Hvad siger Bibelen?

Kan kristne benytte sig af surrogatmoderskab?

DEN romerske digter Horats kendte intet til begrebet surrogatmoderskab da han skrev: „Hvilke forældre et menneske har er uden betydning så længe det er fortjenstfuldt.“ Og følgende sentens af en fransk forfatter fra det 17. århundrede blev også nedskrevet længe før spørgsmålet om surrogatmoderskab bragte jurister ud på gyngende grund: „Fødsel betyder intet hvor der ikke er dyd.“ Men som Mary Thom har skrevet i bladet Ms. kan den nye forplantningsteknologi i dag medføre at et barn får to eller tre forskellige „mødre“ der henholdsvis „frembringer ægget, virker som rugemoder, og tager sig af barnet når det er født“. Vi ser altså at spørgsmålet om „dyd“ og om hvad der har „betydning“ i forbindelse med et menneskes tilblivelse er blevet uklart og komplekst.

Midt i halvfjerdserne blev verden tvunget til at tage stilling til begrebet surrogatmoderskab, og det skabte nogle hidtil ukendte sociale, moralske og juridiske problemer. Nogle barnløse ægtepar var ivrige efter at benytte denne utraditionelle forplantningsmetode. Læger, advokater og lovgivere har siden forsøgt at holde trit med de nye teknikker for kunstig befrugtning, for at kunne opstille retningslinjer for de etiske og moralske spørgsmål de rejser.

Hvad er surrogatmoderskab?

En surrogatmoder, også kaldet en rugemoder, er en kunstigt befrugtet kvinde der bærer et barn i sin livmoder for en anden kvinde. Det såkaldt traditionelle surrogatmoderskab består i at en kvinde lader sig kunstigt befrugte med sæd fra manden hos det par hun har indgået kontrakt med. Det kan være i form af en kunstig befrugtning i kroppen. I et sådant tilfælde er surrogatmoderen også barnets genetiske moder. En anden metode består i at man uden for kroppen forener hustruens æg og mandens sæd i et reagensglas, hvorefter det befrugtede æg anbringes i livmoderen på den kvinde der skal være surrogatmoder og gennemføre svangerskabet. Dette kaldes befrugtning in vitro (i glas), eller populært reagensglasbefrugtning.

Hvorfor vælger nogle surrogatmoderskab? Blandt andet fordi man gennem den højteknologiske forskning har fundet frem til adskillige metoder der kan hjælpe kvinder til at få børn. Nogle ægtepar ønsker sig måske inderligt et barn, men er barnløse på grund af ufrugtbarhed, ulemperne i forbindelse med graviditet og fødsel, eller fordi der er mangel på sunde børn som kan adopteres. De træffer derfor aftale om at låne eller leje en anden kvindes krop og lade hende føde deres barn. I nogle lande er der store pengesummer involveret, og surrogatmoderskab er derfor lidet flatterende blevet kaldt „ufrivilligt slaveri“ og „hensynsløs udnyttelse af fattige“.

I De Forenede Stater har højesteretten i New Jersey erkendt at de rige på denne måde har mulighed for at udnytte de fattige. I forbindelse med en sag om surrogatmoderskab blev der sagt: „Der er kort sagt værdier som samfundet tillægger større betydning end at skænke de velhavende det de kan købe for penge — det være sig arbejde, kærlighed eller liv.“ Frankrigs højesteret har fastslået at surrogatmoderskab er en krænkelse af kvindens krop og at „menneskelegemet ikke må lånes eller lejes ud og ikke må sælges“. I Danmark er surrogatmoderskab tilladt når det sker uden brug af mellemmænd og uden vederlag.

Problemerne ved surrogatmoderskab

Surrogatmoderskab medfører flere problemer. Der kan opstå ubehagelige retssager hvis den kvinde der føder barnet ønsker at beholde det. Hvem tilhører barnet? Den kvinde der føder det eller den der tilvejebringer ægget? Et barns fødsel, der normalt er en glædelig begivenhed, kan i nogle tilfælde ende med et opgør i retssalen. Et andet problem er at nogle surrogatmødre oplever at deres følelser for kontraktbarnet ændrer sig efterhånden som det udvikler sig og bliver født. Den kontrakt man nogle måneder forinden indvilligede i at overholde, bliver mere og mere vanskelig at acceptere. Der knyttes et stærkt bånd mellem moderen og det barn hun bærer. En surrogatmoder der ikke ventede at der opstod et sådant bånd, forklarer hvad hun følte da hun gav barnet fra sig: „Det var som at opleve et dødsfald. Min krop skreg efter min datter.“

Et andet spørgsmål er hvordan en sådan fødsel på langt sigt vil virke på surrogatmoderens andre børn, på den familie der modtager barnet, og på barnet selv. Hvad vil der ske hvis barnet fødes misdannet? Er faderen så forpligtet til at tage det til sig? Hvis ikke, hvem skal så understøtte barnet økonomisk? Et endnu vigtigere spørgsmål er hvordan Gud betragter surrogatmoderskab.

Holder man ægteskabet i ære hvis man benytter sig af surrogatmoderskab?

Guds ord viser at han betragter ægteskabet som helligt. For eksempel står der i Hebræerbrevet 13:4: „Sørg for at ægteskabet holdes i ære blandt alle og at ægtesengen er ubesmittet, for Gud vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere.“ Gud forventer at alle kristne til hver en tid betragter ægteskabet som noget ophøjet og holder det i ære. Hvad kan besmitte ægteskabet? Utugt (førægteskabeligt kønsligt samliv) bringer vanære over ægteskabet før dets indgåelse, og ægteskabsbrud bringer vanære over ægteskabet efter dets indgåelse.

Kan man sige at man holder ægteskabet i ære og at ægtesengen er ubesmittet hvis man benytter sig af surrogatmoderskab? Nej. Den traditionelle metode indebærer at den kvinde der stiller sig til rådighed som surrogatmoder bliver kunstigt insemineret med sæd fra en anden mand end hendes ægtefælle. Bibelens syn herpå kan udledes af Tredje Mosebog 18:20: „Du må ikke have kønslig omgang med din landsmands hustru og således blive uren derved.“ Der er intet bibelsk grundlag for at skelne mellem befrugtning ved samleje og kunstig befrugtning. Der er derfor tale om utugt eller ægteskabsbrud når det er en mand der ikke er gift med kvinden der befrugter hende.

Hvad så hvis den kunstige befrugtning sker i et reagensglas med æg og sæd fra ægteparret, og det befrugtede æg dernæst implanteres i livmoderen på en surrogatmoder? Det vil også besmitte ægtesengen. Eftersom en sådan graviditet ikke er et resultat af et kønsligt forhold mellem surrogatmoderen og hendes egen mand, er den uforenelig med Bibelens moralprincipper, der understreger at en kvinde kun må føde sin mands børn. (Jævnfør Femte Mosebog 23:2.) Det vil ikke være rigtigt at andre end kvindens egen mand benytter sig af hendes forplantningsorganer. Det ville være at besmitte ægtesengen.a Kristne bør derfor ikke benytte sig af surrogatmoderskab.

[Fodnote]

[Kildeangivelse på side 26]

Pastelmaleri af Mary Cassatt, The Metropolitan Museum of Art, skænket af Mrs. Ralph J. Hines, 1960. (60.181)