Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w99 1/10 s. 3-4
  • Hvorfor har vi så lidt tid?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvorfor har vi så lidt tid?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1999
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Tid i overflod
  • Større tidspres
  • Vi er ikke de eneste der er i tidsnød
  • Brug tiden klogt
  • Jehova lærer os at tælle vore dage
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2001
  • Tjen med evigheden for øje
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1974
  • Tid og evighed — Hvad betyder disse begreber?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1999
  • Hvordan vi vandrer med Gud med evigheden for øje
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1998
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1999
w99 1/10 s. 3-4

Hvorfor har vi så lidt tid?

TID. Det kan være svært præcist at definere hvad det er. Helt sikkert er det dog at man aldrig synes at have nok af den. Vi synes at den går hurtigt. Hvor ofte har vi ikke sagt: „Tiden flyver af sted“?

Den engelske digter Austin Dobson kom dog sandheden nærmere da han i 1877 sagde: „Du siger, tiden går? Ak nej! Den står, men vi går bort.“ Dobson døde i 1921, for næsten 80 år siden, men tiden fortsætter.

Tid i overflod

Bibelen siger om menneskets Skaber: „Før bjergene fødtes, og før du som under veer frembragte jorden og det frugtbare land, ja, fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid er du Gud.“ (Salme 90:2) Eller, som det gengives i den danske autoriserede oversættelse: „Fra evighed til evighed er du Gud.“ Tiden vil altså eksistere lige så længe som Gud — for evigt.

I skarp modsætning til Gud, som har en evighed til sin rådighed, siges der om mennesker: „For alle vore dage er gået på hæld ved din heftige vrede; vi har endt vore år som en hvisken. Vore leveårs dage er i sig selv halvfjerds år; og hvis de på grund af særlig styrke er firs år, så fører deres stræben dog kun til elendighed og fortræd; for det er hurtigt forbi, og vi flyver af sted.“ — Salme 90:9, 10.

Hvorfor er livet i dag så kort når nu Bibelen tydeligt lærer at det var Guds hensigt at menneskene skulle leve evigt? (1 Mosebog 1:27, 28; Salme 37:29) Hvorfor lever vi i bedste fald mindre end 30.000 dage i gennemsnit og ikke evigt, sådan som det var Guds hensigt? Hvorfor har vi mennesker så lidt tid? Hvem eller hvad er skyld i denne sørgelige situation? Bibelen giver nogle tydelige og tilfredsstillende svar.a

Større tidspres

Ældre mennesker kan bekræfte at tilværelsen i de senere årtier er blevet mere stresset. Journalisten dr. Sybille Fritsch har peget på at arbejdsugen gennem de sidste 200 år er gået ned fra 80 til 38 timer, „men det har ikke fået os til at holde op med at beklage os: Vi har ikke tid; vi siger at tid er penge; vi gisper efter tid som man gisper efter luft; vi fører en fortravlet tilværelse.“

Nye opfindelser har åbnet muligheder som tidligere generationer aldrig havde drømt om. Men jo større mulighed man har for at tage del i forskellige aktiviteter, des mere frustreret bliver man over at man har så lidt tid til det. Nu til dags lader folk i store dele af verden sig styre af klokken og haster fra det ene til det andet. Far tager på arbejde klokken 7, mor skal følge børnene i skole klokken 8.30, bedstefar har en aftale hos lægen klokken 9.40, og hele familien skal gøre sig klar til et vigtigt møde klokken 19.30. Ofte er der så meget vi skal nå, at vi knap nok har tid til at slappe af. Og vi beklager os over den daglige trummerum, over rotteræset.

Vi er ikke de eneste der er i tidsnød

Guds modstander, Satan Djævelen, hvis intriger førte til en begrænsning af menneskets levetid, er nu blevet et bytte for sin egen ondskab. (Jævnfør Galaterbrevet 6:7, 8.) Ordene i Åbenbaringen 12:12, der refererer til det messianske riges fødsel i himmelen, giver os grund til håb. Der siges: „Derfor, glæd jer, I himle og I som bor i dem! Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“

Ifølge Bibelens pålidelige kronologi og bibelprofetiernes opfyldelse er denne ’korte tidsperiode’ ved at være slut. Det er skønt at vide at den periode hvor Satan har haft frit spil, snart er udløbet. Når han er blevet fjernet, vil de mennesker som vælger at adlyde Gud, opnå fuldkommenhed og evigt liv, sådan som det var Jehovas hensigt fra begyndelsen. (Åbenbaringen 21:1-4) Da vil vi aldrig komme til at mangle tid.

Kan du forestille dig hvad det vil sige at leve evigt? Aldrig mere vil man behøve at blive frustreret over alt det man har været nødt til at lade ligge ugjort. Dét man ikke når i dag, kan man nå i morgen, eller i næste uge eller til næste år. Man vil nemlig have evigheden for sig.

Brug tiden klogt

Da Satan ved at han kun har begrænset tid til at påvirke menneskene, forsøger han at holde dem så travlt beskæftiget at de ikke har tid til at lytte til den gode nyhed om Guds oprettede rige. Vi gør derfor klogt i at følge denne bibelske vejledning: „Se . . . nøje til hvordan I vandrer, at det ikke er som uvise men som vise, idet I køber jer den belejlige tid, fordi dagene er onde. Ophør derfor med at være ufornuftige, men bliv ved med at forstå hvad Jehovas vilje er.“ — Efeserne 5:15-17.

Det er vigtigt at vi bruger tiden klogt ved at anvende den på det der har størst betydning, frem for at øde den bort på nytteløs stræben som ikke er til varig gavn. Vi bør opdyrke den indstilling som Moses havde da han rettede denne inderlige bøn til Jehova: „Lær os at tælle vore dage således at vi får visdom i hjertet.“ — Salme 90:12.

Alle har i dag meget travlt, men Jehovas vidner vil tilskynde dig til at bruge noget af din kostbare tid på at lære hvad Gud kræver af dig for at du kan opnå evigt liv under hans riges styre. En times systematisk studium af Bibelen om ugen vil hjælpe dig til at „forstå hvad Jehovas vilje er“, og give dig mulighed for at se opfyldelsen af disse ord: „Vend dig bort fra det onde og gør det gode, og bliv boende til fjerne tider. De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ — Salme 37:27, 29.

[Fodnote]

a Se bogen Kundskab der fører til evigt liv, kapitel 6. Udgivet af Jehovas Vidner.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del