„KOKAIN . . . er måske det mildeste af de almindeligt udbredte illegale narkotiske stoffer . . . og det fremkalder en stærk lystfølelse.“

Disse ord blev udtalt af dr. Peter Bourne i 1974. Fire år senere blev dr. Bourne nødt til at træde tilbage som sundhedsrådgiver for præsident Jimmy Carter, på grund af anklager for stofmisbrug. Som så mange andre undskyldte han sig måske med at han kun tog stoffer for fornøjelsens skyld.

Engang kunne man få fat i kokain næsten overalt — hos købmanden, på værtshuset og gennem postordrefirmaer. I 1880’erne og 90’erne røg folk det i form af cigaretter fremstillet af kokablade. Endvidere blandede man det i vin eller cocktails. Selv den populære opdigtede engelske detektiv Sherlock Holmes tog kokain „tre gange om dagen adskillige måneder igennem“. — De fires tegn af sir Arthur Conan Doyle.

Kokain vandt popularitet for dets opkvikkende virkninger og er blevet brugt som middel mod hovedpine, astma, høfeber og tandpine. Det blev en eliksir for mange. I 1884 skrev den unge Sigmund Freud for eksempel: „Jeg har i snesevis af gange selv prøvet kokaens virkning. Den fjerner ens sult og træthed og stålsætter én til intellektuel aktivitet. Hverken den første dosis eller selv efterfølgende doser koka skaber en uimodståelig trang til at prøve stimulansen igen.“ — Über Coca.

Man mener at kokain og det deraf udvundne stof crack kan medføre paranoia og andre symptomer på skizofreni, dyb depression, søvnløshed, appetitløshed, impotens, stærk irritabilitet, hudlæsioner eller store vabler, tab af lemmer, misdannede børn, luftvejsinfektioner, tab af smagssans, slagtilfælde, hjerteanfald og død. En videnskabsskribent skriver at „hvis kokainmisbrug under graviditeten var en sygdom, ville dens følger for børnene blive betragtet som et nationalt sundhedsproblem“.