HVAD var det der havde vakt al denne furore? Bladet kommenterede den interesse og de aktiviteter der i den senere tid har kredset om en samling pseudoevangelier, epistler og apokalypser der i midten af det 20. århundrede blev fundet i Nag Hammadi og andre steder i Egypten. Disse og andre dokumenter af samme type omtales i almindelighed som gnostiske eller apokryfe skrifter.a

Var der et komplot?

I en tidsalder hvor folk generelt forholder sig kynisk til Bibelen og de traditionelle trossamfund, ser det ud til at de gnostiske eller apokryfe skrifter er kommet i medvind. Disse skrifter har haft stor indvirkning på manges syn på Jesu Kristi lære og kristendommen i det hele taget. Som et blad skrev: „Thomasevangeliet og andre apokryfe [værker] taler til hjertet hos en gruppe mennesker som der bliver flere og flere af her i vor moderne tid: dem der hungrer efter noget åndeligt men ikke har tillid til religion.“ Man skønner at der alene i Brasilien er „mindst 30 grupper hvis tro bygger på apokryferne“.

Opdagelsen af disse dokumenter har fremmet den teori at den katolske kirke i det fjerde århundrede stod bag et komplot der havde til hensigt at skjule sandheden om Jesus — at nogle beretninger om hans liv som findes i de apokryfe skrifter, blev holdt hemmelige, og at de fire evangelier der findes i vore dages bibler, er blevet ændret. Elaine Pagels, der er professor i religion, siger det på denne måde: „Vi begynder nu at forstå at det vi kalder kristendom — og det vi identificerer som kristen tradition — i virkeligheden kun omfatter et lille udvalg af specifikke kilder, der er valgt blandt dusinvis af andre.“

Forskere som Elaine Pagels er af den opfattelse at Bibelen ikke er den eneste kilde til kristen tro; der er også andre kilder, såsom de apokryfe skrifter. Et BBC-program med titlen Bible Mysteries, „The Real Mary Magdalene“ [Bibelske mysterier, „Den virkelige Maria Magdalene“] bemærkede at de apokryfe skrifter fremstiller Maria Magdalene som „lærer og åndelig vejleder for de andre disciple. Hun er ikke blot en discipel; hun er apostelen for apostlene.“ Som en kommentar til Maria Magdalenes formodede rolle skriver Juan Arias i den brasilianske avis O Estado de S. Paulo: „Alt hvad vi ved i dag, fører til den konklusion at den første kristne bevægelse, der blev grundlagt af Jesus, i bund og grund var ’feministisk’, eftersom de første huskirker fandtes i kvinders hjem, hvor kvinderne selv fungerede som præster og biskopper.“

Mange lægger tilsyneladende langt mere vægt på de apokryfe kilder end på Bibelen. Men det giver anledning til nogle vigtige spørgsmål: Er de apokryfe skrifter et legitimt grundlag for kristen tro? Når de modsiger klare bibelske lærepunkter, hvilken kilde skal man så tro på — Bibelen eller de apokryfe bøger? Blev der virkelig dannet et komplot i det fjerde århundrede i den hensigt at holde disse bøger hemmelige og ændre de fire evangelier for at fjerne vigtige informationer om Jesus, Maria Magdalene og andre? Lad os finde svaret på disse spørgsmål ved at se nærmere på et af Bibelens fire evangelier, nemlig Johannesevangeliet.

Vidnesbyrd fra Johannesevangeliet

Et værdifuldt fragment af Johannesevangeliet blev fundet i Egypten omkring år 1900 og er nu kendt som Papyrus Rylands 457 (P⁵²). Det indeholder den tekst der i moderne bibler er Johannes 18:31-33, 37, 38, og det opbevares på John Rylands Library i Manchester, England. Dette er det ældste eksisterende håndskriftfragment af De Kristne Græske Skrifter. Mange forskere anslår at det er skrevet omkring år 125, blot hen ved et kvart århundrede efter Johannes’ død. Det forbløffende ved det er at teksten på fragmentet næsten nøjagtigt svarer til den der findes i senere håndskrifter. Den omstændighed at et eksemplar af Johannesevangeliet så tidligt var nået til Egypten, hvor fragmentet blev fundet, støtter den konklusion at Johannesevangeliet var blevet nedskrevet allerede i det første århundrede og af Johannes selv, sådan som Bibelen siger. Johannesevangeliet er derfor skrevet af et øjenvidne.

De apokryfe skrifter daterer sig derimod alle fra det andet århundrede og frem, hvilket er hundrede år eller mere efter at de begivenheder de beskriver, havde fundet sted. Nogle eksperter prøver at argumentere for at de apokryfe skrifter er baseret på tidligere skrifter eller traditioner, men det findes der ingen beviser for. Det er derfor relevant at stille spørgsmålet: Hvad skal man tro på — øjenvidneberetningerne eller de beretninger der er nedskrevet af nogle der levede hundrede år efter at begivenhederne havde fundet sted? Svaret er indlysende.b