Er universet og alt liv blevet skabt af Gud, eller er det blevet til ved et tilfælde? De to fysikeres udtalelse og de indledende ord i Bibelen giver to vidt forskellige svar på det spørgsmål. Begge muligheder har stærke tilhængere. Men der er også mange der er i tvivl om hvad de skal mene. Det er et emne der bliver diskuteret meget i populære bøger og i den offentlige debat.

Dine lærere har måske med stor overbevisning forklaret at universet og alt liv er opstået spontant, at der ikke står en Skaber bag. Men fremholdt de nogen beviser for at der ikke findes en Skaber? På den anden side har du måske hørt præster fastslå at der er en Skaber. Men har de fremholdt beviser der understøtter deres påstand? Eller sagde de at det bare er et spørgsmål om tro?

Det er sikkert også noget du har tænkt over, og måske er du nået frem til at man ikke med sikkerhed kan vide om der findes en Skaber. Det kan også være at du tænker: ‘Gør det overhovedet nogen forskel?’

I den her udgave af Vågn op! vil der blive fremholdt nogle fakta der har overbevist mange om at der virkelig findes en Skaber. Derefter vil bladet komme ind på hvorfor svaret på spørgsmålet om hvordan livet på jorden er opstået, har betydning for os personligt.

Universet er præget af orden. Ifølge det videnskabelige tidsskrift Astronomy “er galakserne ikke tilfældigt spredt ud i universet, men organiseret i en netlignende struktur”. Hvordan kan det lade sig gøre? Forskere mener at det kan skyldes et usynligt materiale der er kendt som mørkt stof. Det er blevet omtalt som “en slags usynligt stillads som galakser, galaksehobe og superhobe er placeret systematisk på”.

Hvordan er universet blevet så velorganiseret? Kan sådan en orden være et resultat af tilfældige omstændigheder? Læg mærke til hvad den nu afdøde Allan Sandage har udtalt. Han bliver betragtet som en af de vigtigste og mest indflydelsesrige astronomer i det 20. århundrede, og han troede på Gud.

Han sagde: “Jeg finder det helt usandsynligt at denne orden er udsprunget af kaos. Der må være et organiserende princip.”

Universet har de perfekte betingelser for liv. Tænk engang over en kraft som videnskabsmænd kalder den svage kernekraft. Den sørger for at vores sol brænder jævnt og stabilt. Hvis kraften var svagere, ville vi ikke have haft nogen sol. Og hvis den var stærkere, ville solen være brændt op for længe siden.

Den svage kernekraft er bare en af flere perfekt afstemte kræfter som vi er afhængige af. Videnskabsskribenten Anil Ananthaswamy siger at hvis én af de kræfter havde været bare lidt stærkere eller lidt svagere, ville “stjerner, planeter og galakser aldrig være blevet til. Alt liv ville have været en decideret umulighed.”

Universet rummer det ideelle hjem for mennesker. Jorden har en beskyttende atmosfære, den rigtige mængde vand og en måne der har den helt perfekte størrelse så den kan stabilisere jorden. I National Geographic har der stået: “Den fantastiske sammensætning af geologi, økosystem og dyr- og planteliv gør den unikke klode [Jorden] til den eneste optimale bolig for mennesker.”a

Ifølge en forfatter ligger vores solsystem “lige midt i ingenting” i vores galakse. Men det er lige præcis den isolerede placering der gør liv på jorden muligt. Hvis vi boede tættere på andre stjerner – enten i midten af vores galakse eller ude i dens spiralarme – ville vores liv være i fare på grund af stråling. I stedet bor vi lige midt i et smørhul, som videnskabsmænd har kaldt “den galaktiske beboelige zone”.

Fysikeren Paul Davies har på baggrund af sin store viden om universet og dets love konkluderet: “Jeg kan ikke tro at vores eksistens i universet bare er en tilfældighed, en vilkårlig variant i det store kosmiske drama. … Der er en mening med at vi er her.” Paul Davies konkluderer ikke at der er en Gud som har skabt universet og mennesker, men hvad mener du? Det ser ud til at universet og jorden er udtænkt på en måde der gør det muligt at leve her. Kunne det være fordi der er en der har udtænkt det?

Levende organismer ser ud til at være designet. Celler bliver ofte omtalt som livets byggesten. De fungerer som små fabrikker der udfører tusindvis af komplicerede opgaver for at opretholde liv og formere sig. En sådan kompleksitet findes også i selv de simpleste livsformer. Tænk for eksempel over den gær man bruger når man bager, der er en encellet organisme. Sammenlignet med menneskeceller virker gærceller måske meget simple, men i virkeligheden er de yderst komplekse. Gærceller har nemlig en velordnet cellekerne der indeholder dna. De er udstyret med mikroskopiske “maskiner” der sorterer, transporterer og modificerer molekyler – processer der er nødvendige for at organismerne kan leve. Når en gærcelle ikke længere har noget at leve af, begynder en avanceret kemisk proces så den går i en slags dvale men kan aktiveres igen under de rette omstændigheder.

Forskere har studeret gærceller i årtier for at få større indblik i hvordan menneskeceller fungerer. Men der er stadig meget de ikke ved. “Der findes simpelthen ikke nok biologer derude til at lave de eksperimenter der skal til for bare at forstå hvordan gær fungerer,” konstaterer Ross King, der er professor ved Chalmers tekniske højskole i Sverige.

Hvad mener du? Er den enkle gærcelles ufattelige kompleksitet et udtryk for genialt design? Kunne sådan et design blive til uden en designer?

Liv kan ikke opstå uden liv. Dna består af molekyler der bliver kaldt nukleotider. Der er 3,2 milliarder nukleotider i hver eneste menneskecelle. Nukleotidernes kemiske forbindelser danner et præcist mønster så cellen kan producere enzymer og proteiner.

Sandsynligheden for at selv den simpleste streng af nukleotider af sig selv danner det rigtige mønster, er beregnet til at være 1 til 10¹⁵⁰ (et 1-tal efterfulgt af 150 nuller). At det skulle ske, er så usandsynligt at det i realiteten er umuligt.

Faktum er at intet videnskabeligt eksperiment har bevist at liv kan opstå spontant ud af noget livløst.

Mennesker er noget helt særligt. Vi mennesker har nogle egenskaber der sætter os i stand til virkelig at nyde livet – og på måder som ingen andre arter kan. Vi har mulighed for at være kreative, vi har sociale evner, og vi har følelser. Vi nyder de forskellige smage, dufte, lyde, farver og smukke ting. Vi lægger planer for fremtiden og søger efter meningen med livet.

Hvad mener du? Har de egenskaber udviklet sig i os fordi de er nødvendige for at vi kan overleve og formere os? Eller kunne de være et tegn på at livet er en gave fra en kærlig Skaber?

Er videnskaben nået frem til hvordan universet og livet er opstået? Det enkle svar er nej. Nogle mener at man inden for kosmologien, der er en gren af astronomien, kan forklare hvordan universet er opstået. Men interessant nok siger Marcelo Gleiser, der er agnostiker og professor i astronomi ved Dartmouth College: “Det er på ingen måde lykkedes os at forklare universets oprindelse.”

Om livets oprindelse stod der i en artikel i tidsskriftet Science News: “Det bliver måske aldrig muligt at fastslå hvordan livet på jorden helt præcist begyndte – de fleste sten og fossiler der kunne give os et indblik i hvad der skete da jorden blev til, er for længst forsvundet.” Den slags udtalelser viser at videnskaben endnu ikke har kunnet besvare spørgsmålet om hvordan universet og livet er opstået.

Men nu tænker du måske: ‘Hvis livet på jorden er udtænkt af nogen, hvem er det så?’ Det kan også være du har tænkt over de her spørgsmål: ‘Hvis der findes en intelligent og kærlig Skaber, hvorfor tillader han så at vi mennesker oplever sorg og smerte? Hvorfor accepterer han så mange modstridende måder at tilbede ham på? Hvorfor tillader han at de der tilbeder ham, gør så mange onde ting?’

Det at videnskaben ikke kan besvare de spørgsmål, er ikke ensbetydende med at man ikke kan få svar på dem. Faktisk er der mange der har fundet tilfredsstillende svar i Bibelen.

Hvis du kunne tænke dig at vide hvorfor nogle forskere der har taget sig tid til at undersøge Bibelen, siger at de tror på en Skaber, så gå ind på jw.org og søg på videoserien Betragtninger om livets oprindelse.

Har universet altid eksisteret?

I 1. Mosebog 1:1 står der: “I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.”

Helt frem til anden halvdel af det 20. århundrede mente mange fremtrædende videnskabsmænd at universet altid havde eksisteret. Men nyere opdagelser har fået de fleste videnskabsmænd i dag til at indse at universet må have haft en begyndelse.

Hvordan så jorden oprindeligt ud?

Ifølge 1. Mosebog 1:2, 9 var jorden helt i begyndelsen “formløs og øde” og dækket af vand.

Den beskrivelse stemmer med nyere videnskabelige opdagelser. Biolog Patrick Shih siger at vores planet til at starte med havde “en atmosfære hvor man ikke ville kunne trække vejret fordi der slet ikke var ilt, … og som mest af alt lignede et science fiction-landskab”. Tidsskriftet Astronomy skriver: “Ifølge nyere forskning har jorden måske været fyldt med vand og uden ret meget eller slet ingen landjord.”

Hvordan har vores atmosfære ændret sig gennem tiden?

Ordene i 1. Mosebog 1:3-5 indikerer at det ikke var muligt at se lyskilderne fra jorden dengang lyset begyndte at trænge igennem atmosfæren. Det var først på et senere tidspunkt at solen og månen kunne ses tydeligt. – 1. Mosebog 1:14-18.

Ifølge Smithsonian Environmental Research Center var det kun diffust lys der trængte igennem atmosfæren og nåede jorden. “Små dråber af metan i luften pakkede hele den tidlige jord ind i en tæt tåge. Senere lettede metantågen, og himlen blev blå.”

I hvilken rækkefølge opstod der liv på jorden?

I 1. Mosebog 1:20-27 kan vi se at fisk, fugle og landdyr blev til først, og til sidst mennesker. Forskere mener at de første fisk kom til langt før de første pattedyr, og at mennesker først opstod meget senere.

Hvad siger Bibelen ikke?

Nogle mener at Bibelen ikke stemmer overens med moderne videnskab. Men den slags holdninger er ofte baseret på at man ikke har sat sig ind i hvad Bibelen virkelig siger.

Bibelen siger ikke at universet eller jorden blev til for kun 6.000 år siden. Den siger ganske enkelt at universet og jorden blev skabt “i begyndelsen”. (1. Mosebog 1:1) Og præcist hvornår det var, nævner den ikke noget om.

Bibelen siger ikke at alt liv på jorden blev skabt på seks dage à 24 timer. I Bibelen bliver ordet “dag” nogle gange brugt til at beskrive en periode af længere varighed. For eksempel siger den at skabelsen af jorden og alt liv på den i løbet af de seks skabelsesdage der er omtalt i 1. Mosebog, kapitel 1, fandt sted i den periode der kaldes “den dag Jehovaa Gud frembragte jord og himmel”. (1. Mosebog 2:4) Hver af de seks dage hvor Gud gjorde jorden klar til liv og derefter skabte liv på den, henviser altså højst sandsynligt til en meget lang periode.

Bibelen siger ikke at en vis variation inden for de forskellige livsformer er umulig. Ifølge 1. Mosebog skabte Gud dyr “af enhver slags”. (1. Mosebog 1:24, 25) Ordet “slags” i Bibelen er ikke et videnskabeligt udtryk, men det henviser til en større inddeling af de forskellige livsformer. En enkelt “slags” kan derfor dække over mange arter eller varieteter. Den formulering åbner op for at der inden for en “slags” over tid kan forekomme ændringer inden for arter eller varieteter der lever i samme område eller miljø.

Hvad mener du?

De eksempler vi har været inde på, viser at Bibelen på en nøjagtig og enkel måde beskriver hvordan universet er begyndt, hvordan jorden oprindeligt så ud, og hvordan livet er opstået. Kunne det tænkes at Bibelen også identificerer den der har skabt det hele? I Encyclopædia Britannica står der: “At livet skulle være opstået som følge af en overnaturlig begivenhed, er ikke som sådan uforeneligt med nutidige videnskabelige opdagelser.”b

Du vil få et dejligt liv

BIBELEN SIGER: ‘[Gud] gør godt, ved at give jer regn fra himlen og frugtbare årstider, ved at give jer rigeligt med mad og fylde jeres hjerter med glæde.’ – Apostlenes Gerninger 14:17.

HVAD DET BETYDER: Alt det du kan glæde dig over i naturen, er en gave fra vores Skaber. Din værdsættelse af de gaver vil vokse når du finder ud af hvor meget ham der har givet dem, holder af dig.

Du vil få gode råd der kan hjælpe dig

BIBELEN SIGER: “Du vil komme til at forstå hvad der er retfærdigt, ret og rimeligt, alle de veje det er godt at følge.” – Ordsprogene 2:9.

HVAD DET BETYDER: Fordi Gud har skabt dig, ved han hvad du har brug for så du kan få et godt liv. Hvis du undersøger Bibelen, vil du få nogle gode råd du kan bruge i hverdagen.

Du vil få svar på dine spørgsmål

BIBELEN SIGER: “Du vil lære Gud at kende.” – Ordsprogene 2:5.

HVAD DET BETYDER: Når du har lært at der findes en Skaber, kan du få svar på livets store spørgsmål, som for eksempel: Hvad er meningen med livet? Hvorfor er verden så fyldt med sorg og smerte? Hvad sker der når et menneske dør? Bibelen giver nogle tilfredsstillende svar på de spørgsmål.

Du vil få et håb om en skøn fremtid

BIBELEN SIGER: “‘Jeg ved hvad jeg har i tanke for jer,’ erklærer Jehova. ‘Jeg ønsker at I skal have fred, og ikke ulykke. Jeg vil give jer en fremtid og et håb.’” – Jeremias 29:11.

HVAD DET BETYDER: Gud lover at han i fremtiden vil fjerne al ondskab, sorg og smerte og endda døden. Tillid til Guds løfter om en bedre fremtid vil kunne hjælpe dig til at klare de problemer du kæmper med i dag.

Er det fornuftigt at tro på Bibelen?

Læs brochuren Fem gode spørgsmål om livets oprindelse.