Ba Chu Fu fortæller om sig selv:

„Jeg er født i bjergområdet Pingtung. Eftersom min fader var høvding i Lukai-stammen bragte folk gaver til os i form af mad så vi ikke behøvede at arbejde særlig meget. Som følge heraf blev jeg meget hovmodig. Jeg blev anfører for en bande unge bøller som skræmte folk og afpressede dem penge. Jeg var frygtet i landsbyen. Da jeg var 22 giftede jeg mig med en af mine mange kærester. Men jeg var så vant til at leve umoralsk og drikke tæt at jeg havde svært ved at affinde mig med tilværelsen som ægtemand. Vi gik fra hinanden og jeg genoptog min gamle livsstil.

Omkring det tidspunkt begyndte min kone at overvære Jehovas Vidners møder. Jeg var ikke interesseret og betragtede i øvrigt mig selv som ateist. Takket være min kones energiske og oprigtige bestræbelser sagde jeg dog i 1973 ja til at følges med hende til et internationalt stævne i Taipei. Vi overnattede hos en familie der var Jehovas vidner. Den kinesiske søsters venlighed og fordomsfrie holdning gjorde et uudsletteligt indtryk på mig. Efter at være kommet hjem begyndte jeg at studere Bibelen og bestræbte mig ihærdigt for at gøre forandringer. I 1974 blev jeg døbt.

Der er også blevet aflagt et godt vidnesbyrd for Lukai- og Paiwan-stammerne og mange af disse folk har gjort store forandringer i deres liv. Ba Chu Fu fortæller om sig selv:

„Jeg er født i bjergområdet Pingtung. Eftersom min fader var høvding i Lukai-stammen bragte folk gaver til os i form af mad så vi ikke behøvede at arbejde særlig meget. Som følge heraf blev jeg meget hovmodig. Jeg blev anfører for en bande unge bøller som skræmte folk og afpressede dem penge. Jeg var frygtet i landsbyen. Da jeg var 22 giftede jeg mig med en af mine mange kærester. Men jeg var så vant til at leve umoralsk og drikke tæt at jeg havde svært ved at affinde mig med tilværelsen som ægtemand. Vi gik fra hinanden og jeg genoptog min gamle livsstil.

Omkring det tidspunkt begyndte min kone at overvære Jehovas Vidners møder. Jeg var ikke interesseret og betragtede i øvrigt mig selv som ateist. Takket være min kones energiske og oprigtige bestræbelser sagde jeg dog i 1973 ja til at følges med hende til et internationalt stævne i Taipei. Vi overnattede hos en familie der var Jehovas vidner. Den kinesiske søsters venlighed og fordomsfrie holdning gjorde et uudsletteligt indtryk på mig. Efter at være kommet hjem begyndte jeg at studere Bibelen og bestræbte mig ihærdigt for at gøre forandringer. I 1974 blev jeg døbt.

Siden da har der været mange trosprøver. En af dem var at lære at læse kinesisk. En anden var isolationen. Eftersom der ikke var nogen modne brødre vi kunne komme sammen med eller søge hjælp hos, måtte jeg stole helt på Jehova. Jeg lærte at være ydmyg og at holde mig til Jehovas organisation. Følgen er blevet at hele min familie i dag er aktive i sandheden. Jeg har den forret at tjene som menighedstjener i vores menighed, hvor der nu er 60 nidkære forkyndere. Skønt jeg ikke er specielt dygtig har Jehova velsignet og støttet min indsats i høstarbejdet.“