenes rige, men kun den der gør min himmelske Faders vilje.“ — Mattæus 7:21; 4:17; Lukas 4:17-21.

Sæt tilbedelsen af Jehova først

I dag hævder mere end 1.056.000.000 at være kristne. Men af disse viser de fleste kun ringe taknemmelighed for det Jesus har gjort for dem! Øjensynlig mener mange at det er fuldt tilstrækkeligt hvis de går i kirke et par gange om året, på kristenhedens store helligdage. Andre vil sige: ’Jeg elsker Gud, for jeg tror på De ti Bud.’ Men hvor mange adlyder dem? Denne fuldkomne lov, som engang gjaldt for den israelitiske nation, gav den rette tilbedelse af Jehova Gud forrangen, især ved sine fire første bud. — 2 Mosebog 20:1-11.

Hvor mange af dem der kalder sig kristne, følger virkelig Jesu eksempel ved at anvende De ti Buds principper i deres dagligdag? Viser de Gud „udelt hengivenhed“, sådan som det andet bud påbyder? Gør de ligesom Jesus Guds navn kendt på en passende måde, sådan som det tredje bud lægger vægt på? Sande kristne søger ikke blot at praktisere visse dyder, men sætter også tilbedelsen af Jehova først i deres liv. — Mattæus 6:33.

Mange kristne er klar over at tilbedelsen af Gud indbefatter at man kommer sammen med sine medtroende. Men har du nogen sinde tænkt på at dét regelmæssigt at overvære kristne møder er et tegn på taknemmelighed? Sådan så apostelen Paulus på det, og det argumenterer han for i det 10. kapitel af sit brev til hebræerne. Han fremhæver faren ved en ligegyldig holdning til de kristne møder. En sådan holdning kunne gøre en kristen mismodig og uvirksom med hensyn til trosgerninger. Andre kunne miste værdsættelsen af Guds frelsesforanstaltning ved Kristus. Hvis det sker og deres tro ikke standses i sit forfald, kan det føre til overlagt synd, ja endda frafald. Dette ville faktisk være at behandle Guds gave som noget der blot var af „almindelig værdi“, eller som noget selvfølgeligt, en hån mod både Jehova og Jesus. — Hebræerne 10:23-31.

Bemærk Paulus’ advarsel angående dem der ikke blot tilsidesætter møderne men tilmed forkaster Guds frelsesgave. „Enhver som har ladet hånt om Mose lov dør uden barmhjertighed på to eller tre vidners udsagn. Hvor meget strengere straf mener I da ikke den fortjener, som har trådt på Guds søn og regnet pagtens blod hvormed han blev helliget, for at være af almindelig værdi, og som med foragt har krænket den ufortjente godheds ånd?“ — Hebræerne 10:28, 29.

Loven var Guds gave gennem Moses. Paulus minder sine læsere om at hvis forhærdede overtrædere af denne gudgivne lov straffedes med døden, hvor meget mere dadelværdige er da ikke de som foragteligt forkaster Guds større gave gennem Jesus Kristus, den større Moses. De som vanhelliger Guds søn som deres frelser og ringeagter hans offer, har den strengeste straf i vente — „den anden død“, hvorfra der ikke er håb om opstandelse. — Åbenbaringen 21:8; 5 Mosebog 13:6-10; 17:2-7.

Paulus viser også hvor utaknemmelig den overlagte synder eller frafaldne er. Et sådant menneske har på tre måder gjort sig skyldigt i den groveste forhånelse. For det første har han „trådt på Guds søn“ og anser nu enten Jesus for sin fjende, idet sejrherrer i oldtiden satte deres fod på nakken af deres overvundne fjender, eller de foragter Jesus, idet man jo foragter det som man træder på. (Jævnfør Mattæus 7:6.) For det andet har han „regnet pagtens blod hvormed han blev helliget, for at være af almindelig værdi“. Det middel hvormed han blev erklæret ren, nemlig Kristi blod, ser han ned på. Han regner dette blod, som gør den nye pagt gyldig, for at være lige så lidt værd som blodet af ufuldkomne mennesker: han anser det ikke for at være helligt. For det tredje har han „med foragt . . . krænket den ufortjente godheds ånd“. Han har bespottet Jehova Guds virkekraft og med overlæg modstået den, idet han har givet udtryk for at den er værdiløs og derfor til ingen nytte for ham. — Efeserne 4:30.

Sådanne grove udtryk for foragt kan undgås hvis vi altid sætter pris på Guds frelsesgave. De kristne møder hjælper os til at bevare det rette syn på gaven. Da Jehova og Jesus usynligt er til stede ved disse sammenkomster vil taknemmelige kristne ikke tilsidesætte dem, sådan som frafaldne gør, men gøre alt hvad de med rimelighed kan for regelmæssigt at være til stede. — Jævnfør Malakias 3:16; Mattæus 18:20.

Vær derfor taknemmelig for det Jesus har gjort for dig. Vis ægte tro på hans genløsningsoffer. Efterlign hans eksempel i din handlemåde over for andre. Sæt tilbedelsen af hans Fader, Jehova Gud, først i dit liv. På denne måde kan du sige: „Tak til Gud for hans uforlignelige frie gave,“ den ufortjente godhed gennem Jesus. — 2 Korinther 9:15.

[Fodnote]

[Illustration på side 6]

På disse måder kan du vise taknemmelighed mod Jesus