Hvad siger Bibelen?

Hvorfor er det forkert at tage euforiserende stoffer?

„KOKAIN . . . er måske det mildeste af de almindeligt udbredte illegale narkotiske stoffer . . . og det fremkalder en stærk lystfølelse.“

Disse ord blev udtalt af dr. Peter Bourne i 1974. Fire år senere blev dr. Bourne nødt til at træde tilbage som sundhedsrådgiver for præsident Jimmy Carter, på grund af anklager for stofmisbrug. Som så mange andre undskyldte han sig måske med at han kun tog stoffer for fornøjelsens skyld.

Engang kunne man få fat i kokain næsten overalt — hos købmanden, på værtshuset og gennem postordrefirmaer. I 1880’erne og 90’erne røg folk det i form af cigaretter fremstillet af kokablade. Endvidere blandede man det i vin eller cocktails. Selv den populære opdigtede engelske detektiv Sherlock Holmes tog kokain „tre gange om dagen adskillige måneder igennem“. — De fires tegn af sir Arthur Conan Doyle.

Kokain vandt popularitet for dets opkvikkende virkninger og er blevet brugt som middel mod hovedpine, astma, høfeber og tandpine. Det blev en eliksir for mange. I 1884 skrev den unge Sigmund Freud for eksempel: „Jeg har i snesevis af gange selv prøvet kokaens virkning. Den fjerner ens sult og træthed og stålsætter én til intellektuel aktivitet. Hverken den første dosis eller selv efterfølgende doser koka skaber en uimodståelig trang til at prøve stimulansen igen.“ — Über Coca.

Senere er der blevet fremsat lignende udtalelser om marihuana, hvilket har fået nogle til at tro at euforiserende stoffer er harmløse. I dag er det imidlertid bevist fra lægelig side at det forholder sig anderledes. Ja, stoffer som marihuana, kokain, crack (en form for kokain), heroin, amfetaminer og barbitursyrer er endog uhyre skadelige for kroppen.

Skadelige og dødbringende virkninger

Forskere siger at marihuanarygere føder mindre børn, får lungeskader og kommer ud for flere ulykker. Man mener at kokain og det deraf udvundne stof crack kan medføre paranoia og andre symptomer på skizofreni, dyb depression, søvnløshed, appetitløshed, impotens, stærk irritabilitet, hudlæsioner eller store vabler, tab af lemmer, misdannede børn, luftvejsinfektioner, tab af smagssans, slagtilfælde, hjerteanfald og død. En videnskabsskribent skriver at „hvis kokainmisbrug under graviditeten var en sygdom, ville dens følger for børnene blive betragtet som et nationalt sundhedsproblem“.

Stofmisbrugere løber desuden en stor risiko for at pådrage sig AIDS. (Se side 25.) Og mange sundhedsproblemer er blevet kædet sammen med misbrug af syntetiske stoffer som amfetamin, barbitursyrer, nervemedicin og de mere eksotiske „designer drugs“ (særlige rusgifte som efter sigende kan fremstilles efter brugernes ønsker, på basis af kendte medikamenter).

Trods disse velkendte risici er der stadig mange som lader sig friste til at prøve narkotiske stoffer. Nogle finder disse stoffer spændende. Men risikoen er meget stor. Det er som at styre et olietankskib ind mod undersøiske skær — man er sikker på at lide skibbrud.

Dit legeme — et levende offer

Det princip som apostelen Paulus fremholder i Romerne 12:1 har i høj grad relation til dette spørgsmål. Han skriver: „Derfor beder jeg jer indtrængende, brødre, ved Guds inderlige barmhjertighed, om at fremstille jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt slagtoffer: jeres fornuftmæssige hellige tjeneste.“ Kristne har forpligtet sig til at bringe ofre der er langt mere betydningsfulde end de dyreofre man bragte i fortidens Israel.

Det er værd at hæfte sig ved den dybere betydning af det græske udtryk Paulus brugte og som gengives „levende, helligt . . . slagtoffer“ (thysiʹan zōʹsan hagiʹan). Ifølge bibelkyndige er meningen følgende: Israelitterne frembar et dødt slagtoffer. Det kunne ikke ofres igen. Den kristne skal derimod fremstille et levende offer — sig selv — med alle sine kræfter. (Det græske udsagnsord der oversættes med „levende“ kan også betyde „at leve i sundhed“.) Og ligesom det var forbudt for israelitterne at ofre noget der var halt eller på anden måde defekt, bør den kristne tjene Gud med hele sin styrke. Og eftersom den kristne udfører sine handlinger med legemet, er alle hans tanker og gerninger og det redskab hvormed de udføres — legemet — helt og fuldt viet til Gud. Den kristne har altså foretaget en fuldstændig indvielse. Han gør ikke krav på sig selv. Derfor er hans liv ikke et rituelt offer, men et ægte offer.

Følgelig opfordrede Paulus de kristne i det første århundrede til, med det mål af sundhed de havde, at bruge alle deres kræfter, deres evner eller gaver i en helhjertet tjeneste for Gud, så længe de levede. (Kolossenserne 3:23) De skulle give Jehova alt hvad de formåede både fysisk og mentalt. Så ville Gud glædes over sådanne ofre.

Men hvordan ville Gud se på det hvis de med vilje ødelagde deres fysiske og mentale sundhed og forkortede deres liv? Ønsker kristne at bryde loven så de bliver mindre værd i Guds tjeneste? Urene vaner kan diskvalificere dem som tjenere, og følgen kan blive at de må udstødes af den kristne menighed. — Galaterne 5:19-21.

Nu om stunder er det overalt i verden almindeligt at tage euforiserende stoffer for fornøjelsens skyld. Men kan man gøre dette og samtidig fremstille sit legeme som „et levende, helligt, Gud velbehageligt slagtoffer“? Ikke alene den medicinske forskning og en række tragiske beretninger men også Bibelens principper viser klart at svaret er nej!

[Illustration på side 26]

„The Opium Smoker“ — af N. C. Wyeth, 1913