Nyheder på nært hold

Krisen i mellemøsten

● Verdens opmærksomhed rettedes igen mod mellemøsten sidst i 1973 da den fjerde af en række voldsomme konflikter mellem arabere og israelere udbrød. Nogle mener at den stadig mere fremtrædende rolle Israel spiller i verdensbegivenhederne, stemmer med Bibelens profetier. De mener at en vigtig faktor for Guds riges oprettelse er at Israel hæver sig op til at blive jordens førende nation med Jerusalem som „hovedstaden i et Verdens forenede Stater“ — regeret af Kristus. Er det sådan Israel fremstilles i Bibelens profetier?

Nej. For det første har Israels politiske ledere selv benægtet at have nogen som helst interesse i at se republikken som et „teokrati“. Men vigtigere er det at Bibelen viser at det er et åndeligt — ikke et bogstaveligt, kødeligt — Israel som genoprettelsesprofetierne vil blive opfyldt på. Af samme grund siger apostelen Paulus, som selv var jøde, at „jøde er ikke den, som er det i det udvortes, og omskærelse er heller ikke det, som sker udvortes, i kød; men jøde er den, som er det i det indvortes, og omskærelse er hjertets omskærelse, som sker ved Ånd, ikke efter bogstaven“. — Rom. 2:28, 29.

Det er som en politisk og ikke en teokratisk stat republikken Israel i dag ser sig indviklet i den politiske magtkamp. Det er sandt at dybtgående religiøse forskelle adskiller jøder og arabere, men de gnister der har antændt deres krige har alle været af politisk og økonomisk art, ikke spørgsmål som har tilknytning til Bibelens profetier.

Kirkens morallære i støbeskeen

● En opinionsundersøgelse foretaget af et center i Chicago viser at tre femtedele af U.S.A.s kirkemedlemmer sanktionerer kønslig forbindelse under en eller anden form før ægteskabet. Hvad kan grunden være? Uden tvivl den at mange præster tillægger indflydelsesrige teologers meninger større betydning end Guds ord.

Afdøde professor Paul Tillich var ansat ved Union Theological Seminary i New York og underviste senere ved Harvard universitets teologiske fakultet. Det protestantiske tidsskrift Christian Century kalder ham en af „kæmperne“ blandt vor tids teologer. Hvad gjorde Tillich når en student kom til ham og bad om råd i et vanskeligt moralsk spørgsmål? Han skrev: „Jeg citerer ikke de ti bud eller Jesu ord i Bjergprædikenen eller nogen anden lov.“ Hvorfor denne modvilje mod klart udtrykte morallove?

Måske for at undskylde sit eget „frie seksualliv“, som New York Post kalder det. Tillich’ enke har for nylig afsløret at deres ægteskab var „et brud med hele det monogame ægteskabsbegreb“, og at Tillich forventede at hun tog ham i „sine kærlige arme hver gang han dukkede frem af sit kritikløse seksuallivs mørke“.

Apostelen Peter advarede kristne om at der ville komme „falske lærere“ som „endog fornægter den Herre, som købte dem“, det vil sige som fører en lære og lever et liv ganske modsat det Jesus lærte. Hvad ville resultatet heraf blive? Peter siger: „Mange vil følge dem i deres løsagtighed.“ — 2 Pet. 2:1, 2; Jud. 4.

Er det da så mærkeligt at mange kirkemedlemmer fører det samme umoralske liv?

Det eneste effektive middel

● Kønssygdommenes problem plager stadig menneskene.

Verdenssundhedsorganisationen siger at kønssygdommene er ved at antage epidemiske proportioner i hele verden.

Hvad er løsningen?

„Svaret er ’oplysning’,“ siger mange autoriteter. Svenske annoncer siger advarende: „I aftes fik 128 svenskere gonorré,“ og opfordrer derefter til at bruge præventive midler som beskyttelse. Andre steder opfordrer man til regelmæssig lægeundersøgelse; dette gælder især kvinder. For kvindernes vedkommende er der nemlig i femogfirs procent af tilfældene intet ydre tegn på smitte.

Men selv om kampagnerne visse steder har vist gode resultater, har de ikke formået at standse kønssygdommenes fremgang i almindelighed. Hvorfor ikke?

Fordi problemet ikke kort og godt anerkendes for hvad det er — et simpelt moralsk problem. Det eneste effektive middel til at holde sig fri af kønssygdomme er at følge den enkle, klare anvisning Bibelen giver: „Fly utugt!“ (1 Kor. 6:18) De der vælger at handle anderledes må også tage følgerne, i den ene eller anden form.

Inflationen mærkes

● Overalt mærkes inflationen. Især stiger priserne på fødevarer — nøjagtig som Bibelen har forudsagt for århundreder siden. Den symbolske ’sorte hest’ i Åbenbaringsbogen er redet ud, med mangel på levnedsmidler og høje priser i sit kølvand. — Åb. 6:5, 6.

Det er rigtigt at lønningerne i mange industrilande aldrig har været højere. Levestandarden er dog nu ved at sænkes igen i nogle lande. En lønmodtager i U.S.A. har i de sidste fire år skullet have en lønstigning på 6-7 procent om året for at kunne holde trit med de stigende leveomkostninger. Hvad er årsagen til dette?

Flere ting gør sig gældende. Så snart inflationen begynder, begynder pengene at miste deres værdi. I stedet for at spare penge op, foretrækker folk at bruge dem — ofte på unødvendige ting, endog luksusartikler. Dette skaber efterspørgsel efter varer, og dette igen tvinger priserne i vejret. Opsparede midler, forsikringer og andre lignende investeringer forringes gradvis, efterhånden som landets mønt mister sin købekraft. Regeringerne bidrager til inflationen med deres krige og ved at have større udgifter end indtægter. Skatterne stiger. Pengenes ustabilitet skaber mistillid. Det er grunden til at lønmodtagerne kræver store lønstigninger, af frygt for at et moderat lønpålæg ikke vil svare til de fremtidige leveomkostninger. Fabrikanterne skruer af samme grund priserne en ekstra tand opefter — de er bange for at en moderat prisstigning ikke vil dække de stigende fabrikationsomkostninger.

Alt dette understreger med al tydelighed at ufuldkomne mennesker ikke kan styre jordens anliggender tilfredsstillende. Det understreger også sandheden i apostelens advarsel, at „de, som vil være rige“ ender med at ’volde sig, selv megen bitter smerte’. — 1 Tim. 6:9, 10.

Bibler på „nutidsengelsk“

● I de senere år er der udkommet mange nye bibeloversættelser på „nutidsengelsk“. Dog bruger de fleste af disse stadig de gamle, forældede, tiltaleformer over for Gud. Selv den amerikanske Revised Standard Version fra 1952 og The New English Bible fra 1971 bruger for eksempel i Job 42:2 stadig den gamle tiltaleform „thou“ for „you“. Tidsskriftet Theology Today gør imidlertid opmærksom på at bibeloversætterne er ved at gå bort fra dette.

En lederartikel i ovennævnte tidsskrift omtaler „de liturgiske strømninger som nu truer med at tage overhånd og som går ud på at man vil tillade sig at tiltale Gud i anden person flertal (’You’ — ’Your’ — ’Yours’ i stedet for ’Thee’ — ’Thou’- ’Thine’)“. De gamle former har voldt bibeloversættere som tilslutter sig treenighedslæren ikke så lidt hovedbrud. De tror fejlagtigt at Jesus er Gud. Skulle de nu i tiltale til Jesus, mens han var her på jorden, skrive: „Thou art the Christ,“ underforstået at han er Gud? eller skulle de skrive: ’You are the Christ,’ underforstået at han var menneske? — Matt. 16:16.

Men ærlig talt, hvorfor skulle man bruge arkaiserende sprog i tiltale til Gud? Nogle bibeloversættere er begyndt at indse hvad andre længe har været klar over, nemlig at Bibelen fra først af blev skrevet på et levende sprog. Bibelens personer talte til Gud og bad til ham på det samme sprog som de brugte til daglig når de talte med deres medskabninger på jorden. De havde ikke ét sprog som de brugte når de henvendte sig til Gud, og et andet som de brugte når de henvendte sig til mennesker.

Den religiøse interesse

● En oversigt over kirkegangen i U.S.A. viser at den stadig var for nedadgående i 1973. Ifølge National Catholic Reporter er antallet af katolikker som går i kirke hver uge eller næsten hver uge faldet fra 61 procent i 1972 til 48 procent i 1973. I de sidste ti år er antallet af katolske præster der forlader deres embede desuden steget til næsten 10 procent af det samlede antal i hele verden.

I det store og hele melder de protestantiske kirker i U.S.A. også om tilbagegang i antallet af kirkegængere, skønt den her er mere gradvis. Antallet af kirkemedlemmer der går i kirke hver uge faldt til 36 procent i 1973. Blandt jøder overværer kun cirka 19 procent gudstjenesten hver uge.

Vil det sige at den religiøse interesse er ved at forsvinde?

Ikke fuldstændig. En oplivende kontrast til ovennævnte statistikker finder vi i 1974 Yearbook of Jehovah’s Witnesses. Rapporten heri viser at de der fremstillede sig til dåb hos Jehovas vidner, steg fra lidt over 160.000 i tjenesteåret 1972 til 193.990 i 1973. Mødedeltagelsen ligger på omkring 100 procent for hele verden, og rapporten koncentrerer sig derfor mere om det aktive forkyndelsesarbejde. Den viser at forkyndere i 208 lande og områder har brugt over 300 millioner timer i det forløbne år på at bringe den gode nyhed om Guds rige ud til deres medmennesker. Antallet af deltagere i forkyndelsen er steget med omkring 100.000 på ét år. Et højdepunkt nåedes i september 1973 med 1.810.000.