Millioner af liv går op i røg

DET er en af de mest solgte forbrugsvarer i verden. Det har en hær af faste kunder og oplever et hurtigt ekspanderende marked. Veltilfredse producenter af det praler af enorme overskud, politisk indflydelse og anseelse. Det eneste problem er at det hele tiden er de bedste kunder der dør.

Tidsskriftet The Economist skriver: „Cigaretter er en af verdens mest indbringende forbrugsvarer. Det er også det eneste (lovlige) produkt der, hvis det bruges efter hensigten, gør sine brugere til narkomaner, ofte med døden til følge.“ Det betyder stor omsætning for tobaksfirmaerne, men enorme tab for kunderne. Ifølge USA’s Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse afkortes amerikanske rygeres liv, kollektivt set, med fem millioner leveår hvert år. Det svarer omtrent til at deres levetid afkortes med den tid de bruger på at ryge. „Rygning dræber årligt 420.000 amerikanere,“ skriver tidsskriftet Newsweek. „Det er 50 gange flere end der dør af ulovligt stofmisbrug.“

Ifølge bogen Mortality From Smoking in Developed Countries 1950-2000, som er udgivet af Englands Kræftforskningsinstitut, WHO (Verdenssundhedsorganisationen) og Den Amerikanske Forening til Kræftens Bekæmpelse, er der årligt tre millioner som dør af rygning, hvilket svarer til seks i minuttet. Denne analyse af verdens rygevaner er indtil dato den mest omfattende med 45 deltagende lande. Richard Peto fra Englands Kræftforskningsinstitut siger advarende: „I de fleste lande er det værste endnu i vente. Hvis det nuværende rygemønster fortsætter, vil der, når nutidens unge rygere bliver midaldrende eller ældre, årligt være omkring 10 millioner tobaksrelaterede dødsfald — et dødsfald hvert tredje sekund.“

Dr. Alan Lopez fra WHO siger: „Rygning er ekstremt sundhedsfarligt, og vil betyde døden for hver anden ryger.“ Martin Vessey fra Instituttet for Offentlig Sundhed ved Oxford-universitetet siger ligeledes: „Disse resultater er indsamlet over en periode på 40 år og fører til den chokerende konklusion at halvdelen af alle rygere efterhånden vil blive dræbt af deres vane — en skræmmende tanke.“ Siden 1950’erne har 60 millioner mistet livet på grund af rygning.

Det er også en skræmmende tanke for tobaksindustrien. Hvis der på verdensplan er tre millioner om året som dør af tobaksrelaterede grunde og mange andre som holder op med at ryge, er de afhængige af hvert år at hverve tre millioner nye kunder.

Tobaksfirmaerne har øjnet en mulighed i hvad de hylder som kvindefrigørelsen. I nogle år har kvinder i de vestlige lande røget, og denne tendens er nu ved at brede sig til steder hvor man tidligere så ned på kvinder der røg. Det har tobaksproducenterne tænkt sig at udnytte. De vil hjælpe kvinderne til at fejre deres nyfundne velstand og frigørelse. Særlige cigaretmærker, der hævdes at have et lavere tjære- og nikotinindhold, narrer kvindelige rygere ved at lade dem tro at denne form for rygning ikke er så farlig. Andre cigaretter er parfumerede eller gjort lange og tynde — netop det udseende kvinderne håber at opnå ved at ryge. Tobaksreklamer i Asien viser unge, flotte asiatiske fotomodeller klædt i sexet, vestligt modetøj.

Antallet af dødsfald som følge af rygning holder imidlertid trit med kvindernes ’frigørelse’. I de sidste 20 år er antallet af kvinder der dør af lungekræft blevet fordoblet i England, Japan, Norge, Polen og Sverige.a I De Forenede Stater og i Canada er dødstallet tredoblet. „Du er nået langt, skat!“ lyder et reklameslogan.

Nogle tobaksfirmaer har lagt deres egen strategi. På Filippinerne, hvor de fleste er katolikker, uddelte et firma gratis kalendere med et billede af Jomfru Maria og med sit tobakslogo højst usmageligt placeret lige under ikonen. „Jeg har aldrig set noget lignende,“ udtaler dr. Rosmarie Erben, sundhedsrådgiver for WHO i Asien. „De prøver at sætte ikonmotivet i forbindelse med tobak for at de filippinske kvinder skal føle sig godt tilpas når de ryger.“

Man skønner at 61 procent af mændene i Kina ryger, mens kvindelige rygere kun udgør 7 procent. Tobaksfirmaer i Vesten har rettet deres opmærksomhed mod ’frigørelsen’ af disse stakkels orientalske kvinder, hvoraf millioner længe har været nægtet de ’fornøjelser’ som deres mere heldige søstre i Vesten har nydt! Der er bare det ved det at de fleste cigaretter i dette land fremstilles af statsejede tobaksfabrikker.

Vestlige firmaer er imidlertid langsomt ved at vinde fodfæste på det asiatiske marked. Trods de begrænsede reklamemuligheder er nogle cigaretfirmaer på en snu måde begyndt at berede jordbunden hos deres fremtidige kunder. Kina importerer film fra Hongkong, og i mange af disse bliver skuespillerne betalt for at ryge, hvilket er indirekte reklame.

Den velstående amerikanske tobaksindustri oplever stigende fjendtlighed på hjemmemarkedet og må derfor udstrække sine fangarme til nye ofre. Kendsgerningerne viser at den koldblodigt har udset sig udviklingslandene som sit næste offer.

Sundhedseksperter i hele verden er foruroligede. Overskrifterne lyder: „Afrika bekæmper en ny plage — cigaretrygning.“ „Asien er på vej fra asken til ilden efterhånden som cigaretmarkedet breder sig.“ „Asiens store antal rygere vil føre til en kræftepidemi.“ „Den tredje verden er nu i krig med tobakken.“

Det afrikanske kontinent har været hjemsøgt af tørke, borgerkrig og AIDS-epidemier. Alligevel siger den engelske kardiolog dr. Keith Ball: „Bortset fra kernekrig og hungersnød er rygning den største enkelttrussel mod afrikanernes fremtidige sundhed.“

Multinationale giganter hyrer lokale landmænd til at dyrke tobak. De træer der er så hårdt brug for til madlavning, opvarmning og boliger, fældes af landmændene og bruges som brændsel til tørring af tobakken. De dyrker tobaksplanter der betales godt i stedet for mindre indbringende spiselige afgrøder. Forarmede afrikanere bruger almindeligvis en stor del af deres beskedne løn på cigaretter. De afrikanske familier sygner hen af underernæring, mens pengekasserne i de vestlige tobaksfirmaer bugner.

Afrika, Østeuropa og Latinamerika er målgruppen for de vestlige tobaksfirmaer, der ser udviklingslandene som et gigantisk marked med store muligheder i. Men det tætbefolkede Asien er langt den største guldmine. Alene i Kina overstiger det nuværende antal rygere indbyggertallet i De Forenede Stater — 300 millioner. Kineserne ryger 1,6 billioner cigaretter om året, en tredjedel af verdens samlede cigaretforbrug! Til sammenligning lå forbruget i Danmark på 6.727.000.000 cigaretter i 1992.

„Lægerne siger at opsvinget i tobaksforbruget i Asien har frygtelige konsekvenser for sundheden,“ skriver The New York Times. Af de ti millioner der hvert år forventes at dø på grund af rygning i løbet af de næste tyve-tredive år, skønner Richard Peto at alene Kina vil tegne sig for to millioner. Halvtreds millioner nulevende børn i Kina risikerer at dø af tobaksrelaterede sygdomme, siger Peto.

Dr. Nigel Gray sammenfatter det på denne måde: „De sidste 50 år af rygningens historie i Kina og Østeuropa viser at disse lande står over for en alvorlig sygdomsepidemi.“

„Hvordan kan et produkt som hvert år forårsager 400.000 alt for tidlige dødsfald i De Forenede Stater, et produkt som den amerikanske regering ihærdigt forsøger at få sine borgere til at holde sig fra, pludselig blive uskadeligt uden for Amerikas grænser?“ spørger dr. Prakit Vateesatokit, der er med i et program mod rygning i Thailand. „Har sundheden ikke betydning når produktet eksporteres til andre lande?“

Den voksende tobaksindustri har fået en magtfuld forbundsfælle i den amerikanske regering. Sammen har de kæmpet for at vinde fodfæste i udlandet, især på det asiatiske marked. I mange år kunne amerikanske cigaretter ikke komme ind på markedet i Japan, Taiwan, Thailand og andre lande, fordi staten selv havde monopol på tobaksvarer. Antirygegrupper protesterede mod import af amerikanske cigaretter til Asien, men den amerikanske regering havde et effektivt våben — straftold.

Den amerikanske regering lagde et så voldsomt pres på mange asiatiske lande at disse fra 1985 åbnede deres cigaretmarked, og de amerikanske cigaretter er siden strømmet ind. I 1988 steg eksporten af amerikanske cigaretter med hele 75 procent.

De mest tragiske ofre i tobakskrigen er måske børnene. En undersøgelse der blev offentliggjort i The Journal of the American Medical Association, siger at „90 procent af alle nye rygere er børn og teenagere“.

En artikel i U.S.News & World Report skønner at der er 3,1 million teenagere blandt rygerne i De Forenede Stater. Hver dag rekrutteres der 3000 nye rygere — årligt 1.000.000.

I en cigaretreklame optræder en tegneseriefigur, en glad og fornøjelsessyg kamel som ofte har en cigaret hængende i mundvigen. Formålet med denne reklame er at lokke unge ind i et nikotinslaveri inden de forstår hvor farligt det er at ryge. Tre år efter at cigaretfirmaet havde kørt denne reklamekampagne, var salget blandt unge steget med 64 procent. En undersøgelse på et medicinsk fakultet i Georgia (USA) viste at 91 procent af de seksårige børn der deltog kunne genkende denne rygende cigaretfigur.

Et andet populært tobakslogo er den frygtløse, maskuline cowboy hvis budskab ifølge en teenager er: „Når du ryger er du uovervindelig.“ Man mener at den mest solgte forbrugsvare i verden er et bestemt cigaretmærke som har 69 procent af markedet blandt rygende teenagere, og som samtidig er det mærke der reklameres mest for. For at udvide kundekredsen følger der med hver cigaretpakke kuponer som kan ombyttes til bukser, kasketter og sportstøj der er populært blandt de unge.

De fleste har fået øjnene op for reklamens store indflydelse, og antirygegrupper har derfor i mange lande haft held til at få tobaksreklamer forbudt i tv og radio. Men tobaksbranchen omgår snedigt forbudet ved for eksempel at opstille reklametavler ved sportsbegivenheder. Når en kamp transmitteres i fjernsynet vil det overvejende unge publikum derfor kunne se deres yndlingsspiller parat til at tage affære i forgrunden, mens en gigantisk reklametavle for cigaretter lurer i baggrunden.

I byernes forretningskvarterer og uden for skolerne uddeler kvinder iført smarte lårkorte nederdele, cowboytøj eller safaritøj gratis cigaretter til begejstrede og nysgerrige teenagere. I videobutikker, på diskoteker og ved rockkoncerter uddeles der ligeledes gratis prøver. Et firmas afsætningsplan som lækkede til pressen viste at målgruppen for et bestemt mærke i Canada var fransktalende drenge i alderen fra 12 til 17 år.

Det opsigtsvækkende budskab er at rygning resulterer i glæde, velvære, styrke og popularitet. En reklamekonsulent siger: „På min arbejdsplads har vi gjort en ihærdig indsats for at nå ud til de 14-årige og få dem til at ryge.“ Reklamer i Asien viser sunde, unge, sporty vesterlændinge som boltrer sig på stranden og på boldbanerne — samtidig med at de selvfølgelig ryger. „De vestlige fotomodeller og deres attraktive livsstil giver folk lyst til at efterligne dem,“ skriver et tidsskrift for handelsfolk, „og rygerne i Asien er umættelige.“

Tobaksbranchen har opnået enorm succes efter at den har brugt milliarder af dollars på reklamer. En specialrapport i Det Bedste viser at der er en alarmerende stigning i antallet af unge rygere. Rapporten siger: „På Filippinerne ryger nu 22,7 procent af befolkningen under 18 år. I visse latinamerikanske storbyer ryger så mange som halvdelen af alle teenagere. I Hongkong kan man finde børn på syv år der ryger.“

Alt imens tobaksfirmaerne fejrer deres udenlandssejre, er de sig smerteligt bevidst om de uvejrsskyer der er trukket op på hjemmemarkedet. Er der nogen udsigt til at de kan ride stormen af?

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 3]

Det er hele tiden de bedste kunder der dør

[Tekstcitat på side 5]

Asien, tobakkens nye ’slagmark’

[Tekstcitat på side 6]

Halvfems procent af alle nye rygere er børn og teenagere

[Ramme på side 4]

Den dødbringende opskrift på en cigaret

En cigaret indeholder op mod 700 forskellige kemiske stoffer, men loven tillader at cigaretfabrikanterne hemmeligholder deres lister. Blandt ingredienserne findes der imidlertid tungmetaller, pesticider og insekticider. Nogle bestanddele er så giftige at det er ulovligt at aflevere dem på lossepladsen. Røgen fra en ulmende cigaret indeholder omkring 4000 stoffer deriblandt acetone, arsenik, butan, kulilte og cyanid. Lungerne hos rygere og passivrygere udsættes for mindst 43 stoffer som man ved er kræftfremkaldende.

[Ramme på side 5]

Ikkerygere i fare

Arbejder, rejser eller bor du sammen med storrygere? I så fald kan der være en øget risiko for at du får lungekræft eller hjertesygdomme. I 1993 konkluderede en undersøgelse foretaget af De Forenede Staters Miljøstyrelse, at tobaksrøg tilhører gruppe A — gruppen for de mest kræftfremkaldende stoffer. I den omfattende rapport har man analyseret resultaterne af 30 undersøgelser af den røg cigaretten afgiver samt den rygeren udånder.

Miljøstyrelsen skriver at der i De Forenede Stater hvert år dør 3000 af lungekræft på grund af passiv rygning. I juni 1994 bekræftede Den Amerikanske Lægeforening disse konklusioner ved at offentliggøre en undersøgelse der viste at kvindelige ikkerygere som var udsat for tobaksrøg havde 30 procent større risiko for at udvikle lungekræft end andre ikkerygere.

Hvert år er der mellem 150.000 og 300.000 unge som pådrager sig bronkitis og lungebetændelse på grund af tobaksrøg. Derudover bliver astmasymptomerne hos 200.000 til 1.000.000 børn i De Forenede Stater hvert år forværret på grund af tobaksrøg.

Den Amerikanske Hjerteforening skønner at op mod 40.000 dødsfald der årligt forekommer på grund af hjerte-kar-sygdomme skyldes tobaksrøg.

[Illustrationer på side 7]

En smuk asiatisk model og målgruppen