Ét er imidlertid at bestemme folks religiøse baggrund, noget ganske andet er at vække deres interesse for den gode nyhed. Det typiske svar, gerne på en blanding af kinesisk, malayisk og engelsk, lyder: „Semua agama sama lah.“ Herefter tilføjer den besøgte ofte med et bredt smil: „Sorry, I am not interesting.“ („Undskyld mig, men jeg er ikke interessant.“) Hermed mener han at al religion kommer ud på ét og at han ikke er interesseret.

Den kulturelle og sproglige udfordring

Forkyndelsen fra hus til hus i dette mangesprogede land fordrer en righoldig litteraturforsyning. Men det er ikke altid nok.

At man er kineser og medbringer kinesisk læsestof betyder ikke nødvendigvis at man kan kommunikere med de kinesere man besøger. Hvis forkynderen taler hokkien og den besøgte kantonesisk, kan der opstå problemer. Kinesisk er et tonalt sprog, så den mindste afvigelse i udtalen kan give ordet en helt anden mening. For eksempel vakte det almindelig morskab da en pionersøster der taler hokkien, fortalte folk i et kantonesisk distrikt at hun var en „forrykt læser“ i stedet for en „bibellæser“. Selv når man bruger det rigtige ord, kan nogle misforstå det.