hvilket påvirkede de oldkristnes syn på fejringen af det officielle nytår. De betragtede skikken som vanærende og helt igennem hedensk, samt fremmed i form og ånd for dem der tilhørte den sande religion. Der blev jo ofret til guderne. Det er grunden til at kirken kategorisk forbød sine medlemmer at deltage i nytårsfejringen, og især i udsvævelserne.“

At den 1. januar blev valgt som det nye års begyndelsesdag, var en sejr for traditionen med gilder, fester, udsvævelser, gaveudvekslinger og lykønskninger, på trods af at dette havde vakt de oldkristnes dybe afsky.“