Hold dig nær til teokratiet
„Jehova er vor Dommer, Jehova er vor Lovgiver, Jehova er vor Konge.“ — Esajas 33:22.
1. Hvorfor er de fleste interesserede i en god regering?
ETHVERT menneske er interesseret i at have en god regering, for en god regering medfører fred og velstand. I Bibelen står der: „En konge rejser et land ved ret.“ (Ordsprogene 29:4) En dårlig regering medfører derimod uretfærdighed, korruption og undertrykkelse. „Når den ugudelige hersker, sukker folket.“ (Ordsprogene 29:2) Op gennem historien har menneskene forsøgt sig med mange forskellige styreformer, og sørgeligt nok har de ofte ’sukket’ fordi de er blevet undertrykt af deres herskere. (Prædikeren 8:9) Kan nogen form for regering bringe sine undersåtter varig tilfredshed?
2. Hvorfor er „teokrati“ en passende betegnelse for Israels styre i fortiden?
2 Historikeren Josefus omtalte en regering af en helt enestående slags da han skrev: „Nogle folkeslag har betroet den øverste magt i staten til monarkier, andre til oligarkier og atter andre til masserne. Vor lovgiver [Moses] tiltaltes imidlertid ikke af nogen af disse styreformer, men han gav sin grundlov en form der (om man må anvende et konstrueret udtryk) kunne kaldes et ’teokrati’, hvorunder al suverænitet og myndighed blev lagt i hænderne på Gud.“ (Against Apion, II, 164, 165) Munksgaards Fremmedordbog definerer „teokrati“ som „gudsherredømme, statsform hvor Gud betragtes som den øverste leder“. Ordet teokrati forekommer ikke i Bibelen, men det er en passende betegnelse for det styre der fandtes i det gamle Israel. Selv om israelitterne fik en jordisk konge, var deres egentlige hersker Jehova. Den israelitiske profet Esajas sagde: „Jehova er vor Dommer, Jehova er vor Lovgiver, Jehova er vor Konge.“ — Esajas 33:22.
Hvad er et sandt teokrati?
3, 4. (a) Hvad er et sandt teokrati? (b) Hvilke velsignelser vil teokratiet snart medføre for hele menneskeheden?
3 Siden Josefus brugte ordet, er mange samfund blevet beskrevet som teokratier. Nogle af dem har været intolerante, fanatiske og brutalt undertrykkende. Var de sande teokratier? Ikke i den forstand Josefus anvendte udtrykket. Problemet er at betydningen af ordet „teokrati“ er blevet udvidet. Opslagsværket World Book Encyclopedia definerer det som „en regeringsform hvori staten styres af en eller flere præster, og hvori medlemmer af præsteskabet har myndighed i borgerlige og religiøse anliggender“. Sandt teokrati er imidlertid ikke præstestyre. Det er gudsstyre, en regering med universets Skaber, Jehova Gud, som Hersker.
4 Snart vil hele jorden blive underlagt teokratiet, og det vil være en stor velsignelse. „Gud selv vil være hos [menneskene]. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ (Åbenbaringen 21:3, 4) Intet præstestyre bestående af ufuldkomne mennesker kunne nogen sinde indføre disse forhold. Det kan kun Guds styre. Derfor forsøger sande kristne ikke at indføre teokratiet gennem politiske aktioner. De venter tålmodigt på at Gud indfører et verdensomspændende teokrati på den måde han ønsker, og når hans tid er inde. — Daniel 2:44.
5. Hvor finder man et sandt teokrati i dag, og hvilke spørgsmål kan man stille om det?
5 Men allerede i dag er et sandt teokrati i funktion. Hvor? Blandt dem der frivilligt underlægger sig Guds styre og samarbejder om at gøre hans vilje. Sådanne troende mennesker er som en verdensomspændende åndelig „nation“ blevet indsamlet i et åndeligt „land“. Denne nation består af resten af „Guds Israel“ og deres over fem og en halv million kristne medarbejdere. (Esajas 66:8; Galaterne 6:16) De er undersåtter under Jesus Kristus, den himmelske konge der er blevet indsat på tronen af Jehova Gud, „evighedens Konge“. (1 Timoteus 1:17; Åbenbaringen 11:15) I hvilken forstand er denne organisation teokratisk? Hvordan betragter dens medlemmer de verdslige regeringers myndighed? Og hvordan bliver det teokratiske princip efterlevet af dem der udøver myndighed inden for dette åndelige samfund?
En teokratisk organisation
6. Hvordan kan en synlig, jordisk organisation være styret af Gud?
6 Hvordan kan en jordisk organisation være styret af Jehova, som bor i de usynlige himle? (Salme 103:19) Ved at dens medlemmer følger denne inspirerede vejledning: „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand.“ (Ordsprogene 2:6; 3:5) De lader sig lede af Gud, overholder „Messias’ lov“ og følger de inspirerede, bibelske principper i deres dagligdag. (Galaterne 6:2; 1 Korinther 9:21; 2 Timoteus 3:16; se Mattæus 5:22, 28, 39; 6:24, 33; 7:12, 21.) For at kunne gøre dette må de studere Bibelen. (Salme 1:1-3) Ligesom de „ædelsindede“ indbyggere i fortidens Berøa følger de ikke mennesker, men sikrer sig hele tiden at det de lærer, er i overensstemmelse med Bibelen. (Apostelgerninger 17:10, 11; Salme 119:33-36) De beder ligesom salmisten: „Lær mig godhed, fornuft og kundskab, for jeg tror på dine bud.“ — Salme 119:66.
7. Hvordan udøves ledelsen inden for teokratiet?
7 I enhver organisation må der være nogle der udøver myndighed og fører an. Jehovas vidner er ingen undtagelse, og de følger det ledelsens princip der blev beskrevet af apostelen Paulus: „Hver mands hoved er Messias; og en kvindes hoved er manden; og Messias’ hoved er Gud.“ (1 Korinther 11:3) I overensstemmelse hermed er det kun mænd med de rette kvalifikationer der kan virke som ældste i menighederne. Og selv om Jesus — „hver mands hoved“ — befinder sig i himmelen, er „de øvrige“ af hans salvede brødre, som har håb om at komme til at herske sammen med ham i himmelen, stadig her på jorden. (Åbenbaringen 12:17; 20:6) De udgør tilsammen „den trofaste og kloge træl“. De kristne viser at de underlægger sig Jesus, og dermed også Jesu hoved, Jehova, ved at acceptere denne ’træls’ ledelse. (Mattæus 24:45-47; 25:40) Det bevirker at teokratiet udøves på en velordnet måde. „Gud er ikke uordenens men fredens Gud.“ — 1 Korinther 14:33.
8. Hvordan støtter kristne ældste det teokratiske princip?
8 De kristne ældste støtter det teokratiske princip, for de ved at de skal stå Jehova til regnskab for hvordan de udøver deres relative myndighed. (Hebræerne 13:17) Når de skal træffe afgørelser, sætter de deres lid til Guds visdom, ikke til deres egen. Heri følger de Jesu eksempel. Han var det viseste menneske der har levet. (Mattæus 12:42) Alligevel sagde han til jøderne: „Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun hvad han ser Faderen gøre.“ (Johannes 5:19) Menighedens ældste har også den samme indstilling som kong David, der udøvede stor myndighed i et teokrati. Men han ønskede at følge Jehovas vej, ikke sin egen. Han bad: „Lær mig, Jehova, din vej, og før mig ad retskaffenhedens sti.“ — Salme 27:11.
9. Hvilket ligevægtigt syn har indviede kristne på deres respektive håb og forskellige tjenesteprivilegier inden for teokratiet?
9 Nogle har spurgt om det er rimeligt at myndigheden i menigheden kun udøves af kvalificerede mænd, eller at nogle har et himmelsk håb, mens andre har et jordisk håb. (Salme 37:29; Filipperne 3:20) Indviede kristne forstår imidlertid at det er forordninger der er beskrevet i Bibelen. De er teokratiske. De der rejser tvivl om dem, er som regel nogle der ikke anerkender Bibelens principper. De kristne ved desuden at mænd og kvinder er lige i Jehovas øjne hvad frelsen angår. (Galaterne 3:28) Sande kristne betragter det at tilbede universets suveræne Herre som det største privilegium der findes, og de vil med glæde tjene i en hvilken som helst opgave Jehova måtte give dem. (Salme 31:23; 84:10; 1 Korinther 12:12, 13, 18) Dertil kommer at de, hvad enten de ser frem til at leve evigt i himmelen eller på en paradisisk jord, har et vidunderligt håb for fremtiden.
10. (a) Hvilken god indstilling viste Jonatan? (b) Hvordan viser kristne i dag den samme indstilling?
10 I denne henseende ligner Jehovas vidner kong Sauls gudfrygtige søn Jonatan. Jonatan kunne sikkert være blevet en god konge. Men fordi Saul viste sig troløs, valgte Jehova David som Israels anden konge. Blev Jonatan bitter over det? Nej. Han blev en god ven af David og beskyttede ham endda mod Saul. (1 Samuel 18:1; 20:1-42) På samme måde er de der har et jordisk håb, ikke skinsyge på dem der har et himmelsk håb. Og sande kristne er ikke skinsyge på dem der udøver teokratisk myndighed i menigheden. De viser dem tværtimod i kærlighed „en ganske særlig opmærksomhed“ på grund af det store arbejde de gør for deres åndelige brødre og søstre. — 1 Thessaloniker 5:12, 13.
Det teokratiske syn på menneskers styre
11. Hvordan betragter kristne der underlægger sig det teokratiske styre, de verdslige myndigheder?
11 Når Jehovas vidner er underlagt et teokrati, et gudsstyre, hvordan betragter de så verdens nationale herskere? Jesus sagde at hans disciple ikke ville være „en del af verden“. (Johannes 17:16) De kristne erkender imidlertid at de står i en vis gæld til „kejseren“, de verdslige regeringer. Jesus sagde at de skulle ’tilbagebetale kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds’. (Mattæus 22:21) Ifølge Bibelen er de jordiske regeringer „af Gud anbragt i deres relative stillinger“. Jehova, fra hvem al myndighed udgår, har tilladt regeringerne at eksistere, og han forventer at de gør godt mod deres undersåtter. Når de gør det, er de „Guds tjener“. Kristne skal „for samvittighedens skyld“ underordne sig regeringen i det land de bor i. (Romerne 13:1-7) Men hvis staten kræver noget der er i modstrid med Guds lov, vil de kristne „adlyde Gud som [deres] hersker mere end mennesker“. — Apostelgerninger 5:29.
12. Hvilket eksempel følger de kristne når de forfølges af myndighederne?
12 Hvordan vil de sande kristne stille sig hvis regeringsmyndigheder forfølger dem? De vil efterligne de første kristne, der udholdt perioder med voldsom forfølgelse. (Apostelgerninger 8:1; 13:50) Disse trosprøver var ikke uventede, for Jesus havde advaret om at de ville komme. (Mattæus 5:10-12; Markus 4:17) De første kristne søgte imidlertid ikke at øve gengæld mod deres forfølgere, og deres tro blev ikke svækket som følge af presset. De fulgte Jesu eksempel: „Når han blev skældt ud, skældte han ikke igen. Når han led, truede han ikke, men overgav sig til ham der dømmer retfærdigt.“ (1 Peter 2:21-23) De kristne principper vandt sejr over Satans provokationer. — Romerne 12:21.
13. Hvordan har Jehovas vidner reageret når de er blevet udsat for forfølgelse og bagvaskelse?
13 Sådan forholder det sig også i dag. I dette århundrede har Jehovas vidner måttet udholde meget fra tyranniske herskeres side — nøjagtig som Jesus forudsagde. (Mattæus 24:9, 13) I nogle lande sættes forvanskede oplysninger i omløb af nogle der forsøger at presse myndighederne til at gribe ind over for disse kristne. Men trods dette ’dårlige rygte’ anbefaler Vidnerne sig som Guds tjenere ved deres gode adfærd. (2 Korinther 6:4, 8) Når det er muligt, fremlægger de deres sag for myndighedspersoner og landets domstole for at bevise deres uskyld. De benytter enhver lejlighed til offentligt at forsvare den gode nyhed. (Filipperne 1:7) Men når de har gjort alt hvad de kan inden for lovens rammer, overlader de sagen i Jehovas hånd. (Salme 5:8-12; Ordsprogene 20:22) Hvis det skulle blive nødvendigt, er de ligesom de første kristne ikke bange for at lide for retfærdighedens skyld. — 1 Peter 3:14-17; 4:12-14, 16.
Lad Gud komme i første række
14, 15. (a) Hvad kommer i første række for dem der støtter teokratiet? (b) Ved hvilken lejlighed satte Salomon et godt eksempel med hensyn til at vise ydmyghed?
14 Da Jesus lærte sine disciple at bede, nævnte han først helligelsen af Jehovas navn. (Mattæus 6:9) I overensstemmelse hermed søger de der lever under teokratiet, ikke deres egen ære, men tilskriver Gud al ære. (Salme 29:1, 2) I det første århundrede blev dette en snublesten for nogle som ikke ville følge Jesus fordi „de elskede ære fra mennesker“, de elskede at blive berømmet af mennesker. (Johannes 12:42, 43) Det kræver ydmyghed at lade Jehova komme i første række og sætte ham højere end sig selv.
15 Salomon viste en god indstilling hvad dette angår. Prøv at sammenligne det han sagde ved indvielsen af det smukke tempel han havde bygget, med det Nebukadnezar sagde om sine bygningsværker. Nebukadnezar pralede stolt: „Er dette ikke det store Babylon som jeg har bygget til kongelig residens i kraft af min magt og til ære for min majestæt?“ (Daniel 4:30) Salomon, derimod, nedtonede ydmygt sin indsats ved at sige: „Bor Gud da virkelig hos menneskene på jorden? Se, himmelen, ja, himlenes himle kan ikke rumme dig; hvor langt mindre da dette hus som jeg har bygget!“ (2 Krønikebog 6:14, 15, 18; Salme 127:1) Salomon ophøjede ikke sig selv. Han vidste at han blot var en tjener for Jehova, og skrev: „Kommer der overmod, da kommer der vanære, men hos de beskedne er der visdom.“ — Ordsprogene 11:2.
16. Hvordan har ældste der ikke ophøjer sig selv, vist sig at være et gode for en menighed?
16 Kristne ældste ophøjer også Jehova og ikke sig selv. De følger Peters vejledning: „Når nogen tjener, så lad ham tjene som afhængig af den styrke Gud skænker, således at Gud i alle ting kan blive herliggjort gennem Jesus Kristus.“ (1 Peter 4:11) Apostelen Paulus beskrev ikke „et tilsynshverv“ som en betydningsfuld og fremtrædende stilling, men som „en smuk gerning“. (1 Timoteus 3:1) Ældste udnævnes til at tjene, ikke til at herske. De er lærere og hyrder for Guds hjord. (Apostelgerninger 20:28; Jakob 3:1) Ydmyge, selvopofrende ældste er et stort gode for en menighed. (1 Peter 5:2, 3) „Bliv ved med at sætte pris på den slags mænd“, og tak Jehova for at han har tilvejebragt så mange kvalificerede ældste der kan støtte teokratiet her i „de sidste dage“. — Filipperne 2:29; 2 Timoteus 3:1.
’Bliv Guds efterlignere’
17. Hvordan må de der underlægger sig teokratiet, efterligne Gud?
17 Apostelen Paulus tilskyndede: „Bliv . . . Guds efterlignere.“ (Efeserne 5:1) De der underlægger sig teokratiet, forsøger at efterligne Gud så meget som det er muligt for ufuldkomne mennesker. For eksempel siges der i Bibelen om Jehova: „Klippen, fuldkomment er hans værk, for alle hans veje er rette. En trofast Gud, hos hvem der ikke er uret; retfærdig og redelig er han.“ (5 Mosebog 32:3, 4) For at efterligne Gud på dette område stræber kristne efter at være trofaste og redelige og at have en ligevægtig sans for retfærdighed. (Mika 6:8; 1 Thessaloniker 3:6; 1 Johannes 3:7) De undgår mange ting der er blevet acceptable i verden, som for eksempel umoralitet, begærlighed og havesyge. (Efeserne 5:5) Eftersom Jehovas tjenere følger Guds og ikke menneskers normer, er hans organisation teokratisk, ren og sund.
18. Hvad er Guds mest fremtrædende egenskab, og hvordan kan kristne genspejle denne egenskab?
18 Jehova Guds mest fremtrædende egenskab er kærlighed. „Gud er kærlighed,“ skrev apostelen Johannes. (1 Johannes 4:8) Da teokrati betyder gudsstyre, er det derfor et styre der udøves i kærlighed. Jesus sagde: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Johannes 13:35) Den teokratiske organisation har vist en enestående kærlighed her i de vanskelige sidste dage. Under folkemordene i Afrika viste Jehovas vidner kærlighed mod alle, uanset hvilken etnisk gruppe de tilhørte. Under krigen i det tidligere Jugoslavien hjalp Jehovas vidner fra alle områder hinanden, mens medlemmer af andre religiøse grupper deltog i den såkaldte etniske udrensning. Hvad den enkelte angår, stræber Jehovas vidner efter at følge Paulus’ vejledning: „Lad al bitterhed og harme og vrede og skrigen og spot være fjernet fra jer, sammen med al slethed. Men vær venlige over for hinanden, inderligt medfølende, idet I frit tilgiver hinanden ligesom også Gud ved Kristus frit har tilgivet jer.“ — Efeserne 4:31, 32.
19. Hvilke velsignelser indebærer det både nu og i fremtiden at underlægge sig teokratiet?
19 De der underlægger sig teokratiet, opnår store velsignelser. De har fred med Gud og deres trosfæller. (Hebræerne 12:14; Jakob 3:17) De har en mening med livet. (Prædikeren 12:13) De har et åndeligt tilflugtssted og et sikkert håb for fremtiden. (Salme 59:9) Ja, de har faktisk fået en forsmag på hvordan det vil blive når alle mennesker er underlagt et teokratisk styre. Til den tid, forklarer Bibelen, „vil [de] ikke volde skade eller forårsage ødelæggelse på hele mit hellige bjerg; for jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund.“ (Esajas 11:9) Det bliver vidunderligt! Ved allerede nu at holde os nær til teokratiet, vil vi få adgang til det kommende paradis.
Kan du forklare dette?
◻ Hvad er et sandt teokrati, og hvor findes det i dag?
◻ Hvordan kan man i dagligdagen vise at man underlægger sig teokratiet?
◻ Hvordan vil alle der underlægger sig teokratiet, søge Guds ære i stedet for deres egen?
◻ Hvilke af Guds egenskaber vil de der støtter teokratiet, efterligne?
[Illustration på side 17]
Salomon ophøjede Gud og ikke sig selv