Julen — koster den mere end du tror?

„MOR, far — findes julemanden i virkeligheden?“ Den sandhedens time som mange forældre frygter, er kommet. Med en blanding af skuffelse og sorg i øjnene trygler Jimmy på syv om forsikring for at den fantasifigur som kom med alle de vidunderlige gaver, virkelig er til — og at hans forældre ikke har løjet for ham.

Det viser sig at det er naboens lille dreng som har formastet sig til at afsløre den forfærdelige sandhed — og dermed sat forældrene i denne knibe. Måske har du selv oplevet noget lignende i din barndom.

Vore dages højtider er mere end blot religiøse fester. Julen synes at være blevet populær de mest usandsynlige steder. Både japanske buddhister, afrikanske animister, amerikanske jøder og muslimer i Singapore har tilsyneladende slået fløjdørene op for den trinde, rødklædte, gaveuddelende mand. En religiøs leder har spurgt: „Er julen ikke blevet en universel højtid som alle fejrer?“

I manges øjne har julen aflagt sin vestlige „kristne“ klædning og er blevet en fortryllende festtid for alle. Julen er først og fremmest børnenes fest. Nogle mennesker vil endda sige at intet barns tilværelse er fuldstændig uden denne højtids magiske spænding. Tilsyneladende er den kommet for at blive. Man lærer om den i skolerne. Fjernsynet glorificerer den. Forretninger og stormagasiner dekorerer med julepynt. Forældre bruger meget tid og mange penge på julen. Men er der, bortset fra de efterfølgende lommesmerter, en større pris som familien må betale?

Myten om julemanden — et tillidsbrud?

„Jeg tror ikke på Gud,“ sagde syvårige John til sin mor. En artikel i World Herald forklarer hvorfor: „John havde tilsyneladende tidligere samme dag fået at vide at julemanden ikke fandtes. Måske er Gud heller ikke til, sagde han til sin mor.“ John, der nu er 25 år, siger ud fra sine egne erfaringer: „Når forældre fortæller børn at julemanden er til, tror jeg at det skaber et tillidsbrud.“

Hvordan klarer man denne vanskelige situation? Det er eksperter i pædagogik uenige om. Én har tilskyndet forældre til at sige sandheden til deres børn når de er seks eller syv, idet de advarer om at det „kan være skadeligt for børnenes psyke hvis forældrene bliver ved med at holde liv i myten“.

I bogen Why Kids Lie — How Parents Can Encourage Truthfulness (Hvorfor børn lyver — Hvordan forældrene kan lære dem at tale sandt), siger dr. Paul Ekman: „Der er ingen tvivl om at man som forældre i høj grad er med til at forme sine børn med hensyn til trosopfattelse, holdninger og asociale handlinger som at lyve og snyde.“ Dr. Ekman fortsætter: „Forholdet vil måske aldrig blive det samme når først en løgn har brudt tilliden. Tabet af tillid er vanskeligt at udbedre, nogle gange umuligt.“ Hvorfor fortsætter mange med bedraget om hvor julegaverne kommer fra?

En børneforsker siger: „Jeg tror at det virker mere traumatisk på børn at opdage at deres forældre lyver for dem og narrer dem end at opdage at julemanden ikke findes.“ Dr. Judith A. Boss, der er professor i filosofi, siger: „Det er de voksnes hensigt . . . bevidst at vildlede børn angående julemandens natur. . . . Ved at fortælle børn at julemanden er et virkeligt menneske taler vi ikke til deres fantasi. Vi lyver slet og ret for dem.“

Som forældre står man over for den store udfordring det er at skulle opdrage kærlige, lykkelige børn i en verden hvor de fra en tidlig alder lærer at man ikke kan stole på folk. „Tal ikke med fremmede.“ „Du skal ikke tro på fjernsynsreklamerne.“ „Sig til dem at mor ikke er hjemme.“ Hvordan finder et barn ud af hvem det skal stole på? I bogen How to Help Your Child Grow Up siges der: „Små børn må tidligt lære at det er smukt og nødvendigt at være ærlig, modig og respektfuld over for andre. Det er i hjemmet at grundlaget for dette bliver lagt.“

Naturligvis findes den fuldkomne familie ikke. Forfatteren Dolores Curran peger imidlertid på hvad der præger stærke familier. Hun bad på et tidspunkt 551 familiespecialister nævne de vigtigste aspekter. I bogen Traits of a Healthy Family (Den sunde families kendetegn) gengiver hun de 15 vigtigste karaktertræk som eksperterne udvalgte. Kendetegn nummer fire er „en følelse af tillid“. „I den sunde familie,“ siger hun, „bliver tillid betragtet som noget værdifuldt der omhyggeligt må opdyrkes og værnes om, mens både børn og forældre sammen gør fremskridt i de forskellige stadier af familielivet.“

Forældre bør spørge sig selv: ’Er det prisen værd at holde liv i myten om julemanden hvis det betyder at jeg mister mit barns tillid?’ Hvis tillidsforholdet går tabt kan det være umuligt at råde bod på skaden. Er der andre skjulte omkostninger ved julen?

For mange gaver?

„Begynd fra den spæde barndom med at give børnene alt hvad de peger på. Så vil de vokse op i den tro at verden kun er til for dem,“ siges der i folderen 12 Rules for Raising Delinquent Children (12 regler for hvordan man opdrager børn til at blive kriminelle). Ja, det kan være skadeligt at lægge for stor vægt på materielle ting.

Skribenten Maureen Orth, som selv er moder, spørger: „Hvordan bibringer vi vore børn karakter og værdinormer i en materialistisk verden som vores, hvor begær og forbrug tilsyneladende forherliges, ofte ubevidst?“ I artiklen „Gaven ikke at give“ siger hun beklagende: „Vores barnekejser tror at gaver er en hverdagsforeteelse — ligesom det at modtage post.“ Er det julens sande budskab?

Hvad med familier der ikke har råd til de overdådige gaver som hævdes at høre julen til? Hvad mon disse børn tænker når de får at vide at julemanden kun kommer med gaver til de gode børn? Og hvad med børn i skilsmissehjem som i juletiden særlig smerteligt mærker splittelsen i deres familie?

„Alt for ofte er gaveudpakningen højtidens centrale begivenhed,“ siges der i The New York Times. „Det giver børnene det indtryk at hele familiesammenkomsten drejer sig om gaverne, hvilket gør at de let bliver skuffede.“

Kærlighed er en bedre og skønnere drivkraft til at gøre det gode. Glenn Austin, der er forfatter til bogen Love and Power: Parent and Child, siger: „I en harmonisk familie hvor barnet både elsker og respekterer sine forældre, vil barnet have lyst til at gøre sine forældre glade, og derfor gøre det rigtige.“ Jehovas vidner bestræber sig på at skabe en sådan varm og kærlig atmosfære i deres hjem. Desuden opdrages Jehovas vidners børn til at kende og elske den Gud de tjener, Jehova. Det er en stærk spore i deres liv til at gøre det gode. De har ikke behov for en mytisk figur der lokker dem til at gøre gode gerninger.

Jehovas vidner betragter deres børn som gaver fra Gud. (Salme 127:3) I stedet for at lade kalenderen bestemme hvornår de som forældre skal give deres børn gaver, kan de give gaver året rundt. Det er svært at sige hvem der bliver mest begejstret ved sådanne lejligheder — det overraskede barn eller de fornøjede forældre. Barnet ved hvor gaven kommer fra. Forældre som er Jehovas vidner opfordres desuden til hyppigt at give gaver i form af deres tid. Hvis en lille pige er trist og føler sig ensom, hvordan kan et værelse fuld af dukker da erstatte nogle gyldne øjeblikke i moderens arme mens hun fortæller om dengang hun selv var lille? Vil en dreng lære at blive en mand ved at have skabet fyldt med fodboldudstyr? Mon ikke snarere ved at få en god, lang snak med sin far mens de går en tur?

Den nære kontakt mellem forældre og børn kan være livreddende. Børneforskere har fundet at når den berygtede generationskløft opstår, påvirkes unge stærkt af jævnaldrende. Unges dårlige opførsel og anstrengte forhold til voksne går hånd i hånd. „Men de der opretholder et positivt syn på deres forældre og på voksne i det hele taget, tager ikke del i deres jævnaldrendes udskejelser.“

Jehovas vidner er til tider blevet kritiseret for ikke at feste i helligdagene sammen med deres familie. Det bliver fremstillet som om Jehovas vidners børn bliver berøvet denne særlige glæde. Men disse ansvarsbevidste forældre og børn har gode bibelske grunde til at lade være. (Se side 11-14.) Og de unge udvikler en stærk moralsk karakter som kan modstå det gruppepres der knuser andre unges viljestyrke. Moralen skylles bort i en flodbølge af ondskab. Kønslig umoralitet, narkotika, vold, alkohol, kulter, børnemisbrug — der er mange farer som truer sårbare unge mennesker.

Hvordan kan kristne forældre beskytte de unge mod disse allestedsnærværende farer? Lige fra små må børnene modtage en konsekvent opdragelse efter de klippefaste morallove i Bibelen. Kærlige forældre må hjælpe dem til at forstå Guds syn på ikke alene helligdage men også på alle andre forhold i livet. Lydighed mod Gud udspringer af kærlighed til ham og respekt for ham, selv hvis det indebærer at man er anderledes. Det vil give børnene grundlaget for en god ungdom! Hvis et barn eller en teenager kan sidde i et klasseværelse fuldt af jævnaldrende der er optaget af noget som forekommer sjovt og alligevel holde fast ved sit standpunkt, vil han eller hun også være langt bedre i stand til at modstå andre fristelser som narkotika, sex før ægteskabet eller andre skadelige tillokkelser! Jehovas vidners børn har mulighed for at udvikle en moralsk habitus som mange andre børn måske går glip af.

„Mange af de børn jeg har haft med at gøre har ingen tro,“ siger dr. Robert Coles, der er forsker på Harvard-universitetet. „De har mistet alt undtagen deres selvoptagethed, og den bliver større og større på grund af den opdragelse de får.“

En børnelæge beskriver en anderledes familie: „I den familie ønsker man at børnene tager hensyn til andre og giver lidt af sig selv. . . . Man lever et mere enkelt liv . . ., men man har andre værdier. I mangel af et bedre ord vil jeg kalde det tilfredshed.“

Dolores Curran siger at det at gøre noget for andre er af afgørende betydning hvis man skal blive lykkelig. „For nogle familier i vort land [De Forenede Stater] — ja, for de fleste, vil jeg sige — er succes og stræben efter et godt liv det vigtigste.“ Men „familier som forventer at de enkelte kan og vil tage hensyn til hinanden, bliver sunde familier som lægger vægt på at gøre noget for andre. . . . Når børnene fra disse familier vokser op, bliver de mere hensynsfulde og ansvarlige personer som følge af deres familiemæssige erfaringer.“ Dolores Curran har blandt forældre der har opdraget velfungerende børn bemærket „en tilbagevenden til den værdi der ligger i glæden ved at omgås andre mennesker og ved at give i stedet for ved at købe, tage og forbruge“.

En der véd hvad det vil sige at give, har sammenfattet det på denne måde: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ (Apostelgerninger 20:35) Jehovas vidners familier er levende beviser på at denne udtalelse af Kristus Jesus holder stik. Ligesom i hans tilfælde er deres tilværelse centreret om den kristne tjeneste. Nogle mener måske at unge Jehovas vidner udnyttes og tvinges til at følges med deres forældre fra dør til dør. Men sagen er at de gennem deres forældres eksempel oplæres til at vise næstekærlighed ved frit at dele den gode nyhed om Guds rige med andre. — Mattæus 24:14.

’Er det ikke at undertrykke børnene?’

Men er det ikke at undertrykke børnene at give dem en streng religiøs opdragelse? Er det ikke bedre at lade barnet selv vælge hvilken vej det vil gå når det kommer til skelsår og alder? Regel nummer tre i „12 regler for hvordan man opdrager børn til at blive kriminelle“ lyder: „Sørg for at de aldrig får nogen åndelig oplæring. Vent til de er 21 år, og lad dem så selv bestemme hvad de vil.“

Et barn begynder ifølge dr. Coles allerede at udvikle sin grundlæggende moralske sans som treårig. „Den moralske sans hos barnet vågner. Jeg tror at den er gudgiven, at der er et behov for moral.“ Det er i denne vanskelige periode at barnet skal bibringes sande moralnormer. Det skal lære værdien af at være ærlig og ikke lyve. Bibelen understreger hvor vigtigt det er med opdragelse i disse unge år: „Oplær drengen med henblik på den vej han skal følge; han vil ikke vige fra den, selv når han bliver gammel.“ — Ordsprogene 22:6.

I sin bog Nu er det nok! skriver psykologen Jens Hansen: „Barnets verden er først ved at opbygges og trænger til faste holdepunkter, som giver tryghed. Hvis alt flyder, tvinger usikkerheden barnet til at søge grænser. . . . Voksne må gerne udstråle fasthed, når der sættes grænser.“ Og i Jyllands-Posten for 24. maj 1991 skrev cand.pæd. og psych. John Aasted Halse: „Børn bliver trygge, når de oplever de voksne som sikre identifikationsfigurer, der stiller krav.“

En socialrådgiver siger: „Det er ubestrideligt at religiøs tro giver familier styrke.“ For en familie med en fælles religion, siger Dolores Curran, „spiller troen på Gud en fundamental rolle i det daglige familieliv. Det religiøse element styrker familiens netværk. Forældre føler et stærkt ansvar for at give troen videre, men de gør det på positive og meningsfulde måder.“

Hjælp dine børn til at elske Gud

Vis børnene at Guds gaver bringer dem glæde. Læg dig på græsset sammen med dem og undersøg de små blomster der er så forunderligt skabt. Betragt mariehønen som kravler op fra græsjunglen, op på spidsen af et græsstrå, åbner sit rød- og sortplettede vingeskjold og flyver bort. Lad børnene fornemme det betagende i at en sommerfugl pludselig lander på ens hånd og åbner og lukker sine gule vinger for at holde et kort hvil og tage imod de varme solstråler. Rul nu om på ryggen og betragt de dunede hvide skyer der sejler hen over himmelen; læg mærke til hvordan de forandrer sig fra skibe til heste og himmelpaladser. Understreg samtidig over for børnene at det er Gud, Skaberen, som har givet os disse skønne gaver.

Betragt også killingen hvis legesyge krumspring med et blad får os til at le, eller den lodne hvalp som „angriber“ os og ryster hovedet fra side til side, knurrer glubsk og trækker os i ærmet, alt imens den glad logrer med halen. Sjov i strandkanten, en vandretur i bjergene eller en sort nattehimmel oversået med tindrende stjerner er også til glæde for os. Bevidstheden om at disse gaver og utallige andre kommer fra den der gav os livet — og at vi kan takke ham for disse gaver og føle taknemmelighed over at kende ham — er alt sammen noget der bringer os glæde og afspejler dyb kærlighed til og værdsættelse af Gud.

Og i familiens skød vil de mange knus og kys fra faderen og moderen hjælpe børnene til at føle sig trygge og taknemmelige hver eneste dag. Hjælp også børnene til at bevare troen på Jehova, og til at forkaste en endnu større løgn end myten om julemanden, nemlig at alle disse kærlige gaver fra Gud bare er ’kommet af sig selv’ — en løgn uden videnskabeligt grundlag, som ikke støttes af den videnskabelige metode men som kun opretholdes ved dogmatiske gentagelser der har til hensigt at erobre de unges sind.a

Bed ofte sammen med dine børn til den største af alle givere — ved måltiderne, når I læser hans ord, ved dagens afslutning. Indgiv dem taknemmelighed og værdsættelse, hvilket vil forskønne alle senere oplevelser i livet. Barnet vil vokse op og blive en lykkelig giver som efterligner den sande Gud og sine elskede forældre. Det vil bringe lykke, ikke på forudbestemte dage i årets løb, men ved spontane øjeblikke med uforstilt glæde. „Lykkeligt er det folk hvis Gud er Jehova!“ — Salme 144:15.

[Fodnote]

[Illustration på side 7]

En af de bedste gaver du kan give dine børn er din tid