-
Hvad kræver Gud af os?Vagttårnet – 1997 | 15. januar
-
-
„Hans bud er ikke byrdefulde“
4-6. (a) Hvad er den bogstavelige betydning af det græske ord der er oversat med ’byrdefuld’? (b) Hvorfor kan vi sige at Guds bud ikke er byrdefulde?
4 „Hold hans bud.“ Det er grundlæggende set hvad Jehova forventer af os. Er det for stort et krav? Nej, slet ikke. Apostelen Johannes giver os følgende forsikring angående Guds bud, eller krav. Han skrev: „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud; og hans bud er ikke byrdefulde.“ — 1 Johannes 5:3.
5 Den bogstavelige betydning af det græske ord der her er oversat med ’byrdefuld’, er „tung“. Det kan hentyde til noget der er vanskeligt at leve op til eller svært at opfylde. I Mattæus 23:4 bruges det samme ord til at betegne de „tunge byrder“, menneskeskabte regler og overleveringer, som de skriftlærde og farisæerne pålagde folk. Det giver os sikkert en fornemmelse af hvad det var den aldrende apostel Johannes mente. Guds bud er ikke en tung byrde. De er heller ikke for svære at efterleve. (Jævnfør Femte Mosebog 30:11.) Hvis vi elsker Gud, vil vi tværtimod finde glæde ved at leve op til hans krav. Det giver os en kærkommen lejlighed til at vise vor kærlighed til Jehova.
-
-
Hvad kræver Gud af os?Vagttårnet – 1997 | 15. januar
-
-
12. Hvorfor er det ikke en byrde at tilegne sig kundskab om Gud og hans hensigter?
12 Er det byrdefuldt at tilegne sig denne kundskab om Gud og hans hensigter? På ingen måde. Kan du huske hvordan du havde det da du lærte at Guds navn er Jehova, at hans rige vil genoprette Paradiset på jorden, og at han har givet sin elskede søn som en løsesum for vore synder, samt mange andre dyrebare sandheder? Var det ikke som om et uvidenhedens slør blev fjernet fra dine øjne og du nu for første gang kunne se klart? At lære Gud at kende er ikke nogen tung byrde, det er en lyst. — Salme 1:1-3; 119:97.
-
-
Hvad kræver Gud af os?Vagttårnet – 1997 | 15. januar
-
-
16. Forklar hvorfor det ikke er en byrde at leve op til Guds normer for ret adfærd og at anerkende hans sandhed.
16 Er det byrdefuldt for os at leve op til Guds normer for den rette adfærd og anerkende hans sandhed? Ikke i betragtning af de fordele det indebærer — ægteskaber hvor manden og hustruen elsker hinanden og har tillid til hinanden, frem for ægteskaber der opløses på grund af utroskab; hjem hvor børnene føler sig elskede og ønskede af deres forældre, frem for familier hvor børnene lider under mangel på kærlighed og føler sig forsømte og uønskede; en ren samvittighed og et godt helbred frem for skyldfølelse og et legeme der er hærget af AIDS eller andre seksuelt overførte sygdomme. Jehovas krav berøver os på ingen måde noget vi behøver for at kunne glæde os over livet. — 5 Mosebog 10:12, 13.
-
-
Hvad kræver Gud af os?Vagttårnet – 1997 | 15. januar
-
-
19. Forklar hvordan det gavner os at vise respekt for livet og blodet.
19 Er det byrdefuldt for os at behandle livet og blodet som noget helligt? På ingen måde. Tænk engang nærmere over det. Er det en byrde at være fri for lungekræft forårsaget af tobaksrygning? Er det en byrde at være fri for mental og fysisk afhængighed af skadelige stoffer? Er det en byrde ikke at pådrage sig AIDS, hepatitis eller en anden blodoverført sygdom? Det er tydeligvis til vort eget bedste at vi undgår sådanne skadelige vaner og handlinger. — Esajas 48:17.
20. Hvordan gavnede det en familie at have Guds syn på livet?
20 Et kvindeligt Jehovas vidne var omkring tre og en halv måned henne i sin graviditet da hun en aften begyndte at bløde og blev hasteindlagt på hospitalet. Efter at en læge havde undersøgt hende, hørte hun ham sige til en af sygeplejerskerne at de blev nødt til at afbryde svangerskabet. Da kvinden kendte Jehovas syn på det ufødte barns liv, afviste hun standhaftigt en abort og sagde til lægen: „Hvis barnet lever, så lad det leve!“ I perioder fortsatte hun med at bløde, men nogle måneder efter fik hun en for tidligt født, men velskabt dreng, som nu er 17 år. Hun fortæller: „Vores søn har fået hele historien, og han siger at han er glad for at han ikke havnede i affaldsspanden. Han ved at den eneste grund til at han er i live i dag, er at vi tjener Jehova.“ At have Guds syn på livet var bestemt ingen byrde for denne familie.
-
-
Hvad kræver Gud af os?Vagttårnet – 1997 | 15. januar
-
-
23, 24. Hvilken illustration viser at det ikke er en byrde at tjene Jehova sammen med hans organisation?
23 Er det byrdefuldt at tjene Jehova sammen med hans folk? Bestemt nej! Det er et dyrebart privilegium at blive elsket og støttet af en verdensomspændende familie af kristne brødre og søstre. (1 Peter 2:17) Prøv for eksempel at forestille dig at du har overlevet et skibbrud, og at du nu befinder dig i vandet og kæmper for at holde dig oppe. Netop som du føler at du ikke kan holde ud længere, rækkes en hånd ud mod dig fra en redningsbåd. Ja, der er andre overlevende. I redningsbåden skiftes I til at ro ind mod land mens I samler andre overlevende op undervejs.
-
-
Hjælp andre til at forstå hvad Gud kræver af osVagttårnet – 1997 | 15. januar
-
-
En udfordring, men ikke en byrde
4. Hvordan kan man illustrere at vor forpligtelse til at forkynde den gode nyhed ikke er en byrde?
4 Er det byrdefuldt at forkynde den gode nyhed? Bestemt ikke. Lad os illustrere det med et eksempel. En familiefar har ansvar for at sørge materielt for sin familie. Hvis ikke han gør det, svarer det til at han fornægter den kristne tro. Apostelen Paulus skrev: „Hvis nogen ikke sørger for sine egne, og især for dem som er medlemmer af hans husstand, har han fornægtet troen og er værre end én uden tro.“ (1 Timoteus 5:8) Men er det byrdefuldt for ham? Ikke hvis han elsker sin familie, for så ønsker han at sørge for den.
5. Hvorfor bør det være en glæde for os at deltage i arbejdet med at forkynde og gøre disciple, selv om det er en pligt?
5 At forkynde og gøre disciple er også et krav eller en forpligtelse. Vort liv afhænger af om vi opfylder dette krav. Paulus udtrykte det på denne måde: „Det er pålagt mig som en nødvendighed. Ja, ve mig om jeg ikke forkyndte den gode nyhed.“ (1 Korinther 9:16; jævnfør Ezekiel 33:7-9.) Men vort motiv til at forkynde er kærlighed; vi gør det ikke blot af pligt. Først og fremmest elsker vi Gud, men vi elsker også vor næste, og vi ved hvor vigtigt det er at folk hører den gode nyhed. (Mattæus 22:37-39) Det giver dem et håb for fremtiden, nemlig at Guds rige snart vil rette op på al uretfærdighed, fjerne al undertrykkelse og genoprette fred og enhed — alt sammen til evig velsignelse for dem der underlægger sig Rigets retfærdige styre. Er det ikke en glæde, ja en fornøjelse, at give andre del i en sådan god nyhed? — Salme 110:3.
-