Hvorfor nævnes nogle af de bibelske personer ikke ved navn?

I Ruts Bog blev en mand der afslog at opfylde en forpligtelse han havde ifølge Moseloven, blot kaldt NN. (Rut 4:1-12) Vil det sige at alle unavngivne personer i Bibelen havde dårlige egenskaber eller var for ubetydelige til at blive nævnt ved navn?

Nej. Lad os se på et andet eksempel. I forbindelse med forberedelsen af sit sidste påskemåltid gav Jesus sine disciple besked på at „gå ind i byen til den og den mand“ og gøre alt klar i hans hjem. (Mattæus 26:18) Vil det sige at den person der i dette vers omtales som „den og den mand“, var et dårligt menneske, eller at han var for ubetydelig til at blive nævnt ved navn? Bestemt ikke. Manden der omtales her, var uden tvivl en af Jesu disciple. Eftersom hans navn ikke var vigtigt i denne sammenhæng, blev det udeladt.

Bibelen indeholder navnene på mange onde mennesker, mens mange trofaste mennesker ikke er nævnt ved navn. For eksempel er navnet på den første kvinde, Eva, velkendt. Men hendes selviskhed og ulydighed bidrog til at Adam syndede, hvilket kostede os alle dyrt. (Romerne 5:12) I modsætning hertil bliver Noas kone ikke nævnt ved navn i Bibelen, men vi står i stor gæld til hende fordi hun uselvisk og lydigt støttede sin mand i hans vigtige arbejde. Udeladelsen af hendes navn er altså ikke et tegn på at hun var ubetydelig, eller at Jehova ikke brød sig om hende.

Der er andre unavngivne personer i Bibelen som spillede en vigtig — endog heltemodig — rolle i Jehovas hensigt. Tænk på den lille israelitiske pige som kom til at tjene hos den aramæiske hærfører Na’aman. Hun fortalte modigt sin frue, Na’amans kone, om Jehovas profet i Israel. Det førte til et stort mirakel. (2 Kongebog 5:1-14) Dommeren Jeftas datter var også et enestående eksempel i tro. For at opfylde et løfte hendes far havde aflagt, gav hun frivilligt afkald på muligheden for at blive gift og få børn. (Dommerne 11:30-40) Blandt andre som ikke er navngivet i Bibelen, kan nævnes forfatterne til over 40 salmer samt nogle profeter der trofast udførte betydningsfulde opgaver. — 1 Kongebog 20:37-43.

Et måske endnu mere magtfuldt eksempel på nogle der ikke nævnes ved navn, er de trofaste engle. Der er flere hundrede millioner af dem, men kun to af dem omtales ved navn i Bibelen, og det er Gabriel og Mikael. (Daniel 7:10; Lukas 1:19; Judas 9) Resten bliver ikke nævnt ved navn. For eksempel stillede Manoa, Samsons far, en engel følgende spørgsmål: „Hvad er dit navn, for at vi kan ære dig når dine ord går i opfyldelse?“ Hvad svarede englen? „Hvorfor spørger du om mit navn?“ Denne engel nægtede beskedent at modtage den ære som kun tilkom Gud. — Dommerne 13:17, 18.

Bibelen forklarer ikke i hvert enkelt tilfælde hvorfor nogle bliver nævnt ved navn mens andre ikke bliver det. Men vi kan lære meget af de trofaste personer der tjente Gud uden udsigt til at opnå hæder eller berømmelse.