„En evigvarende god nyhed“ tiltænkt „endens tid“
„Og jeg så en anden engel flyve midt oppe under himmelen, og han havde en evigvarende god nyhed at forkynde som glade tidender for dem der bor på jorden, og for hver nation og stamme og for hvert tungemål og folk.“ — Åb. 14:6, NW.
1. Hvad ville vække røre i vor moderne tid da mennesker ikke finder det usædvanligt at blive befordret gennem luften, og hvad ville vi uden tvivl have lyst til?
I vore dage imponeres man ikke over at se en flyvemaskine med et hundrede eller flere passagerer flyve igennem luften med stor fart, eller en raket føre en mand i en rumkabine ud i det ydre rum hvorfra manden vender tilbage i sikkerhed. Men hvad nu om vi så op og fik øje på en engel der kom flyvende med et budskab midt oppe under himmelen, oppe i luften hvor fuglene boltrer sig, og det uden flyvemaskine, glidevinger eller noget andet mekanisk hjælpemiddel? Mon ikke det ville vække gevaldigt røre? Ville vi ikke lytte anspændt for at høre det budskab som engelen forkyndte uden at bruge en megafon eller andre former for moderne elektrisk højttalerudstyr? Selvfølgelig ville vi det.
2, 3. Hvilken forbavsende meddelelse bragtes af en engel for næsten 2000 år siden?
2 Når vi nu taler om en engel der bringer et budskab, ledes tankerne næsten to tusind år tilbage i tiden til et for religiøse mennesker kendt sted i Det mellemste Østen. Det er en efterårsnat da nogle hyrder, i hvis folks historie engle indtager en fremtrædende plads, våger over deres hjorde ude på marken i nærheden af den lille by Betlehem, kong Davids fødested. Lige med ét bliver det som højlys dag omkring dem, og dér står en engel i al sin glans hos dem. Skønt de kendte til Guds store gerninger blev de alligevel bange. Men engelen sagde:
3 „Frygt ikke; thi se! jeg forkynder jer en god nyhed om en stor glæde som vil blive hele folket til del, eftersom der i dag er født jer en frelser, der er Kristus, Herren, i Davids by. Og dette er jer et tegn: I skal finde et barn svøbt i linnedstykker og liggende i en krybbe.“
4. Var der andre end menneskene som glædede sig over at høre meddelelsen?
4 Denne begivenhed var ikke blot til stor glæde for alle folk på jorden men også for indvånerne i himmelen, for se hvad der dernæst indtraf. „Og i det samme var der med engelen en mangfoldig himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sagde: ’Ære være Gud i det højeste! og på jorden fred i mennesker, der har god vilje.’“ — Luk. 2:8-14, fodnoten; Zak. 1:7-9.
5, 6. Selv om det var en stor begivenhed når engle viste sig for menneskene i fortiden, hvad kan vi så i dag sige om dette fænomen og om usynlige åndeskabningers magt?
5 Vi synes måske at det ville have været vidunderligt at være sammen med hyrderne dengang, så vi kunne have set englene, hørt deres stemmer og dernæst være gået til Betlehem for med egne øjne at se det nyfødte barn som skulle blive frelseren, „Kristus, Herren“. (Luk. 2:15-20) Ikke desto mindre har vi nære forbindelser med engle, selv om de ikke lader sig til syne for os og vi ikke hører deres røst.
6 Vi har al god grund til at tro at dæmonerne er i voldsom aktivitet i vore dage. Der er ingen tvivl om at disse dæmoner leder verdens nationer på deres march mod den største og mest ødelæggende krig i menneskehedens historie. Det er hvad den sidste bog i Bibelen (Åb. 16:13-16) lægger i den omstændighed at de militariserede nationer uimodståeligt bevæger sig hen imod det sted som profetisk kaldes Har-Magedon. Bibelens sidste bog viser at også Guds hellige engle nu er i bevægelse og aktivitet, ikke for at hindre dæmonerne i at føre nationerne til Har-Magedon, men af andre grunde.
7, 8. (a) Hvornår var det sidste gang en engel viste sig for et menneske, og hvordan benytter Jehova ikke desto mindre de hellige engle i vor tid? (b) Hvorledes forsikrer Johannes os i Åbenbaringens bog om at engle udfører en sådan mission?
7 Engle har ikke vist sig for mennesker siden dengang apostelen Johannes fik Åbenbaringen i slutningen af det første århundrede efter vor tidsregning. Men den højeste Guds hellige engle har udfoldet en virksomhed til gavn for Jesu Kristi trofaste efterfølgere der skal arve udødeligt liv sammen med ham i det himmelske rige. Det er hvad ordene i Hebræerne 1:14 tager sigte på, idet der rejses følgende spørgsmål om de hellige engle: „Er de ikke alle ånder i Guds tjeneste, som sendes ud til hjælp for deres skyld, der skal arve frelse?“ Alle disse engle står under Herren Kristus, Guds søn, og de har i de forløbne nitten hundrede år trofast tjent og bistået hans efterfølgere. Men i dag skal der som det er forudsagt udføres en gerning i denne „endens tid“, der kulminerer i Har-Magedon. Englene har derfor fået overdraget særlige tjenestehverv som de opfylder uden at vi mennesker kan se det. Sådan må det være hvis det skal virkeliggøres som Johannes iagttog i det syn der beskrives med disse ord i Åbenbaringen 14:6, 7:
8 „Og derefter så jeg en engel flyve midt oppe under himmelen; han havde et evigt evangelium [en evigvarende god nyhed, NW] at forkynde for dem, der bor på jorden, for alle folkeslag og stammer og tungemål og folk. Og han råbte med høj røst: ’Frygt Gud og giv ham ære; thi nu er hans doms time kommet. Ja, tilbed ham, som har skabt himmelen og jorden og havet og kildevældene.’“
Den første engel kommer flyvende
9. Hvordan kan vi vide at budskabet i Åbenbaringen 14:6, 7 bringes gennem en af Jehovas engle når disse ikke lader sig til syne i vore dage?
9 Hverken fra jorden eller fra en flyvemaskine højt oppe i luften har vi i bogstavelig forstand set den engel der i Johannes’ syn fløj midt oppe under himmelen. Heller ikke astronauterne, som i deres kabiner har svævet rundt om jorden i baner der er langt højere oppe end jetfly og raketfly rækker, har meddelt at de har iagttaget en sådan engel. Men alt hvad vi har set og hørt på jorden siden den første verdenskrigs afslutning i november 1918 og den efterfølgende fredskonference i 1919, kan kun tilskrives en engel eller en kreds af engle under vor Herre Kristi ledelse. Alt hvad vi siden da har set og hørt om Gud „som har skabt himmelen og jorden og havet og kildevældene“, kan umuligt have haft sin oprindelse hos et menneske, som for eksempel J. F. Rutherford, en mand kristenheden kun mindes med foragt.
10, 11. (a) Hvorfor er der en større glans over den nyhed vi har hørt end over den som blev bekendtgjort for hyrderne? (b) Hvorledes viser Johannes dette i Åbenbaringen 12:10-12?
10 Ja, men hvad er det da vi har hørt siden 1919? Vi har hørt forkyndelsen af nogle gode tidender som jordens indbyggere aldrig før har hørt. Disse tidender har forbindelse med „en god nyhed om en stor glæde som vil blive hele folket til del“, den nyhed som engelen for nitten hundrede år siden forkyndte for hyrderne på marken nær Betlehem. Meddelelsen om drengebarnets fødsel burde være en god nyhed, især da man i årtusinder havde set frem dertil, for Gud, Skaberen, havde udpeget det til at befri menneskeheden for de onder der plager den. (Jer. 20:15) Med hvor langt større forventning burde man da ikke lytte til den gode nyhed om fødselen, oprettelsen, af Riget, den regering hvor barnet ifølge profetien skulle være „Kristus, Herren“ og virke som „frelser“! Engle sang i kor dengang denne regent blev født som menneske, men da Guds rige blev født i himmelen og vandt sejr over Satan og hans dæmoner, gik ordene i Åbenbaringen 12:10-12 i opfyldelse. Disse ord, som Johannes skrev, lyder:
11 „Og jeg hørte en høj røst i Himmelen sige: ’Fra nu af er frelsen og kraften og riget vor Guds, og magten hans Salvedes; thi nedstyrtet er vore brødres anklager, som anklagede dem for vor Gud dag og nat. . . . Glæd jer derfor, I Himle, og I, som bor i dem!’“
12. Hvilke spørgsmål trænger sig nu på?
12 Skulle den begivenhed som fandt sted i himmelen forties på jorden? Når Jesu fødsel blev anset for at være en så stor begivenhed at den måtte bekendtgøres på jorden, endda af engle, kunne man så tænke sig at den langt større begivenhed som Guds riges fødsel var — i det rige virker Kristus jo som Herren på det himmelske plan — ikke skulle kundgøres med tilsvarende anstand? Det ville være urimeligt at ræsonnere sådan, for det ville stemme dårligt med den måde hvorpå Gud sædvanligvis behandler begivenheder af betydning for hele verden.
13. Hvor finder vi vidnesbyrdene om at Guds rige blev oprettet i himmelen i 1914?
13 Verdenshistorien siden 1914 rummer talrige vidnesbyrd om at Guds rige blev i oprettet i himmelen i det år. Den række vidnesbyrd vi skulle spejde efter i vor synlige verden, forudsagde Jesus engang da han betragtede Jerusalem ovre fra Oliebjerget, to dage efter at han var redet ind i den hellige by for at fremstille sig som Guds salvede konge. I året 1919 forelå der så mange vidnesbyrd at det stod klart at „hedningernes tider“ var udløbet i 1914, at Guds rige ved Messias var blevet oprettet i himmelen, og at Satan Djævelen, hedningenationernes usynlige gud, umiddelbart derefter var blevet fordrevet fra himmelen til jorden, dér hvor hedningenationerne befinder sig. — Matt. 24:1-13; Luk. 21:24.
14. Hvordan tilkendegav Jesus at hans disciple ville reagere positivt på nyheden om Rigets tilblivelse?
14 Hvad skulle Jesu efterfølgere ifølge hans ord gøre når de havde forstået betydningen af alle disse vidnesbyrd? Skulle de optræde som et hemmeligt selskab hvor kun de vidste besked? Fortie det af frygt for at hedningenationerne skulle blive ilde berørt og begynde at kæmpe imod og forfølge dem? Nej, for da Jesus havde fortalt sine spørgende disciple hvad der skulle være de første vidnesbyrd om at denne verdens riger havde nået „endens tid“ og at Guds rige, regeringen over den retfærdige, nye verden, var blevet oprettet i himmelen, sagde han: „Og denne gode nyhed om Riget skal forkyndes på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så skal enden komme.“ (Matt. 24:14, NW; Dan. 12:4) Sådan skulle altså en kongelig fødsel i himmelen, en fødsel af langt større betydning end Jesu fødsel som menneske, bekendtgøres i vore dage under behørige former.
15. (a) Havde Jesus i tanke at engle skulle forkynde Rigets oprettelse? (b) I hvilken hensigt skulle Rigets tilblivelse gøres kendt?
15 Jesus sagde ikke og kom ikke med nogen antydning om at den gode nyhed om Rigets fødsel skulle forkyndes af himmelens engle. Den profeti han fortalte sine disciple, skulle gælde de disciple som levede på den tid da dens ord blev bekræftet af begivenhederne. Det var dem som skulle forkynde den gode nyhed overalt på den beboede jord, for alle nationer. Kundgørelsen af den nye regerings tilblivelse, den regering der har retten til at herske over hele jorden, skulle ikke have til formål at starte en politisk revolution blandt nationerne, som om Jesu disciple var revolutionære. Det var blot meningen at forkyndelsen skulle være „et vidnesbyrd for alle nationerne“ inden Gud i himmelen lod dem, disse døve nationer, få deres ulykkelige endeligt.
16. Hvordan skulle englene ikke desto mindre medvirke i denne gerning?
16 Men selv om den hørlige forkyndelse på jorden skulle foretages af Jesu fredelige disciple nu i vort tyvende århundrede, skulle englene i himmelen alligevel medvirke på det usynlige plan, enten ved at yde deres støtte i forbindelse med forkyndelsen eller ved ligefrem at våge over og lede den. I sin profeti om verdens ende udtalte Jesus at englene skulle indsamle dem der forkynder Riget: „Og de skal se ’Menneskesønnen komme på himmelens skyer’ med kraft og megen herlighed. Og han skal sende sine engle ud med mægtig basunklang, og de skal samle hans udvalgte sammen fra de fire verdenshjørner og fra himlenes yderste grænser.“ Desuden sagde han: „Men når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han sætte sig på sin herligheds trone. Og alle folkeslag skal samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre.“ — Matt. 24:30, 31; 25:31, 32; Mark. 13:26, 27.
17, 18. (a) Hvordan virker det på Guds jordiske tjenere at de bliver bistået af engle? (b) Hvilken betydning ligger der i at Johannes ser engelen flyve midt oppe under himmelen lige efter at han har set Jesus og hans 144.000 sejrrige disciple?
17 For os der vidner om Riget skulle det være til stor trøst, opmuntring og styrke at have denne inspirerede forsikring om at englene under anførsel af den regerende konge, Herren Kristus, hjælper, leder, beskytter og støtter os mens vi forkynder på hele den beboede jord. Englene deltager i forkyndergerningen uden at man kan se dem, ja de har ansvar for at det glade budskab om Rigets oprettelse bliver forkyndt for alle jordens indbyggere, og det er uden tvivl hvad der billedligt skildres i Johannes’ syn af den engel som fløj midt oppe under himmelen og havde en evigvarende god nyhed at fortælle. Og at engelen optræder som flyvende budbringer i forbindelse med Guds riges oprettelse er tydeligt nok. Hvorledes det? Jo, Johannes ser engelen flyve midt oppe under himmelen umiddelbart efter at han har set Jesus Kristus, Guds lam, stå med de 144.000 sejrende disciple på et bjerg der hedder Zions bjerg, navnet på netop det bjerg i Jerusalem hvor Jesu stamfader, kong David, sad på Jehovas trone. — Åb. 14:1-6.
18 I betragtning af den rækkefølge hvori synets indbyrdes sammenhængende begivenheder forekommer, må synet betyde at når Jesus Kristus, Lammet, var trådt frem i kongemagt på det himmelske Zions bjerg — og det gjorde han i 1914 — skulle den evigvarende gode nyhed om Messias’ rige forkyndes for jordens beboere, der uden at vide det var blevet underlagt en overmenneskelig, en himmelsk, regerings herredømme. Det som historien har at berette om tiden fra 1914, beviser at det netop er i denne rækkefølge begivenhederne er indtruffet.
Midt oppe under himmelen
19. (a) Hvad opnås der ved at engelen flyver midt oppe under himmelen? (b) Hvor stor betydning har engelens budskab?
19 Eftersom engelen fløj midt oppe under himmelen, kunne den høres af jordens beboere på et stort område. Med sin vældige røst kunne den lade meddelelsen lyde vidt omkring mens den i en vis højde fløj rundt om jorden. Da den skulle forkynde det glade budskab for alle nationer, stammer, tungemål og folk, var den nødt til at flyve hele vejen rundt om jorden. Den gode nyhed den bragte, fortjente at blive hørt af alle som bor på jorden, for nyheden havde ikke sin oprindelse hos jordens politikere men i himmelen, og den havde betydning for hvert eneste menneske, mand, kvinde og barn. Ifølge Guds egen erklæring skulle den publiceres vidt og bredt, for det er den nyhed som har allerstørst betydning for menneskeheden. Ingen, hverken mennesker som er bange for at ytre sig om budskabet eller mennesker der modsætter sig nyhedens offentliggørelse, skal få lov til at undertrykke eller lægge en dæmper på forkyndelsen.
20. Hvorfor er det omsonst at prøve på at hindre udbredelsen af det budskab som Guds engel forkynder?
20 Lad blot mennesker på jorden, det være sig konger, dommere, generaler, præster eller kirkefyrster, prøve om de kan hindre den flyvende engel i at forkynde det glade budskab, hvis de tør. For mere end to tusind seks hundrede år siden truede den pralende konge over det assyriske verdensrige med at indtage Guds forbilledlige rige, hvis konge herskede fra Zion eller Jerusalem. Ifølge 2 Kongebog 18:13 til 19:36 slog en enkelt af Jehovas engle 185.000 mand af de angribende tropper ihjel og tvang kongen til med resten at trække sig tilbage til det sted han kom fra.
21. (a) Med hvilken indstilling skal forkynderne udbrede den gode nyhed? (b) Hvorfor er det nødvendigt at Guds tjenere handler hurtigt i denne vigtige gerning?
21 Altså skal Rigets forkyndere på jorden ikke ængstes. De skal overalt tale frimodigt, for de går Guds ærinde. Hvis de skal forkynde den gode nyhed nytter det ikke at de stiger op i helikoptere, flyvemaskiner eller raketter. Men Jesus sagde dog at de skulle stige op på et iøjnefaldende sted og uden frygt forkynde for folk. Da han sendte sine tolv apostle ud for at forkynde: „Himmeriget er kommet nær!“, sagde han til dem at de ikke skulle være bange for mennesker, men at de skulle være „forsigtige som slanger“. (NW) Han sagde: „Frygt altså ikke for dem; thi der er intet skjult, som ikke skal åbenbares, og der er intet hemmeligt, som ikke skal blive kendt. I skal tale i lyset, hvad jeg siger jer i mørket, og prædike fra tagene, hvad der hviskes jer i øret!“ (Matt. 10:7, 16, 26, 27) Fra et hustag ville en talers stemme nå længere og høres af en stor tilhørerskare nedenfor. Tanken er at budskabet skal høres vidt og bredt og at det hurtigst muligt skal nå ud til folk. Den engel Johannes så i sit syn fløj midt oppe under himmelen, hvilket giver indtryk af at det havde lige så stort hastværk som da de persiske ilbud på gangere fra de kongelige stalde bragte Jehovas folk meddelelsen om at de havde lov til at værge deres liv over for fjenderne. (Est. 8:10) „Endens tid“ er en forholdsvis kort periode, og mange menneskers liv står på spil. Derfor er der grund til at skynde sig. Man skal lægge mærke til at engelen talte „med høj røst“. Den ønskede at blive hørt. Ikke på vilkår vil vi lægge en dæmper på det den har at sige.
22. Er det et lille område der skal forkyndes i? Hvilket ansvar påhviler engelen som flyver midt oppe under himmelen?
22 Det er et stort område der skal dækkes med det glade budskab, for det skal ud til alle nationer og stammer og tungemål og folk. Det forventedes af engelen som fløj midt oppe under himmelen at den nåede igennem hele området og lod forkyndelsen af budskabet lyde for alle de mennesker det var bestemt for. Siden 1919 har denne engel, eller den organisation af engle som den skildrer, sørget for at hele dette område og dets befolkning har hørt det glade budskab.
23, 24. (a) Hvordan har Jehovas vidner siden 1919 øget deres indsats for at forkynde i det store område som skal nås med budskabet? (b) I hvilket omfang udbredes den gode nyhed på tryk i dag sammenlignet med 1922, og hvor langt når budskabet ud?
23 Dette er årsagen til at Jehovas vidners arbejde er blevet betydeligt udvidet siden 1919. Dengang forkyndtes budskabet kun i et begrænset omfang i Europa, Afrika, Asien, Australien og Oceanien samt på De caraïbiske Øer under ledelse af fjorten afdelingskontorer under Watch Tower Bible and Tract Society. Men i 1963 forkyndtes det i 194 lande og områder, hvor der findes over 22.000 menigheder under ledelse af halvfems afdelingskontorer.
24 Med hensyn til om budskabet er nået ud til „alle . . . tungemål“, så havde det offentlige foredrag „Millioner af nulevende mennesker skal aldrig dø“ i april 1922 været holdt på treogtredive førende sprog, mens budskabet i dag gennem det trykte og talte ord forkyndes på 162 sprog, og The Watchtower alene udkommer nu hver måned på 66 sprog, deriblandt russisk. Ja, det glade budskab der forkyndes af den engel som flyver midt oppe under himmelen, høres gennem tusinder af Jehovas vidner endog bag jerntæppet, der har vist sig ikke at være uigennemtrængeligt. Kommunisterne kan ikke med deres raketvåben få ram på Jehovas flyvende engel.
Hvor god og glædelig en nyhed?
25. Hvilket budskab bringer engelen der flyver midt oppe under himmelen?
25 Men hvad er det engelen har at sige mens den svæver midt oppe under himmelen og forkynder en „evigvarende god nyhed“? Apostelen Johannes hørte den sige „med høj røst“: „Frygt Gud og giv ham ære; thi nu er hans doms time kommet. Ja, tilbed ham, som har skabt himmelen og jorden og havet og kildevældene.“ (Åb. 14:7) Den opfordrer alle nationer, stammer, tungemål og folk til at frygte, ære og tilbede Gud.
26. Betyder det noget at en nation overvejende bekender sig til en bestemt religion? Begrund svaret.
26 Den føler ingen forlegenhed ved tanken om at indbyggerne i ét land overvejende er katolikker, i et andet græsk-katolske, protestanter, muhamedanere, hinduer, konfucianere eller buddhister. Hvad betyder det at man indtil dette afgørende tidspunkt har bekendt sig til en af de religioner vi her har nævnt eller en af de mange andre religioner? Engelen råder alle til at frygte den sande Gud.
27. Hvorfor kan der ikke være tvivl om at den Gud engelen taler om må være Jehova og ingen anden?
27 Den religiøse situation i dag adskiller sig ikke fra den der herskede på apostelen Paulus’ tid og som han beskrev således: „Om der også er såkaldte guder, enten det nu er i himmelen eller på jorden — sådan som der jo er mange „guder“ og mange „herrer“ — så er der for os dog kun én Gud.“ (1 Kor. 8:5, 6) Der er ingen tvivl om hvem engelen der flyver midt oppe under himmelen hentyder til når den opfordrer alle til at frygte Gud. Den nævner ikke Gud ved navn, men den beskriver Gud på en sådan måde at vi kan vide hvem den mener. Denne Gud er hele verdens dommer, og han er skaberen af himmelen, jorden, havet og kildevældene. Der findes kun én sådan dommer og skaber, og vi kan få oplyst hvad hans navn er. I det første vers i Bibelen læser vi: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ Og i kapitel to, vers fire, hedder det ifølge American Standard Version af 1901: „Disse er himlenes og jordens slægter da de blev skabt, den dag da Jehova Gud gjorde jord og himmel.“ Og i vers syv og otte står der: „Og Jehova Gud dannede mennesket af jordens støv og blæste livets ånde i dets næsebor; og mennesket blev en levende sjæl. Og Jehova Gud plantede en have østpå, i Eden; og der satte han mennesket som han havde dannet.“ (1 Mos. 1:1; 2:4, 7, 8) Vi kan således se at Bibelen lige fra begyndelsen fastslår at Guds, Skaberens, navn er Jehova.
28. Nævn endnu et vidnesbyrd om at Jehova må være den store Dommer der tales om.
28 At han er den højeste Dommer fremgår af det som skete for mere end tre tusind otte hundrede år siden, dengang da Sodomas og Gomorras og de omliggende byers eksistens truedes og patriarken Abraham fra Det mellemste Østen sagde til Jehova Gud: „Det være langt fra dig at handle således: at ihjelslå retfærdige sammen med gudløse, så de retfærdige får samme skæbne som de gudløse — det være langt fra dig! Skulle den, der dømmer hele jorden, ikke selv øve ret?“ Hertil svarede den store Dommer: „Dersom jeg finder halvtredsindstyve retfærdige i Sodoma, i selve byen, vil jeg for deres skyld tilgive hele stedet!“ Trods Abrahams bønner fandt Jehova, al jordens Dommer, det ret at lade ild og svovl regne ned fra himmelen over Sodoma og de andre byer i området. (1 Mos. 18:25-33; 19:24-29) I betragtning af denne åbenlyse eksekvering af den kendelse som al jordens Dommer afsagde nitten hundrede år forud for apostelen Johannes’ tid, kan man da ikke sige at engelen som fløj midt oppe under himmelen gjorde menneskeheden en værdifuld tjeneste ved at opfordre alle til at frygte Skaberen, Jehova Gud? Engelens hjælp vil blive påtrængende nødvendig når dommens time er inde.
Frygten for Gud
29. Hvad er det for en frygt mennesker skal nære for den højeste Dommer, Jehova?
29 Hvordan kan mennesker af alle tungemål frygte Gud, den store Dommer og Skaber? Hvad er det for en frygt mennesker her på jorden skal nære for den store Dommer, den eneste sande og levende Gud? Det får vi udtrykkeligt at vide i hans skrevne ord. Den inspirerede bibelskribent Salomon, en af fortidens viseste konger, der herskede i Jerusalem hundreder af år før buddhismen opstod, tilbad Gud, Skaberen, og sagde: „[Jehovas] frygt er had til det onde. Jeg hader hovmod og stolthed, den onde vej og den falske mund.“ „[Jehovas] frygt er visdoms grundlag [begyndelse, NW], at kende den HELLIGE, det er forstand.“ „Hold ikke dig selv for viis, frygt [Jehova] og vig fra det onde.“ „Frygt Gud og hold hans bud! Thi det bør hvert menneske gøre. Thi hver en gerning bringer Gud for retten, når han dømmer alt, hvad der er skjult, være sig godt eller ondt.“ — Ordsp. 8:13; 9:10; 3:7; 16:6; Præd. 12:13, 14.
30, 31. Hvordan lærer man at frygte Jehova Gud på rette måde?
30 Denne verdens gamle, traditionsrige religioner er stolte over deres visdom, der, når det kommer til stykket, ikke er andet end verdslig visdom, der vil forgå sammen med den onde verden når denne hjemsøges af den største trængselstid i menneskehedens historie. Disse ældgamle religioner frygter ikke Jehova Gud, den store Skaber og Dommer. Hvis man ønsker at være i besiddelse af den sande og virkelige visdom som betinger at man overlever denne gamle verden og opnår det evige liv i en retfærdig, ny verden, må man frygte Jehova Gud, den Højeste. Hvis man skal lære at frygte ham, må man først lære ham at kende, hvilket man kun kan gøre ved at læse og studere og lytte til hans skrevne ord, Bibelen. Så vil man ikke længer være viis i sine egne øjne. Man vil indse at Gud er alviis og at hans profetier aldrig er slået fejl og aldrig vil slå fejl.
31 Når vi bliver undervist af Gud vil vi få forståelse af hvad hans hensigter og bud er. På grundlag af denne kundskab kan vi vise at vi frygter Gud, idet vi vender os fra det onde og holder hans bud. Hvis vi er så forstandige at vi holder hans bud, behøver vi aldrig at frygte hans doms time, for hans dom vil falde ud til gunst for os.
32, 33. (a) Hvilket godt resultat fører kundskab om Jehova og den rette frygt for ham til? (b) Hvorfor er Lot et udmærket eksempel at have i erindring?
32 Dersom vi ønsker at forstå hele skaberværkets betydning og hensigten med at vi lever som fornuftbegavede skabninger, må vi hele tiden tage Jehova Gud, Skaberen og Dommeren, i betragtning, for „at kende den HELLIGE, det er forstand“. Denne forstand eller forståelse må ledsages af visdom og gudsfrygt. De gode resultater heraf vil vi høste gavn af til evig tid. Herom skrev den vise kong Salomon: „[Jehovas] frygt er vej til liv, man hviler mæt og frygter ej ondt.“ „[Jehovas] frygt er en livsens kilde, derved undgås dødens snarer.“ „Lønnen for ydmyghed og [Jehovas] frygt er rigdom, ære og liv.“ — Ordsp. 19:23; 14:27; 22:4.
33 For patriarken Abrahams nevø var Jehovas frygt en vej til frelse og liv. Da Lot og hans døtre fulgte det bud Gud overbragte ved sine engle, og forlod byen Sodoma, undslap de den pludselige ødelæggelse der ramte byen og hele dens omegn ved at ild og svovl faldt ned fra himmelen. Hvor nyttig frygten for Jehova var for Lot fremgår af følgende ord:. „Han udfriede den retfærdige Lot, som led under de tøjlesløse menneskers udsvævende liv. Thi mens denne retfærdige mand boede iblandt dem, pintes han dag ud og dag ind i sin retfærdige sjæl ved de lovløse gerninger, han så og hørte. Således forstår Herren at udfri de gudfrygtige af deres prøvelse og at bevogte de uretfærdige til straffen på dommens dag.“ — 2 Pet. 2:6-9; 1 Mos. 19:15-29.
34. Hvorfor er det en god nyhed at „hans doms time er kommet“?
34 De der adlyder budet: „Frygt Gud og giv ham ære . . . tilbed ham“, finder at den flyvende engels kundgørelse er „en evigvarende god nyhed“, og de tager imod den med glæde. Det er gode tidender. Og hvorfor er det gode tidender? Hvordan kan det opfattes som en god nyhed at „hans doms time [er] kommet“? Det kan det fordi „hans doms time“ sætter tingene på plads i overensstemmelse med alt hvad der er ret og rigtigt. Guds dom vil for evigt frigøre dem der frygter, tilbeder og ærer Skaberen, den højeste Dommer, den eneste levende og sande Gud. Den medfører for dem en udfrielse fra den mægtige organisation der længe har undertrykt dem, og de opnår frigørelsen fordi undertrykkeren fældes og dens magt brydes som et udtryk for Jehovas dom over den. Sådan må det forholde sig, for de engle som engelen midt oppe under himmelen præsenterer for os, bringer oplysninger herom. Læg mærke til hvad den næste engel har at fortælle. Vi læser:
Den anden engel med endnu en god nyhed
35, 36. (a) Hvilket budskab bragte den anden engel? (b) Hvorfor var det på Israels tid en glædelig nyhed at Babylon var faldet?
35 „Og endnu en engel, den anden, fulgte efter; han sagde: ’Faldet, faldet er det store Babylon, som har givet alle folkeslagene at drikke af sin utugts harmes vin.’“
36 Hvad indebærer denne kundgørelse i Åbenbaringen 14:8 for dem som vælger at frygte, tilbede og ære Jehova Gud, Skaberen? For to tusind fem hundrede år siden spredte byen Babylon ved Eufratfloden rædsel blandt nationerne i Det mellemste Østen. End ikke byen Jerusalem, hvor Jehovas tempel var beliggende, undgik at drikke af dets „utugts harmes vin“. De babyloniske hære jævnede Jerusalem med jorden og førte Jehovas troløse folk i fangenskab til det fjerne Babylon. Da det gamle undertrykkende Babylon selv blev besejret, vakte det glæde både i himmel og på jord. Det betød at Jehova Guds folk snart ville blive udfriet fra fangenskabet i fjendens land! Denne nyhed måtte da, hvor smertelig den end var for babylonierne, glæde det folk som tilbad og frygtede Gud, Skaberen!
37. Hvad er Babylons fald i vore dage ensbetydende med?
37 Den nyhed som engelen bringer om at det store Babylon er faldet, vækker ikke mindre glæde. For de undertrykte mennesker som i dag dyrker og frygter Jehova Gud betyder dets fald nøjagtig det samme som det bogstavelige Babylons fald betød for Guds folk i fortiden — udfrielse! Den hævder Jehovas stilling som den Højeste, den almægtige Gud der aldrig svigter sandhed og retfærdighed! Den beviser at han er Dommeren som udfrier de retfærdige, og fjendeorganisationens fald er en straf fra Ham!
Den tredje engel
38, 39. Hvad har den tredje engel at meddele?
38 Hvis vi vil vide mere om hvordan Guds dom kommer til udtryk, skal vi lægge mærke til hvad Bibelen siger der skal ske med dem der nægter at frygte, ære og tilbede Gud, Skaberen af himmelen, jorden og kildevældene. Lad os læse hvad der fulgte de to engles kundgørelse af deres budskaber:
39 „Og endnu en engel, den tredje, fulgte dem; han råbte med høj røst: ’Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og tager dets mærke på sin pande eller på sin hånd, så skal han drikke af Guds harmes vin, som er skænket ublandet i hans vredes bæger; og han skal pines med ild og svovl for de hellige engles og for Lammets øjne. Og røgen fra deres pine stiger op i evighedernes evigheder; og de har ikke hvile hverken dag eller nat, de, som tilbeder dyret og dets billede, og enhver, der tager dets navn som mærke.’“ — Åb. 14:9-11.
40. Vis hvorledes folk i dag tilbeder dyr, billeder af dyr, og regeringer.
40 I hele verden er der i dag utallige mennesker der tilbeder dyr, umælende skabninger, som om de stod højere end det fornuftbegavede, talende og opretgående menneske. Nogle store nationer benytter dyr i deres nationale symboler, for eksempel benytter England løven, De forenede Stater ørnen og Rusland bjørnen. Millioner af mennesker bøjer sig for gudebilleder eller for ting på jorden eller på himmelhvælvingen. Mange lader sig endog mærke som et tegn på at de tilbeder og tilhører en bestemt gud. Sådanne mennesker vil det ikke falde svært at dyrke en stor menneskeskabt organisation der har de træk som kendetegner vilde dyr, eller så at sige tilbede en støtteorganisation der er en imitation eller en dublet af den første dyrelignende organisation. Denne tilbedelse af menneskeskabte organisationer øger tallet på de guder som folk tilbeder. En nærmere undersøgelse vil afsløre at alle disse guder er skabt af mennesker og ikke af Gud, universets Skaber. I stedet for at fremme tilbedelsen af den eneste Skaber, Gud, søger de at hindre den og får folk til at vende sig bort fra Gud.
41. (a) Er det rimeligt at tro at Gud finder behag i alle disse former for afgudsdyrkelse? (b) Hvem nyder den organisation der sammenlignes med et „dyr“ anerkendelse hos?
41 Er det da at vente at Dommeren, Skaberen selv, når hans doms time med ét slår for dem der således tilbeder det skabte, vil finde behag i deres religiøsitet og foregivne oprigtighed? Nej, ikke ifølge det den tredje engel har at sige. Af det foregående kapitel (Åb. 13:1, 2) fremgår det at den organisation der sammenlignes med et „dyr“, støttes af og nyder anerkendelse hos Dragen, Satan Djævelen. Dets „billede“ må også have Djævelens godkendelse eftersom det efterligner „dyret“.
42. Hvordan vil det gå den falske gudsdyrkelse og afgudsdyrkerne?
42 Men en tilbedelse af noget som Djævelen sympatiserer med og støtter, har Gud, Skaberen, afgjort ikke behag i, for det er stik imod det bud som engelen der fløj midt oppe under himmelen har bekendtgjort med høj røst. Denne tilbedelse af falske guder fortjener derfor at rammes af Guds vrede, og tilbederne af det skabte skal drikke Guds harmes vin ublandet, den vin som er skænket op i hans „vredes bæger“. De må drag for drag tømme vredens bæger indtil de bliver så sanseløst drukne at de aldrig vågner op af deres rus. De vil føle det som indbyggerne i Sodoma og Gomorra og de omliggende byer på Lots og Abrahams tid da ild og svovl faldt ned over dem fra himmelen.
43. Hvad menes der øjensynlig med at symbolsk ild og svovl regner ned over nutidens afgudsdyrkere, og hvordan reagerer disse på det budskab som Jehovas vidner forkynder?
43 Den ild og svovl der fra himmelen regnede ned over Sodoma og Gomorra førte en pinefuld død over indbyggerne. Den ild og svovl der på en symbolsk måde vil falde ned over afgudsdyrkerne som et udtryk for Guds vrede, er øjensynlig budskaber himmelen sender om deres undergang fordi de nægter at adlyde Skaberen og tilbede ham i stedet for alt det skabte. Når disse brændende forvarsler om deres undergang rammer dem, pines de. De såres dybt i deres religiøse følelser og er krænkede over det som Jehovas kristne vidner forkynder og lærer. Denne deres pine iagttages af de hellige engle og Guds lam, Jesus Kristus, fra himmelen, men de forkorter eller lindrer den ikke, for disse afgudsdyrkere fortjener den, nu da Guds doms time er inde og han må afsige sin kendelse.
44, 45 (a) Hvornår vil de falske gudsdyrkeres pine høre op? (b) Hvem vil ikke bremse den gerning der virker som en pine på tilhængerne af falsk religion?
44 Disse afgudsdyrkere vil ikke blive befriet for deres religiøse pine før de rammes af en tilintetgørelse som svarer til den der overgik de lovløse, umoralske og tøjlesløse mennesker i Sodoma og Gomorra. Lammet Jesus Kristus og de hellige engle vil ikke mildne det for afgudsdyrkerne, og Jehova Gud vil ikke bremse sine vidner i den forkyndelse hvorved han lader sine domsbudskaber regne som ild og svovl ned over dem der tilbeder det mennesker har skabt i fortid og nutid. Det er hvad der menes med udtalelsen i Åbenbaringen 14:11 om at „røgen fra deres pine stiger op i evighedernes evigheder; og de har ikke hvile hverken dag eller nat“. At dette er sandt bekræftes af religionens historie siden 1914, således som den kan læses i aviser, blade, retsprotokoller, og så videre.
45 Afgudsdyrkerne vil befinde sig i deres pinefulde og hvileløse tilstand lige indtil de forgår ligesom Sodoma og Gomorra, og det røglignende vidnesbyrd om deres totale tilintetgørelse, som fulgte den vedvarende pine, skal stige op i al evighed.
46. Hvad vil Jehovas tjenere afholde sig fra i betragtning af at dommens time er en kort periode?
46 Set på denne baggrund kan vi bedre forstå hvorfor den engel som apostelen Johannes så flyve midt oppe under himmelen med en „evigvarende god nyhed“, opfordrede alle nationer, stammer, tungemål og folk til at frygte, ære og tilbede den sande Gud, Skaberen af himmel og jord. Nu da vi lever i hans doms time, der er en forholdsvis kort periode, er det ikke tiden at ære, forgude og tilbede menneskers organisationer, hvis historie vidner om deres grusomme og dyriske gerninger og deres forstyrrende indgriben i tilbedelsen af Jehova Gud. Hvis vi skal slippe for at drikke Guds vredes vin ublandet af hans vredes bæger, hvis vi skal undgå at blive pint af ilden og svovlen og blive styrtet i den evige undergang, må vi vende os til Gud, Skaberen, og tilbede ham. Den tredje engel bekendtgjorde at afgudsdyrkerne nu skal straffes på denne måde i den „time“ Guds dom går hen over denne gamle verden. Derfor kan det ikke andet end være og fortsætte med at være således som den tredje engel kundgjorde. Englene har hånd i hanke med kundgørelsen af dommen.
De sande gudsdyrkere har brug for udholdenhed
47. Hvordan ved vi at dommens tid ikke vil blive en let tid for Jehovas sande vidner, og hvorledes fremgår dette af Åbenbaringen 14:12?
47 Selv om de der ærligt og oprigtigt dyrker Gud, Skaberen, ejer hans gunst og bevågenhed, skal vi ikke tro at dommens tid bliver let at komme igennem for dem. Afgudsdyrkerne giver gennem deres organisationer, det symbolske „dyr“ og dets „billede“, udtryk for en alt andet end venlig indstilling til Skaberens vidner. De lader deres vældige organisationer optræde som dyr over for Jehovas vidner, der forkynder Guds domme, hans retskendelser vedrørende denne gamle verden. De forsøger på alle lovlige og ulovlige måder at tvinge vidnerne til at opgive tilbedelsen af Jehova og i stedet dyrke de menneskeskabte organisationer og systemer. Det er grunden til at Åbenbaringens bog umiddelbart efter at den har fortalt om tilbedelsen af dyret og dets billede og den pine som vil ramme de mennesker der deltager i denne tilbedelse, tilføjer: „Her gælder det om udholdenhed for de hellige, der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus.“ (Åb. 14:12) Situationen i dag kræver at Guds vidner viser udholdenhed.
48. Hvad skal Jehovas kristne vidner da gøre?
48 Hvad skal vi vidner for den højeste Gud, Skaberen, da gøre? Ved Guds aldrig svigtende hjælp har vi holdt ud indtil nu, men vi har endnu ikke fuldt ud bevist vor udholdenhed. Vi lever og må i den tid som er tilbage af Guds doms „time“ vedblive med at leve i denne verden, omgivet af falske gudsdyrkere, samt disses afguder og gudebilleder. Vi kan ikke opgive at holde fast ved „Guds bud og troen på Jesus“. Vi må fortsætte med at holde fast ved Guds bud og troen på Jesus, uden hensyn til hvor stor udholdenhed det vil koste.
49. Hvem skal vi lade os anføre af i denne dommens time, og hvor alvorligt skal vi tage vort hverv?
49 Altså må vi hele tiden lade os anføre af den engel som flyver midt oppe under himmelen, så vi kan fortælle „alle folkeslag og stammer og tungemål og folk“ den evigvarende gode nyhed som denne engel eller denne engleskare meddeler med „høj røst“. Vi sande gudsdyrkere kan ikke gøre for at det som i vore øjne er en god nyhed ikke betragtes som sådan af afgudsdyrkerne der er fjender af Jehova Gud, Skaberen. Til den gode nyhed hører meddelelsen om Guds hævn, og de som Gud har givet det hverv at forkynde har fået befaling om at kundgøre hans hævn.
50. Hvem havde fået overdraget det samme hverv, og hvordan viste han under et besøg i Nazaret at han påtog sig hvervet?
50 Dette hverv påhvilede også Herren Jesus, som Jehova Gud salvede med sin hellige ånd straks efter at han var blevet døbt i Jordanfloden. I jødernes mødesal i Nazaret, den by hvor Jesus levede sine drengeår, læste han op fra Esajas’ profeti og lod ordene gælde sig selv. Profetien siger: „Den Herre [Jehovas] Ånd er over mig, fordi han salvede mig; han sendte mig med glædesbud til ydmyge, med lægedom for sønderbrudte hjerter, for at udråbe frihed for fanger og udgang for dem, som er bundet, udråbe et nådeår fra [Jehova], en hævnens dag fra vor Gud, for at trøste alle, som sørger.“ (Es. 61:1, 2; Luk. 4:16-21) Jesus måtte også forkynde „en hævnens dag fra vor Gud“. Samtidig udråbte han „et nådeår fra [Jehova]“. Jesu efterfølgere må i dag gøre det samme.
Glæden over at Gud øver gengæld
51, 52. (a) Hvorfor giver endogså forkyndelsen af Jehovas hævn grund til glæde? (b) Hvilke følelser vil Jehovas tjenere, ligesom Moses, være opfyldt af?
51 Endogså hævnens dag fra vor Gud Jehova er en god nyhed for jordens sagtmodige, der er blevet kuet af de mægtige; en god nyhed for dem der med sønderbrudt hjerte har set Guds sande tilbederes organisation bryde sammen under fjendernes pres; en god nyhed for dem som er fanger i Djævelens organisation, Babylon, den store, hvor de er blevet berøvet deres religionsfrihed; og en god nyhed for de fanger hvis øjne ikke kan se fordi de opholder sig i det åndelige mørke som ruger i deres religiøse „fængsel“, hvor de ufrivilligt er blevet lænket.
52 Forkyndelsen af en „hævnens dag fra vor Gud“ virker ikke trøstende på de mennesker der glæder sig over ondskaben og afgudsdyrkelsen i verden. Den virker derimod trøstende på dem der sørger over den fortræd som er øvet mod den menighed der repræsenterer den sande gudsdyrkelse. Når hævnens dag endelig oprinder og de sagtmodige ser Guds retfærdige hævn udøst over deres fjender, der også er Guds fjender, vil de i sandhed føle sig trøstet. De vil synge af glæde, sådan som Moses gjorde da han havde set Faraos tropper blive opslugt af Det røde Havs vande: „Jeg vil synge for [Jehova], thi han er højt ophøjet, hest og rytter styrted han i havet! [Jehova] er min styrke og min lovsang, og han blev mig til frelse. Han er min Gud, og jeg vil prise ham, min faders Gud, og jeg vil ophøje ham. [Jehova] er en krigshelt, [Jehova] er hans navn! [Jehova] er konge i al evighed!“ — 2 Mos. 15:1-3, 18; Åb. 15:3, 4.
53. Hvilken pligt påhviler der os mens det endnu er et „nådeår“ fra Jehova?
53 Gud, Skaberen, har pålagt os den pligt at hjælpe mennesker fra alle folkeslag, stammer, tungemål og folk til at indse at det stadig er et nådeår fra Jehova, således at de kan høste gavn af det og undslippe den sig hastigt nærmende „hævnens dag fra vor Gud“. Vi må hjælpe dem til at indse hvem der er den sande Gud og Skaber, og lære dem at elske, tilbede og ære ham ved at nære den rette form for gudsfrygt.
54. (a) Hvem havde Gud ikke i sinde skulle bebo jorden? (b) Hvem vil derfor befri verden for alle falske gudsdyrkere, og hvilken andel har retfærdselskende mennesker heri?
54 Gud har aldrig haft i tanke at jorden skulle bebos af afgudsdyrkere. Religiøse mennesker som tilbeder det skabte fremfor Skaberen kan ikke siges at have nogen ret til at være på jorden. Vi har intet at gøre med fjernelsen af afgudsdyrkernes talløse skare. Det er ikke vor sag. Det angår kun Skaberen, for som han har ret til at opløse det skabte i dets grundbestanddele, har han ret til at lade den skabning der viger fra hans veje forsvinde ud af tilværelsen. Det er hans sag, og det er hans udtrykkelige agt på hævnens dag at befri jorden for alle afgudsdyrkere. Men det er vor sag at lade folk få det at vide på forhånd. Der er intet at bebrejde os hvis de ikke bryder sig om det. Afgudsdyrkerne vil med glæde tage imod alle de fysiske og materielle goder som den evigvarende gode nyhed forudsiger, men de er ikke glade for og villige til at modtage dem på Guds betingelser. De er uvillige til at forlade deres afgudsdyrkelse og den store handlefrihed som deres religion tillader dem, skønt betingelsen for at få det evige liv i fuldkommenhed i et vidunderligt paradis på jorden under Guds rige, er at give slip på al falsk religion.
55. Hvem er det vi skal søge at være til behag?
55 Vi kan aldrig gøre os håb om at være dem til behag og høste deres godkendelse ved at forkynde den evigvarende gode nyhed i Guds doms korte „time“. Det er Gud, Dommeren, vi skal være til behag, det er ham vi skal tjene, og det er hans budskab vi skal forkynde for de lærvillige, der er ivrige efter at tilbede den levende og sande Gud. Det er ham vi skal ære.
56. Hvordan forkynder himmelen og jorden Guds ære? Er dette i sig selv tilstrækkeligt? Forklar.
56 Udtryksfuldt siger Salme 19:1-5: „Himlen forkynder Guds ære, hvælvingen kundgør hans hænders værk. Dag bærer bud til dag, nat lader nat det vide. Uden ord og uden tale, uden at lyden høres, når himlens røst over jorden vide, dens tale til jorderigs ende.“ Men det vil ikke være ret af os blot at overlade det til himmelhvælvingen eller til dagens og nattens stråleglans at forkynde Guds ære og fortælle om hans hænders værk.
57. (a) Hvorfor behøver menneskene i dag hjælp for at forstå Guds gode nyhed? (b) Hvad må vi derfor gøre når vi forstår den evigvarende gode nyhed og glæder os over den?
57 Folk i almindelighed har i dag religiøse opfattelser som er blevet fordrejede af falske dogmer, højere bibelkritik og pseudo-videnskab, og derfor kan vi ikke have tillid til at sådanne mennesker vil tyde deres iagttagelser af himmelen og dens hvælving ved dag og nat på den rigtige måde. Vi kan ikke vente at de dér vil se Guds ære og at de vil kalde det sete hans hænders værk. De livløse himle og den umådelige hvælvings skønne sol, måne, stjerner og skyer kan ikke lære dem at Gud, Skaberen, i sin kærlighed agter at fjerne al slethed og forvandle vor misrøgtede jord til et ubeskrivelig smukt paradis hvor han vil give sine udfriede tilbedere et evigt hjem under sit rige. Gud har skabt sit skrevne ord, Bibelen, for at det skal underrette os og dem om den evigvarende gode nyhed. Vi må overbringe dem Guds ord. Vi skal hjælpe dem til at adlyde evangeliet eller den gode nyhed. — Rom. 10:16, 17.
58. Hvad er det for en stor forret vi ejer her i „endens tid“?
58 Vi har en forret som langt overgår den der blev hyrderne på markerne ved Betlehem til del dengang de så den strålende engel og hørte den forkynde den „gode nyhed“ som var tiltænkt alle de mennesker der søger Gud og ønsker at nyde hans godkendelse. For nitten hundrede år siden så Johannes i sit syn engelen flyve midt oppe under himmelen, hvor den forkyndte den evigvarende gode nyhed rundt om på hele jorden. Takket være Guds usigelige godhed har vi i dag den forret at tage engelens glade budskab op og skyndsomst forkynde det over hele jorden. Når vi lydigt, kærligt og frimodigt udfører dette arbejde vil vi få den store glæde at se utallige mennesker fra „alle folkeslag og stammer og tungemål og folk“ forlade den falske religion og i stedet frygte Gud og give ham ære. Det glæder os at de sammen med os tilbeder Gud, vor Skaber, for det vil være til evig ophøjelse af ham og til evig frelse for os og dem.