Hvad siger Bibelen?

Er kundskaben om Gud for nogle få udvalgte?

EN AFTEN i juli 1987 foregik der noget højst mærkværdigt i Palais des Congrès i Paris. Indenfor i auditoriet fejede laserlys hen over væggene, mens den store sal genlød af mørke, højtidelige elektroniske lyde, afbrudt af en gongong og en ringen med klokker. På scenen stod to mænd med sorte hætter og vuggede blidt med et hængende røgelseskar der var udformet som en båd, alt imens røg vældede frem fra scenens vægge. Samtidig trådte et antal hvidklædte mænd og kvinder frem for de omkring 4000 tilskuere.

Hvad var det for noget? Var det en rockkoncert? Nej, det var en optagelsesceremoni hos rosenkreuzerne, en bevægelse der hengiver sig til esoterisk eller hemmelig visdom. For de nyoptagne i denne verdensomspændende broderorden førte denne ceremoni dog kun til den første af en række grader.

I nogle henseender ligner rosenkreuzernes hemmelige selskaber de gnostiske sekter som florerede i det andet århundrede, og som var en konkurrent til kristendommen. Gnostikerne hævdede at frelsen kom gennem mystisk kundskab og at en sådan hemmelig visdom kun blev skænket nogle få udvalgte. Men er kundskaben om Gud forbeholdt nogle få udvalgte, en lille gruppe indviede?

Er kristendommen et hemmeligt broderskab?

Visse forfattere anser kristendommen for til en vis grad at være esoterisk eller bestemt for nogle få indviede. I sin bog L’ésotérisme har Luc Benoist, der er honorær direktør for Det Franske Nationalmuseum, skrevet: „Andre antydninger af at der blev hemmeligholdt en viden findes i Sankt Paulus’ epistler: ’Jeg gav jer mælk og ikke fast føde. . . . Enhver der kun lever af mælk forstår ingen af visdommens prædikener.’ [Omskrivninger af Første Korintherbrev 3:2 og Hebræerbrevet 5:13.] De tidlige [kirke]fædres skrifter viser hen til ’en sandhed som ingen nyomvendte må få indsigt i’.“

Skrev apostelen Paulus da om esoterisk kundskab? Nej, af sammenhængen fremgår det faktisk at han gik i rette med nogle af sine kristne trosfæller der ikke var nyomvendte. Paulus skrev til nogle kristne som ikke havde gjort fremskridt i åndelig henseende og som „burde være lærere“ for andre „i betragtning af den tid“ de havde været kristne. — Hebræerne 5:12.

Hermed sigtede Paulus ikke til sandheder han ønskede at holde skjult, men til forklaringer han ønskede at give dem del i, men som oversteg deres åndelige fatteevne fordi de ikke havde øget deres kundskab om Skrifterne sådan som de burde have gjort. Man kan sammenligne Paulus i denne situation med en matematiklærer der forventer at hans elever gør fremskridt. Hvis eleverne ikke laver deres hjemmearbejde ordentligt og derfor ikke engang fuldt ud kan forstå principperne i hvordan man ganger og lægger sammen, vil læreren have svært ved at hjælpe dem til at fatte sværere ting som algebraiske ligninger.

Alle kan få kundskab

Ganske vist er kundskab om Bibelen ikke noget man tilegner sig én gang for alle. Men hvis man gør en indsats for at tilegne sig denne kundskab, er det muligt at få et bedre greb om sandheden og en dybere forståelse af åndelige forhold. Desuden viser Bibelen at Jehova fremadskridende har afsløret sine hensigter for sine tjenere. Imidlertid taler den aldrig om „skjulte sandheder“ som ville være tilgængelige for nogle, men skjulte for andre der levede i samme tidsperiode og som oprigtigt søgte sandheden. (Salme 147:19, 20; Ordsprogene 2:1-11; 4:18; Esajas 45:19) Dette var hverken tilfældet i forbindelse med den måde hvorpå Gud handlede med Israels nation eller da Guds søn, Jesus Kristus, lagde grundvolden for kristendommen.

I sin tre og et halvt år lange tjeneste her på jorden forkyndte Jesus i en stor del af Israels område. Men gjorde han dette i hemmelighed? Og besøgte han kun en lille gruppe særligt indviede? Nej, han forkyndte sit budskab offentligt og ofte for store skarer. Da han kort før sin død blev forhørt af de jødiske religiøse ledere om sin måde at forkynde på, forklarede han: „Jeg har talt offentligt til verden. Det har altid været i en synagoge eller i templet jeg har undervist, dér hvor alle jøderne kommer sammen; i det skjulte har jeg intet udtalt.“ — Johannes 18:20.

Lagde du mærke til at Jesu budskab var henvendt til en betydelig større tilhørerskare end dem der boede i Palæstina? Det henvendte sig til hele verden! Jesus sagde ikke: ’Jeg har talt ordet til alle mennesker’, som om det blot var til alle jøderne. I stedet udtalte han sig profetisk, og benyttede det ord der betyder „verden“.a Jesus forkyndte derfor ikke en esoterisk lære, men hans budskab var for alle uanset hvor de boede.

Sandt nok talte Jesus i billeder, for eksempel når han benyttede lignelser eller illustrationer i sin undervisning. Men han anvendte denne metode for at adskille sine tilhørere i to lejre. De der inderst inde ikke var interesserede i Jesu undervisning, nøjedes med at lytte til hans lignelser hvorefter de gik bort uden at søge at forstå den dybere mening med dem. De der tørstede efter kundskab blev hos ham for desuden at få forklaret lignelserne. Kundskaben var altså inden for rækkevidde af alle der oprigtigt søgte den. — Mattæus 13:13, 34-36.

At det kristne budskab er tilgængeligt for alle, fremgår tydeligt af den øvrige del af Bibelen. For eksempel indeholder et af de sidste vers i Bibelen Guds opfordring til alle om at ’komme og frit tage af livets vand’. Her siges der udtrykkeligt: „Og lad enhver som tørster, komme; lad enhver som ønsker det, frit tage af livets vand.“ Så endnu en gang bliver det slået fast at kundskaben fra Bibelen skulle blive tilgængelig for alle. — Åbenbaringen 22:17; jævnfør Esajas 55:1.

Men selv om kundskaben om Gud er tilgængelig for alle, kræver det ikke desto mindre en indsats at tilegne sig den. Bibelen opmuntrer os til at ’søge den som sølv og lede efter den som efter skjulte skatte’. (Ordsprogene 2:4) Man må altså først erhverve sig kundskab fra Guds ord, Bibelen, og når man derefter omsætter Bibelens principper og bud i handling, vil det være tydeligt at man også har visdom.

Er det umagen værd? Ja, for en sådan visdom bringer „velvilje fra Jehova“ og kan føre til at man opnår evigt liv. Hvilken dyrebar skat! Er du personligt begyndt at søge efter denne yderst vigtige kundskab? — Ordsprogene 8:34-36; Salme 119:105.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 18]

På scenen stod to mænd med sorte hætter og vuggede blidt et hængende røgelseskar udformet som en båd