De gjorde Jehovas vilje

Jesus brugte tid sammen med børn

JESU tre og et halvt år lange tjeneste nærmede sig sin afslutning. Om kort tid ville han komme til Jerusalem og lide en smertefuld død. Han vidste hvad der ventede ham, for han havde sagt til sine disciple: „Menneskesønnen skal overgives i menneskers hænder, og de vil dræbe ham.“ — Markus 9:31.

Jesus ønskede naturligvis at få mest muligt ud af hver eneste dag, hver eneste time, hvert eneste øjeblik han havde tilbage. Disciplene havde stadig behov for hans opmærksomhed. Jesus kunne se at de havde brug for en stærk påmindelse om at være ydmyge og at være vågne for den stadige fare for at snuble. (Markus 9:35-37, 42-48) De havde også behov for anvisninger i forbindelse med ægteskab, skilsmisse og den ugifte stand. (Mattæus 19:3-12) Da Jesus vidste at han snart skulle dø, har han i betragtning af tidens alvor uden tvivl talt meget direkte til disciplene. Den tid der var tilbage var kostbar, og derfor var det som Jesus nu ville gøre, endnu mere bemærkelsesværdigt.

Jesus tog imod børnene

Bibelens beretning siger: „Nu begyndte folk at komme til ham med små børn for at han skulle røre ved dem.“ Da disciplene så det, gav de straks udtryk for deres misbilligelse. Måske har de tænkt at Jesus var for betydningsfuld eller havde for travlt til at beskæftige sig med børn. Så man kan forestille sig disciplenes overraskelse da Jesus harmedes — på dem! Han sagde til dem: „Lad de små børn komme hen til mig; søg ikke at hindre dem, for Guds rige tilhører sådanne.“ Og Jesus fortsatte: „Jeg siger jer som sandt er: Den som ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, vil slet ikke komme ind i det.“ — Markus 10:13-15.

Jesus lagde mærke til beundringsværdige egenskaber hos børn. Almindeligvis er børn nysgerrige og tillidsfulde. De tror på det deres forældre siger, og forsvarer dem endog over for andre børn. Deres modtagelige, lærvillige natur er værd at efterligne for alle der ønsker at komme ind i Guds rige. For, som Jesus sagde: „Guds rige tilhører sådanne.“ — Jævnfør Mattæus 18:1-5.

Men Jesus brugte ikke kun disse børn for eksemplets skyld. Beretningen viser tydeligt at Jesus kunne lide at være sammen med dem. Markus fortæller at Jesus „tog børnene i sine arme og velsignede dem idet han lagde hænderne på dem“. (Markus 10:16) Det er kun i Markus’ beretning man finder den detalje at Jesus „tog børnene i sine arme“.a Det Jesus gjorde, oversteg helt forældrenes forventninger, for de havde bragt deres børn til Jesus for at han blot skulle „røre“ ved dem.

Hvilken betydning havde det at Jesus „lagde hænderne“ på børnene? Intet tyder på at der var tale om en religiøs ceremoni, som for eksempel en dåbshandling. I nogle tilfælde var håndspålæggelse ensbetydende med en udnævnelse, i andre at man fik en velsignelse. (1 Mosebog 48:14; Apostelgerninger 6:6) I dette tilfælde kan det ganske enkelt have betydet at Jesus velsignede børnene.

I hvert fald bruger Markus et stærkere udtryk for „velsigne“ (kateulogeʹo) der betegner at han gjorde det med større intensitet. Det viser at Jesus velsignede børnene med inderlighed, ømhed og varme. Det er tydeligt at han ikke betragtede børn som en tidsrøvende belastning.

Hvad vi kan lære

Jesu væremåde over for både børn og voksne var hverken nedladende eller frygtindgydende. „Han må have haft let til smil og latter,“ siger et opslagsværk. Det er ikke så mærkeligt at folk, uanset deres alder, kunne lide at være sammen med ham. Med Jesu eksempel i tanke kan vi spørge os selv: ’Opfatter andre mig som imødekommende?’ ’Ser jeg ud til at have for travlt til at ville forstyrres af det der optager eller bekymrer andre?’ Hvis man nærer oprigtig interesse for andre, vil man føle sig tilskyndet til at give af sig selv, sådan som Jesus gjorde. Og andre vil kunne mærke vores ægte interesse og føle sig tiltrukket af os. — Ordsprogene 11:25.

Som Markus’ beretning viser, kunne Jesus lide at være sammen med børn. Han tog sig øjensynlig tid til at iagttage dem, for han brugte deres leg og spil i en af sine sammenligninger. (Mattæus 11:16-19) Måske var nogle af de børn der blev velsignet af Jesus, ikke gamle nok til at forstå hvem han var, og hvad han lærte dem. Men det fik ham ikke til at føle at han spildte tiden. Han brugte tid sammen med børn fordi han elskede dem. Højst sandsynligt blev mange af de børn Jesus havde mødt under sin tjeneste, senere tilskyndet af hans kærlighed til at blive hans disciple.

Når Jesus brugte tid sammen med børn i de sidste afgørende uger af sit liv, bør vi også bruge tid på dem i vores travle hverdag. Vi må specielt være opmærksomme på dem der har et særligt behov, som for eksempel fader- og moderløse børn. Alle børn trives når de får den rette opmærksomhed, og Jehova ønsker at vi giver dem al den kærlighed og hjælp vi kan. — Salme 10:14.

[Fodnote]